Atomaffald: Er Sundhedsministerens tilbud til Borgmestrene rimeligt?

Forleden afviste sundhedsministeren at mødes med borgmestrene i de 5 kommuner, der pt. er udpeget til at huse et slutdepot for radioaktivt affald. På Skive Kommunes hjemmeside 31.10.14 står: "I stedet for at holde et møde med borgmestrene lægger ministeren op til, at der kan holdes et møde på embedsmandsniveau, men dette finder borgmestrene ikke tilfredsstillende".

Her er et eksempel på, hvordan et møde på embedsmandsniveau ikke giver klare svar til kommunale embedsmænd. De spurgte f.eks. på et møde i Sundhedsministeriet 10.9.13, hvor mange slutdepoter for radioaktivt affald, der findes udenfor Danmark og fik if. referatet følgende svar:

"Der blev spurgt om, hvor mange slutdepoter der findes. Heidi Sjølin Thomsen (red: fra Dansk Dekommissionering/DD) havde ikke tallet present, men kunne oplyse, at der findes slutdepot for lav-­ og mellemaktivt affald i fx Spanien, Frankrig, Sverige, Norge, Tjekkiet, USA og Rusland. Det blev også oplyst, at IAEA på deres hjemmeside har oversigt over slutdepoter." 

Bemærk at der mangler en meget væsentlig oplysning, nemlig at slutdepoterne i de nævnte lande kun er til kortlivet affald (radioaktivt i cirka 300 år) ikke til langlivet affald (radioaktivt i længere tid, noget i op til flere hundrede tusinde af år). (Opdatering 16.11.14: Vedr. Rusland, se under links nedenfor).

Det er omstændeligt og ikke imødekommende at bede kommunale embedsmænd gå via IAEA's hjemmeside. Først skal de finde IAEA's database, så skal de sidde og gennemgå hvert lands slutdepot for at finde ud af, om der er andre lande, der har et slutdepot som det påtænkte danske, der skal indeholde både kortlivet lav- og mellemaktivt affald, langlivet lav- og mellemaktivt affald, højaktivt affald som de 233 kg særligt affald, omdefineret til langlivet mellemaktivt, og evigt giftigt affald som bly, cadmium, uran og beryllium.

Der findes en overskuelig liste, som den finske strålsikkerhedscentral, STUK, har lavet, men det blev de kommunale embedsmænd ikke oplyst om. Hvis de kommunale embedsmænd havde fået link til STUK's oversigt, havde de opdaget, at de slutdepoter, som der nævnes fra DD's side, kun er til kortlivet affald, mens det danske slutdepotkoncept skal indeholde både kortlivet og langlivet radioaktivt affald, og det svarer slet ikke til slutdepotets påtænkte dybde og sikkerhedshorisont (cirka 300 år).

Hvad gør Tyskland?

I Tyskland vælger man at slutdeponere samme slags radioaktive affald som det danske lav- og mellemaktive affald cirka 30 gange dybere, end Danmark påtænker.

Tyskland vil i Konrad, en nedlagt jernmine, slutdeponere langlivet lav- og mellemaktivt affald mellem 800 og 1300 meter under terræn. Danmark påtænker derimod at slutdeponere terrænnært, dvs. ned til 30 meter med borehul til de 233 kg særligt affald, eller mellemdybt fra 30-100 meter. 

Om borehullets dybde står i forstudiet maj 2011 følgende side 219: "Borehullet er i sikkerhedsanalysen foreslået placeret i kalk eller klippe i enten 100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde. Resultaterne vil også være gældende for depoter placeret i mellemliggende dybder." Disse dybder er dog helt utilstrækkelige til at yde sikkerhed i hundrede tusinde af år for affald som de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, der er højaktivt, men omdefineret til langlivet mellemaktivt.

Tyskland vil i slutdepot Konrad i modsætning til Danmark kun slutdeponere det lav- og mellemaktive affald, ikke bestrålede brændselsstave som de danske 233 kg særligt affald. Sådanne bestrålede brændselsstave skal i Tyskland slutdeponeres sammen med brugt kernebrændsel og højaktivt affald fra oparbejdning.

I Stockholm gav Beate Kallenbach fra Öko-Institut i juni i år et oplæg om den tyske kerneaffaldssituation på et seminar afholdt af MKG, de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning. Efter Tyskland har besluttet at afvikle atomkraft, er der startet nye processer for at tage hånd om et kontroversielt emne, kerneaffaldet, skriver MKG. 

Af Kallenbachs præsentation fremgår det, at Tyskland vil slutdeponere affald som det danske mellem 800 meter og 1300 meters dybde. 

Slide fra ”Radioactive waste management in Germany: Recent developments based on lessons learnt”, Beate Kallenbach, Økoinstitut, Tyskland  

T.o. er slutdepotet WIPP, der nævnes i STUK's liste i Carlsbad/USA, et dybt geologisk depot, hvor der opbevares langlivet lav- og mellemradioaktivt affald med transuraner fra det amerikanske militærs forskning og produktion af kernevåben. I februar eksploderede en affaldstønde i depotet, og radioaktivt materiale sivede ud i omgivelserne. Se tidl. indlæg på Atom Posten: Kattegrus, Atomaffald og Sikkerhedsanalyser.


Skrevet af Anne

Links

Mht. slutdepoter i Rusland for lav- og mellemaktivt affald kan jeg ikke finde information i IAEA's database for at tjekke, om der findes slutdepot som nævnt af DD til både kortlivet og langlivet affald som det påtænkte danske slutdepot.

Af World Nuclear Organisation's artikel fremgår det, at Rusland vil etablere et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald:

"NO RAO is expected to establish repositories for 300,000 m³ of LLW and ILW, and is planning an underground research laboratory in Nizhnekansky granitoid massif at Zheleznogorsk near Krasnoyarsk for study into the feasibility of disposal of solid HLW and solid medium-level long-lived wastes by 2024. This was identified in the 2013 Regional Energy Planning Scheme as the planned HLW repository site. A decision on building the final HLW repository is expected by 2025. "

International Nuclear Waste Disposal Concepts World Nuclear Association