Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 19. december 2014

Atomaffald i Udenrigsministeriet

I dette indlæg skal vi se nærmere på en statusnotits og presselinje fra 28.9.2013 fra Udenrigsministeriet (UM) om dets arbejde med eksportforsøg af det radioaktive affald på Risø, både de 233 kg særligt affald og alt det radioaktive affald. Man undrer sig ved gennemlæsningen over, hvorfor UM ikke har bedt Dansk Dekommissionering (DD) se notitsen igennem og korrigere den, da DD deltager med viden om affaldet if. sin egen hjemmeside om eksport. 

Når UM leverer sådan noget makværk som denne notits og presselinje, er journalister og offentlighed ilde stedt. I august 2013 undrede jeg mig over et indslag i P1 Orientering, der virkede som en desorientering om eksportforsøg af affaldet. Når jeg læser UM's statusnotits, forstår jeg bedre, hvordan journalister og dermed offentlighed er blevet og bliver misinformeret.  

Misinformationen peger i den forkerte retning med denne notits, hvor UM nedprioriterer det faglige på skandaløs vis. Der skal ikke være mere af det Danmark i Verden efter min mening. Hvordan kan man tro på og have tillid til, at Danmark - med en tidligere ministers ord - kan medvirke til at sikre højeste standarder ved uranudvinding i Grønland?







Eksportforsøg af de 233 kg særligt affald 

I UM's notits står: "I samarbejde med andre danske myndigheder har Udenrigsministeriet været i dialog med en række potentielle modtagerlande i bestræbelserne på at finde en international løsning for deponeringen af det langlivede atomaffald fra Risø." (Min fremhævning).

Min kommentar: 

1. Vedr. "deponering":

UM's søgning efter en international løsning for "deponering" er omsonst, da der endnu ikke findes noget slutdepot i verden til affald som de 233 kg særligt affald, der er højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt. 

Det, som DD skriver på sin hjemmeside under eksport, er da også noget andet, end det UM skriver, nemlig: "For dette affald undersøges jf. B 48, om der kan findes en international løsning på linie med de tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø." (Min fremhævning).

En tidligere løsning er f.eks. dengang bassinet på Risø med brugt brændsel skulle tømmes. Da blev de brugte brændselselementer i 2002 sendt til Savannah River Site i USA til oplagring.


2. Vedr. "det langlivede atomaffald fra Risø": 

Betegnelsen er upræcis, for på Risø findes både langlivet mellemaktivt affald som f.eks. de 233 kg særligt affald og langlivet lavaktivt affald, som 18 tons grafitaffald og 1.130 tons urantailings. Sidstnævnte er affald fra forsøg med uranudvinding af malm fra Kvanefjeldet. 

Notitsen omtaler eksportforsøget af de 233 kg på følgende måde:

"Det er en vanskelig proces, og der er stadig ikke skabt grundlag for en løsning. Det skyldes blandt andet nødvendige hensyn til overholdelse af gældende internationale konventioner på området og national lovgivning, som i vid udstrækning hindrer lande i at importere atomaffald fra andre lande."

I juni 2012
spurgte jeg på Folkemødet på Bornholm den daværende sundhedsminister om eksportforsøg af de 233 kg, og svaret var, at man ikke ville være med til det, man skulle i den anledning. Jeg fik ikke spurgt til, hvad det indebar, men det kunne f.eks. være, at Danmark til gengæld for at komme af med de 233 kg skulle modtage en større mængde af andet radioaktivt affald.



Eksportforsøg af alt affaldet

Herefter omtaler notitsen eksport af alt affaldet, som det blev besluttet af Folketinget i november 2012:

"Folketinget har senest besluttet, at mulighederne for at deponere alt radioaktivt affald i udlandet skal undersøges". (Min fremhævning).

"Deponere" er også det valgte ord i Sundhedsministeriets (SUMs) pressemeddelelse fra 22.1.2013, men som nævnt ovenfor kan de 233 kg særligt affald ikke "deponeres" i udlandet pt. De kan kun oplagres, da der endnu ikke findes slutdepoter til brugt brændsel nogen steder. 

Desuden er der andet langlivet mellemaktivt affald på Risø, som der heller ikke findes slutdepoter til jf. denne liste fra den finske strålsikkerhedscentral STUK. Og endeligt er der på Risø langlivet affald blandet med kortlivet affald, jf. svar på en minihøring i 2005 (side 4), der heller ikke vil kunne placeres i de nuværende udenlandske slutdepoter, der alle er til kortlivet affald.

Så "deponering" af det danske atomaffald er lettere sagt end gjort, faktisk pt. umulig. I et arbejdspapir af ingeniør Gerhard Schmidt fra det tyske Öko-Institut fremgår det, at der i det danske radioaktive affald på Risø er to typer affald, der er ufarligt efter 10.000 år, og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere i 300-800 meters dybde.





Illustration side 28 fra arbejdspapiret fra Öko-Institut.



UM vrøvler om affaldet

Notitsens næste hovedafsnit "Baggrund" er et sammenrod af begreberne om radioaktivt affald, der viser manglende faglig forståelse i UM for affaldet:

"I marts 2003 besluttede et enstemmigt Folketing at fremskynde afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø. I den forbindelse efterspurgtes i tillæg til en dansk slutdepotsløsning for det kort-, og mellemlivede radioaktive affald en international deponeringsløsning for 233 kg langlivet radioaktivt affald." (Min fremhævning).

Min kommentar vedr. "det kort-, og mellemlivede radioaktive affald":

Betegnelsen "Det kort-, og mellemlivede radioaktive affald" er noget vrøvl. 

Radioaktivt affald inddeles efter sin aktivitet (antal henfald per sekund) og efter varigheden af radioaktiviteten (bestemt af halveringstiderne for de isotoper, der er i affaldet):
  • lav-, mellem- og højaktivt og 
  • kortlivet (aktivitet i op til cirka 300 år) og langlivet (aktivitet fra cirka 300 år og opefter til flere tusinder eller millioner af år).
t.o. 

B48 fra 2003 står der, at slutdepotet er til lav- og mellemaktivt affald: "Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen samtidig med afviklingen (dekommissioneringen) påbegynder udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald." (Min fremhævning).


I Beslutningsgrundlaget (2008) for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald står, at man vil bruge Euratoms klassifikationssystem:

1. Temporært radioaktivt affald

2. Lav og mellemaktivt affald (LILW) der opdeles i 2 klasser:

- Kortlivet affald (LILW-SL)

- Langlivet affald (LILW-LL)


3. Højaktivt affald (... sådant affald stammer først og fremmest fra behandling/konditionering af brugt reaktorbrændsel.)

Mellemlager - ikke mellemdepot

UM skriver i notitsen:

"Folketingets partier har i november 2012 anmodet Regeringen om a) at undersøge muligheden for at etablere et mellemdepot til det lav- og mellemlivede radioaktive affald i en periode på op til 50-100 år og b) at undersøge mulighederne for eksport af alt (og således ikke kun de 233 langlivet affald) til udlandet, hvilket DD nu undersøger nærmere." (Min fremhævning).

1) Betegnelsen "mellemdepot" er ikke korrekt. Som der står i SUM's pressemeddelelse fra 22.1.2013, er det muligheden for et mellemlager, der skal undersøges.

Det er forståeligt, at menigmand roder rundt i begreberne slutdepot og mellemlager, men UM bør bruge definitioner som f.eks. i artikel 3 i EU- direktivet fra 19.7.2011:

»deponering«: anbringelse af brugt brændsel eller radio­
aktivt affald på et anlæg uden tanke på senere udtagning.

»oplagring«: opbevaring af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et anlæg med henblik på senere udtagning.

DD og GEUS bruger ordet "mellemlager"/"Long Term Storage" for deres oversigt over mellemlager fra august 2013. 

IAEA har også en ordliste med forklaring på forskellen, og den er - groft sagt - at ved "deponering" kan man ikke tage affaldet op igen, ved "oplagring/mellemlager" kan man tage affaldet ud igen.

2) Vedr. det "lav- og mellemlivede radioaktive affald" i UM's notits er det ligesom det tidligere nævnte 
"det kort-, og mellemlivede radioaktive affald" også noget vrøvl.

Drøvtyggeri om eksport fra november 2012 til september 2013

Fra november 2012 til september 2013 bliver der i Sundhedsministeriet, i Dansk Dekommissionering og i Udenrigsministeriet tygget drøv på eksportmuligheden af alt affaldet. Man når frem til at lave en liste over lovgivning, herunder importforbud, i alle OECD-lande:

"Sundhedsministeriet har ved brev af 14. maj 2013 anmodet UM om at samarbejde med DD om at kontakte og formidle kontakt til potentielle aftagerlande for alt radioaktivt affald. På den baggrund indkaldte Udenrigsministeriet (GRV)(Red: GRV er Kontoret for Grøn Vækst) til møde med embedsmænd fra FIVU, SUM og DD den 4. juni 2013 for at diskutere det videre forløb. Det blev her aftalt, at DD skulle udarbejde en oversigt med kontakter og kapaciteter på teknisk niveau og videre undersøge muligheder for deponering.

GRV og DD mødtes den 3. september 2013 for at gøre status. På mødet blev det bl.a. besluttet at anmode Sundhedsministeriet om udarbejdelse af en fuldstændig oversigt over lovgivningen, herunder importforbud, i alle OECD-lande."


"Intet nyt fremkom" - Møde med borgmestre 27.9.2013

UM skriver i notitsen om mødet i SUM med borgmestrene 27.9.2013:

"Sundhedsministeren mødtes den 27. september med borgmestrene fra de kommuner, som er involveret i processen med at finde et opbevaringssted. På mødet gav ministeren en status på arbejdet med de tre løsningsmodeller. Intet nyt fremkom.

Sundhedsministeren oplyste på dette møde, at "der er i den forbindelse udarbejdet en liste over depoter for lav- og mellemaktivt affald, som fortsat er i drift, og hvor der kan være ekstra kapacitet." 

Det kunne være interessant at se denne liste, især hvilke lande der har kapacitet i deres slutdepoter. For det første er de udenlandske slutdepoter kun til kortlivet affald jf. STUK's liste og vil derfor ikke kunne modtage den mangfoldighed af kortlivet og langlivet affald, der er i affaldet på Risø. For det andet har flere lande pladsproblemer, bl.a. Sverige og Frankrig. Finland har importforbud, og Rokkasho i Japan er et landfill/lossepladsdepot.

Kaare Ulbak fra SIS oplyste på mødet med borgmestrene den 27.9.2013 "vedrørende sikkerhedsniveau for de tre scenarier, at der for alle tre skal ske vurdering heraf, og at det er helt afgørende, at sikkerheden er i orden for det anlæg, der vælges. Det er også en dansk forpligtelse af sikre, at et anlæg, som der evt. deponeres i i udlandet, lever op til vores sikkerhedskrav."

Hvis man skal dømme ud fra de nuværende overordnede planer for et tænkt slutdepot på en ikke bestemt placering er det svært at finde ud af, hvad de danske sikkerhedskrav er. Det ser ud, som om der sigtes lavt med et discount-slutdepot, så de lande, der evt. ville kunne tage vores atomaffald, er lande, som vi ellers aldrig ville sammenligne os med i andre sammenhænge.

mødet 28.4.2014 i SUM med borgmestrene kunne sundhedsministeren sige, at udsigterne til at finde en eksportmulighed ikke ser lovende ud. Dette kunne man allerede efter en uges research i december 2012 have fundet ud af, men eksportsporet er blevet brugt til at trække tiden ud og aflede opmærksomheden fra et alternativ som et langtids-mellemlager som i Holland.


Skrevet af Anne

Kilder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar