Kommentar til Statusrapport for den nukleare Sikkerhed

Statusrapporten (1) fra sundhedsstyrelsen og beredskabsstyrelsen til sundheds- og ældreministeren (2) er en slags nuklear selvangivelse for perioden fra december 2011 til december 2014, men kommenterer også senere begivenheder. 

Den beskriver sikkerhedssituationen for: 

• Nedlæggelsen (dekommissioneringen) af de nukleare anlæg på Risø
• Driften af behandlingsstationen for radioaktivt affald.

Begge dele varetages af det statsejede firma Dansk Dekommissionering (DD), mens Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) fører tilsyn med arbejdet.

Jeg har enkelte kommentarer til den.

Tilsynet. Det fremhæves (side 7), at 

”De nukleare tilsynsmyndigheder udfører i overensstemmelse med sikkerhedsdirektivets bestemmelser en uafhængig tilsynsfunktion vedrørende den nukleare sikkerhed på de nukleare anlæg på Risø-området”

Det nævnes ikke, at denne selvfølgelige adskillelse af afviklingen af Forsøgscenter Risø fra tilsynet med afviklingen først blev indført ved regeringsskiftet i juni 2015 (3). Før den tid stod sundhedsministeriet både for dekommissioneringen, opbevaringen af det radioaktive affald og for tilsynet. Det har ikke styrket offentlighedens tillid til processen.

Stormen ”Bodil” i december 2013 var den alvorligste begivenhed i perioden, men til alt held skete der intet udslip af radioaktivt materiale. Efterfølgende har DD vurderet de sandsynlige konsekvenser af ekstremt højvande i Roskilde Fjord og fundet, at det kunne føre til radioaktiv forurening af dele af Risø-halvøen, som ville kræve en meget kostbar oprensning. 

Der er ingen forklaring på, hvorfor risikoen for oversvømmelse af det område, hvor man opmagasinerer det radioaktive affald, slet ikke blev nævnt i beslutningsgrundlaget fra 2008 (4). Hvad var den videnskabelige begrundelse for, at man i 2008 anså denne risiko for at være ubetydelig? 

Den fremtidige opbevaring af det radioaktive affald. Situationen nu er, at

1. slutdepotløsningen blev lagt på hylden (men desværre ikke taget af bordet) 11. marts 2015
2. eksportsporet fortsat varetages af udenrigsministeriet, og vurderingen er, at mens det ikke er realistisk at regne med, at vi kan komme af med alt affaldet, så fortsætter bestræbelserne med at komme af med de 233 kg særligt affald (Pressemeddelelse 12.3.2015)
3. mellemlageret bliver for nærværende studeret i en lukket kreds, uden deltagelse af de borgere, som har sørget for, at denne løsning overhovedet på dagsordenen, og som kunne bidrage positivt til undersøgelsen af denne opbevaringsmulighed.

Det sidste er nok heller ikke ønsket. Rapporten vidner i hvert fald ikke om stor kærlighed til mellemlagerløsningen: 

• Det fremhæves, at mellemlageret skal anses for et nukleart anlæg i drift (underforstået: det giver besvær, og det koster penge). 
• Det fremhæves, at affaldet alligevel skal slutdeponeres til sidst (underforstået: kan vi så ikke bare gøre det med det samme?).
• Det nævnes (side 18), at mellemlagerets ”åbningstid” er den samme som slutdepotets, nemlig op til 100 år. Dette er ikke helt i overensstemmelse med DD’s ”Pre-feasibility study/Forstudier” (resumé) (5) fra maj 2011, hvor det anslås, at slutdepotet kun skal være åbent i ca. 30 år.

Det er tydeligt, at udgifterne spiller en dominerende rolle i myndighedernes overvejelser om mellemlageret, og jeg har fornemmelsen af, at det er et krav (formodentlig fra finansministeriet), at det foreslåede discount-slutdepot skal gennemføres, no matter what. 

Men kunne man så ikke bare sige det? 

Hvorfor skal der så mange bortforklaringer og pseudo-videnskabelige omsvøb til i stedet for at erkende, at man vil skubbe udgifterne for en tidligere tids naive forhåbning om uproblematisk produktion af billig energi over på et lille mindretal?

Det kan kun skyldes, at myndighederne godt selv ved, at den virkelige begrundelse ikke tåler dagens lys.

Skrevet af Jens

Henvisninger: 

1. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen: STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED. Statusrapport fra de nukleare tilsynsmyndigheder til sundheds- og ældreministreren, oktober 2015.
2. Sundheds- og ældreministeren er Sophie Løhde (V).
3. Se Kongelig Resolution af 28. juni 2015. Se også kommentar i Atom Posten (01.07.15).
4. Beslutningsgrundlaget B 48. Se kommentar i Atom Posten: ”Oversvømmelse og Atomaffald” (13.12.13).
5. Danish Decommissioning: ”Pre-feasibility study for final disposal of radioactive waste. Dipsposal concepts” Main Report, May 2011. Rapporten er udarbejdet af Cowi for DD. Se afsnit 4.2.4.