Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

mandag den 22. december 2014

Atomaffald: Kommentar til Svar fra Sundhedsministeren til Erling Bonnesen (V)

Sundhedsministeren har 17.12.14 svaret folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) på hans 21 spørgsmål i forbindelse det radioaktive affald på Risø.

Ministeren nævner i flere af svarene, at han henholder sig til svar fra Dansk Dekommissionering og Statens Institut for Strålebeskyttelse (STS/SIS).

Jeg vil her kommentere nogle af de svar, der efter min mening giver størst anledning til bekymring.


1) Afvisning af kritik fra Johan Swahn, MKG, i svar nr. 292

I svar nr. 292 tilbageviser SIS kritikken fra direktøren i de svenske miljøorganisationers kärnavfallsgranskning Johan Swahn. SIS nævner, at de svenske kriterier for godkendelse af sikkerhed er på niveau med de danske reference-doser for et slutdepot efter lukning (0,01 mSv om året). Altså at Sverige ikke som hævdet af Johan Swahn har højere standarder end Danmark.

Selv om reference dosis i Danmark og Sverige er den samme - har Sverige ikke danske standarder. Sverige blander f.eks. ikke kortlivet lav- og mellemaktivt affald med langlivet lav- og mellemaktivt affald, som Danmark har til hensigt i samme slutdepot.


I Sverige findes slutdepotet SFR til kortlivet lav- og mellemaktivt affald. Man påtænker at bygge et slutdepot til langlivet lav- og mellemaktivt affald, SFL. I Sverige har man dårlige erfaringer med at blande langlivet mellemaktivt affald i et depot til kortlivet affaldTusinder af tønder må f.eks. tages op af slutdepotet til kortlivet lav- og mellemaktivt affald.

Det Sverige heller ikke vil gøre, som Danmark har til hensigt er at deponere anvendt kernebrændsel i et slutdepot som det påtænkte danske, der ligner et slutdepot til kortlivet affald. Her er et svar, jeg fik fra SKB 9.5.2014:


Hej Anne!

Allt svenskt använt kärnbränsle kommer att slutförvaras i samma geologiska slutförvar. SKB ansökte om tillstånd att få bygga slutförvaret för använt kärnbränsle i mars 2011 och myndigheternas prövning av ansökan pågår.

Mvh,

Citat slut


2) Afvisning af kritik fra Gerhard Schmidt Öko-Institut i svar nr. 281 og 292

Hverken SIS eller DD forstår eller ønsker at forstå Gerhard Schmidts argumenter i hans arbejdspapir om de danske slutdepotplaner. DD fokuserer på referencedoser for befolkningen i stedet for som Gerhard Schmidt også at se på frigivelsesniveauet for det radioaktive affald. Man vil altså ikke indrette slutdepotet, så affaldet først kan slippe ud, når det er uskadeligt, således som Gerhard Schmidt kræver. Man vil bare sigte mod, at den stråling, de omkringboende bliver udsat for, når affaldet er sivet ud, bliver ubetydelig. 


Om affaldet på Risø i Schmidts arbejdspapir side 28: To typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.

Atom Posten har tidligere skrevet: 

"DD’s direktør begrunder ikke dette valg, men indskrænker sig til at nævne, at niveauet for denne stråling bestemmes ved hjælp af sikkerhedsanalyser. 

Direktøren har tilsyneladende ikke forstået, at situationen er ændret i forhold til tidligere, hvor DD (sammen med Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) og De nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)) mente, at de kunne ignorere indvendinger fra borgerne. Nu står de overfor folk, der er mere kompetente, end de selv er. Hvis de vil bevare bare en smule af deres troværdighed, må de svare fyldestgørende på den rejste kritik." 


3) Erling Bonnesen spørger i nummer 286 b "om ministeren er enig i, at det meste af det danske atomaffald vil være mere end 100.000 år om at blive ufarligt?"

Svaret lyder: Dansk Dekommissionering (DD) har vedrørende spørgsmålets punkt b oplyst følgende:

”Radioaktivt affald kan være farligt eller ufarligt afhængig af, hvordan man om- gås det. Hvis affaldet opbevares afskærmet fra omgivelserne og der tages de rette foranstaltninger, er der ingen som får radioaktive doser fra affaldet ud over de fastsatte grænseværdier. I disse tilfælde er affaldet ikke farligt for mennesker og miljø.

Før affaldet eventuelt anbringes i et depot skal sikkerhedsanalyser og -vurderinger vise, at ingen nogensinde (også om 100.000 år) får doser ud over de fastsatte grænseværdier fra affaldet.”

Min kommentar: Det er naivt at tro, at alt kan holdes under referencedosis i det påtænkte danske slutdepot i titusinder af år frem. Hvordan kan DD og SIS f.eks. garantere det ved en kommende istid om cirka 10.000 år?


