onsdag den 14. december 2016

Nissen og Professoren i Atomaffaldet


Professoren husker du, men husker du også Nissen?

Professoren var ham, der fik Regjerings Posten til at skrive en Leder med Overskriften 


"Atomaffaldet skal placeres af saglige Grunde"

Det var ikke svært, for Professoren morgenbadede i Øresund med Redaktøren, og Madammerne spillede Bridge sammen hver Onsdag. 

De to Mænd fulgtes ad, næsten i Takt, hver i sin slidte blå Badekåbe og med klaprende Badetøfler på de bleghvide Fødder. På badebroen lå en sort Sok ved siden af nogle Mågeklatter.

- "Skriv" sagde professoren, "at Borgernes Protester også er båret af et Had til Hovedstaden og ’Politikerne i København’: De kan selv beholde deres Atomaffald ovre på Sjælland, kan de. Eller begrave det under Christiansborg. Og lad Lederen slutte sådan: "Placeringen af Slutdepotet kan ikke afhænge af højtråbende Borgergrupper, men må bygges på videnskabelige Vurderinger.”





- "Hæ, hæ, hæ," gnækkede Redaktøren, der gerne så sit Oplag i Storkøbenhavn øget. Han ville heller ikke genere Borgerne i Roskilde og Omegn, og i hans Netværksgruppe var de meget optaget af Cleantechparken, Europas største fra Risø til CPH.

- "Affaldet skal væk", sagde Professoren. "Heldigvis behøver jeg ikke pege på Tønderne mere derude og fortælle, hvad vi kom i dem. Det klarer de selv - uden Nissens hjælp."

-"Nissen?" spurgte Redaktøren. 

- "Ja, Nissen der sidder bag det sorte Ringbind i Arkivet og hjælper med at ikke-svare eller udenom-svare. De er blevet rigtig gode til at holde op med at skelne mellem kortlivet og langlivet Affald og sige, at der i Verden og i Europa især er Slutdepoter til Atomaffald som det danske. Hæ, hæ, hæ. Vi skal sgu af med det Møgaffald. Hvor er det dejligt, at vi har en god Presse, der ikke gider følge Sagen og Forskere, der forstår at tie. De ved s’gu godt, hvor Pengene kommer fra. Hæ, hæ, hæ. En lille Opringning og så klapper de i."

Chefredaktøren, der gerne ville være SeniorSeniorRedaktør med Hjørnekontor og ikke ville skældes ud af Bestyrelsesformanden småfrøs i den kolde Decembermorgen, men disse Ord lunede lidt. 

-"Skal vi hoppe i Baljen?" spurgte Professoren.



Nissen kedede sig i Arkivet. Det var sjældent, der kom nogen forbi mere og bad den om hjæp til at svare udenom. Den kunne jo så meget. Allerhelst talte den om de 233 kg Særligt Affald. Nissen lod som om der stod en DD-Ansat i hvid Kittel foran den, som klagede sig: “Jeg har et problem. Hvad skal jeg gøre med det højaktive Affald? Vi har ikke råd til at give det en ordentlig begravelse, det der kaldes State of the Art.” 


- “Den klarer jeg,” sagde Nissen. “I omdefinerer det. Først pakker I 0,00233 m3 så Affaldet fylder 1m3, som I så igen ompakker til 65 m3. I Affaldsoversigten NY 2008 er der så kun deponeringsvolumen med på de 65 m3. Vupti! Så siger I, at det nu ikke afgiver så meget Varme og derfor er langlivet mellemaktivt og kan begraves bare lidt dybere end det andet Affald, der skal ned i cirka 30 Meter. Dernæst holder I op med i Tale og Skrift at skelne mellem kortlivet og langlivet Affald. I siger, I vil lave et Slutdepot ligesom dem i Sverige, Frankrig og Spanien og glemmer at nævne, at de kun er til kortlivet Affald. I begraver så både kortlivet og langlivet Affald i jeres billige Slutdepot.”

- “Jamen, der er ingen andre Lande, der fortynder brugt Brændsel for at reducere Varmen. Affaldet indeholder jo de samme Stoffer. Hopper Folk på det?”
spurgte den hvide Kittel.

- “Ja da,” sagde Nissen. “Kig i Ringbind 27 side 130, der er en Manual for, hvordan I svarer udenom. Først siger I, at de 233 kg "ikke har været brugt i en Reaktor". Hvis nogen protesterer, siger I, at "de ikke har være længe i en Reaktor". Hvis nogen stadig protesterer som f.eks. Atom Posten, siger I, at der snart kommer et Papir fra SIS, der forklarer om Brændslet. Når det Papir kommer, og nogen protesterer, starter I forfra: “Vi har ikke brugt Reaktorbrændsel. Det har ikke været længe inde i en Reaktor. Der kommer snart et Papir på det, osv. osv.”

- “Hvad hvis nogen opdager, at ingen andre Lande gør det med højaktivt Brændsel, fortynder og omdefinerer?” spurgte Kitlen.

- “Snikke mig snak. I dette lillebitte Kongerige er der ingen Lærde eller Aviser, der tør være kritiske. Kun de lokale og det har ingen Effekt på Christiansborg,” svarede Nissen. 

Nissen talte til det tomme Arkiv. Den faldt sammen og blev trist. Men så hørte den Døren til Arkivet gå op, og den så et par blå Plastikovertræksfutteraler og en hvid Kittel træde ind. Kitlen stoppede op foran Ringbindet med Nissen og lod som om den kiggede rundt, mens den hviskede “Vi har møde i Morgen i Kontaktforum. Hjælp mig. Jeg vil s’gu af med det Møgaffald og have Fred. Hvordan får jeg et Slutdepot igennem i Anbefalingerne til Ministeren, så Folketinget vælger Slutdepot.”

- “Fokuser på at de geologiske Barrierer holder på Affaldet.” svarede Nissen. 

- “Men det ved vi jo ikke om de gør, for vi ved endnu ikke, i hvilken Geologi og Dybde Affaldet placeres”

- “Pyt” sagde Nissen “så fokuser på Hændelser, Indtrængning, Flystyrt, Uro i Landet, hvad ved jeg. Russerne, Tromp, Kineserne eller Svenskerne. Sørg for at der samtidig laves en Slutdepotplan, og når alle er trætte af Sagen, ordner vi det sådan, at vi anbefaler et Slutdepot af hensyn til internationale Aftaler, IAEA, OECD/NEA, EU, Husmoderforeninger og kommende Generationer, som vi skal beskytte.”

- “Men hvordan beskytter vi kommende Generationer mod Udsivning, når vi ved, det vil sive, og Affaldet kun ligger i 30-100 Meters Dybde, og Sikkerhedshorisonten er 300 år. Noget af Affaldet har Aktivitet i Årtusinder, ja, i Milliarder af År.” 

- “Fra 300 år” vrissede Nissen, "sig “fra 300 år”, så kan ingen protestere. Fra-fra-fra-fra. "Fra" er genialt. Sikkerhedshorisonten kan strækkes til evig Tid!” Nissen dirrede så dens lille Lue faldt ned over øjnene.

Kitlen virkede lidt mere rolig. Den var plettet og slidt, især ved Lommerne. I den ene Lomme stak en Notesblok op og i den anden en Mørkelygte, den kære Mørkelygte! der kunne sløre alle Informationer om bl.a. Slutdepoter ude i Verden. Åh, at slippe for Møgaffaldet, at kunne morgenbade med Naboerne og spille Tennis uden Affald på Hænder og Fødder. Men Roen forsvandt hurtigt igen: 

- “Jeg er bange for SIS-manden, hvad nu hvis han ikke godkender Slutdepotet?” 

- “Det gør han!” sagde Nissen. "Nu har sagen varet så længe, og Hånden vil have Sagen afsluttet."

- "Ja, men hvad med de internationale Eksperter, der if. Beslutningsrundlaget skal godkende Slutdepotet?" spurgte Kitlen.

 - “Ro på”, sagde Nissen, "i den fase, hvor de skal godkende, vil ingen kritisere et Land."

Kitlen føltes sig pludselig ikke så tung, Lyset trængte ind i Arkivet udefra gennem den halvåbne Dør. De skulle have Confit de Canard i Aften, som Sønnen havde taget med hjem fra Frankrig, hvor han var Erasmus studerende og en god Gigondasvin. Måske han skulle lægge sig syg i morgen.

Skrevet af Anne

Illustration øverst lånt fra

1) side 152 i Half a Century of Nordic Nuclear Co-operation An Insider’s Recollections
November 1997 • Franz R. Marcus

p. 151 Knud Brodersen invited everybody to his puppet show about the waste expert who spends his time travelling between countries to attend international waste conferences (see next page): 




mandag den 12. december 2016

Er Slutdeponering af Atomaffald sandsynlig?

I mit indlæg 11.12. skrev jeg, at en central passage i UFMs diskussionsoplæg bilag 4 til mødet i kontaktforum 14.12.16 om atomaffaldsprocessen bør få alle alarmklokker til at ringe (min fremhævning).

Passagen lyder:
  • "Fordele ved et slutdepot: Stadet af den teknologiske viden om deponeringsmetoder gør det sandsynligt, at der på nuværende tidspunkt kan udvikles en dansk slutdepot-løsning, som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav."
Mit spørgsmål:

  • "Formuleringen i UFMs diskussionsoplæg giver anledning til at stille det skræmmende spørgsmål: er der er lavet en aftale i kulissen om, at det danske discount slutdepot under alle omstændigheder vil blive godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed SIS)?"

I dag på P4 Bornholm Morgen understreger seniorkonsulent David Ulfbeck (DU) fra SIS  i et interview med journalist Torsten Raagaard, at SIS ikke har deltaget i vurderingen af sandsynligheden (1): 

  • "Vi har ikke specifikt taget stilling til nogen af de koncepter, der er blevet fremlagt og givet nogen art forhåndsgodkendelse.

  • "Nu findes der jo faktisk adskillige slutdepoter for radioaktivt affald over hele verden og i Europa særligt. Så det er på baggrund af den erfaring og de studier, der er lavet, formoder jeg, at man fra Uddannelses- og Forskningsministeriets side melder ud, at man finder det ’sandsynligt.’"
DU bør qua sin stilling vide, at de slutdepoter til radioaktivt affald, der findes i verden (link her) kun er til kortlivet affald. Det danske radioaktive affald ville aldrig kunne placeres i et af de eksisterende slutdepoter.

Samtidig ved DU, at det danske radioaktive affald hos Dansk Dekommissionering på Risø omfatter
  • kort- og langlivet lavaktivt affald 
  • kort- og langlivet mellemaktivt affald
  • og højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt (233 kg særligt affald)
Og DU ved også
  • at i bl.a. Sverige er der dårlige erfaringer med at komme langlivet affald i et slutdepot til kortlivet affald, der skal tages op igen.

DU's udtalelse i morges i P4 Bornholm har ikke gjort min bekymring om SIS' rolle mindre.

Skrevet af Anne

1. Lydoptagelse: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4bornholm/p4-morgen-2016-12-12-06-05-8#!/


- klik/spor frem til 40:00 med musen, så kommer det første af to indslag (12.12.16 06:40)

2. Lydoptagelse dukker frem, hvis man rammer cirka 01:38:00 med musen (det var 12.12.16 07:40.)

søndag den 11. december 2016

Atomaffald og Vidensniveau i UFM

En central passage i UFMs diskussionsoplæg bilag 4 til mødet i kontaktforum 14.12.16 om atomaffaldsprocessen bør få alle alarmklokker til at ringe (min fremhævning):

"Fordele ved et slutdepot:

Stadet af den teknologiske viden om deponeringsmetoder gør det sandsynligt, at der på nuværende tidspunkt kan udvikles en dansk slutdepot-løsning, som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav."


Pkt 1/ "Stadet af den teknologiske viden" gør det nu mere usandsynligt end "sandsynligt"

- Ingen steder i verden findes der slutdepoter som det påtænkte danske.

Jeg henviser til en oversigt over slutdepoter i verden, der viser, at der ingen steder er slutdepoter til den cocktail af kortlivet og langlivet radioaktivt affald, der findes hos Dansk Dekommissionering (DD). De slutdepoter, der findes, er til lavaktivt affald/LLW (Low Level Waste), der er kortlivet. I Finland og Sverige for LLW og kortlivet mellemaktivt affald. Jeg forklarer i et tidligere indlæg, hvad Sverige gør, og hvad Norge gør.

Danmark vil føre dårlige erfaringer videre



Der er dårlige erfaringer i verden mht. slutdepoter for radioaktivt affald, og dem vil Danmark netop føre videre ved at blande langlivet atomaffald i et slutdepot til kortlivet!

I Sverige er der ved en fejl kommet langlivet affald i slutdepotet til kortlivet affald, og 2844 tønder må tages op igen fra SFR: "SKB informerede i begyndelsen af marts 2013 den svenske strålesikkerhedsmyndighed om, at der kunne være affald i SFR, der ikke skulle have været deponeret der. Det drejer sig om 2844 tønder, der i 1994 blev placeret i SFR, og som man må tage op igen for at finde ud af, hvad tønderne indeholder, da dokumentationen er misvisende."

- Hos DD er der ud over kortlivet affald OGSÅ langlivet affald med aktivitet i 1000 år: bl.a. langlivet lavaktivt affald (urantailings med aktivitet i mia. af år), langlivet mellemaktivt affald og det omdefinerede højaktive brændsel, de 233 kg særligt affald (med aktivitet i flere hundrede tusinder år). Det historiske affald på Risø, dvs. tønder med ukendt indhold, er ved at blive karakteriseret, men der ændres if. DD ikke ved klassifikationen, og det historiske affald skal if. planen i et slutdepot til kortlivet affald.

- Ingen steder i verden er der endnu slutdepoter til brugt brændsel som de 233 kg særligt affald hos DD. WIPP i USA er til militært affald med transuraner. 

Pkt 2/ "den teknologiske viden om deponeringsmetoder" 

- Hos skb.se er der viden, men SKB har ingen planer om at slutdeponere alt i ét slutdepot, som er den danske plan. Det kortlivede lav- og mellemaktive er som sagt deponeret i SFRDer planlægges et dybt geologisk slutdepot til brugt brændsel og et til langlivet mellemaktivt.

- Med hensyn til den danske plan om at slutdeponere brugt brændsel (de 233 kg særligt affald) i 30-100 meters dybde sammen med grafitaffald, så har bl.a.  Frankrig ingen planer om at deponere deres brugte brændsel sammen med grafitaffald, da der kan gå ild i grafitaffaldet.

- Der forskes pt. i dybe borehuller i flere kilometers dybde til højaktivt affald som de 233 kg. Dybden af de nævnte borehuller i Forstudiet fra maj 2011 til affald som de 233 kg særligt affald og andet langlivet affald er helt utilstrækkelig ("between 100-150 meters below ground level or 250-300 meters"), og der er ingen info om foring af borehullet. 

- Der findes i dag viden om, hvordan man slutdeponerer urantailings på en miljøUforsvarlig måde. Ingen steder i verden har man til dato vist, at man kan opbevare urantailings miljøforsvarligt. Der er endnu ingen plan for, hvad der skal ske med 1130 tons tailings fra forsøg med uranudvinding på Risø af malm fra Kvanefjeldet. Måske skal de i slutdepot. Måske ikke. 

Vi ser altså, at UFM på baggrund af en manglende plan om tailings hos DD er i stand til at foruddiskontere, at de nukleare tilsynsmyndigheder SIS vil godkende noget, der ingen plan er for, og som der ingen steder i verden findes en god løsning på.

Pkt 3 "som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav".

- Igen: Hvordan kan nogen på nuværende tidspunkt på baggrund af et virtuelt slutdepotkoncept og manglende viden, om hvordan Risø-cocktailen vil opføre sig i en bestemt geologi og i en bestemt dybde turde hævde, at det endelige danske slutdepotkoncept vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders/SIS' sikkerhedsmæssige krav?

- Der er endnu ikke information om 
  • valg af endelig lokalitet, ler eller granit
  • det konkrete slutfdepotkoncept (afhænger af valgt lokalitet)
  • indpakning
  • rækkefølge for placering af affald
  • monitorering osv.
Sikkerhedshorisonten er fortsat "fra 300 år". Bemærk elastikken "fra" hvorved al kritik om utilstrækkelig sikkerhedshorisont kan tilbagevises.

t.o. kritik fra det svenske kerneaffaldsråd: Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 


Om Danmark fra side 19 - 23
The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7 

  • Måske findes der lande, der i det skjulte blander alle slags radioaktivt affald sammen i ét slutdepot, men ønsker Danmark at blive sammenlignet med dem? 
  • Formuleringen i UFMs diskussionsoplæg giver anledning til at stille det skræmmende spørgsmål: er der er lavet en aftale i kulissen om, at det danske discount slutdepot under alle omstændigheder vil blive godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder?


Skrevet af Anne

onsdag den 7. december 2016

Det særlige Atomaffald - igen igen

Det uvildige ekspertpanel(DUE’s) svar på vores indvendinger mod deres tidligere svar kan læses her.
Formålet med denne kommentar er at præcisere, hvad der efter vores mening er kernen i denne sag. Et NOTAT om de grundlæggende begreber, som er aktuelle i denne forbindelse, findes her.
Sagen drejer sig om de 233 kg særligt affald. Det består af brugte brændselsstave fra forsøg med høj udbrænding, som blev udført på forsøgsstation Risø.
Indtil 2001 blev dette affald klassificeret som højradioaktivt, men er senere af de danske myndigheder blevet omdefineret til langlivet mellemradioaktivt affald. 
Det internationale Atomenergiagenturs retningslinjer for klassifikation af radioaktivt affald kan ses her. De er baseret på affaldets specifikke aktivitet, altså på aktiviteten per rumfangsenhed.
For at beregne den specifikke aktivitet af en bestemt mængde affald er det altså nødvendigt at kende både aktiviteten og rumfanget af affaldet. 
Aktiviteten af det særlige affald er ifølge firmaet Dansk Dekommissionering (DD), som siden 2003 har haft ansvaret for opbevaringen af det danske radioaktive affald
 758 TBq  =  7,58 · 10^14 Bq
Det svarer til, at der sker 758 000 000 000 000 radioaktive henfald hvert sekund.
Denne værdi står fast. Det er rumfanget af det særlige affald, vi er uenige med DD og DUE om.
DD opgiver det til 1 m3, nemlig som det samlede rumfang af de beholdere, affaldet opbevares i på Risø. DUE har baseret sine svar på denne værdi.
Vi mener, at den korrekte værdi af rumfanget bør være rumfanget af de brugte brændselsstave, før de blev emballeret. Vi mener, at det er disse stærkt radioaktive brændselsstave, der er problemet, ikke de materialer, man har valgt til emballering af dem. 
Forsvarlig emballering af brændselselementerne kræver naturligvis, at de omgives med en passende mængde ikke-radioaktivt materiale, som kan absorbere strålingen fra dem. Men denne emballering kan udføres på mange måder, og det giver et betydeligt spillerum for rumfanget af affaldet efter indpakningen. Det medfører på sin side en betydelig vilkårlighed i den resulterende, specifikke aktivitet.
Rumfanget af de brugte brændselsstave, da det overgik til status som radioaktivt affald, har derimod en veldefineret værdi, som er uafhængig af, hvordan man siden har valgt at beskytte personalet på DD og andre tilstedeværende mod strålingen.
Det er vores begrundelse for at vælge rumfanget af de ”rå” brændselsstave som udgangspunkt for beregning af den specifikke aktivitet af det særlige affald.  
I sit svar påpeger DUE, at værdien af dette rumfang ikke er offentligt tilgængelig. 
Vores svar hertil er, at det drejer sig om brugte brændselsstave, og derfor har de danske myndigheder været forpligtet til at indberette oplysninger om deres historik, herunder deres rumfang, til Euratom. Så selvom oplysningerne måske ikke er offentligt tilgængelige på nuværende tidspunkt, må de kunne fremskaffes.  
Hvorfor har DUE ikke for længst krævet, at DD offentliggør disse oplysninger?
Men også uden dem kan man få en ide om rumfanget af brændselsstavene. Når man ser på de materialer, de er lavet af, må vægtfylden af dem ligge i nærheden af 10 000 kg/m3, altså ca. det 10-dobbelte af vands. Da man ved, at de vejer 233 kg, bliver rumfanget ca. 0,0233 m3  =  23,3 L.
Vi bliver nødt at understrege, at vi naturligvis ikke har krævet, at dette stærkt radioaktive affald skal tages ud af sin emballage, så det kommer til at udgøre en helbredsmæssig trussel mod DD’s personale. Som forklaret ovenfor er det slet ikke nødvendigt, og vi forstår ikke, hvorfor DUE nævner det i sit sidste svar.
Uenigheden mellem DUE og os består altså i, at mens DUE hævder, at rumfanget skal sættes til 1 m3, så hævder vi, at det bør sættes til meget lavere værdi, ca. 0,0233 m3, i hvert fald indtil DD har fremskaffet nøjagtigere oplysninger. Vores forventning er, at disse nøjagtigere oplysninger ikke vil ændre rumfanget væsentligt.
Bruger man DUE’s værdi for rumfanget, fås en specifik aktivitet på 
 7,58 · 10^14 Bq/m3
Bruger man ”vores” værdi for rumfanget, fås 
 3,25 · 10^16 Bq/m3
for den specifikke aktivitet, altså godt og vel 40 gange så meget.
Af disse to værdier er den første under, og den anden over, IAEA’s grænse mellem højradioaktivt og langlivet mellemradioaktivt affald.
Internationalt er der bred enighed om, at højaktivt affald skal isoleres sikkert fra biosfæren. Dyb geologisk deponering anses for at være den bedste måde at beskytte mennesker og miljø mod radioaktiv stråling. Det må under ingen omstændigheder anbringes i et af de discount-slutdepoter, som de danske myndigheder har foreslået. Da anlægsudgifterne for dybe geologiske depoter er langt større end for overfladenære, har diskussionen om rumfanget af det særlige affald derfor en vigtig økonomisk dimension. 
Desuden springer det i øjnene, at omdefineringen fandt sted omtrent samtidig med beslutningen om, at det danske radioaktive affald skulle slutdeponeres.
Vi mener derfor, at  
som har foretaget denne omdefinering eller sagt god for den, skylder de borgere, der risikerer at få et slutdepot for radioaktivt affald i nærheden af deres hjem, en forklaring. 
De bør overbevise dem og alle os andre om, at det ikke er af økonomiske grunde, at det særlige affald er blevet omdefineret fra højradioaktivt til langlivet mellemradioaktivt affald.
Jo mere uvildige, disse institutioner/paneler foregiver at være, desto større er vores forventninger til deres forklaring.

DDs NOTAT (12.11.2013): Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling og SIS' kommentar hertil (26.11.2013)


onsdag den 30. november 2016

Breaking News: Thorium er ikke Grundlaget for den nye Regering

I regeringsgrundlaget hedder det på side 76:

”Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier”.


Som støtte til a-kraft er denne sætning forbeholden, for nu at sige det mildt.

Man har ikke engang undersøgt, om der er barrierer for forskning i, hvordan man bruger Thorium som brændstof i stedet for Uran i en reaktor. Man nøjes med at insinuere, at sådanne barrierer findes, og overlader det til læseren at gætte, hvem der har indført dem.

Denne sætning i regeringsgrundlaget skal derfor ikke opfattes som en forsknings- eller energipolitisk markering, men bare som et forsøg på at signalere, at man i regeringspartierne ser fremad, hvor andre hænger fast i vanetænkning og fordomme.

Og regeringsgrundlaget i øvrigt lover intet om indførelse af a-kraft. Erfarne politikere ved naturligvis, at de skal undgå denne politiske Bermuda-trekant.

Den citerede sætning viser derfor intet af betydning, når det drejer sig om trekløver-regeringens hensigter.

Men den viser noget andet. Noget, som ikke kun har at gøre med den ny-tiltrådte regering, men som angår alle de regeringer, der har siddet i de sidste mange år.

Den viser, at politikerne bliver ualmindeligt dårligt rådgivet om dette emne, og at de er blevet det i så lang tid, at alle efterhånden har affundet sig med, at det ikke kan være anderledes.

Ingen rådgivere har hjulpet deres ministre til at se kompleksiteten af de problemer, der er forbundet med a-kraften i alle dens aspekter: Udvinding af Uran og Thorium, sikker drift af a-kraftanlæg, dekommissionering af udtjente reaktorer, forsvarlig opbevaring af radioaktivt affald af enhver art osv. osv.

Men mange rådgivere har – villigt bistået af folk fra den lidt for kreative klasse – produceret imponerende mængder af prosa og dyre radio- og TV-programmer, hvor der reklameres med alt fra sikker slutdeponering af radioaktivt affald til CO2-fri a-kraft. De nye ministre var dårligt nok kommet ud af porten på Amalienborg, før P1 var på pletten med en udsendelse om dette emne, der i sin en-øjethed var helt, som den slags udsendelser plejer at være.

