Atomaffald: Hvorfor sløres Informationer om Slutdepot?

Primo 2015 skal folketinget tage stilling til den videre proces for atomaffaldet på Risø, om det skal i slutdepot eller i mellemlager. 

Politikerne har ikke fået fyldestgørende oplysninger om slutdeponering, men derimod slørede informationer, som bl.a. Atom Posten har vist. Senest har tidligere justitsminister Ole Espersen (A) opfordret ministre og politikere til at tale lige ud af posen om atomaffaldet.

Kortlivet og langlivet radioaktivt affald

Et af de vigtigste aspekter, når man skal slutdeponere radioaktivt affald, er, om affaldet er kortlivet (aktivitet i op til 300 år) eller langlivet (aktivitet i tusindvis af år eller mere). 

Med et eksempel fra Beslutningsgrundlaget i 2008 vil jeg prøve at vise, hvordan myndighederne har sløret dette aspekt, når de gennemgår udenlandske slutdepoter. 

I Beslutningsgrundlaget står om terrænnært slutdepot i umættet zone (over grundvandsspejlet) (side 32):

"Denne type depot kendes fra Spanien og Frankrig og anvendes primært til kortlivet lav- og mellemaktivt affald." 

Læg mærke til det lille ord "primært". De omtalte slutdepoter er kun til kortlivet affald if. oversigten fra den finske strålesikkerhedsmyndighed STUK. "Primært" giver den association, at man kan smutte noget langlivet med, hvad der også er sket i Sverige ved en fejl i deres slutdepot til kortlivet affald SFR, hvor man nu skal tage ca. 3000 tønder op igen.

Også i Geoviden 2 fra 2011 omtales de nævnte slutdepoter i Spanien og Frankrig uden at nævne, at de kun er til kortlivet affald. 

"Kortlivet" er desuden væk i Geus' rapport nr. 4 2011 om Bornholm, og i brochuren fra Sundhedsministeriet (SUM) 2005 henvises til udenlandske slutdepoter for lav- og mellemaktivt affald, uden at det nævnes, at de er til kortlivet affald. Myndighederne prøver altså at vise, at der findes slutdepoter ude i verden til atomaffald ligesom det, Danmark påtænker at bygge, men det er ikke rigtigt. 

Størstedelen af de typer affald, der er på Risø, indeholder nemlig langlivede isotoper, der skal isoleres fra biosfæren i ca. 100.000 år og det vil de ikke blive med det påtænkte danske slutdepotkoncept.

Rokkasho Visitors Center Japan

Lidt længere henne i Beslutningsgrundlaget står om terrænnært slutdepot i mættet zone (under grundvandsspejlet) (side 33):

"Fordelen ved denne type depot frem for slutdepoter i umættet zone er, at affaldet kan placeres i større dybder og derved isoleres bedre fra biosfæren. Yderligere giver grundvandet i sig selv en beskyttelse mod menneskelig indtrængning.

Et anlæg af denne type eksisterer ved Rokkasho i Japan. Anlægget er placeret i 20 meters dybde og er tørlagt under driften, men bliver vandfyldt efter lukning. Dette anlæg er udført med betonceller svarende til hvad der typisk anvendes i umættet zone."

Rokkasho Low Level Radioactive Waste Landfill Center er placeret i en dybde mellem 11 og 18 meter og er til lavaktivt affald. "Landfill" betyder "losseplads-depot". I Japan har man to kategorier atomaffald:  lavaktivt affald og resten, det højaktive. Det lavaktive er underinddelt. 

Året efter henvisningen i Beslutningsgrundlaget til "fordelen" ved et slutdepot som Rokkasho omtalte IAEA den form for depot som Rokkasho som værende passende for kun meget lavaktivt affald med meget begrænset indhold af langlivet aktivitet. Kan Rokkasho så fortsat være en model for det kommende danske slutdepot?

"Landfill disposal may be suitable for very low level waste with very limited amounts of long lived activity. These facilities usually contain no complex engineered barriers or elaborated sealing. In such cases, the requirements on the waste treatment and packaging will also be less stringent. But adequate waste acceptance criteria (WAC) and quality control must ensure that the radionuclide content, especially the content of long lived activity, remains at very low levels compatible with the limited containment and isolation capabilities of this type of disposal."

Fra forskning på Risø DTU Nutech ved vi desuden, at plutonium er mere mobilt i cement end i jord og aflejringer, hvilket betyder, der skal ofres særlig opmærksomhed på det ved deponering af radioaktivt affald fra dekommissioneringen. 

Konklusion

Det eneste vi ved er, at ingen i Verden endnu ved, hvordan man sikkert og permanent slutdeponerer radioaktivt affald som det danske, der bør isoleres fra biosfæren i 100.000 år. At sundhedsministeriet, GEUS, SIS og Dansk Dekommissionering (DD) fortsat fremturer med deres planer for et slutdepot, der ser ud som et slutdepot til kortlivet affald, er uforståeligt og bekymrende for mennesker og miljø i det endeligt udpegede område i titusinder af år frem og pinligt for Danmarks omdømme på miljøområdet. Hvordan kan et slutdepot til kortlivet affald være en ansvarlig løsning for det danske atomaffald?

Som Gerhard Schmidt fra Öko-Institut viser i sit arbejdspapir side 28, er to typer affald hos DD ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.

Har folketinget fået tilstrækkelig information og oplysning om slutdeponering?

Man skal gå tilbage til 2002 og 2009 for at se om politikerne, der dengang traf valget om slutdeponering, var tilstrækkeligt informerede og oplyste om alternativer til nedgravning af atomaffaldet og om affaldets mangfoldighed og aktivitet. 

1. Som jeg tidligere har skrevet om, blev der ikke afsat midler på Risø til et forskningsprogram, så man kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering, på trods af at chefen for affaldshåndteringen gennem 40 år foreslog det i 1994.  

2. Havde politikerne i 2002 adgang til baggrundsmateriale (f.eks. reference 7) i et vigtigt NOTAT af 2.2.2001 til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg om det højaktive affald på Risø? Jeg har ikke kunnet fremskaffe dokumentet og har beskrevet min søgen her. 

3. Var politikerne i 2008 oplyste om problemet/udfordringen med tønder med historisk (ukendt) affald?

4. Var politikerne tilstrækkeligt informeret om affaldets mangfoldighed?

6. Var politikerne informeret om risikoen for, at der måske kun ville blive råd til at lave et discount-slutdepot, som socialdemokraterne ved miljøordfører Torben Hansen advarede imod i 2002? 

7. Fik Steen Gade (SF) i 2009 indtryk af, at der var en stor risiko for, at man ikke ville inddrage international ekspertise, som han opfordrede til under 1. behandlingen? Steen Gade sagde bl.a.: 

"Der står i redegørelsen, at man skal lægge vægt på inddragelse af international ekspertise, og det vil vi også lægge meget vægt på og sige, at al international ekspertise skal inddrages. Og jeg vil også sige her, at vi må bruge de penge, der skal bruges til det. Jeg synes, det er et stort projekt på den måde, og vi må bruge de penge, der er nødvendige. Hellere en undersøgelse for meget end en for lidt."

Sløringen af slutdepotprojektet er blevet foretaget og foretages af embedsmændene, og man må spørge: hvem står bag ønsket om denne sløring?

Skrevet af Anne

Links

1. DD er ved at karakterisere noget af det historiske affald, dvs. tønder med ukendt indhold. Men man kan ikke åbne tønderne.

2. Den tidligere chef for affaldshåndteringen på Forskningscenter RISØ:

"Radioaktivt affald, der indeholder væsentlige mængder af plutonium skal opbevares utilgængeligt igennem hundred tusinder af år. Det skyldes de to vigtigste plutonium-isotopers lange halveringstider. Ved oplagring i geologiske formationer, der har henligget uforstyrret i millioner af år, kan isoleret oplagring i lange tidsrum måske nok sandsynliggøres, men troværdigheden af sådanne forsikringer aftager naturligvis, jo længere tidsrum det drejer sig om."

Kilde: Atomernes hvem-hvad-hvor, p. 183 Politikens Forlag 1974