Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

tirsdag den 17. december 2013

Atomaffaldet: Danmarks Kulturarv

Miljøministeren skrev i en kronik i Politiken 6.11.13, at hendes farmor tog hende med som barn til Spodsbjerg Fyr for at opleve naturen:

"Desværre kan jeg ikke være sikker på, at mine børn og deres børn vil kunne få samme oplevelse. I alt for mange år har vi nemlig behandlet naturen stedmoderligt. Den er blevet skubbet til side, gemt væk og udnyttet uden tanke for, om den ville kunne modstå det i længden. Naturen er simpelt hen blevet nedslidt.

Jeg overtog sammen med regeringen ansvaret for to år siden. På det tidspunkt var naturens tilstand ikke god, og det er den fortsat ikke."



frit efter Michael Ancher

Alligevel vil den nuværende regering medvirke til at ødelægge naturen med sin stædige plan om nedgravning af giftigt affald samt kortlivet og langlivet radioaktivt affald: et discount-depot fordi man blander det hele i utilstrækkelig dybde (formodentlig 30 meter) og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont, 300 år. Det eneste svar, man får igen og igen fra de ansvarlige myndigheder, er, at der vil blive lavet sikkerhedshedsanalyser, der viser, det er en mulighed. Man kunne lige så godt sige: "Vi beder til Vorherre, at det ikke vil sive for meget", for det vil sive, fremgår det både af forstudierapporten side 216 og af en udtalelse fra direktøren for Dansk Dekommissionering i Ingeniøren 28.11.12.

Ifølge miljøministerens kollega sundhedsministeren kan alle dog opholde sig oven på det færdige anlæg døgnet rundt i et helt år: 

"Jeg kan forsikre, at der bliver stillet yderst strenge krav, som skal sikre netop det. F.eks. betyder kravene, at hvis man opholder sig oven på det færdige anlæg døgnet rundt i et helt år, må man ikke få mere ekstra stråling end den naturlige baggrundsstråling, vi alle får fra omgivelserne på en enkelt dag".      

Man kan så spørge, hvad med ind- og udsivning? 

Arven til de kommende generationer

Her er kulturarven, som vi vil give videre ved at grave affaldet ned. Tallene er fra 2005 og er højere i dag for noget affalds vedkommende:

Der nedgraves cirka 10000 m3 affald:

Giftigt affald:

2 ton ubestrålet uran
50-70 ton bly 
omkring 200 kg cadmium 
80 kg beryllium 
og 40-50 ton bitumen

samt radioaktivt affald:




Det "særlige affald" er 233 kg højaktivt affald, der for få år siden blev omdefineret til langlivet mellemaktivt affald. De 233 kg, der er at sidestille med brugt reaktorbrændsel, skal, hvis det skal graves ned i f.eks. Sverige, deponeres i flere hundrede meters dybde med en sikkerhedshorisont på 100.000 år. 

Andet affald, der også kræver særlig dybde, er det historiske affald, der ifølge denne Power Point-præsentation fra november 2012 udgør en udfordring, læs problem.

Borgergrupperne mod slutdeponering/nedgravning af radioaktivt affald foreslår alle et mellemlager som i Holland. Man kan finde artikler om mellemlagring her.

Til efteråret skal folketinget vælge mellem slutdeponering eller mellemlagring.

Skrevet af Anne

Kilder

Min side om det radioaktive affald i Danmark

Affald på Risø med aktivitet i mere end 1000 år

Atomaffald på forkerte præmisser JO 15.4.11 af direktør i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG, Johan Swahn og cand. jur Niels Henrik Hooge

Massiv kritik af danske planer for atomaffaldsdepot Ingeniøren 28.11.12

Danmarks nukleare kulturarv Risøs reaktorer, Risø 2007







Ingen kommentarer:

Send en kommentar