Atomaffald: Roskilde Kommunes Høringssvar af 19.11.14

Inden den 5.12.14 skal høringssvar indsendes til sundhedsministeriet (SUM) vedr. miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. For Sverige, Tyskland og Polen er fristen forlænget til 23.1.14, da materialet fra start ikke var oversat. 

I sit høringssvar peger Roskilde Kommune på, at der ikke er foretaget analyser og vurderinger af, at affaldet kan være forsvarligt på Risø efter 2023. Tværtimod er der konstateret tæring af beholderne med det radioaktive affald: 

"Roskilde Kommune kan ikke se, at der er foretaget analyser og vurderinger som viser, at det lav- og mellemaktive affald kan deponeres på Risø indtil 2023 uden risiko."

Dette er ikke helt korrekt, for t.o. blev følgende fremført på en minihøring i 2005:

"Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning."

I en artikel i Roskilde Dagblad 28.11.14 understreger borgmesteren, ligesom flere gange tidligere, at det må være op til Dansk Dekommissionerings (DD's) faglige vurdering, hvor atomaffaldet skal ende. Borgmesteren sigter med disse ord, skriver Dagbladet, til de 5 andre kommuners argumenter om, at Risø tørrer affaldet af på landkommuner. Affaldet stammer jo if. borgmesteren fra hele landet.

Med disse ord glemmer borgmesteren, at kritikken fra de 5 kommuner, der er i spil til at få et slutdepot, også går på de meget overfladiske og derfor fagligt ikke overbevisende planer om slutdeponering. 

Roskildes borgmester kommer med sine ord i Dagbladet (1) til at tørre affaldet af på andre kommuner, for

1. hvordan kan borgmesteren anbefale, at beholdere, hvoraf nogle if. Roskilde Kommunes høringssvar viser tegn på tæring, skal slutdeponeres - bare i en anden kommune?

Tæret tønde på Risø Planche 12 fra foredrag ATV Vinter 2012

I 2013 var der endnu ikke stillet krav til beholderne jf. kilde 2) i et svar fra DD til en borger på Thyholm. 

Et andet kritikpunkt er, at det er SIS, en del af Sundhedsstyrelsen og derved SUM, der som tilsynsmyndighed skal godkende beholdere til slutdepot. Dette er i strid med IAEA's standarder (3) og EU's direktiv af 19.7.2011, hvor der i artikel 6 står, at den kompetente tilsynsmyndighed skal være funktionelt adskilt fra andre organer, der arbejder med radioaktivt affald:

Artikel 6

Kompetent tilsynsmyndighed

1. Hver medlemsstater opretter og opretholder en kompetent tilsynsmyndighed inden for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

2.Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed funktionelt er adskilt fra alle andre organer eller organi­sationer, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller radioaktivt materiale, herunder elektricitetsproduk­tion og anvendelser af radioisotoper, eller med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, for at sikre dens faktiske uafhængighed af uretmæssig påvirkning af dens tilsyns­ funktion".

Overholder Danmark ikke dette, vil Europa-Kommissionen indlede en overtrædelsesprocedure jf. svar til borger i Odense fra Generaldirektoratet for Energi den 27.10.14. (3)

2. Hvordan kan Roskilde Kommune bakke op om, at radioaktivt affald, der for en stor dels vedkommende indeholder langlivede isotoper, skal slutdeponeres  med en sikkerhedshorisont på bare 300 år, i en dybde ml. 0 og 100 meter under terræn, og i en bygning, der i DD's papirer ligner en almindelig lagerbygning? Hvis affaldet skal slutdeponeres, bør det ned i en langt større dybde mellem 300-800 meter med en sikkerhedshorisont på 100.000 år i et slutdepot og en geologi, der sikrer, at affaldet holdes tilbage længst muligt, så det ikke siver ud og ødelægger miljø og mennesker.

Roskilde kommune anbefaler ikke mellemlagring, da argumentet er, at flere håndteringer af affaldet vil medføre en øget risiko og større økonomiske omkostninger. Men det aktuelle slutdeponeringskoncept risikerer at blive meget dyrere og meget mere risikabelt, når det begynder at sive. Beholdere med radioaktivt materiale korroderer meget hurtigere end beholdere med ikke radioaktivt affald, så udsivning kan if. en hollandsk uafhængig ekspert ske inden for få årtier (4).

I Sverige har man ved en fejl slutdeponeret langlivet affald i et slutdepot til kortlivet affald, SFR, og mange tønder skal tages op. Sammen med flere tusinde andre tønder på Studsvik skal de pakkes om på et nyt ompakningscenter. Hvis Danmark laver et nyt mellemlager, kan man indgå et samarbejde med Svafo i Sverige.

Til sidst i høringssvaret står:

"Roskilde Kommune er fortsat klar til at bidrage med oplysninger, såfremt dette kan medvirke til en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig håndtering af affaldet."

At slutte op, som Roskilde Kommune gør, om den nuværende overfladiske plan for slutdeponering "medvirker ikke til en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig håndtering af affaldet." Man skal huske, at affaldet er fra en nuklear forsøgsstation, ikke fra et atomkraftværk. Det er mangfoldigt, og der findes ikke detaljerede oplysninger om det.

Kommunen bør i stedet henvende sig til eksperter i samme kommune på DTU NUTECH med indsigt i radioaktivt affald og blive informeret og oplyst åbent og ærligt om det radioaktive affald på Risø og risici ved et slutdepot med ringe sikkerhedshorisont og ringe dybde.

Bl.a. kan man af dette forskningspapir fra 2008 læse, at plutonium er mere mobilt i cement end i jord og aflejringer, hvilket betyder, der skal ofres særlig opmærksomhed på det ved deponering af radioaktivt affald fra dekommissioneringen, som der står side 48. 

Vi borgere, der følger slutdepotsagen fra sidelinjen, har ingen mulighed for at konstatere om disse anbefalinger følges.

Skrevet af Anne

Kilder:

1. Roskilde gør alt for ikke at være i spil til atom-depot Dagbladet 28.11.14 (ikke online.)

2. Mail-korrespondance mellem en borger på Thyholm og DD:

Spørgsmål 1 Borger: Videoen fra mødet i Kerteminde (red. 15.6.2011) er nu på nettet. Heri har jeg set, at du udtaler, at affalds-containerne ikke er godkendte til slutdeponering, men kun til mellemlagring.

Mit spørgsmål: Hvem har opstillet kravene til container for slutdeponering ?

DD's svar: "Der er ikke endnu opstillet krav til de beholdere, som skal bruges i et slutdeponi."

Spørgsmål 2 Borger: Hvem skal godkende containerne ?

DD's svar: "Det er myndighederne, Statens Institut for strålebeskyttelse (SIS), som skal godkende beholdere til slutdepot. Det er ligeledes SIS som godkender de beholdere, som bruges til mellemlagring."

Spørgsmål 3 Borger: Kan det komme på tale at alt affald skal ompakkes ?

DD's svar: "Affaldsbeholdernes konstruktion og materialer kommer til at indgå som en parameter i de endelige sikkerhedsanalyser, der skal til, før et depot kan blive en realitet. Af andre parametre kan nævnes områdets geologi, konstruktionen af depotbygningen, egenskaberne og mængderne af de fyldmaterialer, der skal fylde hulrum i og mellem beholderne i depotet, parametre for transport af radionuklider i vandig opløsninger, optag af radionuklider i fødekæden m.m. De samlede sikkerhedsanalyser skal sendes til SIS for godkendelse, før projektet kan igangsættes.

Hvis sikkerhedsanalyserne viser, at der skal justeringer til, før depotet er sikkert, er der flere forskellige parametre, man kan ændre på for at opnå forbedringer. Man kan f.eks. ændre konstruktion af selve depotbygningen, kemi og mængde af fyldmaterialerne, vælge en anden geologi til placering af depotet m.m. Da det er den samlede pakke af barrierer, der skal godkendes i forbindelse med sikkerhedsanalyserne, er der ingen grund til at forvente at affaldet skal ompakkes. Desuden kan det tilføjes, at der allerede ved udvælgelsen af de beholdertyper, Dansk Dekommissionering bruger til affaldet, blev tænkt på at beholderne skulle være egnede til slutdeponering."

3. Mailsvar til borger i Odense af 27.10.14 fra Generaldirektoratet for Energi i EU-Kommissionen (min fremhævning):

"Directive 2011/70/EURATOM requires Member States to establish a competent regulatory authority in the field of safety of spent fuel and radioactive waste management. Such an authority has to be separated from any other body concerned with the management of spent fuel and radioactive waste. The importance of an independent regulatory body is also required by the international safety standards of the IAEA and the Joint Convention on the Safety of Spent Fuel and Radioactive Waste Management.

According to Directive 2011/70/EURATOM, all Member States are required to communicate the content of their national programmes for spent fuel and radioactive waste management to the European Commission for the fist time by 23 August 2015. These programmes will be assessed by the European Commission with respect of their compliance with the Directive's provisions.

In case that a Member State fails to transpose and implement the provisions of the Directive 2011/70/EURATOM, an infringement case can be launched by the European Commission."


4. Mailsvar til Anne fra Jan Willem Storm Van Leuwen, Cee data Consultancy: 

"Containers will deteriorate at a much higher rate than non-nuclear structures, because of the nuclear radiation. So they will go leaking, may be within a few decades or sooner. The contents are dangerous and many radionuclides are, or may become, chemically mobile."