”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vurderer ikke, at mellemlagerløsningen og udlandssporet i lovens forstand er ”rimelige alternativer” i forhold til miljøvurderingen af et slutdepot. Baggrunden for denne vurdering er, at en mellemlagerløsning ikke på langt sigt kan erstatte en slutdepotløsning.”
Dette er altså SUM’s strategi i forsøget på at gennemføre slutdeponeringen af det radioaktive affald. Udlandssporet har aldrig været andet end blålys, og en mellemlagerløsning kan efter ministeriets vurdering ikke erstatte en slutdepotløsning på langt sigt. Så er der kun slutdepotet tilbage, og alle indvendinger mod det kan afvises med, at der jo ikke er andre muligheder.
SUM’s vurdering hviler på den påstand, at den tænkepause på ca. 100 år, hvor det radioaktive affald skal ligge i mellemlageret, ikke kan bruges til noget. Man vurderer altså, at der ikke vil ske nogen som helst fremskridt med hensyn til håndtering af radioaktivt affald i denne periode.
Det forudsætter:
- at udviklingen af teknologier, som gør det muligt at uskadeliggøre dele af affaldet ved kerneomdannelse, vil gå helt i stå
- at al geologisk forskning vil stoppe, så kendskabet til undergrunden i 2114 vil være nøjagtig som nu
- at embedsmændene i den tids sundhedsministerium vil tænke og handle fuldstændig som deres kolleger hundrede år tidligere, således
- at disse embedsmænd i 2114 stadig vil gå ind for et slutdepot som det, man planlagde i 2014
Hvis disse påstande ikke holder, falder SUM’s argumentation til jorden. Hvis der i løbet af de næste hundrede år sker fremskridt af betydning på de nævnte felter, er ministeriets vurdering forkert.
Og disse påstande holder selvfølgelig ikke. Når man ser på, hvad der er sket inden for naturvidenskab og teknologi siden 1914, er det absurd at hævde, at der ikke vil ske nogen som helst fremskridt i de næste 100 år. Der er tværtimod al mulig grund til at tro, at der vil blive fundet mange forbedringer i behandlingen af radioaktivt affald, og vi har hårdt brug for disse forbedringer.
Konklusionen må derfor være den omvendte af SUM’s: at slutdepotet ikke kan erstatte mellemlageret. Selv det mest raffinerede spin kan ikke skjule, at ministeriet er på vildspor i denne sag.
Man bør derfor droppe forsøget på at luske slutdepotet igennem med en begrundelse, der er mere end tvivlsom. Fremgangsmåden styrker mistroen til embedsværket, og det vil besværliggøre arbejdet med at finde bæredygtige løsninger i fremtiden. Sagen om det radioaktive affald skal belyses, ikke forplumres.
Det vil nogen måske opfatte som et nederlag. Men er det ikke bedre at se virkeligheden i øjnene og komme videre?
Maleren René Magritte, der om nogen kunne se virkeligheden i øjnene, udtrykte det (omtrent) således:
”Man skal ikke frygte sollyset under påskud af, at det næsten altid har tjent til at oplyse en elendig verden.”
En elendig verden kan nemlig forbedres. Men kun hvis den er oplyst, så man kan se, hvad der skal forbedres.
Skrevet af Jens
Henvisninger:
Miljøvurdering af plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. Høringsnotat – Scoping. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Enhed: Sygehuspolitik. Sagsbeh.: SUMTK. Sags nr. 1 305 421. Dok. Nr. 1 528 936. Dato: 22. September 2014. Citatet er fra afsnit 2.1.2.
Michel Draguet: ”Magritte” (Folio biographies, 2014). ”Il ne faut pas craindre la lumiere du soleil sous prétexte qu’elle n’a presque toujours servi qu’à éclairer un monde misérable”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar