Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel frankrig uranminer. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel frankrig uranminer. Sortér efter relevans Vis alle opslag

søndag den 15. september 2019

Danmarks Deltagelse i Operation Barkhane i Mali. Mission Impossible?

Hvis Folketinget beslutter det, skal Danmark bidrage militært i Mali ud over FN-missionen MINUSMA. Det drejer sig om 2 transporthelikoptere og op til 70 personer som støtte til den franskledede operation Barkhane, hvis mål er at bekæmpe terrorisme i Sahel-regionen.

Operationen strækker sig over de 5 tidligere franske kolonier Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. I Mali er der værdifulde råstoffer så som guld, diamanter og fosfat, og i Niger findes verdens 3. største uranreserve. Ca. 70 procent af Frankrigs uran stammer fra Niger, som er et af verdens fattigste lande. F.eks. har 90 % af befolkningen ikke adgang til elektricitet, mens 1 ud af 3 elpærer i Frankrig lyser takket være uran fra Niger. (Se evt. mit indlæg om Uranminer og Lokalbefolkning. Eksempel med Niger).
.

Kan danske tropper medvirke til at øge sikkerheden i Sahel-området, når den franske hær til dato ikke har kunnet?



Udenrigsminister Jeppe Kofod mener, at danske tropper kan. Begejstret fortalte han til P1 Orientering om den danske regerings medvirken til at skabe sikkerhed med sin aktivistiske udenrigspolitik. Danmarks deltagelse i den franske operation Barkhane blev allerede annonceret 28.2.19 af VLAK-regeringen.

Pt. befinder Barkhane sig i et dødvande, og operationen er dyr: 4,5 mia. dkr. om året. Så Frankrig har brug for udenlandsk støtte. 4.500 franske tropper er sendt afsted. 17 soldater er døde i de 5 år, operationen har løbet.

Allerede da den startede i 2014, sagde den ledende general, at den ville vare mere end de 10 år, militæroperationer normalt varer, fordi det er terrorbekæmpelse. Atlant Brief fra marts 2019 omtaler både FN missionen og operation Barkhane som usikre og med risiko for at blive langstrakte.

Problemet er, at fjenden er diffus. De underliggende årsager til volden er komplekse og har rødder i egnens skiftende samfundsforhold og økonomi. Dette er blevet udnyttet af Al Qaeda og mange andre oprørere.

Den franske forsker Roland Marchal fra CNRS har sagt, at Barkhane fungerer militært: Der dræbes terrorister, der tages fanger, og våben og ammunition ødelægges. Men problemet er, at hvis man skal gennemføre disse operationer, så er soldaterne nødt til at indgå lokale alliancer, også med tvivlsomme personer.

Med tiden ødelægges mange af Malis etablerede strukturer i mange landsbyer og byer, der også har medvirket til i en vis grad at sørge for offentlig orden. 
“Narkotikahandel fortsætter, forretningen går godt, ikke kun fordi grænserne ikke kontrolleres, men måske også fordi ikke alle gæster i præsidentpaladset kontrolleres - Mali er meget mindre sikkert i dag end i 2014“, sagde Marchal.

Stefan Brühne fra den tyske tænketank DGAP har fortalt til Arte.tv, at Tysklands tidligere forsvarsminister (nu formand for EU-Kommissionen) Ursula Von der Leyen har sagt, at hun måtte gøre vold på sig selv for at lade Tyskland deltage i missionen i Mali. Grunden til, at Tyskland deltager i konflikten i Mali med 1000 soldater, er at politikerne ønsker et godt forhold til Frankrig.

Hvordan kan det udenrigspolitiske nævn bakke op om dansk deltagelse i Barkhane-operationen efter de dårlige erfaringer med dansk krigsdeltagelse i Afghanistan, Irak og Libyen?

Hvordan vil de lokale opfatte dansk deltagelse, når der allerede nu er skabt en anti-fransk stemning i Mali if. Radio France Internationale?

Skrevet af Anne Albinus

Ovenstående indlæg blev sendt til Berlingske og Altinget i beg. af september, men det blev ikke optaget

Henvisninger


Mere militær kan ikke skabe fred i Mali af Kristian Weise Generalsekretær i Oxfam Ibis Information 21.10.19

søndag den 24. februar 2019

Grønlands Dilemma med en REE/Uranmine

Grønland er i et ubehageligt dilemma. Sydgrønland mangler arbejdspladser, og der skal ske noget, sagde SIK's formand i Sermitsiaq (29.10.16). Men skal der absolut ske noget, når en REE/Uranmine sviner og truer miljøsikkerheden i al evighed? 

I Berlingske kunne man 11.10.2013 læse:

Men da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau." 


Det australske mineselskab GML Ltd. lover selvfølgelig guld og grønne skove. Driftsdirektøren Ib Laursen sagde f.eks. i Sermitsiaq (29.10.16): 


"Grønland kan blive verdens næststørste producent af sjældne jordarter i 2020. Udbyttet for Grønlands statskasse kan blive 500 millioner kroner om året i selskabsskatter. Vi forventer at ansætte 800 medarbejdere, hvoraf 300 kan blive lokale, og de lokale fåreholdere og fiskere kan afsætte deres produkter til de ansatte i minen".



500 millioner kroner om året til Grønland i selskabsskatter, lyder af meget, men som det canadiske miljøvurderingspanel konkluderede i 90'erne, skal uranaffald/tailings underlægges aktiv monitorering/overvågning og vedligeholdelse i al fremtid for at beskytte miljøet og borgernes sundhed.

Dvs. størstedelen af de 500 mio kroner, der kommer ind i selskabsskatter, skal sættes til side til miljøovervågning i mindst en mio. år, når minen lukker om 37 år. Er man villig til det?


GML lover på sin hjemmeside, at der er minimal risiko for miljøet. Det samme har en ansat i GME skrevet til mig 20.2. som jeg bad en canadisk ekspert svare på. Det kan læses her på Atom Posten.


Nogle af dem, der i dag udtaler sig positivt om REE/uranmineprojektet, har tidligere været engageret i et uranudvindingsprojekt på Risø.


I 1979 forsøgte to ledende skikkelser på Risø således at overbevise grønlænderne om, at uranudvinding ikke var så farligt (s. 201 i Uranbjerget 2016). Det var Jørgen Jensen, i dag rådgiver i GML, der tidligere har fortalt i mineselskabets blad, at der i Frankrig kan dyrkes vin ved uranminer, hvilket er ukorrekt (1).


Når det er nødvendigt at idyllisere for at gøre REE/uranmineprojektet akceptabelt for beboerne i Sydgrønland og for beslutningstagerne, er det, fordi der er et kæmpe misforhold mellem den kortsigtede gevinst ved REE/uranminedriften i Kvanefjeld og det langsigtede forureningsperspektiv i forbindelse med tailings/affald. 

Tailings/affaldsdepotet, der planlægges i søen Taseq, vil indeholde store mængder giftige stoffer, radionuklider og ikke-radioaktive tungmetaller, der forurener så længe (milliarder af år), at det if. den canadiske atomenergikommission kan sammenlignes med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald. (8)


Jørgen Jensen blev i 1979 suppleret af ingeniør Arne Sørensen, der ledede Risøs  igangværende undersøgelser i Kvanefjeld. Arne Sørensen var klar over de miljømæssige risici på arbejdspladsen og i forbindelse med urantailingsdepotet og sagde "Vi skal for enhver pris undgå at ødelægge dalmiljøet ved Narsaq" (side 203 i Uranbjerget)

Forsøg på Risø med uranudvinding

På Risø ved Roskilde blev der i 1980erne lavet forsøg med at udvinde uran af malm fra Kvanefjeld. I alt 1.030 ton malm blev knust og oparbejdet i uranudvindings-projektet i 1982-83, og det finkornede restmateriale/tailings, blev placeret i dertil indrettede bassiner, etableret i 1980. Tailings er permanent vanddækkede for at hindre udslip af radon, dannet ved henfald af uran.

Tilbage ligger ca. 3.700 ton malm på terræn, der aldrig er blevet udnyttet.

Arne Sørensen fortalte i 1979, at der på Risø ville blive lavet forsøg med tailingsbassinerne. Ingen i dag kender til disse forsøg, hverken Gert Asmund Institut for Bioscience AU/DCE eller Dansk Dekommissionering. Asmund siger dog, at det ikke er det samme som, at disse forsøg ikke har fundet sted.

Meningen var, at al malmen skulle bruges til uranudvindingsforsøg i løbet af to år. Det skete ikke. Atomkraft blev i 1985 taget ud af dansk energiplanlægening. Dvs. 3.700 ton malm ligger på terræn ved siden af urantailingsbassinerne på Risø. De har kontamineret den underliggende jord. Malmen har heller ikke været dækket af et net, der holdt støv tilbage.

Malmen indeholder en række mineraler, særligt natriumfluorid, som gradvist udludes af nedbør og forvitring. Efter pres fra Veddelev Grundejerforening og Roskilde Kommune blev der lavet en undersøgelse i 2017 af udsivning fra malmbunkerne (3).



Niras udtog grundvandsprøver, og der blev konstateret forhøjet indhold af fluorid i jord under og umiddelbart omkring malmbunkerne, og af fluorid og tungmetaller i terrænnært grundvand 10 meter vest for oplaget.  


Malmbunker på havnen i Narsaq der venter på at komme til Risø
Foto med tak til Ingrid Hind

Artikel i SD 1980 af Ingrid Hind


Inden malmen ankom til Risø i 1980 blev der udført forundersøgelser af arealet for at belyse miljøbelastningen fra et ikke afdækket depot. Malmen indeholder 1-1,4 % vandopløseligt fluorid, hvoraf kun det yderste lag forventedes at blive udvasket. På baggrund af udludnings-forsøgene med malm og tilbageholdelsesforsøg med prøver af den opborede lokale lerjord, blev det konkluderet, at der ikke var risiko for en uacceptabel belastning af miljøforhold (2).

Gert Asmund, Institut for Bioscience AU/DCE skrev i en rapport i 2001 for Danmarks Miljøundersøgelser/DMU om de 5697 tons malm, der ligger nedenfor Kvanefjeld:


Hovedkonklusionen er at malmbunkerne og udsivningen af grundstoffer fra minen ikke har nogen påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua, idet de fundne forhøjede koncentrationer også fandtes i 1976 som følge af den naturlige påvirkning af miljøet fra de i Kvanefjeldet forekommende grundstoffer. 

Som propaganda blev vist, at en lille pige kunne lege nedenfor malmbunkerne:




I 2009 var tonen en anden: Nu konkluderede Asmund/DMU if. Niras' Notat (3), at der er en teoretisk risiko særligt med hensyn til udvaskning af bly, dog under forudsætning af, at de indre dele af malmbunkerne i Grønland ikke allerede er forvitret/udvasket i de 30 år bunken har været eksponeret for vind og vejr. Med hensyn til fluor, var baggrundsniveauet i Narsaq Elv i forvejen så højt (1,5-19,5 mg/l), og fortyndingen ved sommervandføring så stor, at en øget udvaskning fra denne malmbunke ikke blev vurderet som en risikofaktor.

På Risø ved Dansk Dekommissionering viser Niras rapporten (8.11.17) (3), at der er konstateret forhøjet indhold af arsen, bly og fluorid i grundvandsprøver udtaget nærmest malmoplaget. 


I jord og grundvand under og omkring oplaget af malm ses høj pH og signifikant højt indhold af fluorid. I grundvandet ses endvidere forhøjede indhold af tungmetallerne arsen og bly, og grundvandskvalitetskriterierne for disse tungmetaller er overskredet i halvdelen af de filtersatte boringer. 




Der er to fejl i teksten. der er kun tailings i to bassiner og koncentration i malmen er 200 gange højere. Foto fra rapporten Decommissioning of the nuclear facilities at Risø National Laboratory Descriptions and cost assessment 2001 side 53. 


Long term hazards ved en uranmine (5)

Hvad mener det australske mineselskab om long terms hazards ved  REE/uranudvinding?


I et svar til mig 21.2.19 skriver en ansat ved GML, James Eggins, at der ikke er radiologiske long term hazards ved Kvanefjeldsprojektet. Se blogindlæg 24.2.19.


Dette er en meget overraskende holdning, og derfor bad jeg Dr. Gordon Edwards (CCNR.org) om at uddybe long term hazards ved en REE/uranmine i Kvanefjeld. Gordons' svar kan læses på Atom Posten 24.2.19.

Jeg er ikke rolig, hvis man beslutter sig for at se bort fra long term hazards ved en REE/Uranmine.

Bl.a. fluor, der er giftigt og vandopløseligt, vil, når det udvaskes, forurene vandløb og have konsekevenser for levevilkårene.

I Grønland skal man vide, at man er oppe mod stærke kræfter, der ønsker en REE/Uranmine, og det er ikke for Grønlændernes skyld. 

Selv uafhængige rådgivere fra DCE.dk udelader vigtig information i en rapport: Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries 2016. I afsnittet om franske uranminer (side 204) nævner DCE intet om de mange anbefalinger, som den franske strålesikkerhedsmyndighed ASN er kommet med (7).



Skrevet af Anne Albinus


1/ Markedsstrategi Uranmine i Grønland Atom Posten 18.9.2013
https://atomposten.blogspot.com/2013/09/markedsstrategi-uranmine-i-grnland.html

2/ Teknisk Rapport Oplagsplads for 4200 tons lujavrit på Risø Maj 1980 af Arne Kjær Johansen, Emil Sørensen og Thorkild Lundgaard, Risø Uranudvindingsprojekt

3/NIRAS Notat

Dansk Dekommissionering
DTU/Risø, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
Miljøtekniske undersøgelser ved malmbunker 
https://www.dekom.dk/wp-content/uploads/publikationer/langsigtet-loesning/2017_malmbunker_suppl_miljoetekniske_undersoegelse_niras.pdf

4/ Dansk Dekommissionering, 4. december 2009: Vurdering af miljøforhold ved udglatning af malmbunker ved Kvanefjeldet. Rapport udarbejdet af seniorforsker Gert Asmund, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

5/ A hazard is something that can cause harm, e.g. electricity, chemicals, working up a ladder, noise, a keyboard, a bully at work, stress, etc. A risk is the chance, high or low, that any hazard will actually cause somebody harm. For example, working alone away from your office can be a hazard.


6/ EXPLOITATION OF RADIOACTIVE MINERALS  IN GREENLAND
Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries
Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy
No. 200 2016

7/ Frankrigs lukkede uranminer giver problemer Atom Posten  5.6.2016

8/ Anon., 1978: The Management of Uranium mill tailings an appraisal of current practices, AECB-1156. Advisory Panel on Tailings, Atomic Energy Control Board, Canada, 31.p

mandag den 20. november 2017

Ender Risøs 3760 Tons Uranmalm i en Vejrampe til en stor Bro?


Men kender du Historien om Kvanefjelds-malmen, der slumrer i 3 borgvolde ved siden af? 3760 tons eller ca. 2300 m3. Et minde om Danmarks bristede drøm om atomkraft. Nu går der rygter om, at malmen kan ende dybt inde i en vejrampe til en stor bro.


Foto Kilde:
Decommissioning of the Nuclear Facilities at Risø National Laboratory 2001
Korrektion: aktiviteten i malmen er ca 200 gange højere end i typisk dansk jord. 

Det er værd at høre historien om uranmalmen, inden man glemmer den.

Risø var engang det prægtigste i Verden. Fra alle Verdens lande kom der rejsende til. Men drømmen brast, da folketinget i 1985 pålagde regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt. 


Lone Dybkjær (RV) ved en demonstration i Glamsbjerg på Fyn 1975. Det radikale Venstre spillede i efteråret 1975 en vigtig rolle i forbindelse med nedlæggelse af Atom Energi Kommissionen (Foto og tekst i Til samfundets tarv side 291).



Det havde været svært at finde et egnet sted i Danmark til at slutdeponere det højaktive affald, de brugte brændselsstave, hvis vi fik atomkraft. Diverse løsninger kan ses i Claus Deleurans vittighedstegning fra 70erne: 




Men man fandt en ny drøm, der kunne tiltrække rejsende udefra: 

en Cleantech Park, der skulle strække sig fra Risø til Københavns Lufthavn, Europas største. Men hvordan kommer man af med affaldet?

Der blev udtænkt en Plan om at køre affaldet med 250 lastbiler med hænger til bl.a. Nordvestjylland (Thyholm, Skive Vest eller Thise), ligesom man i sin tid flyttede Cheminova til Harboøre Tange, fordi fiskene i Roskilde Fjord og i Isefjorden smagte modbydeligt og var usælgelige. Fabrikkens giftige og ætsende spildevand blev hældt i Sørup Rende, der løber ud i Værebro Å, som igen løber ud i Roskilde Fjord. (1)


Foto fra omslag til Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985


Man ville selvfølgelig ikke gentage Cheminova-skandalen, selv om der i Forstudiet fra maj 2011 står, at udsivning vil ske på et tidspunkt.

Man lavede en overordnet/generisk plan for nedgravning og kalkulerede med, at ingen ville tage notits af planen. Hvis nogen kritiserede planen, sagde man, at den er overordnet, og at den kun bliver til noget, hvis SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålesikkerhed) siger god for den.

"Slutdepotplanen vil gå i glemmebogen", lød det i gangene hos Dansk Dekommissionering på Risø. Men borgerne på de 6 udpegede steder i 5 Kommuner slumrede ikke. I mindst 50.000 timer fra 2011 til i dag skaffede de og kommunerne viden om atomaffald og kritiserede slutdepotplanen på kvalificeret vis med hjælp fra udenlandske eksperter. De kom med alternativer, der burde undersøges, fremfor at grave affaldet ned og glemme det. Et langtidsmellemlager som i Holland (COVRA.NL) blev foreslået af de 5 borgergrupper, og de 5 borgmestre bakkede op.

Tæret tønde på Risø fra foredrag ATV Vinter 2012

                                 Kafka i Atomaffaldet - 4. Afsnit: Svar fra DD og GEUS




Imens råbte Politiken (Kristian Madsen) i en leder i 2012 og Roskildes Borgmester, at Politikerne skulle lytte til eksperterne og ikke til borgergrupperne. 

I 2013 opfordrede Roskildes borgmester (S) i et brev sundhedsminister Astrid Krag (SF på det tidspunkt) til at fortsætte som planlagt med at undersøge underjordisk deponering i de fem kommuner.

3 år senere sagde Roskildes Borgmester i en debat på Folkemødet 2016 (min fremhævning): 

Moderator journalist Gitte Hansen: "Joy Mogensen, du vil gerne ind her"

Joy Mogensen: "Ja, og det er, fordi, det er fordi, jeg synes, det står ret klart her, at vi jo allesammen er enige i, det skal placeres sikkert.

(...) Vil bare sige at vi har lært, at hvis vi lytter til de folk, der har forstand på det - de laver jo deres analyser grundigt - så er det altså bedst, at de beslutter, end at vi kaster os ud, med al ære og respekt for både politikere og ngo'er osv., vi har mange holdninger og følelser og tanker, men her da foretrækker jeg altså, at det er folk, der ved noget om geologi og opbevaring og alt det der, der træffer beslutningerne, og så at vi har et folketing, der ligesom de var så modige at beslutte, at vi skulle have en aktiv reaktor, så må de simpelthen også have mod og mandshjerte nok til også at træffe beslutningen, hvad de vil gøre ved det affald, der ligger tilbage. Og det er ikke Roskilde, der besluttede, at det skulle være der, det var Danmarks beslutning, vi skulle have det, så er det Danmarks beslutning at få det væk." CITAT slut





De danske Eksperter havde anbefalet nedgravning i utilstrækkelig dybde

  • uden at forske i, hvordan affaldet bedst kunne opbevares 
  • uden at have lavet en detaljeret liste over affaldet og 
  • uden at give tilstrækkelige informationer til offentligheden.
Se anbefalinger fra bl.a. den svenske strålsikkerhedsmyndighed (2) og fra EU-Kommissionen (3).

Hvordan kunne og kan Roskildes Borgmester hævde, at eksperterne havde ret, når bl.a. den svenske strålesikkerhedsmyndighed (2) og EU-Kommissionen kommer med anbefalinger (3)? 

Den 19.9.17 anbefalede regeringen folketinget, at "Lagrene på Risø opgraderes og flyttes op i terræn, så det bygnings- og sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at forlænge opbevaringen af det danske atomaffald i Risø i op til yderligere 30-50 år." 


Atom Posten kommenterede 10.11.17: Atomaffaldet: Glædens Dag - og Etertankens.

Regeringens anbefaling affødte protester fra Roskildes Borgmester og fra en partikollega, der finder regeringen "pjevset" (4) :



Roskilde Kommune skrev til Forsknings- og Uddannelsesministeren og fik svar, som Atom Posten kommenterede 15.11.17: Atomaffaldet: I Venners Lag Atom Posten.

Risøs uranmalm i vejramper?




For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald."

For nylig kom jeg under vejr med en løs idé, der cirkulerer, om at bruge uranmalmen dybt inde i en vejrampe til en stor bro.


Jeg skrev derfor til SIS 5.10.17:



Hej David,

Jeg har hørt en lille fugl synge om dette, som jeg på baggrund af franske erfaringer er forbavset over.

I Frankrig er det gråbjerg og tailings, der er anvendt på fx P-pladser og en sundhedssti.

Jeg har tidligere skrevet om det her:


Jeg ved ikke, om uranmalm er brugt som materiale i Frankrig. 

Jeg spurgte en hollandsk ekspert, en kemiker, om ideen om uranmalm dybt inde i en vejrampe var en god idé, og han svarede bl. a. følgende mht. malmen:

"Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

Venlig hilsen
Anne

Citat slut


Jeg hørte ikke noget fra SIS og ringede derfor op og blev lovet et skriftligt svar. Det kom 2.11.17:


Kære Anne Albinus,

1-5315-8/18

Tak for din henvendelse vedrørende frigivelse af uranmalm hos DD til brug i f.eks. vejramper til større broer.

Som meddelt i telefonen, indeholder Kvanefjeldsmalmen uran og thorium i mængder over undtagelsesniveauerne i Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, og kan derfor ikke bortskaffes som ikke-radioaktivt affald (skulle det besluttes at malmen ikke kan finde anvendelse, og derfor skal bortskaffes som affald), eller indgå i genvinding eller genanvendelse, med mindre særlige strålebeskyttelsesmæssige krav beskrevet i bekendtgørelsen er opfyldt. Disse særlige krav skal sikre:

”a) at strålerisici for enkeltpersoner fra det frigivne materiale er tilstrækkeligt lave,
b) at den samlede bestråling af befolkningen er tilstrækkeligt lav, og
c) at det frigivne materiales aktivitet, set fra et strålehygiejnisk synspunkt, er uden betydning, og at der ingen større sandsynlighed er for, at der vil opstå situationer, som vil kunne føre til at a) og b) ikke kan opfyldes.”

Endvidere er det for materialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider fastsat at:

”… de særlige strålebeskyttelsesmæssige krav bl.a. baseres på, at følgende dosiskriterium opfyldes under alle tænkelige forhold for de frigivne materialer:
a)      Frigivelsen af det pågældende materiale giver maksimalt anledning til en årlig effektiv dosis til en enkeltperson i befolkningen på 0,3 mSv i tillæg til den normale baggrundsstråling fra naturligt forekommende radionuklider”

Bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen kræver således særskilt vurdering af, om ovenstående betingelser kan opfyldes.

SIS har ikke modtaget ansøgning om bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen.

Endvidere vedhæftes GEUS´ publikation om emnet fra 2014 i supplement til de mere detaljerede informationer du har sendt pr mail den 20. oktober.

Venlig hilsen

(...)

CITAT SLUT


Hvor stammer idéen fra om uranmalm i vejramper?

Forleden opdagede jeg, hvor prøveballonen om brug af uranmalm som vejbelægning kunne stamme fra. Det er formodentlig fra en nordisk workshop i 2015 i denne rapport til Nordisk Ministerråd,hvor man side 7 kan læse følgende:


An overview of current non-nuclear radioactive waste management in the Nordic countries and considerations on possible needs for enhanced inter-Nordic cooperation

Final report from a NKS-B activity commissioned by the Nordic Council of Ministers. Obs der er en fejl i rapporten side 13, se venligst nedenfor (5).

Side 7 (min fremhævning)

  1. Also a proposal for possible research and development work emerged, related to practical solutions for recycling of NORM. If the NORM is for instance mixed in a road paving what should be considered? Here it would be useful to make Nordic use of the considerable experience in some of the countries in relation to testing of different recycling options. For example, case studies have been conducted (and more could be conducted) where the potential contaminant migration has been monitored including all possible migration pathways, including investigations of important environmental parameters, and baseline studies. 

  2. A catalogue of examples of potentially successful solutions would be very useful, including descriptions of the local conditions and an evaluation of which other types of area conditions the method would be recommendable for. It was further discussed that if NORM is applied as a road construction material, the road would at some point in time anyway need to be demolished. As many important NORM radionuclides have long half-life it could thus be argued that the problem would in this way merely be postponed to a time, where the expertise required to deal properly with it could not necessarily be guaranteed. 

  3. It would also be prudent to include in the catalogue any investigations and recommendations to keep track of non- radiological risks and decision factors, which could take very different forms (e.g., heavy metals and other non-radioactive pollutants, and risk perception) and make some recycling options impracticable in reality.
    This latter, practical NORM proposal was seen as an idea that might be developed into an NKS activity proposal for the autumn’s NKS call for proposals (possibly in some type of collaboration with NCM). Each meeting participant from a Nordic authority organisation agreed to identify a national participant for the NKS activity proposal work group.

    The key representative of NCM in this work was Anna Maria Hill Mikkelsen. 

    CITAT SLUT

    Hollandsk ekspert: Highly dangerous and completely unjustifiable.

Jeg gentager svaret fra Jan Willem Storm Van Leeuwen, kemiker og teknologivurderings-ekspert, Cee-data Consultants, vedrørende brug af uranmalm til byggekonstruktion af veje:


"Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

Undersøgelser af forurening af Roskilde Fjord fra malmbunker på Risø


I november 2016 går det op for Roskilde Kommune, at der er en forureningsrisiko fra tailingsbassinerne og malmbunkerne på Risø til Roskilde Fjord (TV2 Lorry).

Roskilde Kommune hævder, at den aldrig har hørt om malmen. Atom Posten har t.o. skrevet om emnet i 2014 og i 2016.

Jorden under uranmalmbunkerne er kontamineret, forurenet. Det har været almindelig kendt og oplyst i diverse rapporter. Som det fremgår af referatet til et kommunalbestyrelsesmøde i Roskilde Kommune (7) er der forurening både af jorden under malmen og ud i Roskilde Fjord.

Det undersøges pt. Jeg har i den anledning fra DD modtaget 2 Notater, der kan hentes her:

  • DD: Notat til Roskilde Kommune Analyser og udledning registreret fra tailingbassinerne i perioden 1982 til 2015 30.9.2016

  • DD : Helsefysisk vurdering af udledning af 20 kg uran i Roskilde Fjord 5.10.2010
Opdatering: I referatet af mødet 12.10.17 i Kontaktforum kan man læse mere under pkt. 5.


Skrevet af Anne



Henvisninger

1) Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985

Se også BESLUTNINGSPROCESSEN FOR SPUNSNING AF HØFDE 42 PROJEKTET ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007 


2 ) Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:

The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.


3) EU Kommissionens kom således med mange anbefalinger

Kommissionens spørgsmål til Danmarks nationale politik og program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 


If. Kommissionen brev af 13.6.2016 rummer det danske Nationale Kerneaffaldsprogram (NaPro)


  • nyttige oplysninger om praksis og fremtidige planer for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og
  • der er en udmærket behandling af de vigtigste oplyninger der kræves i direktivet.

Men - der er behov for yderligere afklaring på følgende områder

  1. politik
  2. status for det nationale program (NaPro)
  3. langsigtede planer og mål i NaPro
  4. procedurer for revision og ajourføring af NaPro
  5. omkostningsvurdering og financieringsordninger for programmets gennemførelse
  6. forsknings- udviklings- og demonstrationsaktiviteter
  7. de vigtigste resultatindikatorer
  8. affaldsklassificering
  9. strategier for perioden efter lukning samt
  10. metoder der skal anvendes for at bevare viden.

Udover Kommissionens 10 ovennævnte punkter er der fortsat ingen plan for NORM affaldet (Natural Occuring Radioactive Material), som der pt er 450 tons af fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Desuden er der 1100m3 urantailings og forurenet beton samt 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeldet.

Flere af de spørgsmål, EU Kommissionen stiller, har de 5 borgergrupper (Skive, Kerteminde, Thyholm, Lolland og Bornholm), Atom Posten og Noah forgæves spurgt til i årevis. 

4) Folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) mener, regeringen er pjevset, når den foreslår, at det radioaktive affald fortsætter med at ligge på mellemlager på Risø de næste 30-50 år, inden der træffes en endelig beslutning (1). På sin Facebook profil bakker hun op om Roskilde Byråd, der if. sn.dk 4.10 finder det helt uforsvarligt og derfor vil sende et brev til den ansvarlige minister Søren Pind (V). Atom Posten har kommenteret på Søren Pinds svar på dette brev.

5) 4) FRA SIS:

Dato: 12/01/2016 09.19
Emne: SV: Forespørgsel_Er din info om m3 tailings korrekt side 13 i NKS rapport til Nordisk Ministerråd fra oktober 2015?
Til: "Anne Albinus"
Cc: dekom.dk"@dtu.dk" @dtu.dk



Kære Anne Albinus, 

Godt nytår til dig også.

Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 

I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald.

Venlig hilsen 


6) Roskilde Kommune mest fokuseret på at få affaldet væk fra Risø og gravet ned (2013)

Det kan man læse her: Nøl i Atomsagen.


7) Resume

På Risø er der et oplag af malm, som har været anvendt til forsøg med udvinding af uran. Fra malmen er der sket en forurening med fluorid og enkelte metaller i grundvand og Dansk Dekommissionering har foretaget en indledende undersøgelse af jord og grundvand.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Malmen, som blev hentet i Grønland i 1980, indeholder et naturligt indhold af uran, tungmetaller, fluorid mm. Malmen blev anvendt til forsøg med udvinding af uran.
Dansk Dekommissionering har på foranledning af forvaltningen udført en indledende undersøgelse af jord og grundvand i området, hvor malmen er placeret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført 8 boringer for prøvetagning af jord, heraf en referenceboring og en boring for prøveudtagning af grundvand. Der er påvist indhold af fluorid i alle boringer over jordkvalitetskriteriet med undtagelse af B4 og referenceboringen B8, hvor niveauerne ligger under kriteriet. Vandprøven udtaget i januar 2017 er vurderet at være misvisende på grund af sedimentpartikler. En ny vandprøve fra februar 2017 påviste indhold af fluorid svarende til en faktor 60 over grundvandskriterium samt forhøjede niveauer af arsen og bly svarende til hhv. en faktor 2 og 4 over kriteriet. Der er ikke påvist forhøjede niveauer af metaller i jord.
Forvaltningen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er grundlag for at meddele et påbud om at afgrænse den påviste forurening efter jordforureningslovens § 40. Dansk Dekommissionering har oplyst, at de medio april 2017 vil fremsende et oplæg til yderligere undersøgelser til kommentering, inden de frivilligt igangsætter en supplerende undersøgelse.
Forvaltningen vil på baggrund af undersøgelsens resultater vurdere, om der er grundlag for at kræve forureningen i jord og grundvand oprenset i medfør af jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Herunder en vurdering af om udgifterne står mål med den miljømæssige gevinst ved en oprensning (proportionalprincippet). De videre tiltag i forhold til eventuel fjernelse af malmen, som er en del af dekommissioneringen, er endnu ikke afklaret, se mail fra Dansk Dekommissionering i vedlagte bilag.
Forvaltningen vil ligeledes vurdere, hvilke krav der skal stilles i forbindelse med en lovliggørelse af oplaget i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
For god ordens skyld skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) varetager myndighedsopgaven på Risø vedrørende strålebeskyttelse og stråling fra radioaktive stoffer. Nærværende undersøgelser omfatter således ikke disse stoffer.