Enhver burde kunne se, at der må være forskel på forhåbningerne til en fremtidig teknologi og realiteterne i en eksisterende. Men de fleste af os vil hellere drømme om en problemløs fremtid end plages med trælse (men desværre reelle) problemer som miljø-ødelæggelse, global opvarmning og radioaktivt affald.

I offentligheden bliver der derfor taget godt imod den slags ævl, fordi det fritager modtagerne fra at sætte sig ind i emnet og tænke selv.

Problemet bunder i, at den teknisk-naturvidenskabelige tankegang er helt underlagt den politiske, når dette emne (og andre lignende, jf. MRSA-skandalen) behandles i centraladministrationen. I disse kredse er der et ukendskab, ja næsten en blindhed, overfor hele den verden, som ingeniør-, sundheds- og naturvidenskaberne udgør. Det sætter sine spor i de beslutninger, der bliver truffet.

Når den nye regering vil fjerne barriererne for forskning i thorium-baserede teknologier, er det derfor ikke et signal om, at man vil gå nye veje.

Det er et signal om, at man vil fortsætte ad den eneste vej, man kender. Overfladiskhedens, de flotte formuleringers og de delvise sandheders vej. Ordene er måske nye, men rådvildheden er den samme.

Den vej fører ikke til et friere, rigere eller mere trygt Danmark.

Jens Bjørneboe, (ikke helt) forhenværende kommentator

Link

  • Atomkraft i regeringsgrundlaget 
    Efter årtier på den politiske sorte liste er A-KRAFT-teknologien nu tilbage i regeringsgrundlaget for den nye VLAK regering. Tilbage i 1985 besluttede Folketinget ellers, at atomkraft helt skulle undgås af Danmarks energiplanlægning. Ned med akraft - op med vindmøller. Men en lidt ensom sætning har sneget sig ind i regeringsgrundlaget for den nye regering. I afsnittet om Grøn Omstilling nederst på side 76 i dokumentet står der: "Thoriumbaserede teknologier: Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier." En af de forskere der glæder sig over den her nye åbning for a-kraftforskning i Danmark er kernefysiker og direktør Troels Schønfeldt fra reaktorteknologifirmaet SEABORG, der som de første i verden har opfundet en helt ny måde at lave atomenergi på. Vi fangede ham tidligere på dagen for at få en forklaring på hvad de gør. Medvirkende: Troels Schønfeldt; kernefysiker og direktør fra reaktorteknologifirmaet SEABORG Kirsten Hjerrild Nielsen; Nuklear Ekspert og sektionschef Dansk Dekommisionering

Atomaffaldet: Slutdepotplanen der gik i Hundene





















- I Kælderen du ved i Børsgade 4 ligger Slutdepotplanen på Hylde i Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens Mellemlagerplanen er oppe hos Ministeren for at blive vendt og drejet yderligere. 

- Det er løjerligt, at Slutdepotplanen nu ligger i den Bygning, der tidligere husede Miljøministeriet. Her burde retteligen det radioaktive Affald høre til her, sagde Venstres ordfører i 2009, dengang Slutdepotplanen hørte under Sundhedsministeriet: "Jeg hørte også ministeren hviske lidt dernede om, at i bund og grund hører det her til i Miljøministeriets regi - og det er jeg ganske enig med ministeren i - og ikke i Sundhedsministeriets regi, for slutdepoterne skal tage noget fra Risø, og det har jo ikke meget at gøre med det arbejde, der foregår på sundhedsområdet. Der kommer lidt fra vores hospitaler osv., kontaminerede handsker og alt muligt andet, men det er jo peanuts i den her sammenhæng, og derfor hører det til et andet sted."

Ingen vil have
 Møgsagen om det radioaktive Affald, så nu ligger Slutdepotplane
n i UFM's kolde og klamme Kælder. 

En Møgsag! Slutdepotplanen skammer sig over, at ingen vil røre ved den. Somme tider er den blevet stillet om bag en Dør og glemt. Nu er den så lagt på Hylde i Kælderen. Den fryser, er ensom og savner at skændes med Mellemlagerplanen, hvem den betragter som sin Familie.

Jalousien klemmer hver fiber i dens Blade. Den vil også gerne vendes og drejes og beses fra alle Kanter med Bomuldshandsker på en bordeaux-farvet Fløjspude med Kvaster og blive dialogeret om i Kontaktforum i Bredgade. Den bryder sig ikke om at være så billig som overhovedet mulig, en tarvelig Slutdepotplan, der altid bliver kritiseret og aldrig er god nok. Den mindes med Væmmelse Damgaard Larsens (V) ord i 2002:

"Med hensyn til eventuelt at flytte affaldet til et andet sted er det også fuldstændig rigtigt, at der er problemstillinger og omkostninger forbundet med det. Men det er bl.a. det, den anden del af beslutningsgrundlaget skal tage stilling til: hvordan kan det klares på den mest hensigtsmæssige måde, og hvordan kan vi skabe et økonomisk grundlag, der gør, at det kan gøres så billigt som overhovedet muligt?"

Slutdepotplanen har tit Bladpine på grund af Urantailings, der skvulper rundt på dens Sider og det særlige Affald, der svier og brænder gennem alle Bladene. Ingen tager Notits af dens Smerter. 

Slutdepotplanen har dog hørt nogen tale om den, når de sidder på Bænken og ryger udenfor Kældervinduet, der altid står åbent. "Åh den dumme Møgsag" sukker ChefkonsulentenAltidVenligMedMangeOrd. "De spørger og spørger, og jeg svarer og svarer". - "De? Hvem de? Nå dem de. Du Mener Borgergrupperne og min Penneveninde, Chefredaktricen på Atom Posten? Du bør svare dem mere udenom", siger den tidligere ansvarlige Kontorchef fra Sundhedsministeriet, der nu er på Pension og savner den daglige Rutine med at svare Borgerne udenom på Spørgsmål om Slutdepotplanen og derfor lufter sin lysebrune Moppe der, hvor Slutdepotplanen ligger. En Slutdepotplan som han som engang mangeårig Formand for den tidligere Tværministerielle Arbejdsgruppe stolt har noget af Æren for. "Du må godt låne min Mørkelygte, så du kan have en i hver Hånd".

Slutdepotplanen har set mange Ministre passere - 10 ialt: Birte Weiss, Helge Sander, Jakob Axel Nielsen. Bertel Haarder, Astrid Krag, Nick Hækkerup, Sophie Løhde, Esben Lunde Larsen, Ulla Tørnæs og nu Søren Pind. 

Slutdepotplanen er faktisk lettet over, at Søren Pind nu er ansvarlig minister. Selvom den godt kunne lide Minister nr. 9 Ulla Tørnæs.  Pind ved, hvad Forurening betyder for Miljø og Mennesker. Den er bange for, at Affaldet vil blive lagt ved Østermarie tæt på JOBO-Land. Den nye Minister stammer fra Bornholm, og han må kende til Sprækkerne i Granitten. Han vil synes, det er tarveligt at sende Atomaffald til den dejlige Ø, når man nu skriver i Forstudiet fra 2011, at det vil sive ind og ud, hvilket betyder sive ud i Bølshavn. Slutdepotplanen drømmer om, at den nye Minister kommer forbi for at bladre i den og synge, så den glemmer Bladpinen og bliver lullet i Søvn. Åh, at høre hans dejlige Stemme:

Som dybest brønd gir altid klarest vand,
og lifligst drik fra dunkle væld udrinder,
så styrkes slægtens arv hos barn og mand
ved folkets arv af dybe, stærke minder.

(...)
Du pusling-land, som hygger dig i smug,
mens hele verden brænder om din vugge,

mod dig vort håb og mandomsdrømmen går,
når landsbyklokken signer dine strande,
når aftenrøden højt i skyen står
og sænker fredens korstegn på din pande.
Lad mig kun flagre hen som blad i høst,
når du, mit land, min stamme, frit må leve,
og skønne sange på den danske røst
må frie, stærke sjæle gennembæve.

Da står en ny tids bonde på sin toft
og lytter ud mod andre lærkesange,
men himlen maler blåt sit sommerloft
og rugen gulnes tæt om vig og vange. (1)

For nylig skete der noget underligt. Slutdepotplanen skal pludselig tages frem fra Hylden og bæres hen i Bredgade den 14. december, hvor der er Møde i Kontaktforum med Gløgg og Æbleskiver. Det ved den, for en Morgen kom en Praktikant ned i Kælderen for at tage fat i dens Blade, ryste dem på Plads og sætte dem i et pænt Omslag med en fin Forside med Kornmarker, Valmuer, Solskin og Datoen 14. December 2016. Det gjorde lidt ondt, for Praktikanten havde lige været på Neglebar og fået lavet Negleekstentions.

Praktikanten kunne godt se, at Slutdepotplanen havde Bladpine og var ked af det, for nogle af Siderne var gennemblødte. Praktikanten drømte om at blive Embedsmand og holde Mørkelygten i Sager, så hun vil drage Omsorg for Slutdepotplanen. Ministeriet skal spare, og derfor skal hun præsentere den, for nu er der så mange Ministre, der skal have Løn og "Efter"Løn, og der skal være Skattelettelser, for det er synd for de Rige, og der skal stadig kastes Bomber, der koster flere hundrede Tusinde Kroner pr. Stk., og der skal bruges Penge på Forskning i Thorium reaktorer: "Unbelievable", skrev Slutdepotplanens hollandske Penneven. "That’s money down the drain. Thorium reactors are more than 50 years in ‘development’. If Th reactors were to be so simple, cheap and safe as advertised, why aren’t they applied yet all over the world?

The reason is simple: they are infeasible following from the Second Law of thermodynamics."


Slutdepotplanen får mere og mere Bladpine. Den vender og vrider sig, for nu skal GEUS hasteundersøge Danmark i cirka 500 Meters Dybde, og det synes Slutdepotplanen er underligt at gøre på fire Uger. Den har hele tiden været usikker på, om den ville blive hevet frem igen, og selv om den gerne vil kigges på og bladres i og snakkes om - forfængelig har man da Lov til at være - så ønsker den ikke blive til et billigt og farligt Slutdepot, hvor det siver ud i Bølshavn, Kerteminde Fjord, Østersøen eller Limfjorden. Det er svært nok at være en virtuel Slutdepotplan, der hele Tiden viftes med som sikker, der kun bliver til noget, hvis SIS-manden endeligt godkender den. Og hvorfor skulle han ikke godkende den, når man nu så gerne vil gøre Risø til Greenfield, så Europas største Cleantech Park kan strække sig fra Frederiksborgvej til CPH uden det beskidte Atomaffald.

- Hvordan kan GEUS nå at kombinere seimiske Data med Informationer fra Boringer, der når ned i den Dybde, man vil undersøge på 4 Uger?

- Kan det overhovedet lade sig gøre at lave et dybt geologisk Slutdepot, når Danmarks Undergrund, over geologisk Tid, ikke er har været stabil, og Undergrunden er gennemsat af mange Forkastninger jf. GEUS Rapport 2010/124.

- Hvem skal Slutdepotplanen spørge, der er uvildig? Det vildigeuvildige Ekspertpanel?

Slutdepotplanen er stiv af Skræk, for samtidig med Kontaktforums Gløgg og Æbleskiver i Bredgade holder ERDO-arbejdsgruppen møde hos Dansk Dekommissionering-ViSvarerUdenom med Smørrebrød, Øl og Vand. ERDO-Gruppen arbejder på et fælleseuropæisk dybt geologisk Slutdepot for langlivet Affald i flere hundrede Meters Dybde. Men hvilket Land vil have det? Vil Danmark?

Skal GEUS' Hasteanalyse af Danmark i ca. 500 meters Dybde bruges til at fortælle ERDO-gruppen og Folketinget i 2017, at vi kan/ikke kan lave et dybt geologisk Slutdepot? Og hvis vi evt. kan lave et dybt geologisk Slutdepot, skal det så bruges som Lokkemad, når Folketinget i 2017 skal vælge mellem Slutdepot og Mellemlager? Og når det så skal bygges om få År, er der desværre kun råd til et Slutdepot à la Alt i et Hul-Billig-Billig i 30 Meters Dybde - Elastiksikkert "fra" 300 År med Affald med aktivitet i mia. af År, fordi der skal være Sænkning af Topskatten, Biler uden Registreringsafgift og nye Kampfly, der kan bombe, så Danmark kan sprede Demokrati og Menneskerettigheder, ligesom i Libyen krigen: "I det politiske spor vil Danmark fastholde fokus på befolkningen med menneskerettighederne som det drivende motiv og være fortaler for inkluderende politiske dialogprocesser." 

- Ellers synes Venstre mfl. nu ikke så godt om Menneskerettigheder og Konventioner: "Toneangivende skikkelser så som finansminister (red. nu Forsvarsminister) Claus Hjort Frederiksen har på de indre linjer ikke lagt skjul på, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Omvendt anerkender man her, at det reelt ikke er muligt af hensyn til Danmarks image uadtil." 


- Næh..., og det er heller ikke muligt at ophæve Konventionerne, hvis vi stadig vil være Medlem af EU, hvor Chartret om de Grundlæggende Rettigheder er en del af Traktaten. Men det er noget, der glæder totalitære Regimer rundt i Verden, at vi i Danmark helst er fri for snærende Konventioner og helst vil have en Midtervejstilgang, så Staten kan behandle den enkelte Borger, som det passer den.

Og mht. "inkluderende politiske dialogprocesser", som vi har bombet for, så er mydighederne i Danmark heller ikke så begejstrede. Således har dialogproces været helt fraværende i Slutdepotsagen indtil for et år siden.

Slutdepotplanen har så meget Bladpine, at Bladene krymper sammen i Praktikantens  Hænder, da hun bærer den ud for at lufte den i Børsgade. Tårerne får Bogstaverne til at løbe sammen, så Tryksværten smitter af på Praktikantens fine hvide Hænder. Hun synes, Slutdepotplanen er ulækker, og da hun kommer forbi en Ministersekretær, der er på vej ud ad Døren for at ryge, stikker hun elegant og diskret Slutdepotplanen ind under Trappen. Men her er den pensionerede KontorchefOgÅrelangFormandForDenTidligere-
TværministerielleArbejdsgruppes lysebrune Moppe forsvundet ind for at tage sig en Lur. Den vågner ved lugten af den beskidte Slutdepotplan og bider i den, så den går i Stumper og Stykker, og Tryksværten driver ned ad dens små Mundvige.

Om Aftenen kommer RengøringsselskabetAlleSygeSkalOgsåBidrageiDanmark. De fejer Slutdepotsplanstykkerne op og smider dem ned i den nye Bymolok ved Siden af Rygerbænken.

Snip, Snap, Snude! så er den Slutdepotplan ude. 



Skrevet af Anne


1 Som dybest brønd gi'r altid klarest vand
Tekst: Jeppe Aakjær, 1916
Melodi: Carl Nielsen, 1919


Alle mine fortællinger og eventyr om det radioaktive affald finder du her.