Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 16. november 2014

Atomaffaldet og Fyrtøjet i Slutdepotet - Et Eventyr


Der kom en Soldat marcherende hen ad Landevejen: én, to! én, to! Han havde sit Tornyster på Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krig, og nu skulle han Hjem. På Slagmarken havde han hørt om en Skat, der skulle ligge på Lolland eller ved Kerteminde. Men nu var han faret vild. Han var udmattet, søvnig og drevet af Angst, for han havde ingen Penge. Året var 2350. 

Så mødte han en gammel Heks. Hun sagde: "God aften, Soldat! Hvor du har en pæn Sabel og et stort Tornyster, du er en rigtig Soldat! Nu skal du få så mange Penge, du vil eje!"

"Tak skal du have, din gamle Heks!" sagde Soldaten.

"Kan du se det store træ?" sagde Heksen, og pegede på et Træ, der stod ved siden af dem. "Det er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i Toppen, så ser du et Hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i Træet!

"Hvad skal jeg så nede i Træet?" spurgte Soldaten.

"Hente en Skat!" sagde Heksen, "du skal vide, når du kommer ned på Bunden af Træet, så er du i en stor Gang. Der er buldermørkt, for der er kun Mørkelygter."




"Så ser du tre Døre, du kan lukke dem op, Nøglen sidder i. I det første Kammer ser du midt på Gulvet en stor Kiste, oven på den sidder en Ekspert med et Ego så stort som en Tekop; I Kisten er det lav- og mellemradioaktive Affald fra Nedrivingen af noget, der i gamle Dage hed Forskningscenter Risøs Reaktorer og andre Bygninger. Eksperten vil sige til dig: “Kom bare ind! Affaldet er ikke farligt. Det er kun kortlivet." 

Men vogt dig, for i det kortlivede Affald er der langlivede Isotoper, så Affaldet er stadig farligt. De kaldte det kortlivet for 300 År siden, for det gjaldt om at lave et billigt Slutdepot. Hæ, hæ, hæ. Men mange Tønder og Containere blev hurtigt utætte og lækkede på grund af den radioaktive Stråling. Indholdet er farligt og mange Radionuklider er eller kan blive kemisk mobile, så gå blot videre. På Væggene i Gangen kan du se rester af Fotos af de ansvarlige Ministre fra dengang, man planlagde Slutdepotet. En af dem sagde, man kunne sidde ovenpå Slutdepotet med sine Børnebørn og spise - uden at komme til Skade. - Det er længe siden, der lå Madpakkerester her. Hi, hi, hi.

Gå forbi det næste Kammer. Her ligger det langlivede lavaktive Affald.

Derinde er der ikke rart at være. Ovenpå Kisten sidder Eksperten med et Ego så stort som et Møllehjul. Der kan gå ild i Grafitaffaldet, så tag dig i agt!

Du hører Klagelyde, men ignorer det. Det er bare Tailingsaffaldet. De klager over at være langt fra Kvanefjeldet og det blå Lys. De lider allermest, for ligesom det giftige Affald, Blyet, Cadmiummet, Berylliummet og Uranet, skal de ligge der i al Evighed, og de er bange for at sive ud i Miljøet. Det har jo længe sivet fra det historiske Affald i Bagkammeret, og her tør ingen Ekspert opholde sig. En giftiggrøn selvlysende skummende Vædske flyder ud fra dette Kammer gennem Sprækker i Væggene og ud af Slutdepotet. Engang kunne Tailingsaffaldet høre stemmer i det Fjerne, når Børn og Voksne besøgte Ladbyskibets Museum. I lang Tid har der nu været stille. Og Stilheden er det Værste. 


Men efter der blev bygget et Slutdepot, kunne ingen mere bo på Kertinge Mark eller i Kerteminde. Folk turde ikke åbne Vandhanerne. Og da SUM kom og sagde, at de gik meget op i Forebyggelse og Kertinge- og Kertemindeborgerne SKULLE drikke Vandet, og de så åbnede for Hanerne, blev de syge og grønne i Hovederne. Borgerne altså, ikke SUM. De havde nemlig Vandflasker med sponsoreret af Cleantech Parken ved Risø/DTU. Men da de kom hjem, måtte de vaske deres Hænder, og de gør det endnu, siges det, for der sidder stadig Affald på dem.

I det tredje Kammer går du ind. Ovenpå Kisten sidder Eksperten med et Ego så stort som Rundetårn. Han vogter over det højaktive affald, de 233 kg særligt Affald. Han er så træt, for han kan først sove, når de 233 kg ikke er farlige mere, og der er længe til. Mere end hundred tusind År.

Du lægger mit blå Forklæde på Gulvet og sætter Eksperten på Forklædet, så løfter du Låget til Kisten og tager Guldmønterne. De skulle bruges til at betale for at komme af med de 233 kg til et Land, der har et dybt geologisk Slutdepot."

"Det var ikke så galt," sagde Soldaten. "Men hvad skal jeg give dig, din gamle Heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!"

"Nej" sagde Heksen, "ikke en eneste Skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt Fyrtøj, som min Bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede! Det ligger sammen med de 233 kg særligt Affald.

"Nå! Lad mig få Strikken om Livet!" sagde soldaten.

"Her er den!" sagde Heksen, "og her er mit blåternede Forklæde."

Så krøb Soldaten op i Træet, lod sig dumpe ned i Hullet og stod nu, som Heksen sagde, nede i den store mørke Gang. Pandelampen lyste ham Vejen.

Nu lukkede han den første Dør op, selvom han ikke måtte. Uh! Dér sad Eksperten med et Ego, så stort som en Tekop 
og gloede på ham. Eksperten sagde: ”Før et dansk Depot kan blive en Realitet, skal der laves Sikkerhedsanalyser, som viser hvilken Påvirkning Depotet vil have på Mennesker og Miljø. Kun hvis disse Sikkerhedsanalyser viser at Depotet er sikkert, kan det blive en Realitet. I disse Sikkerhedsanalyser vil alle de Affaldskategorier, som skal deponeres i Depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt Affald, og Affald som efter radioaktivt Henfald skal betragtes som giftigt Affald.” 




Soldaten gik forbi det andet Kammer med Grafit- og Tailingsaffald. Klagelydene skar ham i Hjertet. Også han kendte til Hjemve. Savnet der kom snigende, når man skulle sove. Han ønskede, han kunne gå hurtigere forbi, men hans Støvler sank dybere og dybere ned i det giftiggrønne Stads i Bunden af Gangen, mens det sydede og boblede omkring ham.

Nu gik han ind i det tredje Kammer med det højaktive Affald! Nej, det var ækelt! Eksperten derinde havde virkeligt et Ego så stort som Rundetårn! Og Øjnene løb rundt i Hovedet, ligesom Hjul! Eksperten svedte, for Affaldet afgav stadig varme. 


"God Aften!" sagde Soldaten og tog til Kasketten, for sådan en Ekspert havde han aldrig set før; men da han nu så lidt på ham, tænkte han, nu kan det jo være nok, løftede ham ned på Gulvet og lukkede Kisten op, nej gudbevares! Hvor der var meget Guld! Han kunne købe det hele Kjøbenhavn og Kagekonernes Sukkergrise, alle Tinsoldater og Gyngeheste, der var i Verden! Jo der var rigtignok Penge! "Hejs mig nu op, du gamle Heks!"



"Har du Fyrtøjet med?" spurgte Heksen!

"Det er sandt!" sagde Soldaten, "det havde jeg rent glemt," og nu gik han tilbage og tog det. Og han tog også en gammel Gryde med. Heksen hejsede ham op, og så stod han igen på Landevejen, med Gryde, Lommer, Støvler, Tornyster og kasket fulde af Penge.

"Hvad vil du nu med det Fyrtøj," spurgte Soldaten.

"Det kommer ikke dig ved!" sagde Heksen, "nu har du jo fået Penge! Giv mig bare Fyrtøjet!"

"Snik snak!" sagde Soldaten, "vil du straks sige mig, hvad du vil med det, eller jeg putter dig i den sorte Gryde.

"Nej," sagde Heksen.

Så puttede Soldaten Heksen i den sorte Gryde. Det sydede og spruttede. Der lå hun! Men han bandt alle sine Penge ind i hendes Forklæde, tog det som en Bylt på Ryggen, puttede Fyrtøjet i Lommen og gik lige til Byen.

Det var en dejlig By, og i det dejligste Værtshus tog han ind, forlangte de allerbedste Værelser og Mad, som han holdt af, for nu var han rig, da han havde så mange Penge.