4) Inddragelse af udenlandske eksperter

Spørgsmål nr. 237: ”Hvordan sikres inddragelse af udenlandske eksperter i forhold til den danske planlægning af atomaffaldsdepoter?”

Svar: "Som det også fremgår at beslutningsgrundlaget fra 2008 vil et uafhængigt internationalt ekspertpanel blive inddraget for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af et slutdepot, herunder sikkerhedsanalyserne, ved den valgte løsning. Ekspertpanelet vil – hvis man vælger at gå videre med slutdepotsporet – blive inddraget i projekteringsfase, når vi har et konkret projekt og en konkret placering at vurdere.

Derudover inddrog COWI udenlandsk ekspertise fra det svenske firma Studsvik ved udarbejdelse af forslag til depotkoncepter i forbindelse med for-studierne til etablering et slutdepot.

Der inddrages også udenlandsk ekspertise i forbindelse med udarbejdelse af rapport om vurdering af muligheder for etablering af en mellemlagerløsning."

Som Atom Posten tidligere har nævnt, er det for sent at indkalde et internationalt ekspertpanel i projekteringsfasen, for der er næppe nogen, der vil kritisere et lands slutdepotkoncept på så sent et tidspunkt.

Studsvik har været en del af teamet bag forstudiet fra maj 2011 sammen med COWI og Dansk Dekommissionering (DD) om et tænkt depotkoncept på et endnu ikke udpeget sted med en tænkt geologi og generiske (overordnede) sikkerhedsanalyser.

Jeg har spurgt COWI, hvem der har skrevet det meget overfladiske og derfor ubrugelige i forstudiet om et borehul til de 233 kg særligt affald. Det ville man ikke svare på.

Når myndighederne i et projekt, hvor der meget sent - og formodentlig for sent - indkaldes international og uafhængig ekspertise til granskning, fuldstændig afviser kritik fra udenlandske eksperter i svarene på spørgsmål 281, 283, 286 og 292, giver det ikke blot anledning til undren, men det giver også næring til mistanken om, at der er noget, der skal dyttes igennem.

5) Den endelige opdeling af det radioaktive materiale

If. svar på spørgsmål 380 afhænger den endelige opdeling af radioaktivt materiale jf. NOTAT af 2.2.2001 i de forskellige kategorier af lav-, mellem- og højaktivt materiale af den vurdering af materialet, de danske nukleare tilsynsmyndigheder (red. SIS) skal foretage i forbindelse med slutdeponeringen.


Man kan frygte at denne opdeling er en form for elastik for myndighederne til at opdele ud fra, hvad der f.eks. er råd til. Det virker helt bagvendt fremfor at opdele affaldet og lave et slutdepot, der er bedst egnet til at isolere affaldet og finde en geologi, der bedst kan isolere det i 100.000 år. 


Gement forløb


Myndighederne har ladet befolkningen på 6 udpegede steder leve i uvidenhed og utryghed siden maj 2011.

Man ved ikke 
  • hvordan slutdepotet for radioaktivt og giftigt affald bliver konstrueret
  • præcist hvilket affald der skal i depotet
  • hvor dybt affaldet skal ned (bortset fra at det ikke bliver et dybt geologisk slutdepot)
  • hvordan det skal monitoreres/overvåges
  • hvordan affaldet opdeles endeligt
  • nøjagtigt hvilket affald der skal i depotet
  • hvad det vil betyde for en egn socioøkonomisk eller
  • hvem der skal betale for skader på mennesker og miljø som følge af den udsivning, man ved vil finde sted.
Det hele er tilsyneladende en leg for myndighederne, indtil det passer dem at udpege et sted, at designe og bygge et slutdepot og ødelægge mennesker og miljø på grund af udsivning af radioaktive og giftige stoffer - for ikke at tale om at lægge dårlig branding oveni.


Skrevet af Anne


Link

Atomaffald: Bureaukratisk alkymi løser problemet af geolog Troels V. Østergaard Politiken 1. maj 2001:



"Mon de sover uroligt på Dansk Dekommissionering i disse dage? Næppe. Der er stort set ingen, der er opmærksom på, hvad der går i svang, og ingen protesterer, selvom der er al mulig grund til det.
Dansk Dekommissionering (DD) er det statslige firma, der skal sørge for, at radioaktivt affald fra Risø bliver behandlet. Og grunden til, at de skulle sove uroligt, er det udkast til bekendtgørelse om radioaktivt affald, som Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) har til høring i disse dage – bl.a. hos Dansk Dekommissionering. Den bekendtgørelse vil nemlig være afgørende for, hvor let eller svært deres arbejde bliver."


Ingen kommentarer:

Send en kommentar