Atomaffald: Atom Postens 13 Spørgsmål om Slutdepot til rød Erhvervsklub

Atom Posten overvejer at indbetale 15.000 kroner til Socialdemokratiet for at blive inviteret til møde for særligt udvalgte i den nye røde Erhvervsklub.

Atom Posten vil gerne drøfte samfundets problemer og kende til vilkårene for politiske beslutninger. Da meget tyder på, at planen om et slutdepot for radioaktivt affald risikerer at ende med en miljøkatastrofe, vil Atom Posten gerne i tide drøfte denne sag, så vi ikke kommer til at skabe en ny Høfde 42.

Her er Atom Postens spørgsmål, så formanden kan være forberedt:

• Hvorfor har sagen om et slutdepot for radioaktivt affald være tåget og fuld af ikke-svar og fordrejninger, når B48 vedtaget i 2003 lagde vægt på åbenhed? "Regeringen vil i denne proces udover de sikkerheds- og miljømæssige m.v. forhold også lægge stor vægt på åbenhed over for og medinddragelse af Folketinget, befolkningen samt kommunale og andre myndigheder".

• Hvorfor vælger man en ikke-bæredygtig løsning, der angiveligt kommer til at skade borgere og deres efterkommere i mange generationer i et af de 6 udpegede områder som følge af uundgåelig udsivning jf. COWIS forstudie fra maj 2011, side 216.

• Hvorfor vælger danske myndigheder at følge de laveste standarder for klassifikation af radioaktivt affald, nemlig IAEA's, der er sat så lavt, at alle lande kan være med?

• Hvorfor har Danmark ikke ambitioner om høj grad af borgerinddragelse, men har valgt en tilgang "Ignored society"? 

• Hvad er det, der gør, at ministeriet tror, de kan tvinge en kommune til at huse et slutdepot for radioaktivt affald?

• Hvorfor har Danmark ingen ambitioner, men vælger en discount-model for slutdepotet, hvor man deponerer kortlivet og langlivet radioaktivt affald i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont?

• Hvorfor graver man evigt giftigt affald ned, såsom bly, beryllium, uran og cadmium?

• Hvorfor vælger man at gå den bagvendte vej: at finde en placering af slutdepotet først og derefter udtænke slutdepotet, mens man klamrer sig til sikkerhedsanalyser?

• Hvorfor findes der ikke en kompetent tilsynsmyndighed, der er uafhængig af de organisationer, der har med affaldssagen at gøre jf. EU direktivet af 19.7.2011? (1) Hvordan kan SIS være uafhængig tilsynsmyndighed, når de er en del af Sundhedsstyrelsen, der igen er en del af SUM. 15. juni 2011 repræsenterede en SIS-ansat således SUM ved et borgermøde i Kerteminde.

27.10.14 svarede DG Energy i Europa Kommissionen flg. til en dansk borger, Kim Degn Pedersen:

"Directive 2011/70/EURATOM requires Member States to establish a competent regulatory authority in the field of safety of spent fuel and radioactive waste management. Such an authority has to be separated from any other body concerned with the management of spent fuel and radioactive waste. The importance of an independent regulatory body is also required by the international safety standards of the IAEA and the Joint Convention on the Safety of Spent Fuel and Radioactive Waste Management.

According to Directive 2011/70/EURATOM, all Member States are required to communicate the content of their national programmes for spent fuel and radioactive waste management to the European Commission for the fist time by 23 August 2015. These programmes will be assessed by the European Commission with respect of their compliance with the Directive's provisions. 

In case that a Member State fails to transpose and implement the provisions of the Directive 2011/70/EURATOM, an infringement case can be launched by the European Commission." Citat slut.

- "an infringement case can be launched by the European Commission" betyder at Kommissionen kan indlede en overtrædelsesprocedure. Læs mere om det på Folketingets EU oplysning.

• Hvorfor er der ikke inddraget uafhængige eksperter til at granske slutdepotkonceptet og processen som lovet i Beslutningsgrundlaget side 48? Det er for sent at inddrage dem i projekteringsfasen. Hvorfor vil SUM mfl. ikke kigges i kortene af uafhængige eksperter?

• Da ingen af de involverede myndigheder træder åbent frem og lovpriser et slutdepot, dvs. nedgravning (2) og dermed glemsel af det radioaktive affald, må man spørge, om myndighederne selv har mistet troen på slutdepotet, men alligevel føler sig pressede til at gennemføre planen? 

• I så fald må man spørge, hvem er det bagved, der presser på? Her vil den røde erhvervsklub være til stor nytte, for nøglen til forståelsen for, at det radioaktive affald skal væk nu, kunne evt. ligge hos erhvervslivet. If. eksperter kunne affaldet nemlig blive liggende på Risø uden helsefysisk risiko de næste 100 år. Fra en minihøring 2005 side 4:
  
  "Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation."

• Hvad er argumentet for at skade kommende generationer med et discount-slutdepot for radioaktivt affald?

Skrevet af Anne

Links

1. EU direktiv af 19.7.2011

Artikel 6

Kompetent tilsynsmyndighed

1. Hver medlemsstater opretter og opretholder en kompetent tilsynsmyndighed inden for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed funktionelt er adskilt fra alle andre organer eller organi­sationer, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller radioaktivt materiale, herunder elektricitetsproduk­tion og anvendelser af radioisotoper, eller med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, for at sikre dens faktiske uafhængighed af uretmæssig påvirkning af dens tilsyns­funktion.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed tildeles de juridiske beføjelser og de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at den kan vare­ tage sine forpligtelser i forbindelse med de i artikel 5, stk. 1, litra b), c), d) og e), omhandlede nationale rammebestemmelser.

2. DD siger ofte, at et slutdepot ikke betyder nedgravning, men samtidig oplyste myndighederne ved en minihøring i 2005 (side 4), at et terrænnært slutdepot ikke kan lade sig gøre på grund af det langlivede affald:

"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά-kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning".

Atomaffald: Er Sundhedsministerens tilbud til Borgmestrene rimeligt?

Forleden afviste sundhedsministeren at mødes med borgmestrene i de 5 kommuner, der pt. er udpeget til at huse et slutdepot for radioaktivt affald. På Skive Kommunes hjemmeside 31.10.14 står: "I stedet for at holde et møde med borgmestrene lægger ministeren op til, at der kan holdes et møde på embedsmandsniveau, men dette finder borgmestrene ikke tilfredsstillende".

Her er et eksempel på, hvordan et møde på embedsmandsniveau ikke giver klare svar til kommunale embedsmænd. De spurgte f.eks. på et møde i Sundhedsministeriet 10.9.13, hvor mange slutdepoter for radioaktivt affald, der findes udenfor Danmark og fik if. referatet følgende svar:

"Der blev spurgt om, hvor mange slutdepoter der findes. Heidi Sjølin Thomsen (red: fra Dansk Dekommissionering/DD) havde ikke tallet present, men kunne oplyse, at der findes slutdepot for lav-­ og mellemaktivt affald i fx Spanien, Frankrig, Sverige, Norge, Tjekkiet, USA og Rusland. Det blev også oplyst, at IAEA på deres hjemmeside har oversigt over slutdepoter." 

Bemærk at der mangler en meget væsentlig oplysning, nemlig at slutdepoterne i de nævnte lande kun er til kortlivet affald (radioaktivt i cirka 300 år) ikke til langlivet affald (radioaktivt i længere tid, noget i op til flere hundrede tusinde af år). (Opdatering 16.11.14: Vedr. Rusland, se under links nedenfor).

Det er omstændeligt og ikke imødekommende at bede kommunale embedsmænd gå via IAEA's hjemmeside. Først skal de finde IAEA's database, så skal de sidde og gennemgå hvert lands slutdepot for at finde ud af, om der er andre lande, der har et slutdepot som det påtænkte danske, der skal indeholde både kortlivet lav- og mellemaktivt affald, langlivet lav- og mellemaktivt affald, højaktivt affald som de 233 kg særligt affald, omdefineret til langlivet mellemaktivt, og evigt giftigt affald som bly, cadmium, uran og beryllium.

Der findes en overskuelig liste, som den finske strålsikkerhedscentral, STUK, har lavet, men det blev de kommunale embedsmænd ikke oplyst om. Hvis de kommunale embedsmænd havde fået link til STUK's oversigt, havde de opdaget, at de slutdepoter, som der nævnes fra DD's side, kun er til kortlivet affald, mens det danske slutdepotkoncept skal indeholde både kortlivet og langlivet radioaktivt affald, og det svarer slet ikke til slutdepotets påtænkte dybde og sikkerhedshorisont (cirka 300 år).

Hvad gør Tyskland?

I Tyskland vælger man at slutdeponere samme slags radioaktive affald som det danske lav- og mellemaktive affald cirka 30 gange dybere, end Danmark påtænker.

Tyskland vil i Konrad, en nedlagt jernmine, slutdeponere langlivet lav- og mellemaktivt affald mellem 800 og 1300 meter under terræn. Danmark påtænker derimod at slutdeponere terrænnært, dvs. ned til 30 meter med borehul til de 233 kg særligt affald, eller mellemdybt fra 30-100 meter. 

Om borehullets dybde står i forstudiet maj 2011 følgende side 219: "Borehullet er i sikkerhedsanalysen foreslået placeret i kalk eller klippe i enten 100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde. Resultaterne vil også være gældende for depoter placeret i mellemliggende dybder." Disse dybder er dog helt utilstrækkelige til at yde sikkerhed i hundrede tusinde af år for affald som de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, der er højaktivt, men omdefineret til langlivet mellemaktivt.

Tyskland vil i slutdepot Konrad i modsætning til Danmark kun slutdeponere det lav- og mellemaktive affald, ikke bestrålede brændselsstave som de danske 233 kg særligt affald. Sådanne bestrålede brændselsstave skal i Tyskland slutdeponeres sammen med brugt kernebrændsel og højaktivt affald fra oparbejdning.

I Stockholm gav Beate Kallenbach fra Öko-Institut i juni i år et oplæg om den tyske kerneaffaldssituation på et seminar afholdt af MKG, de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning. Efter Tyskland har besluttet at afvikle atomkraft, er der startet nye processer for at tage hånd om et kontroversielt emne, kerneaffaldet, skriver MKG. 

Af Kallenbachs præsentation fremgår det, at Tyskland vil slutdeponere affald som det danske mellem 800 meter og 1300 meters dybde. 

Slide fra ”Radioactive waste management in Germany: Recent developments based on lessons learnt”, Beate Kallenbach, Økoinstitut, Tyskland  

T.o. er slutdepotet WIPP, der nævnes i STUK's liste i Carlsbad/USA, et dybt geologisk depot, hvor der opbevares langlivet lav- og mellemradioaktivt affald med transuraner fra det amerikanske militærs forskning og produktion af kernevåben. I februar eksploderede en affaldstønde i depotet, og radioaktivt materiale sivede ud i omgivelserne. Se tidl. indlæg på Atom Posten: Kattegrus, Atomaffald og Sikkerhedsanalyser.


Skrevet af Anne

Links

Mht. slutdepoter i Rusland for lav- og mellemaktivt affald kan jeg ikke finde information i IAEA's database for at tjekke, om der findes slutdepot som nævnt af DD til både kortlivet og langlivet affald som det påtænkte danske slutdepot.

Af World Nuclear Organisation's artikel fremgår det, at Rusland vil etablere et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald:

"NO RAO is expected to establish repositories for 300,000 m³ of LLW and ILW, and is planning an underground research laboratory in Nizhnekansky granitoid massif at Zheleznogorsk near Krasnoyarsk for study into the feasibility of disposal of solid HLW and solid medium-level long-lived wastes by 2024. This was identified in the 2013 Regional Energy Planning Scheme as the planned HLW repository site. A decision on building the final HLW repository is expected by 2025. "

International Nuclear Waste Disposal Concepts World Nuclear Association

Atomaffaldet og Eventyret om Embedsmanden der ville være til Nytte

Enhver Kjøbenhavner veed nu, hvorledes Indgangen til Sundhedsministeriet i Kjøbenhavn seer ud, men da rimeligviis ogsaa nogle Ikke-Kjøbenhavnere læse denne Historie maa vi give en kort Beskrivelse.

Ministeriet ogsaa kaldet SUM ligger på Hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade. Man kommer ind ved at gaa tre Trin op og ind ad en Dør med 18 smaa Ruder. De små Ruder hindrer Udsynet. Samtidig kan man ikke kigge ind og se hvad der foregaar. Her boede fra 2001 til 2011 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration.

To gyldne Porte omfavner og herliggør Administrationen. Nu er Integrationsministeriet opløst, og SUM har indtaget Huset. Kun en tidligere Ministers Ord på væggen over kopimaskinen vidner om Husets fortid: "Et retssamfund kendes på, at den der har magt, altid kan drages til ansvar, jo højere embede, jo højere forpligtelse". Murene mumler fortsat om menneskelig smerte, om de der ikke fik Familiesammenføring og om fejlbehandlede sager.

Denne Aften var der en skyllende Regn, saa Humøret sank ned til Nul. Ikke et Menneske var at se paa Gaden. Oppe i SUM var der Lys i to Lokaler. I det ene sad Irakkommissionen, og de gik aldrig Hjem, for de kunne ikke blive enige om Tidspunktet. De ventede paa, at der kom en ny Regjering, saa Kommissionen kunne blive afblæst. 

Nu slukkedes Lyset i det andet Lokale. Døren til Ministeriet gik op, og ud kom to Embedsmænd. De havde været til møde om Atomaffaldet oppe på anden Sal. Egentlig var det pudsigt, at Affaldet laa i SUM, som paapeget af et folketingsmedlem i Januar 2009 under 1. Behandlingen:

"Jeg hørte også ministeren hviske lidt dernede om, at i bund og grund hører det her til i Miljøministeriets regi - og det er jeg ganske enig med ministeren i - og ikke i Sundhedsministeriets regi, for slutdepoterne skal tage noget fra Risø, og det har jo ikke meget at gøre med det arbejde, der foregår på sundhedsområdet. Der kommer lidt fra vores hospitaler osv., kontaminerede handsker og alt muligt andet, men det er jo peanuts i den her sammenhæng, og derfor hører det til et andet sted."

Nu stod de to Embedsmænd lænet op ad Døren, mens den Ene tændte en Cigaret. "Gid, det snart er overstaaet, saa jeg kan faa min Bonus. Det bliver en Lettelse," sagde han. - "Ja," gnækkede den Anden. "Jeg har regnet paa, hvad min kan ende op i, ud fra hvor Mange jeg har taget ved Næsen paa Møder: Borgmestrene, der ingenting fik, da jeg fik alle mine Boringer gennemført. Lodsejerne på Bornholm, der strax gav Lov til, at vi maatte bore på deres Grund."

“Min Bonus bliver større,” sagde den Anden, ”for jeg skal godkende Slutdepotet, før det kan blive til Noget. Og det har jeg allerede gjort! Desuden sagde jeg til Borgergrupperne i Marts 2013 her i SUM, at vi aldrig vil godkende et Mellemlager. Jeg faar den største Bonus." - "Snikke mig Snak" sagde den Ene. "Vi faar se!"

Døren til Ministeriet gik op, og ud kom den forhenværende Overembedsmand, nu Copist. “Herr Copist," sagde den Ene. “De ser træt ud.”

"Ja, nu har jeg siddet med en Lænke om benet siden Maj 2011 og besvaret Breve fra Borgerne til SUM og Ministeren. Copy-Paste, Copy-Paste, Copy-Paste, og mine Fingre er ømme af at trykke på Mørkelygten. Hvorfor skal det lige være os, der fik den Møgsag med Affaldet? Gid jeg kunne reise til Landet uden Affald! Jeg vil være til Nytte i Verden, lad det være nok saa ringe en Stilling, kun at det er godt, det jeg udretter, saa er det Noget. Jeg vil lave Muursteen, dem kan man ikke undvære! saa har jeg dog gjort Noget!"

"Men du har allerede gjort Noget, og du faar Pension og Bonus!" sagde den Ene. "At holde Mørkelygten er en fornem Opgave, uden den kan Ministeren ikke faa sin Sag igennem," sagde den Anden, og fortsatte "Du kan skrive, saa selv garvede Journalister, ikke kan hitte rede i, hvad du skriver. Det er fornemt. Du gør det muligt at faa Affaldet væk fra Risø, saa der kan komme en Clean Tech Park fra Risø til Kastrup Lufthavn, den største i Europa. Du kan svare Sundhedsudvalget. Der kommer Solstraaler mellem de tunge Skyer i Omskiftelsens Tid."

"Aah Ja, maatte min Bonus blive den allerstørste," sagde Copisten. "Jeg kan ganske rigtigt skrive så Folketingets Sundhedsudvalg ikke får svar på det, de spørger om. Det er det fiineste. Jeg svarer ikke direkte forkert, men jeg bruger Mørkelygten ypperligt."

Saaledes blev alle glade og kunne gaa i Det Kongelige Theater. De skulle se "Hvad fatter gjør er altid det rigtige" og "Kejserens Nye Klæder" i Nyopsætninger. Imellem de to Forestillinger ville der blive deklameret et digt: "Mosters Briller". Copisten havde allerede hørt om det. Med Mosters Briller kan man se ind i Fremtiden og i Menneskers Hjerter. Copisten var spændt. Han ville gerne eje sådanne Briller:

Min egen fremtid? Ja, De veed, Eens eget
Det ligger os på Hjerte grumme meget!

Hvorfra vi har denne Historie?

Vil du vide det?

Vi har den fra Fjerdingen, den med de gamle Papirer i.

Skrevet af Anne, Oldermandens Avis - frit efter H.C.Andersen

Links

Foto: Google.com

H.C.Andersen Samlede Eventyr og Historier, Jubilæumsudgave, Hans Reitzels Forlag, Flensteds Forlag Odense 1989

Digtet "Mosters Briller" findes pp 90-91 i IV Et Hoved-Moment Et Declamations-Nummer. En høist usædvanlig Reise

Atomaffaldet: Har Mørkelygten været brugt i Slutdepotsagen? 24.10.14

Andre eventyr om affaldet på Risø

Atomaffald i Retrospekt

I Fyens Stiftstidende (06.11.14) har journalist Ole Grundsøe et interview med civilingeniør Knud Brodersen, tidligere chef for affaldshåndteringen på Risø gennem 40 år.

Interviewet er interessant. KB har været pensionist gennem de sidste 8 år, og i den tid har han efter eget udsagn ikke fulgt diskussionerne så nøje. Hans syn på opbevaringen af det radioaktive affald stammer derfor fra en tid, som nu forekommer meget fjern. 

• En tid, hvor man på Risø turde sige, at minedrift efterlader store mængder affald indeholdende naturlig radioaktivtet, at disse affaldsmængder sætter grænser for, hvad der kan investeres i teknisk sikker affaldsoplagring, og hvor der er stor risiko for, at der vil komme skader på mennesker på et eller andet tidspunkt på en eller anden måde. 

• En tid, hvor man på Risø turde nævne de farlige tungmetaller, som ikke henfalder, og som derfor vil være der altid. 

• En tid, hvor man på Risø turde sige, at: ”Affaldet har ligget på Risø i 40 år, og det kunne for så vidt ligge dér 50 år mere”. 

• En tid, hvor man på Risø tænkte over, hvordan man kunne opbevare affaldet. 

Men også en tid, hvor man på Risø regnede med, at borgerne i de områder, der var udpeget som mulige placeringer af et slutdepot, ville forsøge at skubbe problemet over til de andre. Hvor ingen havde fantasi til at forestille sig, at der kunne komme konstruktive forslag fra mennesker, der ikke tilhørte eksperternes snævre kreds.

Interviewet viser, hvor meget myndighedernes forestillingshorisont er skrumpet i løbet af de sidste 8 år, så meget, at discount-slutdepotet nu er det eneste, der er tilbage.

Samtidig er borgerne i de udpegede områder til manges overraskelse gået i samarbejde, ikke bare om at undgå et slutdepot i deres kommune, men om at finde en bedre løsning på det samfundsproblem, som det radioaktive affald udgør. Noget, der som bekendt er lykkedes.

Man kan være enig eller uenig med Knud Brodersen i, hvordan affaldet skal håndteres. Men det er forfriskende med et vidnesbyrd fra en tid, hvor argumenter var argumenter og ikke kun besværlige forhindringer for gennemtromling af en på forhånd vedtaget ”løsning”.

Skrevet af Jens

Links

Sløring af Slutdepoter i Udlandet 19.2.2013 Atom Posten skrevet af Anne

Atomaffaldet: Jagten på det forsvundne Dokument 5.4.2014 Atom Posten skrevet af Anne

Atomaffald: Sundhedsministerens afvisende Svar til 5 Borgmestre

Opdatering: Efter dette blogindlæg blev skrevet, har embedsmænd fra de 5 kommuner været til et 20-minutters møde i Sundhedsministeriet, og borgmestrene vil blive indkaldt til et møde med sundhedsministeren efter jul.

På sundhedsministeriet hjemmeside står flg.: (min fremhævning med gult)

Ministerens møder med borgmestre og borgergrupper fra Skive, Struer, Kerteminde, Lolland, Bornholm og Roskilde kommuner Der er aftalt møde mellem ministeren og:

• borgmestrene fra Skive, Struer, Kerteminde, Lolland, Bornholm og Roskilde kommuner. Læs resumé fra afholdte møder. Læs resumé fra møderne.
• borgergrupperne fra Skive, Struer, Kerteminde, Lolland, Bornholm og Roskilde kommuner. Læs resumé fra afholdte møder. Læs resumé fra møderne.

Sandheden er, at der IKKE ER aftalt nye møder, men der HAR VÆRET aftalt møder, der har fundet sted. Det er derfor ikke sprogligt korrekt at bruge nutid: "der ER" aftalt møde i stedet for før nutid: "der HAR VÆRET".

Eksemplet viser den lille fordrejning/spin i en uendelig række af fordrejninger og spin i slutdepotsagen om atomaffaldet.

Forleden afviste sundhedsministeren at mødes med borgmestrene i de 5 kommuner, der pt. er udpeget til at huse et slutdepot for radioaktivt affald, kan man læse på Skive Kommunes hjemmeside 31.10.14: 

"I stedet for at holde et møde med borgmestrene lægger ministeren op til, at der kan holdes et møde på embedsmandsniveau, men dette finder borgmestrene ikke tilfredsstillende.

- Det, vi ønsker at drøfte med ministeren, er af politisk karakter. Atomaffaldssagen handler om politik, ikke teknik. Og vi har gennem hele forløbet gang på gang efterlyst dialog, involvering og åbenhed. Efter en ny minister indtog posten, havde vi et håb om en mere åben linje, derfor er vi skuffede og forundret over reaktionen, siger Skives borgmester." citat slut

Skrevet af Anne

Atomaffald: Et sigende Svar fra Sundhedsministeren til Sundhedsudvalget 29.10.14

Sundhedsministeren har den 29.10.14 besvaret følgende spørgsmål fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget:

”Kan ministeren be- eller afkræfte, at det er ulovligt at blande mellem- og højradioaktivt affald? Der henvises til SUU alm. del – bilag 12.”

I svaret henvises til det svar, ministeren den 3. juni 2014 gav på et spørgsmål (spm. 777) fra udvalget, som henviste til Annes blogindlæg fra 11.05.14.

"Dansk Dekommissionering oplyste dengang til besvarelsen af spørgsmål 777 bl.a., at Danmark følger IAEA’s retningslinjer ved klassificering af radioaktivt affald. I Danmark har vi ikke højaktivt affald, idet brændselsstavene fra Risø-reaktorerne er returneret til USA. Der kan således ikke blive tale om sammenblanding af mellemaktivt og højaktivt affald i et dansk depot". 

Det benægtes, at vi har højaktivt affald (brugt reaktorbrændsel) her i landet, og når vi ikke har det, kan vi naturligvis ikke blande det med mellemaktivt affald. På den måde slipper ministeren for at nævne, at vi faktisk har en, ganske vist beskeden, mængde brugt reaktorbrændsel (nemlig 1 kg fra reaktoren DR1) (1). Hertil kommer de 233 kg særligt affald, som er rester fra forsøg med høj udbrænding af brændselsstave, og som derfor på mange måder ligner brugt kernebrændsel. Det har man omdefineret fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald, selvom denne del af affaldet indeholder hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (bl.a. uran og plutonium), som findes i brugt kernebrændsel.

Det er jo ikke så godt, så her er det ikke nok at antyde, at spørgerne er dumme. Vi får derfor at vide, at:

"Det fremgår af svaret på spørgsmål 777, at vi har en mindre mængde affald – det såkaldte særlige affald, som består af bestrålet forsøgsbrændsel. Dette affald adskiller sig fra det øvrige lav- og mellemaktive affald ved at have en forholdsvis høj andel af langlivede isotoper. Højaktivt affald har en højere aktivitetskoncentration end det danske særlige affald. Højaktivt affald er endvidere kendetegnet ved at være varmeudviklende, hvilket det danske særlige affald ikke er. På den baggrund er det særlige affald kategoriseret som mellemaktivt affald". 

Læg mærke til de upræcise mængdeangivelser. Hvis ministeren for eksempel havde oplyst, at det særlige affald indeholdt 1,2 kg plutonium, som er nok til at slå ca. en million mennesker ihjel, så kunne udvalgets medlemmer selv have taget stilling til, om mængden var stor eller lille.

Så er der spørgsmålet, om det er ulovligt at blande kort- og langlivet affald. Hertil er svaret:

"Det fremgår videre af svaret, at når forskelligt materiale bestråles med neutroner i en reaktor dannes både kortlivede og langlivede isotoper inde i materialet. Bl.a. derfor er det ikke muligt helt at adskille det kortlivede fra det langlivede affald."

De to slags affald produceres samtidig, når ”forskelligt materiale” udsættes for neutronbestråling. Der er altså ingen, der har blandet det kortlivede affald med det langlivede og dermed gjort noget ulovligt.

Men kort- og langlivet affald er blandet, og ministeren undlader at fortælle, hvordan det kan være forsvarligt at anbringe det blandede affald i et depot, hvis sikkerhedshorisont er ca. 500 år. Der er jo radioaktive stoffer i affaldet, som vil stråle i titusinder, ja hundrede tusinder af år.

Deponeringsdybden er således af største vigtighed, og derfor får vi følgende krystalklare redegørelse:

"Endeligt fremgår det af svaret, at deponeringsdybden bl.a. skal bestemmes på baggrund af mængden af og aktiviteten i det affald, der deponeres. Det fremgår af svaret, at det bl.a. derfor anbefales i forstudierne, at såfremt det særlige affald skal deponeres i slutdepotet, bør dette i overensstemmelse med internationale anbefalinger kombineres med et borehul til denne affaldstype. Borehullet er i de foretagne sikkerhedsanalyser foreslået placeret i enten 100 til 150 meters dybde, eller 250 til 300 meters dybde."

Internationale anbefalinger for borehulsdybder til radioaktivt affald som de 233 kg særligt affald er 2 – 5 km. Det er en helt anden dybde end de foreslåede dybder i forstudiets sikkerhedsanalyser (100-150 m og 250-300 m). Man må derfor spørge, hvorfor i alverden "internationale anbefalinger" kædes sammen med de helt utilstrækkelige borehulsdybder (100-150 m og 250-300 m)? Borehuller i den dybde, der nævnes i forstudiet (250 - 300 m), er til langlivet mellemaktivt affald som langlivede brugte radioaktive kilder/disused sealed sources if. IAEA's hjemmeside.

Svaret viser flere ting.

For det første viser det, hvordan sundhedsministeriet bruger ”mørkelygten”, som journalist Jesper Tynell så fint har beskrevet i sin bog af samme navn (2). Hvordan man kan undgå at besvare ubehagelige spørgsmål. Hvordan man taler udenom, undgår præcise mængdeangivelser eller svarer på noget andet end det, der bliver spurgt om. Hvordan man bruger trylleformularen ”internationale anbefalinger”, så det ser ud, som om Dansk Dekommissionerings  hjemmestrikkede løsningsforslag er resultatet af dybsindige overvejelser på det allerhøjeste videnskabelige niveau.

For det andet viser det embedsværkets manglende evne til at håndtere problemer, som involverer radioaktive stoffer og radioaktiv stråling. I stedet for at spørge sagkundskaben først og finde løsningerne bagefter, har man valgt at finde løsningen først og pålagt nogle embedsmænd at finde begrundelserne bagefter. Man har ikke givet borgerne forståelig og upartisk information om denne sag, før beslutningen reelt var truffet. Alt, hvad der er kommet fra ministeriet og de involverede myndigheder, har været til støtte for den løsning, man har valgt.

For det tredje viser det stor rådvildhed på det politiske niveau. Ingen minister, intet folketingsmedlem har været parat til at forsvare det, der engang var en enstemmig folketingsbeslutning, under de betingelser, der er almindelige i den offentlige debat. De har ikke ønsket at møde borgerne i de fem kommuner og forklare dem, hvorfor de mener, at slutdeponering er en god ide, og de har ikke ønsket at svare på de efterhånden mange debatindlæg i medierne om denne sag. På den anden side har man heller ikke kunnet tage sig sammen til at træffe en anden beslutning eller bare bede uafhængige sagkyndige om at se på sagen.

Situationen er gået i hårdknude: Man har ikke for alvor villet overveje andre løsninger af frygt for omkostningerne, og man kan ikke få overblik over omkostningerne, fordi man ikke vil overveje andre løsninger.

Og omkostningerne, både de økonomiske og de psykologiske, for borgerne i nærheden af de udpegede lokaliteter har man slet ikke overblik over.

Skrevet af Anne og Jens

Kilder

1) side 7-8 i Dekommissionering af Risøs nukleare anlæg - vurdering af opgaver og omkostninger Dansk sammenfatning

2) Mørkelygten, Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta, Jesper Tynell, Gyldendal 2014

3) Politiske embedsmænd og demokratisk tusmørke Anmeldelse i Information af Michael Gøtze og Jens Elo Rytter 24.10.14

4) Alle 3 svar fra sundhedsministeren til SSU 29.10.14

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/suu/spm/22/svar/1166160/1413498.pdf http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/suu/spm/23/svar/1166161/1413500.pdf http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/suu/spm/24/svar/1166165/1413510.pdf