Atomaffald: Hvornår stopper Farcen om de 233 kg særligt Affald?

I 2001 var 233 kg særligt affald på Risø højaktivt, men så blev det omdefineret til langlivet mellemaktivt, da det efter sigende afgiver mindre varme nu. I flere år har man forgæves forsøgt at komme af med de 233 kg til udlandet, fordi det er for dyrt at bygge et dybt geologisk slutdepot til så lille en mængde. Hvor ihærdigt man har spurgt kan man bl.a. læse om i forbindelse med min ansøgning om aktindsigt i forhold til eksport til Sverige.

Affaldet, som blandt andet indeholder 1,2 kilo plutonium og rester af uran-235, skal if. Risøs tidligere reaktorchef i Information 19.1.2001 opbevares sikkert i op til en halv million år. De 233 kg indeholder nemlig hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (uran, thorium og plutonium), som findes i brugt kernebrændsel.

Nu deltager Danmark i ERDO arbejdsgruppen, der arbejder for et fælleseuropæisk dybt geologisk slutdepot til det mest farlige og langlivede radioaktive affald. Dvs. et slutdepot i ca. 500 meters dybde med en sikkerhedshorisont på 100.000 år.

Hvis Danmark ikke kan komme af med de 233 kg til udlandet eller til et fælleseuropæisk slutdepot (der er endnu ikke fundet et værtsland), inden vores slutdepot står færdigt, skal de 233 kg i et borehul i Danmark af en dybde på 250-300 meter (if. Forstudiet side 217) eller i et mellemdybt slutdepot ml. 30-100 meter. Begge muligheder giver imidlertid ikke tilstrækkelig beskyttelse af affald som de 233 kg, så det ikke siver ud og skader mennesker og miljø.

Omdefineringen er bl.a. blevet kritiseret af direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning Johan Swahn. Hans kritik i maj 2013 kan læses her sammen med Dansk Dekommissionerings svar på kritikken.

12.11.2013 udgav Dansk Dekommissionering (DD) et NOTAT "Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling", som Statens Institut for Strålesikkerhed (SIS) kommenterede 26.11.2013.

Men Notatet og kommentaren er ikke oplysende nok om de 233 kg særligt affald.

DD og SIS må i stedet beskrive, hvordan det bestrålede brændsel fordeler sig i udbrænding. Nu angiver de bare intervaller. Man kan gætte på, at problemet er, at det meste affald ligger ved den øvre grænsen, for ellers havde de vel offentliggjort denne information?

Det er ikke seriøst at gå ud fra en IAEA-tekst, der angiver noget som en typisk værdi for noget, der formodentlig lige er taget ud af en reaktor. 

DR2's reaktorkerne foto: Risøs reaktorer af Henrik Knudsen 2006 Elmuseet Bjerringbro

"Varmeudviklingen i brugt kerneaffald, der er lige så gammelt som det danske, i det svenske mellemlager CLAB, ligger formodentlig på samme niveau, og det gør det ikke mellemaktivt", siger den svenske kerneaffaldsekspert, Johan Swahn fra MKG, som jeg har talt med.

Istedet må man se på, hvad der virkelig findes. Og det der findes er en mængde stave af bestrålet kernebrændsel, der svarer til brugt brændsel fra en atomreaktor, og som desuden er under IAEA-safeguards som f.eks. brugt kernebrændsel. Det er brugt kernebrændsel og dermed højaktivt.

SIS' rolle

Samtidig rejser SIS' kommentar spørgsmålet, om SIS er en uafhængig myndighed, når de medvirker til forsøg på blåstempling af omdefineringen med deres kommentar af 26.11.2013, selv om de åbner en kattelem til sidst?:

Skrevet af Anne


Links

DD's NOTAT af 12.11.2013 om det særlige affald

SIS' kommentar af 26.11.13

min hjemmeside om de 233 kg særligt affald

Risøs brændselsproduktion renses op Dansk Dekommissionering

Risøs reaktorer af Henrik Knudsen 2006 Elmuseet Bjerringbro

Maskinerne i haven Af Henrik Knudsen Museumsrapport 2007

Til samfundets tarv - Forskningscenter Risøs historie af Henry Nielsen mfl. Forskningscenter Risø 1998