Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 11. december 2016

Atomaffald og Vidensniveau i UFM

En central passage i UFMs diskussionsoplæg bilag 4 til mødet i kontaktforum 14.12.16 om atomaffaldsprocessen bør få alle alarmklokker til at ringe (min fremhævning):

"Fordele ved et slutdepot:

Stadet af den teknologiske viden om deponeringsmetoder gør det sandsynligt, at der på nuværende tidspunkt kan udvikles en dansk slutdepot-løsning, som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav."


Pkt 1/ "Stadet af den teknologiske viden" gør det nu mere usandsynligt end "sandsynligt"

- Ingen steder i verden findes der slutdepoter som det påtænkte danske.

Jeg henviser til en oversigt over slutdepoter i verden, der viser, at der ingen steder er slutdepoter til den cocktail af kortlivet og langlivet radioaktivt affald, der findes hos Dansk Dekommissionering (DD). De slutdepoter, der findes, er til lavaktivt affald/LLW (Low Level Waste), der er kortlivet. I Finland og Sverige for LLW og kortlivet mellemaktivt affald. Jeg forklarer i et tidligere indlæg, hvad Sverige gør, og hvad Norge gør.

Danmark vil føre dårlige erfaringer videre



Der er dårlige erfaringer i verden mht. slutdepoter for radioaktivt affald, og dem vil Danmark netop føre videre ved at blande langlivet atomaffald i et slutdepot til kortlivet!

I Sverige er der ved en fejl kommet langlivet affald i slutdepotet til kortlivet affald, og 2844 tønder må tages op igen fra SFR: "SKB informerede i begyndelsen af marts 2013 den svenske strålesikkerhedsmyndighed om, at der kunne være affald i SFR, der ikke skulle have været deponeret der. Det drejer sig om 2844 tønder, der i 1994 blev placeret i SFR, og som man må tage op igen for at finde ud af, hvad tønderne indeholder, da dokumentationen er misvisende."

- Hos DD er der ud over kortlivet affald OGSÅ langlivet affald med aktivitet i 1000 år: bl.a. langlivet lavaktivt affald (urantailings med aktivitet i mia. af år), langlivet mellemaktivt affald og det omdefinerede højaktive brændsel, de 233 kg særligt affald (med aktivitet i flere hundrede tusinder år). Det historiske affald på Risø, dvs. tønder med ukendt indhold, er ved at blive karakteriseret, men der ændres if. DD ikke ved klassifikationen, og det historiske affald skal if. planen i et slutdepot til kortlivet affald.

- Ingen steder i verden er der endnu slutdepoter til brugt brændsel som de 233 kg særligt affald hos DD. WIPP i USA er til militært affald med transuraner. 

Pkt 2/ "den teknologiske viden om deponeringsmetoder" 

- Hos skb.se er der viden, men SKB har ingen planer om at slutdeponere alt i ét slutdepot, som er den danske plan. Det kortlivede lav- og mellemaktive er som sagt deponeret i SFRDer planlægges et dybt geologisk slutdepot til brugt brændsel og et til langlivet mellemaktivt.

- Med hensyn til den danske plan om at slutdeponere brugt brændsel (de 233 kg særligt affald) i 30-100 meters dybde sammen med grafitaffald, så har bl.a.  Frankrig ingen planer om at deponere deres brugte brændsel sammen med grafitaffald, da der kan gå ild i grafitaffaldet.

- Der forskes pt. i dybe borehuller i flere kilometers dybde til højaktivt affald som de 233 kg. Dybden af de nævnte borehuller i Forstudiet fra maj 2011 til affald som de 233 kg særligt affald og andet langlivet affald er helt utilstrækkelig ("between 100-150 meters below ground level or 250-300 meters"), og der er ingen info om foring af borehullet. 

- Der findes i dag viden om, hvordan man slutdeponerer urantailings på en miljøUforsvarlig måde. Ingen steder i verden har man til dato vist, at man kan opbevare urantailings miljøforsvarligt. Der er endnu ingen plan for, hvad der skal ske med 1130 tons tailings fra forsøg med uranudvinding på Risø af malm fra Kvanefjeldet. Måske skal de i slutdepot. Måske ikke. 

Vi ser altså, at UFM på baggrund af en manglende plan om tailings hos DD er i stand til at foruddiskontere, at de nukleare tilsynsmyndigheder SIS vil godkende noget, der ingen plan er for, og som der ingen steder i verden findes en god løsning på.

Pkt 3 "som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav".

- Igen: Hvordan kan nogen på nuværende tidspunkt på baggrund af et virtuelt slutdepotkoncept og manglende viden, om hvordan Risø-cocktailen vil opføre sig i en bestemt geologi og i en bestemt dybde turde hævde, at det endelige danske slutdepotkoncept vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders/SIS' sikkerhedsmæssige krav?

- Der er endnu ikke information om 
  • valg af endelig lokalitet, ler eller granit
  • det konkrete slutfdepotkoncept (afhænger af valgt lokalitet)
  • indpakning
  • rækkefølge for placering af affald
  • monitorering osv.
Sikkerhedshorisonten er fortsat "fra 300 år". Bemærk elastikken "fra" hvorved al kritik om utilstrækkelig sikkerhedshorisont kan tilbagevises.

t.o. kritik fra det svenske kerneaffaldsråd: Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 


Om Danmark fra side 19 - 23
The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7 

  • Måske findes der lande, der i det skjulte blander alle slags radioaktivt affald sammen i ét slutdepot, men ønsker Danmark at blive sammenlignet med dem? 
  • Formuleringen i UFMs diskussionsoplæg giver anledning til at stille det skræmmende spørgsmål: er der er lavet en aftale i kulissen om, at det danske discount slutdepot under alle omstændigheder vil blive godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder?


Skrevet af Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar