Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

torsdag den 17. marts 2016

Høring om Uran i Grønland 16.13.2016


På opfordring fra det grønlandske medlem af folketinget, Aaja Chemnitz Larsen (IA) holdt Grønlandsudvalget i går en høring om uran i Grønland (kan genses her). 

Et godt initiativ, men der var for mange emner, der skulle fremlægges og debatteres i løbet af kun 4 timer. Det er bekymrende, at der ikke var afsat mere tid til et emne, der har miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser i uoverskuelig fremtid for området omkring Kvanefjeldet/Kuannersuit. Ligeledes burde der også have været mulighed for at tale grønlandsk.

Desværre var nogle af oplægsholderne meget lidt fokuserede på opgaven og smalltalkede. I særklasse var GME's 
repræsentant, der gjorde mere ud af at vise, han kunne tale grønlandsk end på at give en troværdig beskrivelse af projektet.

Det klareste og mest fokuserede indlæg kom fra formanden for Urani Naamik (Uran Nej tak) i Narsaq, Mariane Paviasen. Det kan ses her (klik på Marianne Paviasen i fanen TALERE kl.15:59.

Alfa og Omega ved en mine for sjældne jordarters metaller, der indebærer udvinding af uran, må være de miljø- og sundhedsmæssige udfordringer og omkostninger - især i et sårbart miljø som det arktiske.

Men først på et meget sent tidspunkt i høringen og på et direkte spørgsmål fra formanden for Grønlandsudvalget Marcus Knuth (V) kom professor Minik Rosing ind på problemet med en mulig fluorid-forurening, som er et særligt problem i forbindelse med Kvanefjeldet, hvor en del af fluoridet findes bundet til natrium.

Ved minedrift sker der det, at bjergarten knuses, så overfladen bliver umådelig meget større end før. Natriumfluorid i bjergarten vil derfor opløses langt hurtigere end før knusningen. (Se NOTAT om fluorider nedenfor).

1 mia tons tailings?

På høringen fortalte Aaja Chemnitz Larsen (IA), at hun havde læst, at der på Risø var næsten en mia tons urantailings fra efterforskning. Hun ville gerne høre status og få det af- eller bekræftet.

Jørgen Jensen, tidligere projektleder på Risø for uranudvindingsprojektet (publikation 1982 s.16), var til stede på høringen og svarede på Aaja Larsens spørgsmål.

Men han svarede ikke på spørgsmålet om antal tailings på Risø
(16:25). Han drejede svaret hen på, hvor meget Kvanefjeldsmalm (råstof), der er på Risø og sagde cirka 3000 tons malm. Han fortalte, at der i 1980-81 blev fragtet 4200 tons malm til Risø. Så tilhørerne skulle selv lave regnestykket og ville kunne lave det, hvis de var informeret om, at der ved uranudvinding efterlades meget store mængder affald. Uran, selv i gode, lødige malme, udgør en meget lille del af den samlede mængde bjergart.



Det svar Jørgen Jensen skulle have givet, der ville nærme sig det korrekte, var cirka 1100 tons. Han kunne give det, men gav det ikke.

Af forstudiet til et slutdepot for dansk lav- og mellemradioaktivt affald fremgår det af side 287, at der er 1130 tons tailings på Risø. De opbevares i to bassiner på Risø som kan ses på foto her:



Kilde: side 54 i Decommissioning of the Nuclear Facilities at Risø National Laboratory 2001

De 1130 tons urantailings vil fylde 80 ISO containere, når de evt. skal slutdeponeres (graves ned og glemmes) sammen med resten af det danske atomaffald. Hvis de skal mellemlagres, ved man endnu ikke, hvad man skal gøre med dem. Læs evt. mere her.

De 3 bunker foran bassinerne er malmbunker. Dem som Jørgen Jensen henviste til, men han skulle have refereret til de 1130 tons urantailings i bassinerne, der skal være under vand til evig tid for ikke at afgive radon. (Dansk Dekommissionering har oplyst til mig, at der kun er tailings i to af de tre bassiner).

Jørgen Jensen har tidligere forsøgt at idyllisere uranudvinding nemlig i Kuannersuit News 2011, side 7, hvor han fortalte om vindyrkning ved en uranmine i drift i Frankrig. Der var bare lige det ved det, at alle uranminer lukkede i Frankrig i 2001.

Man kan læse om det i "Markedsstrategi-Uranudvinding i Grønland".


Skrevet af Anne



1) NOTAT OM FLUORIDER

Fluorider, der er opløst i vand, er giftige for mennesker og dyr.

I naturen findes fluorider i form af calciumfluorid (CaF2, flusspat), som er tungt opløseligt i vand (ca. 0,002 g per 100 mL vand). De findes også i kryolit (Na3AlF6), der også er tungt opløseligt i vand.

Men i Kuannersuit / Kvanefjeldet findes en del af fluoriderne som natriumfluorid (NaF, villiaumit), der har en vis opløselighed i koldt vand (ca. 4g per 100 mL). Ikke så let opløseligt som natriumchlorid (almindeligt salt) (ca. 40 g per 100 mL), men nok til, at fluorid-forurening kan blive et problem, hvis der sker råstofudvinding i området.

Ved minedrift sker der det, at bjergarten knuses, så overfladen bliver umådelig meget større end før. Natriumfluorid i bjergarten vil derfor opløses langt hurtigere end før knusningen.


2) Se også kommentar i Atom Posten 25.10.13

Brydning af Uran og Slutdeponering af radioaktivt affald

3) Interview med bl.a. Aaja Chemnitz Larsen 16.3.2016 v. Mikkel Schou You Tube 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar