mandag den 19. december 2016

Uvildig Omdefinering eller omdefineret Uvildighed?

Det uvildige ekspertpanel (DUE) har afslået at fortsætte diskussionen om omdefinering af det særlige affald. Det sker med henvisning til, at det ikke er DUE’s opgave at overbevise borgerne (1).
Den holdning er betænkelig. 
Udgangspunktet for vores opfordring, som DUE i sit afslag behændigt undgår at referere, er, at rumfanget af det særlige affald ifølge en simpel overslagsberegning må være blevet et ca. 40 gange større som følge af emballeringen. Det er denne 40-dobling, DUE (se nedenfor) betegner som ”et vist minimum af indpakning”.
Derved er den specifikke aktivitet af affaldet, beregnet ved hjælp af det nye rumfang, kommet ned under grænsen mellem højaktivt og mellemaktivt affald (10^4 TBq/m3). 
På den baggrund mener vi, det bør diskuteres, hvilket rumfang det er rimeligt at bruge som grundlag for beregningen af den specifikke aktivitet. Klassifikationen af affaldet som henholdsvis høj- eller mellemaktivt har jo stor betydning for, hvordan det må deponeres efter internationale regler, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. 
DUE burde gribe denne mulighed for at forklare sit standpunkt overfor borgerne i de kommuner, der er udpeget som mulige placeringer af et slutdepot. De borgere, hvis fremtidige tilværelse i høj grad afhænger af, hvordan denne sag ender, og som i mere end 5 år har mærket de negative følger af, at deres egn var stemplet som mulig atomar losseplads.
Det nævnes også i afslaget, at ”det ikke er DUE’s opgave at facilitere en debatplatform for bestemte synspunkter”.
Det er vores synspunkter, der sigtes til, og vi indrømmer blankt, at vi ikke havde fantasi til at forestille os, at DUE, selv hvis de ville, skulle kunne ”facilitere en debatplatform” for vores synspunkter. 
Panelets medlemmer har ikke, så vidt vi ved, bidraget med noget som helst til den offentlige debat om Danmarks radioaktive affald gennem de sidste mange år, så det med ”faciliteringen” må vi vist selv klare. 
Det er også betænkeligt, at heller ikke SIS eller DD har reageret på vores opfordring til at give de berørte borgere en overbevisende begrundelse for, at omdefineringen ikke kun skyldtes økonomiske årsager. 
Men hvis man havde håbet at kunne lamme modstanden mod slutdeponering af det radioaktive affald bare ved at kalde et ekspertpanel for uvildigt, så har man taget fejl. 
Vi har fået det indtryk, at mens man i nullerne omdefinerede det særlige affald, så er man her i tierne i gang med at omdefinere begrebet ”uvildighed”.
Vores spørgsmål er derfor: Hvad bliver det næste, der skal omdefineres?
Skrevet af Jens

Henvisninger:
  1. Brev fra Det Uvildige Ekspertpanel (DUE) til chefkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen, UFM, videresendt til Anne Albinus 14.12.16 kl 19:20:
Peter Pagh har formuleret følgende tilkendegivelse, som er blevet tiltrådt af de øvrige fem medlemmer af panelet:
”Efter min opfattelse er der ikke grundlag for at offentliggøre indlæg på panelets hjemmeside – eller at indlægget bør kommenteres af panelet, og jeg mener at de afsluttende betragtninger beror på en principiel misforståelse af panelets funktion.
Jeg sigter hermed til, at det i indlægget anføres:
” Vi mener derfor, at
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS)
Dansk Dekommissionering (DD)
Det Uvildige Ekspertpanel (DUE)
som har foretaget denne omdefinering eller sagt god for den, skylder de borgere, der risikerer at få et slutdepot for radioaktivt affald i nærheden af deres hjem, en forklaring.
De bør overbevise dem og alle os andre om, at det ikke er af økonomiske grunde, at det særlige affald er blevet omdefineret fra højradioaktivt til langlivet mellemradioaktivt affald.
Jo mere uvildige, disse institutioner/paneler foregiver at være, desto større er vores forventninger til deres forklaring.”
Udsagnet forudsætter, at det er ekspertpanelets opgave at overbevise borgerne. Det er ikke tilfældet, ligesom det ikke er panelets opgave at facilitere en debatplatform for bestemte synspunkter.
Jeg mener derfor, at anmodningen bør afvises med den begrundelse, at panelet alene besvarer konkrete spørgsmål fra borgerne, og at panelet hverken har til opgave at overbevise borgerne eller at facilitere en debatplatform for bestemte synspunkter.”


”Den specifikke massefylde af omtalte 233 kg bestrålet brændsel oplyses efter vores viden ikke i de offentligt tilgængelige kilder. Det er derfor ikke muligt at svare entydigt på spørgsmålet, da vi ikke ved hvor meget og hvor lang tid de 233 kg brændsel er blevet bestrålet. Den kemiske sammensætning af brændsel ændrer sig gradvist over den tid, hvor brændslet er blevet anvendt, og afhænger dels af den oprindelige sammensætning samt af hvordan, hvor meget og hvor lang tid, det er blevet bestrålet. Da det ydermere er oplyst at brændslet efterfølgende har været bearbejdet til forsøg, er dets nuværende form os ukendt.
Panelet kan derfor kun forholde sig til de faktuelle oplysninger om affaldet, som er, at det vejer 233 kg og fylder ca. 1 m3. Volumen på 1 m3 er opgivet som det samlede volumen af de 33 A-tønder, som det radioaktive materiale er pakket i. Det er ikke unormalt, at man til affald af denne type indregner et vist minimum af indpakning, som er nødvendig for at håndtere det radioaktive materiale sikkert. Vurderet ud fra den gennemsnitlige massefylde (233 kg/m3) må der være tale om, at materialet er pakket i tønderne enten omgivet af letvægtsmateriale eller kun luft. Der er således formodentlig ikke tale om en væsentlig materialemæssig fortynding af det radioaktive materiale. Selve indpakningen kan som sagt være nødvendig for en sikker håndtering. Selv få centimeter letvægtsmateriale vil stoppe de mest skadelige strålingstyper (alfa- og beta-stråling), og dermed gøre håndtering mere strålehygiejnisk sikkert. En nedpakning af materialet til en mere kompakt form, vil ikke nødvendigvis opfylde dette. Åbning af de 33 tønder til ompakning kan desuden udgøre en så stor risiko i sig selv, at det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt. Den opgivne form og volumen af affaldet vurderes derfor af panelet som værende berettiget.
Som angivet i et tidligere svar kan affaldet derfor i sin helhed og set i forhold til IAEAs retningslinjer på nuværende tidspunkt klassificeres som mellemaktivt. Panelet vil dertil bemærke, at set i relation til den endelige sikkerhedsvurdering af hele projektet skal affaldet uanset klassifikationen overholde den samme endelige strålehygiejniske præmis. Klassifikationen er således af mindre betydning. Dette synspunkt blev også fremført af flere forskellige parter i Kontaktforum ved deres møde fornyelig i oktober Se møderesumé på:



”De 233 kg antages i Anne Albinus’ beregninger til at have et volumen på 0,0233 m3 = 23,3 L, men denne antagelse er ikke i overensstemmelse med de tilgængelige oplysninger om det bestrålede brændsels volumen. Ifølge tabel 2 af http://www.iaea.org/inis/collection/NCLCollectionStore/_Public/38/013/38013861.pdf har det bestrålede affald en volumen på 20 A + 13 A-bøtter af en volumen på 30 L hver. S samlet set har de 33 A-bøtter derved en volumen på 0,6 m3+0,4 m3 = 1 m3 eller 1000 L. Det vil sige, at hver enkelt af de 33 beholdere har en volumen, der er større end den volumen, som Anne Albinus antager, at den samlede volumen af affald har. Ifølge Dansk Kommissionering (https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/03817090-33DA-4182-AEA9-9B8BD16D6A83/5729644/Saerligt_affald.pdf) varierer indholdet i beholderne mellem 4.7 – 164 TBq, hvilket igen vil sige, at beholdernes indhold varierer mellem 4.7 TBq/0,03 m3 = 0,02 x 10^4 TBq/m3 og 164 TBq/0,03 m3 = 0.55 x 10^4 TBq/m3 og dermed under 10^4 TBq/m3.”
  • Annes Svar (09.10.16): Kommentar til det uvildige Ekspertpanels 2. Svar til mig af 5.10.2016 vedr. Omdefineringen af de 233 kg særligt Affald
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

søndag den 18. december 2016

Hånden og Atomaffaldet - En Novelle

Hånden og Konen sad i Hjørnet ved Vinduet. Der var få Gæster i Restauranten. Lysene på den svenske Kyst blinkede som Stjerner på Nattehimlen. De fik en Drink. Konen pillede ved Guldarmbåndet. “Jeg fik det, hvis jeg en Dag skulle få brug for at blive sejlet over”, sagde hun. Han lyttede ikke. Nu skulle hun gå, for han ventede på sin Gæst. “Vi ses, Skat”, sagde hun og rejste sig, mens hun skubbede Stolen ind under Bordet. En sort Edderkop krøb hen over Gulvet. Han kunne ikke lide at blive kaldt Skat.

Han følte en vis lettelse. Endelig kunne de komme af med Affaldet, der var blevet en Møllesten om Halsen. De skulle jo tiltrække virksomheder til Cleantechparken fra Risø til Copenhagen Airport. Europas største. 

 De havde ikke tænkt på det i Tidernes Morgen. Affaldet altså. Det var Forsøgene, der talte. Især dem med høj Udbrænding, som de var berømte for, og som stadig nævnes i Litteraturlister i videnskabelige Rapporter Verden over. Kattens, de ikke kom af med de 233 kg i 2002 ved Haste-afsendingen til Savannah River. Hvem Pokker havde glemt at lave en Tilbageleveringsaftale for Uranet? Han huskede det ikke.

Alle havde troet, at Affaldssagen ville gå i Glemmebogen, og at det kunne graves ned på Lolland - uden Protester. "Det fylder bare to Fodboldbaner", sagde en sukkersød Stemme i 2012 i DR. Der var kun lige lidt højaktivt Affald, men det var omdefineret, og det var slet ikke så farligt, og de regnede da med, at de ville kunne eksportere det til Udlandet. 

 Men der var bare det, at der var en Lytter i Jylland, der havde lavet tværfagligt Samarbejde mellem Fransk og Fysik, herunder Atomkraft, og nok kunne høre, når noget skulle deponeres sukkersødt. Så begyndte hun at lave en Hjemmeside, og Borgmestrene, der først fik at vide, at deres Kommuner skulle være Atomkirkegård samme dag som Slutdepotplanen blev offentliggjort 4. maj 2011, rottede sig sammen som Musketerer og lavede Høring på Børsen, og Ministeren kom og fortalte, at hun sagtens kunne spise Madpakke med sine Børn oven på Slutdepotet. En Borger fra Skive spurgte, om man også kunne spise Madpakke nedenunder, men så gik hun, og så skulle FormandenfordenTværministerielle-ArbejdsGruppeCopisten svare for hende, og 50.000 Borgere havde skrevet under, at de ikke ville have et Slutdepot. 

 Hvem tror de, de er i Periferien? Det er nu engang Centrum, der bestemmer. Det var han glad for, at Politiken skrev i en Leder: Atomaffaldet skal placeres efter saglige kriterier - ikke efter højtråbende borgergrupper.

De saglige Kriterier var der, men ellers var der ingen egentlig Plan. Det var ihvertfald det, de sagde. De havde valgt Strategien: 6 udpegede Steder, der kan ryste i Bukserne, indtil Myndighederne siger: 'Slutdepot på Lolland'. Et Mellemlager er usikkert, men det er et Slutdepot også, men når Affaldet er gravet ned, når Synden er gemt væk, da er den glemt. Hvad rager det ham, at der er Landmænd, der ikke kan falde i Søvn og ligger og vender og drejer sig på 6. år ved Tanken om, at Slægtsgården gennem Generationer skal vige pladsen for Affaldet fra Risø.

 De havde brugt Tricket med at sige, at Planen var generisk/overordnet, og at de først kunne sige noget sikkert om Sikkerheden, når Stedet var endeligt udpeget, og Slutdepotkonceptet var endeligt valgt, og det Affald, der skulle i, var endeligt valgt, og SIS-manden havde godkendt det endeligt. Og han godkendte det kun, hvis det var i Orden, og hvis det ikke var i Orden, skulle der laves noget om. Det må Folk da kunne forstå. Det bliver kun godkendt, hvis det er i Orden.

 Hvorfor Pokker interesserer Folk i Periferien sig for, om Affaldet skal væk fra Risø? Der skal vises Ordentlighed og ryddes op på Risø. Det var han glad for, at GEUS støttede ham i. Hvad betyder det, at Affaldet kommer til at ligge ved Jobo-land, det vi andre kalder Brændesgårdshaven, eller ved et økologisk Mejeri, for dem er der jo så mange af, som GEUS-manden sagde. Han sagde også, at han ikke havde forstand på Slutdepoter. Og det var han, Hånden, sådan set glad for, at han ikke havde, GEUS-Manden altså, men det skulle han for Pokker da ikke sige højt, når Atom Posten var tilstede. Han sagde også, at det var Sverige, der havde fundet på, at de 233 kg var højaktive. Det var godt nok dumt, men de pensionerede Geologer og Studerende, der var tilstede, kunne jo ikke vide, det ikke var dem, altså Svenskerne, der havde sagt, at de 233 kg var højaktive, men Risø selv. I hans Lommebog lå stadig det lille krøllede brev fra 2001 til Martha i Ministeriet fra Lisbeth på Risø. Han burde smide det i Øresund. En Dag ville Brevet og Notatet jo være ufindelige i Risøs Arkiver på Biblioteket på DTU/Risø og i Ministeriet, og så skulle det ikke findes i hans Gemmer.

Kære Martha

 Hermed fremsendes notat om det højaktive affald fra Hot Cell. Det er blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder, men da meget af det, der er sket i Hot Cell ligger før nogen af de nuværende ansattes tid, må jeg nødvendigvis tage forbehold for, at noget kan være upræcist i detaljen. 

 Med venlig hilsen

 Lisbeth 

Nå, til syvende og sidst var det ham, der bestemte, og så lige Regnedrengene i Finansministeriet. De har noget fantastisk Ler på Lolland! Og if. GEUS kan Affaldet placeres i 30 Meter, når det nu ikke kan placeres i 500 Meters Dybde, hvor der er Kridt overalt i Danmark - gennemstrømmet af Vand. 30 - 100 meter, det ved han godt ikke er tilstrækkelig Dybde, for de langlivede radioaktive Nuklider vil bevæge sig ud i Miljøet, mens de er aktive, men så kan de jo bare sive ud i Østersøen, der i forvejen er Verdens mest forurenede radioaktive Hav. 

 Lollands Bentonit er fantastisk! Pyt med at finske Forskere sætter Spørgsmålstegn ved Bentonit i en Rapport til Greenpeace. Bentonit kan under visse Betingelser opløses og forsvinde. Hvorfor protestere over at Affaldet skal til Lolland? Det er jo udflytning af statslige Arbejdspladser, ihvertfald under Byggeriet af Slutdepotet, der vil tage cirka et år. At der kun skal 2 Mand og 1 Hund til at bevogte det, er ikke endeligt afgjort. Man kan lave et Oplevelsescenter ved Slutdepotet. Det vil være en god Anledning til at søge EU om permanent Grænsekontrol der, så når Folk kommer op fra Femern Tunnelen, der ligger lige ved den udpegede Lokalitet til et Slutdepotet, kan de stoppe op og gå hen og få en Kop Kaffe og en rød-hvid Pind-Is, mens de ser Udstillingen Fra Risø til Lolland. 

Og pyt med at Tyskerne vil protestere! I Lübecker Nachrichten sagde Miljøministeren i Slesvig-Holsten Dr. Habeck den 4.12.12, at hvis der bliver et Slutdepot ved Rødby, regner han med, der vil komme massive Protester fra Tyskland. Han ved også godt, at hvis Affaldet placeres i 30-100 meters Dybde, vil alt Affaldet ende i Nordtyskland ved den kommende Istid om ca. 10.000 år, men hvem Pokker interesserer sig for om 10.000 år? Det må Tyskerne sgu finde sig i. Danmark vil ikke have Flygtninge og Atomaffald, der må være en Grænse.

Derfor skal Affaldet væk fra Risø! Det mener Borgmesteren i Roskilde og de Professorer, hvis Børn bor i Roskilde og Omegn. Hvem gider gå og holde øje med Tønder på et Mellemlager og tage imod Skoleklasser og Husmoderforeninger og holde Foredrag om radioaktivt Affald?

Når vi ikke gider tale om Danmarks Grusomheder under Slavehandlen,
Danmarks Medvirken ved CIA-Overflyvninger og Danmarks Grundlag for at gå ind i Irak i 2003, hvorfor skal vi så tale om noget Møgaffald? Det kan ingen kræve af os! Vi skal se frem, skal vi! Vindenergi, rent Vand og CO2 fri Atomkraft med Thorium! Det skal vi beskæftige os med i Europas største Cleantechpark fra Risø til CPH Airport. Han sad og holdt Foredrag for sig selv, og i sin Iver kom han til at vælte Glasset med Vand ned over sine nye sorte Bukser, der blev sjaskvåde. Han blev derfor siddende, da hans Gæst trådte ind ad Døren til Restauranten.

 Skrevet af Anne
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

onsdag den 14. december 2016

Nissen og Professoren i Atomaffaldet


Professoren husker du, men husker du også Nissen?

Professoren var ham, der fik Regjerings Posten til at skrive en Leder med Overskriften 

 "Atomaffaldet skal placeres af saglige Grunde". 

Det var ikke svært, for Professoren morgenbadede i Øresund med Redaktøren, og Madammerne spillede Bridge sammen hver Onsdag. 

De to Mænd fulgtes ad, næsten i Takt, hver i sin slidte blå Badekåbe og med klaprende Badetøfler på de bleghvide Fødder. På badebroen lå en sort Sok ved siden af nogle Mågeklatter.

- "Skriv" sagde professoren, "at Borgernes Protester også er båret af et Had til Hovedstaden og ’Politikerne i København’: De kan selv beholde deres Atomaffald ovre på Sjælland, kan de. Eller begrave det under Christiansborg. Og lad Lederen slutte sådan: "Placeringen af Slutdepotet kan ikke afhænge af højtråbende Borgergrupper, men må bygges på videnskabelige Vurderinger.”


- "Hæ, hæ, hæ," gnækkede Redaktøren, der gerne så sit Oplag i Storkøbenhavn øget. Han ville heller ikke genere Borgerne i Roskilde og Omegn, og i hans Netværksgruppe var de meget optaget af Cleantechparken, Europas største fra Risø til CPH.

- "Affaldet skal væk", sagde Professoren. "Heldigvis behøver jeg ikke pege på Tønderne mere derude og fortælle, hvad vi kom i dem. Det klarer de selv - uden Nissens hjælp."

-"Nissen?" spurgte Redaktøren. 

- "Ja, Nissen der sidder bag det sorte Ringbind i Arkivet og hjælper med at ikke-svare eller udenom-svare. De er blevet rigtig gode til at holde op med at skelne mellem kortlivet og langlivet Affald og sige, at der i Verden og i Europa især er Slutdepoter til Atomaffald som det danske. Hæ, hæ, hæ. Vi skal sgu af med det Møgaffald. Hvor er det dejligt, at vi har en god Presse, der ikke gider følge Sagen og Forskere, der forstår at tie. De ved s’gu godt, hvor Pengene kommer fra. Hæ, hæ, hæ. En lille Opringning og så klapper de i."

Chefredaktøren, der gerne ville være SeniorSeniorRedaktør med Hjørnekontor og ikke ville skældes ud af Bestyrelsesformanden småfrøs i den kolde Decembermorgen, men disse Ord lunede lidt. 

-"Skal vi hoppe i Baljen?" spurgte Professoren.



Nissen kedede sig i Arkivet. Det var sjældent, der kom nogen forbi mere og bad den om hjæp til at svare udenom. Den kunne jo så meget. Allerhelst talte den om de 233 kg Særligt Affald. Nissen lod som om der stod en DD-Ansat i hvid Kittel foran den, som klagede sig: “Jeg har et problem. Hvad skal jeg gøre med det højaktive Affald? Vi har ikke råd til at give det en ordentlig begravelse, det der kaldes State of the Art.” 

- “Den klarer jeg,” sagde Nissen. “I omdefinerer det. Først pakker I 0,00233 m3 så Affaldet fylder 1m3, som I så igen ompakker til 65 m3. I Affaldsoversigten NY 2008 er der så kun deponeringsvolumen med på de 65 m3. Vupti! Så siger I, at det nu ikke afgiver så meget Varme og derfor er langlivet mellemaktivt og kan begraves bare lidt dybere end det andet Affald, der skal ned i cirka 30 Meter. Dernæst holder I op med i Tale og Skrift at skelne mellem kortlivet og langlivet Affald. I siger, I vil lave et Slutdepot ligesom dem i Sverige, Frankrig og Spanien og glemmer at nævne, at de kun er til kortlivet Affald. I begraver så både kortlivet og langlivet Affald i jeres billige Slutdepot.”

- “Jamen, der er ingen andre Lande, der fortynder brugt Brændsel for at reducere Varmen. Affaldet indeholder jo de samme Stoffer. Hopper Folk på det?” spurgte den hvide Kittel.

- “Ja da,” sagde Nissen. “Kig i Ringbind 27 side 130, der er en Manual for, hvordan I svarer udenom. Først siger I, at de 233 kg "ikke har været brugt i en Reaktor". Hvis nogen protesterer, siger I, at "de ikke har være længe i en Reaktor". Hvis nogen stadig protesterer som f.eks. Atom Posten, siger I, at der snart kommer et Papir fra SIS, der forklarer om Brændslet. Når det Papir kommer, og nogen protesterer, starter I forfra: “Vi har ikke brugt Reaktorbrændsel. Det har ikke været længe inde i en Reaktor. Der kommer snart et Papir på det, osv. osv.”

- “Hvad hvis nogen opdager, at ingen andre Lande gør det med højaktivt Brændsel, fortynder og omdefinerer?” spurgte Kitlen.

- “Snikke mig snak. I dette lillebitte Kongerige er der ingen Lærde eller Aviser, der tør være kritiske. Kun de lokale og det har ingen Effekt på Christiansborg,” svarede Nissen. 

Nissen talte til det tomme Arkiv. Den faldt sammen og blev trist. Men så hørte den Døren til Arkivet gå op, og den så et par blå Plastikovertræksfutteraler og en hvid Kittel træde ind. Kitlen stoppede op foran Ringbindet med Nissen og lod som om den kiggede rundt, mens den hviskede “Vi har møde i Morgen i Kontaktforum. Hjælp mig. Jeg vil s’gu af med det Møgaffald og have Fred. Hvordan får jeg et Slutdepot igennem i Anbefalingerne til Ministeren, så Folketinget vælger Slutdepot.”

- “Fokuser på at de geologiske Barrierer holder på Affaldet.” svarede Nissen. 

- “Men det ved vi jo ikke om de gør, for vi ved endnu ikke, i hvilken Geologi og Dybde Affaldet placeres”

- “Pyt” sagde Nissen “så fokuser på Hændelser, Indtrængning, Flystyrt, Uro i Landet, hvad ved jeg. Russerne, Tromp, Kineserne eller Svenskerne. Sørg for at der samtidig laves en Slutdepotplan, og når alle er trætte af Sagen, ordner vi det sådan, at vi anbefaler et Slutdepot af hensyn til internationale Aftaler, IAEA, OECD/NEA, EU, Husmoderforeninger og kommende Generationer, som vi skal beskytte.”

- “Men hvordan beskytter vi kommende Generationer mod Udsivning, når vi ved, det vil sive, og Affaldet kun ligger i 30-100 Meters Dybde, og Sikkerhedshorisonten er 300 år. Noget af Affaldet har Aktivitet i Årtusinder, ja, i Milliarder af År.” 

- “Fra 300 år” vrissede Nissen, "sig “fra 300 år”, så kan ingen protestere. Fra-fra-fra-fra. "Fra" er genialt. Sikkerhedshorisonten kan strækkes til evig Tid!” Nissen dirrede så dens lille Lue faldt ned over øjnene.

Kitlen virkede lidt mere rolig. Den var plettet og slidt, især ved Lommerne. I den ene Lomme stak en Notesblok op og i den anden en Mørkelygte, den kære Mørkelygte! der kunne sløre alle Informationer om bl.a. Slutdepoter ude i Verden. Åh, at slippe for Møgaffaldet, at kunne morgenbade med Naboerne og spille Tennis uden Affald på Hænder og Fødder. Men Roen forsvandt hurtigt igen: 

- “Jeg er bange for SIS-manden, hvad nu hvis han ikke godkender Slutdepotet?” 

- “Det gør han!” sagde Nissen. "Nu har sagen varet så længe, og Hånden vil have Sagen afsluttet."

- "Ja, men hvad med de internationale Eksperter, der if. Beslutningsrundlaget skal godkende Slutdepotet?" spurgte Kitlen.

 - “Ro på”, sagde Nissen, "i den fase, hvor de skal godkende, vil ingen kritisere et Land."

Kitlen føltes sig pludselig ikke så tung, Lyset trængte ind i Arkivet udefra gennem den halvåbne Dør. De skulle have Confit de Canard i Aften, som Sønnen havde taget med hjem fra Frankrig, hvor han var Erasmus studerende og en god Gigondasvin. Måske han skulle lægge sig syg i morgen.

Skrevet af Anne

Illustration øverst lånt fra

1) side 152 i Half a Century of Nordic Nuclear Co-operation An Insider’s Recollections
November 1997 • Franz R. Marcus

p. 151 Knud Brodersen invited everybody to his puppet show about the waste expert who spends his time travelling between countries to attend international waste conferences (see next page): 




Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

mandag den 12. december 2016

Er Slutdeponering af Atomaffald sandsynlig?

I mit indlæg 11.12. skrev jeg, at en central passage i UFMs diskussionsoplæg bilag 4 til mødet i kontaktforum 14.12.16 om atomaffaldsprocessen bør få alle alarmklokker til at ringe (min fremhævning).

 Passagen lyder:
  • "Fordele ved et slutdepot: Stadet af den teknologiske viden om deponeringsmetoder gør det sandsynligt, at der på nuværende tidspunkt kan udvikles en dansk slutdepot-løsning, som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav."
Mit spørgsmål:

  • "Formuleringen i UFMs diskussionsoplæg giver anledning til at stille det skræmmende spørgsmål: er der er lavet en aftale i kulissen om, at det danske discount slutdepot under alle omstændigheder vil blive godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed SIS)?"

I dag på P4 Bornholm Morgen understreger seniorkonsulent David Ulfbeck (DU) fra SIS  i et interview med journalist Torsten Raagaard, at SIS ikke har deltaget i vurderingen af sandsynligheden (1): 

  • "Vi har ikke specifikt taget stilling til nogen af de koncepter, der er blevet fremlagt og givet nogen art forhåndsgodkendelse.

  • "Nu findes der jo faktisk adskillige slutdepoter for radioaktivt affald over hele verden og i Europa særligt. Så det er på baggrund af den erfaring og de studier, der er lavet, formoder jeg, at man fra Uddannelses- og Forskningsministeriets side melder ud, at man finder det ’sandsynligt.’"
DU bør qua sin stilling vide, at de slutdepoter til radioaktivt affald, der findes i verden (link her) kun er til kortlivet affald. Det danske radioaktive affald ville aldrig kunne placeres i et af de eksisterende slutdepoter.

Samtidig ved DU, at det danske radioaktive affald hos Dansk Dekommissionering på Risø omfatter
  • kort- og langlivet lavaktivt affald 
  • kort- og langlivet mellemaktivt affald
  • og højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt (233 kg særligt affald)
Og DU ved også
  • at i bl.a. Sverige er der dårlige erfaringer med at komme langlivet affald i et slutdepot til kortlivet affald, der skal tages op igen.

DU's udtalelse i morges i P4 Bornholm har ikke gjort min bekymring om SIS' rolle mindre.

Skrevet af Anne

1. Lydoptagelse: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4bornholm/p4-morgen-2016-12-12-06-05-8#!/
- klik/spor frem til 40:00 med musen, så kommer det første af to indslag (12.12.16 06:40)

2. Lydoptagelse dukker frem, hvis man rammer cirka 01:38:00 med musen (det var 12.12.16 07:40.)

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

søndag den 11. december 2016

Atomaffald og Vidensniveau i UFM

En central passage i UFMs diskussionsoplæg bilag 4 til mødet i kontaktforum 14.12.16 om atomaffaldsprocessen bør få alle alarmklokker til at ringe (min fremhævning):

"Fordele ved et slutdepot:

Stadet af den teknologiske viden om deponeringsmetoder gør det sandsynligt, at der på nuværende tidspunkt kan udvikles en dansk slutdepot-løsning, som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav."

 Pkt 1/ "Stadet af den teknologiske viden" gør det nu mere usandsynligt end "sandsynligt"
- Ingen steder i verden findes der slutdepoter som det påtænkte danske.

 Jeg henviser til en oversigt over slutdepoter i verden, der viser, at der ingen steder er slutdepoter til den cocktail af kortlivet og langlivet radioaktivt affald, der findes hos Dansk Dekommissionering (DD). De slutdepoter, der findes, er til lavaktivt affald/LLW (Low Level Waste), der er kortlivet. I Finland og Sverige for LLW og kortlivet mellemaktivt affald. Jeg forklarer i et tidligere indlæg, hvad Sverige gør, og hvad Norge gør.

Danmark vil føre dårlige erfaringer videre



Der er dårlige erfaringer i verden mht. slutdepoter for radioaktivt affald, og dem vil Danmark netop føre videre ved at blande langlivet atomaffald i et slutdepot til kortlivet!

I Sverige er der ved en fejl kommet langlivet affald i slutdepotet til kortlivet affald, og 2844 tønder må tages op igen fra SFR: "SKB informerede i begyndelsen af marts 2013 den svenske strålesikkerhedsmyndighed om, at der kunne være affald i SFR, der ikke skulle have været deponeret der. Det drejer sig om 2844 tønder, der i 1994 blev placeret i SFR, og som man må tage op igen for at finde ud af, hvad tønderne indeholder, da dokumentationen er misvisende."

- Hos DD er der ud over kortlivet affald OGSÅ langlivet affald med aktivitet i 1000 år: bl.a. langlivet lavaktivt affald (urantailings med aktivitet i mia. af år), langlivet mellemaktivt affald og det omdefinerede højaktive brændsel, de 233 kg særligt affald (med aktivitet i flere hundrede tusinder år). Det historiske affald på Risø, dvs. tønder med ukendt indhold, er ved at blive karakteriseret, men der ændres if. DD ikke ved klassifikationen, og det historiske affald skal if. planen i et slutdepot til kortlivet affald.

- Ingen steder i verden er der endnu slutdepoter til brugt brændsel som de 233 kg særligt affald hos DD. WIPP i USA er til militært affald med transuraner. 

Pkt 2/ "den teknologiske viden om deponeringsmetoder" 

- Hos skb.se er der viden, men SKB har ingen planer om at slutdeponere alt i ét slutdepot, som er den danske plan. Det kortlivede lav- og mellemaktive er som sagt deponeret i SFR. Der planlægges et dybt geologisk slutdepot til brugt brændsel og et til langlivet mellemaktivt.

- Med hensyn til den danske plan om at slutdeponere brugt brændsel (de 233 kg særligt affald) i 30-100 meters dybde sammen med grafitaffald, så har bl.a.  Frankrig ingen planer om at deponere deres brugte brændsel sammen med grafitaffald, da der kan gå ild i grafitaffaldet.

- Der forskes pt. i dybe borehuller i flere kilometers dybde til højaktivt affald som de 233 kg. Dybden af de nævnte borehuller i Forstudiet fra maj 2011 til affald som de 233 kg særligt affald og andet langlivet affald er helt utilstrækkelig ("between 100-150 meters below ground level or 250-300 meters"), og der er ingen info om foring af borehullet. 

- Der findes i dag viden om, hvordan man slutdeponerer urantailings på en miljøUforsvarlig måde. Ingen steder i verden har man til dato vist, at man kan opbevare urantailings miljøforsvarligt. Der er endnu ingen plan for, hvad der skal ske med 1130 tons tailings fra forsøg med uranudvinding på Risø af malm fra Kvanefjeldet. Måske skal de i slutdepot. Måske ikke. 

Vi ser altså, at UFM på baggrund af en manglende plan om tailings hos DD er i stand til at foruddiskontere, at de nukleare tilsynsmyndigheder SIS vil godkende noget, der ingen plan er for, og som der ingen steder i verden findes en god løsning på.

Pkt 3 "som vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders sikkerhedsmæssige krav".

- Igen: Hvordan kan nogen på nuværende tidspunkt på baggrund af et virtuelt slutdepotkoncept og manglende viden, om hvordan Risø-cocktailen vil opføre sig i en bestemt geologi og i en bestemt dybde turde hævde, at det endelige danske slutdepotkoncept vil kunne leve op til de nukleare tilsynsmyndigheders/SIS' sikkerhedsmæssige krav?

- Der er endnu ikke information om 
  • valg af endelig lokalitet, ler eller granit
  • det konkrete slutfdepotkoncept (afhænger af valgt lokalitet)
  • indpakning
  • rækkefølge for placering af affald
  • monitorering osv.
Sikkerhedshorisonten er fortsat "fra 300 år". Bemærk elastikken "fra" hvorved al kritik om utilstrækkelig sikkerhedshorisont kan tilbagevises.

t.o. kritik fra det svenske kerneaffaldsråd: Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 


Om Danmark fra side 19 - 23
The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7 

  • Måske findes der lande, der i det skjulte blander alle slags radioaktivt affald sammen i ét slutdepot, men ønsker Danmark at blive sammenlignet med dem? 
  • Formuleringen i UFMs diskussionsoplæg giver anledning til at stille det skræmmende spørgsmål: er der er lavet en aftale i kulissen om, at det danske discount slutdepot under alle omstændigheder vil blive godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder?


Skrevet af Anne
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

onsdag den 7. december 2016

Det særlige Atomaffald - igen igen

Det uvildige ekspertpanels (DUE’s) svar på vores indvendinger mod deres tidligere svar kan læses her.
Formålet med denne kommentar er at præcisere, hvad der efter vores mening er kernen i denne sag. Et NOTAT om de grundlæggende begreber, som er aktuelle i denne forbindelse, findes her.
Sagen drejer sig om de 233 kg særligt affald. Det består af brugte brændselsstave fra forsøg med høj udbrænding, som blev udført på forsøgsstation Risø.
Indtil 2001 blev dette affald klassificeret som højradioaktivt, men er senere af de danske myndigheder blevet omdefineret til langlivet mellemradioaktivt affald. 
Det internationale Atomenergiagenturs retningslinjer for klassifikation af radioaktivt affald kan ses her. De er baseret på affaldets specifikke aktivitet, altså på aktiviteten per rumfangsenhed.
For at beregne den specifikke aktivitet af en bestemt mængde affald er det altså nødvendigt at kende både aktiviteten og rumfanget af affaldet. 
Aktiviteten af det særlige affald er ifølge firmaet Dansk Dekommissionering (DD), som siden 2003 har haft ansvaret for opbevaringen af det danske radioaktive affald
 758 TBq  =  7,58 · 10^14 Bq
Det svarer til, at der sker 758 000 000 000 000 radioaktive henfald hvert sekund.
Denne værdi står fast. Det er rumfanget af det særlige affald, vi er uenige med DD og DUE om.
DD opgiver det til 1 m3, nemlig som det samlede rumfang af de beholdere, affaldet opbevares i på Risø. DUE har baseret sine svar på denne værdi.
Vi mener, at den korrekte værdi af rumfanget bør være rumfanget af de brugte brændselsstave, før de blev emballeret. Vi mener, at det er disse stærkt radioaktive brændselsstave, der er problemet, ikke de materialer, man har valgt til emballering af dem. 
Forsvarlig emballering af brændselselementerne kræver naturligvis, at de omgives med en passende mængde ikke-radioaktivt materiale, som kan absorbere strålingen fra dem. Men denne emballering kan udføres på mange måder, og det giver et betydeligt spillerum for rumfanget af affaldet efter indpakningen. Det medfører på sin side en betydelig vilkårlighed i den resulterende, specifikke aktivitet.
Rumfanget af de brugte brændselsstave, da det overgik til status som radioaktivt affald, har derimod en veldefineret værdi, som er uafhængig af, hvordan man siden har valgt at beskytte personalet på DD og andre tilstedeværende mod strålingen.
Det er vores begrundelse for at vælge rumfanget af de ”rå” brændselsstave som udgangspunkt for beregning af den specifikke aktivitet af det særlige affald.  
I sit svar påpeger DUE, at værdien af dette rumfang ikke er offentligt tilgængelig. 
Vores svar hertil er, at det drejer sig om brugte brændselsstave, og derfor har de danske myndigheder været forpligtet til at indberette oplysninger om deres historik, herunder deres rumfang, til Euratom. Så selvom oplysningerne måske ikke er offentligt tilgængelige på nuværende tidspunkt, må de kunne fremskaffes.  
Hvorfor har DUE ikke for længst krævet, at DD offentliggør disse oplysninger?
Men også uden dem kan man få en ide om rumfanget af brændselsstavene. Når man ser på de materialer, de er lavet af, må vægtfylden af dem ligge i nærheden af 10 000 kg/m3, altså ca. det 10-dobbelte af vands. Da man ved, at de vejer 233 kg, bliver rumfanget ca. 0,0233 m3  =  23,3 L.
Vi bliver nødt at understrege, at vi naturligvis ikke har krævet, at dette stærkt radioaktive affald skal tages ud af sin emballage, så det kommer til at udgøre en helbredsmæssig trussel mod DD’s personale. Som forklaret ovenfor er det slet ikke nødvendigt, og vi forstår ikke, hvorfor DUE nævner det i sit sidste svar.
Uenigheden mellem DUE og os består altså i, at mens DUE hævder, at rumfanget skal sættes til 1 m3, så hævder vi, at det bør sættes til meget lavere værdi, ca. 0,0233 m3, i hvert fald indtil DD har fremskaffet nøjagtigere oplysninger. Vores forventning er, at disse nøjagtigere oplysninger ikke vil ændre rumfanget væsentligt.
Bruger man DUE’s værdi for rumfanget, fås en specifik aktivitet på 
 7,58 · 10^14 Bq/m3
Bruger man ”vores” værdi for rumfanget, fås 
 3,25 · 10^16 Bq/m3
for den specifikke aktivitet, altså godt og vel 40 gange så meget.
Af disse to værdier er den første under, og den anden over, IAEA’s grænse mellem højradioaktivt og langlivet mellemradioaktivt affald.
Internationalt er der bred enighed om, at højaktivt affald skal isoleres sikkert fra biosfæren. Dyb geologisk deponering anses for at være den bedste måde at beskytte mennesker og miljø mod radioaktiv stråling. Det må under ingen omstændigheder anbringes i et af de discount-slutdepoter, som de danske myndigheder har foreslået. Da anlægsudgifterne for dybe geologiske depoter er langt større end for overfladenære, har diskussionen om rumfanget af det særlige affald derfor en vigtig økonomisk dimension. 
Desuden springer det i øjnene, at omdefineringen fandt sted omtrent samtidig med beslutningen om, at det danske radioaktive affald skulle slutdeponeres.
Vi mener derfor, at  
som har foretaget denne omdefinering eller sagt god for den, skylder de borgere, der risikerer at få et slutdepot for radioaktivt affald i nærheden af deres hjem, en forklaring. 
De bør overbevise dem og alle os andre om, at det ikke er af økonomiske grunde, at det særlige affald er blevet omdefineret fra højradioaktivt til langlivet mellemradioaktivt affald.
Jo mere uvildige, disse institutioner/paneler foregiver at være, desto større er vores forventninger til deres forklaring.

DDs NOTAT (12.11.2013): Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling og SIS' kommentar hertil (26.11.2013)

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)