Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 28. november 2014

Atomaffald: Vildledning i Geoviden Nr. 2 2011

I 2011 udgav GEUS et hæfte i serien Geoviden (nr. 2) skrevet af en redaktionsgruppe med repræsentanter fra DD, SIS og GEUS


Det sidste kapitel side 18 med overskrifterne "Andre steder i verden" - "Udenlandske erfaringer" er uklart og slører fuldstændigt en helt væsentlig skelnen, når det drejer sig om slutdepoter til atomaffald, nemlig om det er til kortlivet affald (radioaktivt i ca. 300 år) eller til langlivet affald (radioaktivt i mere end 300 år op til hundredtusinder af år). 

Læseren bliver hverken ordentligt informeret eller oplyst efter at have læst side 18. Det er langt fra første gang, der sker en sløring af slutdepoter i udlandet jf. artikler i listen under links nedenfor.

Når de involverede myndigheder må ty til gentagen vildledning, kan man spørge, om der er noget, der skal dyttes igennem? Er det fordi man ikke vil betale, hvad det koster at lave et slutdepot med en sikkerhedshorisont på 100.000 år? I det kortlivede affald vil der jo stadig efter 300 år være langlivede isotoper, udover det affald, der if. forstudiet fra maj 2011 har aktivitet i mere end 1000 år. Affaldet skal holdes tilbage bedst muligt af beholderne, depotet og den omliggende geologi af hensyn til mennesker og miljø, da man ved, det vil sive på et tidspunkt. Dette tidspunkt kan allerede være efter få årtier eller før, da radioaktiviteten i affaldet medvirker til en hurtigere korrosion af beholdere og containere. (1)

En uafhængig konsulent, den hollandske kemiker Jan Willem Storm Van Leuwen, Cee data Consultancy, skrev følgende til mig: "Containers will deteriorate at a much higher rate than non-nuclear structures, because of the nuclear radiation. So they will go leaking, may be within a few decades or sooner. The contents are dangerous and many radionuclides are, or may become, chemically mobile.

In my view the existing radioactive wastes should be stored in such way that reentry of radionuclides into the human environment is postponed as long as possible, consequently in very deep repositories in geologically very stable formations. Fortunately the amounts in Denmark are relatively small, but Denmark would need to buy room in a repository of another country, for example Sweden or Finland."

Storm Van Leuwen skrev også følgende:

"According to the radio-toxical models of the industry handling and disposal of short-lived radioactive waste is allowed to be done in a much cheaper way than long-lived waste, because of much less stringent standards. So the nuclear industry feels a strong incentive to classify as much nuclear waste as possible ‚short-lived’, because its disposal is much cheaper. It is not possible to discern short-lived and long-lived radionuclides with radiation counters. Alpha and beta radiation are not detectable by radiation counters, only by means of specialized procedures and equipment. The content of waste containers is generally unknown, at least after a number of years. So it is very well possible that a so-called short-lived waste container contains long-lived alpha and beta emitters. Inside the human body these are very dangerous."



Her er mine kommentarer til Geoviden nr. 2 2011 side 18

1) Geoviden:

"Status i 2010 var, at der er idriftsat overfladenære slutdepoter (fra terræn til max. 100 meters dybde) for lavaktivt affald i Finland, Frankrig, Japan, Spanien, Sverige, England og i USA." 

Min kommentar:

Ordet "kortlivet" er censureret bort. Der står kun "lavaktivt affald".

Af denne liste fra STUK (Den finske strålsikkerhedscentral), kan man se, at de omtalte "overfladenære slutdepoter" alle kun er til kortlivet lav- og mellemaktivt affald.

2) Geoviden:

"Yderligere er der depoter i drift for mellemaktivt affald i Sverige og Finland, mens der endnu ikke er etableret slutdepoter for højradioaktivt affald nogen som helst steder i verden trods omfattende forstudier i adskillige lande. Det højradioaktive affald med de længste depottider ligger således på mellemlagre i de forskellige lande."

Min kommentar:

De omtalte "depoter i drift for mellemaktivt affald i Sverige og Finland" er if. STUK's liste også kun til kortlivet lav- og mellemaktivt affald. 

3) Geoviden:

"I mere end 30 år har vores nabolande Sverige og Finland ligeledes været i gang med at udforske undergrunden med henblik på deponering af radioaktivt affald. Fokus i disse to lande har været at etablere slutdepoter for hhv. højradioaktivt affald i 400–500 meters dybde og for det lav- og mellemaktive affald i knap så stor dybde (ca. 50 meter)."

Min kommentar:

Igen er "kortlivet" censureret bort: "for det lav- og mellemaktive affald i knap så stor dybde (ca. 50 meter)."

Det svenske slutdepot for kortlivet lav- og mellemaktivt affald, SFR, er i ca. 50 meters dybde. Sverige har endnu ikke noget slutdepot til langlivet mellemaktivt affald.


SKB, der håndterer det svenske kerneaffald, informerede i begyndelsen af marts 2013 den svenske strålesikkerhedsmyndighed om, at der kunne være affald i SFR, der ikke skulle have været deponeret der. Det drejer sig om 2844 tønder, der i 1994 blev placeret i SFR, og som man må tage op igen for at finde ud af, hvad tønderne indeholder, da dokumentationen er misvisende.

Geoviden har indsat en illustration af Santa Barbara på side 18 med denne tekst: "skytshelgen for bl.a. stenhuggere, gravere, artillerister og geologer. Det er derfor ikke så mærkeligt, at denne figur af Santa Barbara findes ved nedgangen til de underjordiske laboratorier ved det belgiske atomforskningscenter SCK-CEN i Mol."

Man kan tilføje, at det er beboerne ved det kommende slutdepot for radioaktivt affald, der får brug for en skytshelgen, mere end det er geologerne, der har skrevet Geoviden nr. 2 2011. Det er jo beboerne og deres efterkommere ved slutdepotet, der skal leve med udsivningen fra det discount-slutdepotkoncept, der pt. ligger på bordet i Sundhedsministeriet.




Skrevet af Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar