Grønland: Uranmine og Miljø

Den grønlandske råstofminister sagde i Sermitsiaq uge 44: “Vores erfaringer indtil nu tyder på at der ikke er nogen sundhedsmæssige eller miljømæssige risici forbundet med at bryde uran”. 

Hvilke erfaringer må man spørge? 

Hvis man googler “uranium mining” på internettet, finder man mange eksempler med miljø- og sundhedsmæssige problemer på grund af uranminer.

Som bekendt kan man i Kvanefjeld Multi-Element Projektet kun udvinde sjældne jordarters metaller (REE), hvis man også udvinder uran. Da indholdet af uran i malmen er lavt, betyder det, at stort set al den malm, der brydes, ender som tailings/affald, hvorfra radioaktive og giftige stoffer kan slippe ud. 

Den primære bekymring ved uranudvinding er, at tailings skal opbevares, så de radioaktive og ikke-radioaktive giftige stoffer ikke slipper ud i miljøet. Ikke bare i minens operationelle levetid, men også efter lukningen af minen, når ressourcerne er udtømte. 

Der er ifølge forstudiet fra 4. maj 2012 ressourcer til mere end 60 år. Vi ved dog endnu ikke, hvor meget malm, der skal brydes fra Kvanefjeldet/Kuannersuit eller hele Ilímaussaq-komplekset. Men da REE er efterspurgte, kan det tænkes, at alle ressourcer vil blive udnyttet. Selskabets hjemmeside opgiver de nyeste ressourcetal til at være 956 millioner tons.

Kvanefjeldet set fra Narsaq. Det er det lave fjeld til venstre. Det høje fjeld til højre er Ilímaussaq, 1390m o.h., som har givet navn til komplekset. Foto: Henning Sørensen

Uranmøllen vil derfor efterlade enorme mængder af tailings, der afgiver radon og indeholder uran, thorium samt andre radioaktive og giftige stoffer.

Forstudiet nævner Taseq søen som det mest hensigtsmæssige sted til permanent tailingsopbevaring. De kemiske tailings skal i et andet affaldsdepot. 

I forstudiet nævner mineselskabet i forb. med tailings kun radon, men ikke datterprodukterne/henfaldsprodukterne af uran og thorium, selv om dette faktum udgør alvorlige miljø- og sundhedsmæssige risici. Koncentrationen af de radioaktive døtre i tailings er flere gange højere end i de oprindelige mineraler.
Heller ikke i GMEL's nyeste meddelelse fra 5.12.13 nævnes thorium.

Forstudiet nævner heller ikke, hvilke kemiske stoffer i hvilke koncentrationer, man forventer i mølleaffaldet, som for eksempel arsen-, antimon-, selen- og cadmiumforbindelser. 

Forstudiet nævner heller ikke de organiske opløsningsmidler (petroleum og xylen?) og andre kemikalier (f.eks. TBP), der vil blive brugt i processen.

Ligesom behandlingen af affaldsstrømme fra separationsprocessen ikke omtales. 

Grønlandsposten 4.8.1966

Den uafhængige uranrapport fra april 2013 taler heller ikke tydeligt om risici. Udtalelserne er uldne. Her er 3 eksempler: 

1. (side 47) “Der kan blive produceret et såkaldt gråbjerg”. Ordet “kan” er forkert. Man kan ikke udvinde uran, uden at der bliver mineaffald/såkaldt gråbjerg
2. (side 47) "Dette affaldsprodukt kaldes “tailings” og kan indeholde rester af forurenende stoffer". Også her er ordet “kan” misvisende, for tailings indeholder forurenende stoffer
3. (side 48) “Et tailingsdepot kan dækkes med et lag vand eller et lag ler for at nedsætte frigivelse af radon til atmosfæren”. Det korrekte ville her være at skrive “skal dækkes”. 

Seniorforsker Gert Asmund, Aarhus Universitet, fastslog følgende i Ingeniøren 5.11.13: “Man ved ikke, hvilke vandopløselige ting der er i tailingen og som vil sive ned i elvene og derfra ud i havet og udgøre en miljørisiko. Det skal undersøges grundigt, og der skal findes en model, der sikrer mod opløsning.«

Selv om Asmund nævner en miljørisiko, så signaleres der samtidig, at der evt. kan findes en model, der sikrer mod opløsning. Men ét er at finde en model på papiret, der kan sikre mod opløsning, noget andet er virkelighedens verden, hvor situationen kan udvikle sig i en uforudsigelig retning: grundvand opfører sig ikke altid som forudset i modellerne. Der findes et stigende antal uranminer, hvor der er grundvandsproblemer jf. pkt. 17 nedenfor.

I forbindelse med at mineselskabet påtænker at bruge Taseq søen som permanent depot for tailings, kan det være nyttigt at nævne, hvad der tidligere er sagt i den forbindelse. Civilingeniør Emil Sørensen, Risø, frarådede således denne fremgangsmåde i Varv 1979 nr. 1: "Resultatet af overvejelserne om affaldsdeponering griber tilbage i beslutningerne om brydningsprogram og placering af fabrik. Det er efterhånden klart uantageligt at placere affaldet over mod Narssaq i nærheden af det økologisk følsomme elvsystem". 

Boring i den østlige del af Kvanefjeld med udsigt til Ilímaussaq. Foto: Henning Sørensen

I sagen om udvinding af uran i Grønland skal man spørge sig selv, om man ønsker at starte på noget, man ikke kan overskue konsekvenserne af? Ønsker man et permanent tailingsdepot i Taseq søen og evt. et sted mere, der kan udgøre en miljørisiko i årtusinder? Ønsker man at slide naturgrundlaget ned, så det kan true en selv og ens efterkommere i generationer frem?

Anbefalinger 

Hvis man vil forhindre miljøskader og sundhedsrisici ved uranminedrift, bør man fore tailingsbassiner med bentonit i den operationelle fase, anbefaler den hollandske kemiker og konsulent Jan Willem Storm van Leeuwen i Nuclear Power Insights.

Uranmine og genoprettelse - kilde 11

Storm oplyser også, at det er tilrådeligt, at mineselskabet har en plan for, hvad der skal ske, når minedriften stoppes. Her bør det i projektplanen indarbejdes, at tailings ikke skal placeres permanent i Taseq søen, men skal flyttes og placeres mellem tykke lag bentonit på bunden af den tomme mine og dækkes med stenaffald og med det, man har måttet fjerne for at komme ned til malmen.

Storm sendte mig denne skitsemæssige analyse af Kvanefjeldsprojektet, da jeg i november henvendte mig til ham med et spørgsmål. Ligesom han dd kom med denne ekstra anbefaling:

“During operation of the mine all possible measures should be taken to prevent liquids and gases from the mill tailings entering the environment. The mill tailing contain substantial amounts of radioactive materials: thorium and its decay daughters and the decay daughters of uranium.”

Skrevet af Anne Albinus

Opdatering 27.4.14:

Report Uranium Mining Kvanefjeld by Jan Willem Storm Van Leuwen 17.4.2014


Kilder

1. Sermitsiaq.ag uge 44
2. GMEL hjemmeside
3. Forstudie Maj 2012
4. Rapport om forhold vedrørende en eventuel ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken for udnyttelse af uran og andre radioaktive mineraler Lett Advokatfirma DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet PwC, april 2013
5. Mineselskab vil dumpe 56 mio ton radioaktivt affald i grønlandsk sø Ingeniøren 5.11.13
6. Narssaq projektet et miljøgeokemisk - økologisk forskningsprojekt af Henning Sørensen og John Rose-Hansen, Varv 1978 nr. 1 
7. Preliminary Environmental Impact Statement for the Kvanefjeld Uranium Mine Risø 1990
8. Uran i Kvanefjeld af Emil Sørensen Varv 1979 nr. 1
9. Information og fakta om udvinding af uran i Grønland GEUS 
10. Health Risks of Nuclear Power Jan Willem Storm van Leeuwen Independent consultant Ceedata Chaam, The Netherlands 22 November 2010
11. Storm 2012b
    Storm van Leeuwen JW,
    Uranium mining,
    Ceedata, May 2012.
    www.stormsmith.nl/i18.html
    
    
12. Environmental Risks of Mining MIT
13. Reclamation of Uranium Mill Tailings Deposit Wise Uranium Project
14. The long term stabilization of uranium mill tailings IAEA 2004
15. Impacts from Uranium Mining and Milling Wise-Uranium.org
16. World Information service on Energy Uranium project
17. Uranminer og grundvandsproblemer : 

- tailings sites in the U.S. reclaimed by their respective owners:

Contaminated San Andres/Glorieta aquifer groundwater is leaving the former Bluewater uranium mill site

Contaminated alluvial groundwater is leaving the former Bluewater uranium mill site

http://www.wise-uranium.org/udusanm.html#BLUEW

Uranium concentrations in groundwater exceed ACL standard at Gas Hills North (formerly Lucky Mc) disposal site

http://www.wise-uranium.org/udusawy.html#LUCKYM

NRC requests response on increasing contaminant concentrations in groundwater at Split Rock uranium mill tailings site, exceeding even relaxed groundwater standards

http://www.wise-uranium.org/udusawy.html#SPLITR

- legacy tailings sites in the U.S. reclaimed by the government:

Exceeding the uranium groundwater standard at disposal site of Grand Junction uranium mill tailings does not alarm DOE

http://www.wise-uranium.org/udusat1.html#GRANDJ

Rising uranium concentration in monitoring well at disposal site of Durango uranium mill tailings causes concern

http://www.wise-uranium.org/udusat1.html#DURANGO

Significant decreases in contaminant concentrations are "not apparent" with groundwater remediation at Tuba City uranium mill tailings site

http://www.wise-uranium.org/udusat1.html#TUBAC

Groundwater restoration by natural flushing at former Slick Rock uranium mill sites not functioning as predicted

http://www.wise-uranium.org/udusat1.html#SLICKR

Links

1. Min side om uranbrydning i Grønland
2. Informationer og rapporter om uran Naalakkersuisut
3. Uranen i Kvanefjeld brydes i åben mine Grønlandsposten 6.12.1979 
4. RISØS INDSATS I FORBINDELSE NED ENERGIMINISTERIETS FORSKNINGSPROGRAMMER 1983 fra side 26
5. Geologi i det sydvestlige Grønland NYT fra GEUS 2 2003
6. Grønlands uran og thorium Tidsskriftet Grønland 2008
7. Grønlands uranmission til Canada 6.-12.9.2010
8. Et gigantisk skattkammer Henning Sørensen GEO 03 2012
9. Information og fakta om uranudvinding i Grønland GEUS juli 2012 Udgave 2014
10. Råstofaktiviteter i Grønland Mads Fægteborg WWF juni 2013
11. Uranballade kan åbne grønlandsk mine i 2017 Berlingske 5.11.2013

"Hvis selskabet med hovedsæde i Perth i Australien får held med at skaffe internationale investorer til at investere de 5,5 milliarder kr. i opførelse af mine, mineralkoncentrator, raffinaderi og havn i Sydgrønland er det realistisk, at minen kan starte produktionen i første halvdel 2017, mener direktøren."