Nu levede han så lystig, tog på Komedie, kørte i Kongens Have og gav de Fattige så mange Penge og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle Dage, hvor slemt det var ikke at eje en Skilling! han var nu rig, havde pæne Klæder, og fik da så mange Venner, der alle sagde, han var en rar Een, en rigtig Kavaler, og det kunne Soldaten godt lide!

Men Soldaten begyndte at få dårlig Samvittighed. Han havde svært ved at falde i Søvn. Om Natten drømte han om de 233 kg, der fik Eksperten til at svede, og om Tailingaffaldets Klagesang. Det nagede ham, at Affaldet lå og sydede og boblede og kunne sive til Langeskov, Åsum og helt til Thorsgade i Odense, hvor hans gamle Mor boede ovenpå sin fallerede Kolonialforretning. Men så huskede han, at hans Oldemor havde fortalt, at hvis man forskede, kunne det være, at nogen en Dag fandt ud af at uskadeliggøre det langlivede Affald.

Det var en ganske mørk Aften, og han kunne ikke engang købe sig et Lys, men så huskede han på, at der lå en lille Stump i det Fyrtøj, han havde taget i det hule Træ, hvor Heksen havde hjulpet ham ned. Han fik Fyrtøjet og Lysestumpen frem, men lige i det han slog Ild og Gnisterne fløj fra Flintestenen, sprang Døren op, og Eksperten, der havde et Ego så stort som en Tekop, stod foran ham og sagde: "Hvad befaler min Herre!"

"Hvad for noget!" sagde Soldaten, "det var jo et morsomt Fyrtøj, kan jeg således få, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle Penge til Forskning, så I kan uskadeliggøre det langlivede Affald på Kertinge Mark, sagde han til Eksperten, og vips var han borte! Vips var han der igen, og holdt en stor Pose fuld af Skillinger frem mod Soldaten.

Nu vidste Soldaten, hvad det var for et dejligt Fyrtøj! Slog han én gang, kom Eksperten der sad på kisten med lav- og mellemaktivt Affald, slog han to gange, kom ham der sad på det langlivede lavaktive Grafitaffald, og slog han tre gange, kom ham der sad på det højaktive Affald.

Soldaten gav Pengene til Forskning i Kerneaffald til det ene af Verdens to  MegaUniversiteter. De danske Universiteter var nu filialer af det ene, og man forskede ikke mere i naturvidenskabelige Emner, men i hvordan medierne undgår at omtale Overbelægning på Sygehusene, og hvordan man får store Events til Kjøbenhavn.

Soldaten drømte ikke kun om Kerneaffald, men også om Kærlighed. Han havde hørt om en Prinsesse på Kongens Slot, som man ikke kunne få at se. Han tænkte engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke må få den Prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle Tider sidde inde i det store Kobberslot med de mange Tårne. Kan jeg da slet ikke få hende at se? Hvor er nu mit Fyrtøj! Og så slog han Ild, og vips kom Eksperten med et Ego så stort som en Tekop og bragte Soldaten op på Slottet.

Kongen tog vel imod Soldaten, for han havde hørt, at Soldaten havde skaffet Penge til Forskning, så det ækleste Sted i Danmark kaldet "Skampletten Slutdepotet på Kertinge Mark", den største Miljøkatastrofe siden Høfde 42, kunne blive renset. Kongen ville gerne have Soldaten til Svigersøn.

Kongens tjenere satte Soldaten i Kongens Karet, og alle tre Eksperter dansede foran og råbte "Hurra!" Og Drengene peb i Fingrene og Soldaterne præsenterede. Prinsessen kom ud af Kobberslottet og blev Dronning, og det kunne hun godt lide! Brylluppet varede i otte Dage, og Eksperterne sad med til Bords og gjorde store øjne.


Skrevet af Anne - Oldermandens Avis med input fra Fyrtøjet af H.C. Andersen, Skandinavisk Forlag Flensteds Forlag Odense år?

Illustrationer

1) Alfred Walter Bayes Dalziel Brothers 
2) Tæret tønde på Risø Planche 12 fra foredrag ATV Vinter 2012
3) Centralvejslageret hos DD Planche 42 fra foredrag ATV Vinter 2012

Links


Ingen kommentarer:

Send en kommentar