Kommentar til PLAN FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD – MILJØRAPPORT

Denne rapport er sendt til høring, og fristen for høringssvar er 5. december 2014. Modtagelsen af den har ikke været overstrømmende.

I ”Information” (16.10.14) har journalist Ulrik Dahlin en skarp kommentar til, at rapporten affærdiger borgernes bekymringer ved planen (som man selv har bedt dem om at formulere) som udtryk for mangelfuld viden om de reelle risici.

Prof. Lone Kørnøv fra Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) kritiserer i samme artikel, at de tre spor i affaldssagen (slutdeponering, mellemlagring og eksport) ikke behandles ligeværdigt.

I ”Bornholms Tidende” (17.10.14) har formanden for BOMA, Louise Haxtausen, betegnet den som arrogant og ensidig.

Og rigtigt er det, at rapportens afsnit 4 omtaler borgernes bekymringer på en måde, der er nedladende og usandfærdig, uden at de får mulighed for at tage til genmæle. Jeg har derfor ikke meget at føje til ovennævnte kommentarer.

Bortset fra en ting: Jeg mener ikke, at SUM / Rambøll har noget alternativ til at fremstille sagen på denne måde.

Slutdeponeringsprojektet ville fremstå som et overgreb mod befolkningen i nærheden af slutdepotet, hvis 

• SUM / Rambøll indrømmede, at borgernes bekymringer var velbegrundede. 
• SUM / Rambøll indrømmede, at deres vurdering af depotets sikkerhed er forbundet med usikkerhed. 
• SUM / Rambøll indrømmede, at de udenlandske kommentarer til de danske slutdepotplaner er særdeles kritiske. 

Det hele ville bryde sammen, hvis man ikke kan bevare illusionen om, at ”sagkundskaben” (og det er i denne sammenhæng udelukkende den danske sagkundskab, som man jo ved, hvor man har) er i gang med dybtgående analyser af slutdepotkonceptet på et objektivt og strengt videnskabeligt grundlag.

Det hele ville bryde sammen, hvis man erkendte, at Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), som hører under sundhedsministeriet, har svært ved at optræde som uafhængig tilsynsmyndighed i denne sag.

Eller hvis man indrømmede, at borgerne havde gjort en stor indsats for at belyse sagen, og ovenikøbet havde fundet et alternativ (mellemlageret), som sagkundskaben havde overset.

Hvorfor skal denne illusion opretholdes, når den er så let at gennemskue?

Det skal den, fordi folketingets medlemmer – med få undtagelser – ikke ønsker at se virkeligheden i øjnene, når det drejer sig om det radioaktive affald.

Skrevet af Jens