Tillad mig at erindre om hvad den tidligere chef igennem 40 år for affaldshåndteringen på Risø har udtalt: "Risikoanalyser der strækker sig langt ud i fremtiden, må dog nødvendigvis blive meget usikre". (2)
DD's direktør prætenderer, at Gerhard Schmidt fra Öko-Institut i sit arbejdspapir om det danske atomaffald ved at nævne affaldets frigivelsesniveau har tænkt sig at frigive affaldet, når det engang om 100.000 år når frigivelsesniveau. Men direktøren kan ikke have læst arbejdspapiret grundigt endnu, for det som Schmidt gør ved at vise henfaldsniveauer i affaldet er at vise, at to typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.
Gerhard Schmidts (Öko-Institut) arbejdspapir side 28:
Henfaldsparametre i alt affaldet i det danske slutdepot
DD's direktør fortæller, at han ikke kender de svenske regler for klassifikation af affald, "men Sverige har større mængder, end vi har. Det relevante er at man kender radioaktiviteten og mængderne ikke mindst og bruger det i sikkerhedsanalyserne".
Direktøren undlader at fortælle, at den lille mængde plutonium 1,2 kg i det danske affald - på størrelse med en bordtennisbold - er nok til at slå en mio mennesker ihjel.
Endvidere ved direktøren ikke - eller lader som om han ikke ved - om affald som de 233 kg opfattes som højradioaktivt i Sverige. Tidligere har direktøren imidlertid på spørgsmål om, hvorfor der endnu ikke er indkaldt uafhængig ekspertise til at granske slutdepotkonceptet og proces, som lovet i Beslutningsgrundlaget side 48, på borgermøder i foråret 2014 fremhævet, at DD er i vedvarende dialog med andre lande om affaldshåndtering. Hvordan hænger det sammen?
Direktøren siger: "På vores hjemmeside kan man se en ret teknisk udregning, der viser, hvorfor vi klassificerer affaldet, som vi gør". Men DD's Notat fra 12.11.13 er ikke oplysende og efterlader spørgsmålet, hvorfor SIS med sin kommentar af 26.11.13 blåstempler disse beregninger?
I Hvornår stopper farcen om de 233 kg særligt affald? skrev jeg 14.11.14, at hverken DD's Notat eller SIS' kommentar er oplysende nok om de 233 kg særligt affald. DD og SIS må i stedet beskrive, hvordan det bestrålede brændsel fordeler sig i udbrænding. Nu angiver de bare intervaller. Man kan gætte på, at problemet er, at det meste affald ligger ved den øvre grænsen, for ellers havde de vel offentliggjort denne information?
Information: – Betyder det, at den politiske beslutning om placering træffes på et tidspunkt, hvor man ikke ved, om det reelt kan lade sig gøre?
DD's direktør: »Det er sandsynliggjort, at det kan lade sig gøre i forstudierne, som bl.a. er udført med bistand fra forskningsinstitutionen ved Studsvik. Hvis politikerne vælger depotsporet, vil processen gå videre med sikkerhedsanalyser og depotkoncept for en given lokalitet. Hvis det viser sig, at en depottype er mulig, og en anden ikke er, så er det det vi skal henholde os til.«
Information: – Betyder det, at den politiske beslutning om placering træffes på et tidspunkt, hvor man ikke ved, om det reelt kan lade sig gøre?
DD's direktør: »Det er sandsynliggjort, at det kan lade sig gøre i forstudierne, som bl.a. er udført med bistand fra forskningsinstitutionen ved Studsvik. Hvis politikerne vælger depotsporet, vil processen gå videre med sikkerhedsanalyser og depotkoncept for en given lokalitet. Hvis det viser sig, at en depottype er mulig, og en anden ikke er, så er det det vi skal henholde os til.«
Forstudierne er overfladiske, bla. i forbindelse med et evt. borehul til de 233 kg særligt affald. (3) Jeg ringede til COWI, der har stået for forstudiet fra maj 2011 for at få at vide, hvem der havde skrevet de overfladiske og derfor ubrugelige oplysninger om borehuller, men det kunne jeg ikke få at vide. Jeg henvendte mig til Studsvik, der henviste til DD.
Efter at have læst artiklen i Information kan man stille det spørgsmål, hvordan politikerne (sandsynligvis miljøordførerne) kan træffe beslutning om den fortsatte proces primo 2015: slutdepot eller mellemlager på baggrund af informationer om et slutdepot, der bygger på
- et overfladisk forstudie
- utilstrækkelige oplysninger om affaldets indhold
- IAEA's minimums klassifikationsstandarder
- udenomssvar og ikke-svar fra DD og SUM
- overordnede sikkerhedsanalyser
- overfladiske depotkoncepter.
Andre faktorer der primært spiller ind ved valg af slutdepot-type udover sikkerhedsanalyser er "geologi og omkostninger":
"The type of repository primarily depends on the safety analysis, geology and costs." (4).
De blev ikke nævnt i dagens artikel.
Skrevet af Anne
Links
1) Jens' artikler om risikoanalyser:
"The type of repository primarily depends on the safety analysis, geology and costs." (4).
De blev ikke nævnt i dagens artikel.
Links
1) Jens' artikler om risikoanalyser:
Baggrundsartikel om Risikovurdering
Bemærkning om Brug af matematiske Modeller til Risikovurdering
2) Atomkraftens radioaktive affald. Svar på en række aktuelle spørgsmål. Knud Brodersen, Forsøgsanlæg Risø, rev. udgave 1978, side 71
3) Den dybde på borehul, der nævnes i Forstudiet side 219, giver ikke tilstrækkelig garanti i hundredtusinder af år til de 233 kg særligt affald, hvad enten de kaldes højaktive eller langlivet mellemaktive. Sådant affald som de 233 kg skal slutdeponeres som brugt reaktorbrændsel (højaktivt) i borehul i 3-5 kilometers dybde eller i dybt geologisk depot i 500 meters dybde.
I Forstudiet står side 219:
"Borehullet er i sikkerhedsanalysen foreslået placeret i kalk eller klippe i enten 100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde. Resultaterne vil også være gældende for depoter placeret i mellemliggende dybder."
Links:
A. John Beswick MSc, DIC, CEng, MICE, FGS Member SPE; Director, Marriott Drilling Group
&2 Fergus G. F. Gibb BSc, PhD, FGS Emeritus Professor, Department of Materials Science and Engineering, University of Sheffield, Sheffield, UK
&3 Karl P. Travis BSc, PhD, CChem, MRSC Senior Lecturer, Department of Materials Science and Engineering, University of Sheffield, Sheffield, UK
ICE Publishing 18.2.2014
4) Side 22 i
Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management National Report from Denmark Third Review Meeting, 11 - 22 May 2009 National Board of Health National Institute of Radiation Protection May 2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar