Slutdepotet havde hørt om andre, der var blevet lagt på Is i Ministeriet, for her var rigeligt med Lagerplads. Men hvad det indebar, det vidste det ikke.
Den rare Copist kunne desværre ikke selv bære Slutdepotet ned i Fryserummet, men det kunne Copistens Assistent. Nu, hvor Slutdepotet skulle på Is, var der ikke længere Arbejde til Assistenten med at besvare Breve til Borgere om Slutdepotet. Ihvertfald ikke det næste År, indtil Slutdepotet skulle tøs op - under alle Sikkerhedsforanstaltninger forståes. Til den tid skulle det bæres op i Ministeriet, og de Udvalgte skulle pege på enten det eller på et Mellemlager.
“Bare det bliver Copisten, der skal bære mig op,” tænkte Slutdepotet lyksaligt. Det forstod sig på at ligge helt stille på en Silkepude med kvaster, så ingen blev udsat for større Stråling end Baggrundsstrålingen, mens man talte om dets Herligheder. For Slutdepotet var noget særligt. Det var generisk, så det kunne tilpasses alle Situationer. Det kunne være et Overfladedepot uden og med borehul, der skinnede og blinkede, og det kunne være et mellemdybt Depot. Det kunne holde fra 300 år og i tusinder og i millioner af år. Det kunne SIS-Mandens Sikkerhedsanalyser sørge for.
Den rare Copist kunne desværre ikke selv bære Slutdepotet ned i Fryserummet, men det kunne Copistens Assistent. Nu, hvor Slutdepotet skulle på Is, var der ikke længere Arbejde til Assistenten med at besvare Breve til Borgere om Slutdepotet. Ihvertfald ikke det næste År, indtil Slutdepotet skulle tøs op - under alle Sikkerhedsforanstaltninger forståes. Til den tid skulle det bæres op i Ministeriet, og de Udvalgte skulle pege på enten det eller på et Mellemlager.
“Bare det bliver Copisten, der skal bære mig op,” tænkte Slutdepotet lyksaligt. Det forstod sig på at ligge helt stille på en Silkepude med kvaster, så ingen blev udsat for større Stråling end Baggrundsstrålingen, mens man talte om dets Herligheder. For Slutdepotet var noget særligt. Det var generisk, så det kunne tilpasses alle Situationer. Det kunne være et Overfladedepot uden og med borehul, der skinnede og blinkede, og det kunne være et mellemdybt Depot. Det kunne holde fra 300 år og i tusinder og i millioner af år. Det kunne SIS-Mandens Sikkerhedsanalyser sørge for.
"Sikken dog et fint lille slutdepot!" sagde den nye Sandhedsminister, hver gang en sådan blev udpeget. "Og så billig-billig!"
Slutdepotet kunne trylle alle Bekymringer om Atomaffald væk. Det kunne gemme Affaldet i Tromler og i Tønder, i Beholdere og i Containere og holde på det meget længe, inden det sivede ud i den omkringliggende Geologi. Slutdepotet pustede sig op for at vise, hvor meget der kunne være i dets Mave: Kitler, Handsker, Overtræksfutteraler, Frømandsdragter, Røgalarmer, Affald fra sygehuse, Industri og Forskning, fra Olie- og Gasboringer i Nordsøen, fra Skifergasboringer i Dybvad og evt. i Nordsjælland, Blik og Jern, Bly og Beryllium, Cadmium og Grafitaffald, Uranmalm og Uran-tailings, Beton og Brændselsstavebidder og meget mere. Eksperterne stod ved siden af og lovpriste det. Når de var gået, gik Luften ud af Slutdepotet, og det faldt sammen. Som en Pandekage lå det, udaset og mat. Først efter mange Timer kom det til Hægterne igen. Måske var det ikke så tosset med en Time-Out på Hylde og på Is.
I Fryserummet
Slutdepotet følte sig alene. Det begyndte at få Kuldegysninger. Alt var så hvidt og klinisk i Fryserummet. Tårerne stod i kø bag øjnene, og da Assistenten blev gennet ud i Køkkenet, kunne det ikke længere holde Tårerne tilbage. De piblede ned ad dets Ydervægge, ud på Hylden og ned på Gulvet. Hurtigt frøs Tårerne til Is og hang som Istapper ned fra Hylden. "Hvad tuder du for?" spurgte en Sag, der lå ved siden af og fyldte alle hylderne så langt Øjet rakte. Det var Irakkommissionssagen. "Jeg, jeg, jeg..," hulkede Slutdepotet. "Jeg, jeg, jeg" vrængede Irakkommissionssagen, "Fylder du måske så meget som mig?" "Nej, nej," snøftede Slutdepotet, der prøvede at tage sig sammen, og fortsatte: "Stop med at mobbe. Jeg skal kun ligge her i et år. Du ved ikke, hvor længe du skal ligge her!"
Overogundergeneralkommandersergeanten tyssede på Sagerne. Nu var det Sovetid, men Slutdepotet kunne ikke falde i Søvn. Spørgsmålene holdt det vågent: "Hvorfor var det bare et billig-billig Slutdepot? Hvorfor skulle det aldrig debatteres offentligt? Hvorfor lyttede man ikke til Kritik af det fra Udlandet? Hvorfor skulle alt om det gemmes og sløres?" Blodet begyndte at fryse til Is i Kroppen, og det faldt i Søvn.
Det drømte, at det var et fornemt State of Art Slutdepot, et dybt geologisk Slutdepot, det første af sin Art i Verden til kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt Affald og evigt giftigt Affald. Det havde taget mange År at finde Geologi i Danmark til det, forske i det og opføre det, men det lykkedes. Og det blev et reversibelt Slutdepot, som SF havde krævet, og Alt var godt. Det kunne holde under en Istid! Alle kunne være lykkelige i det lille Land i al Tid og Evighed, som de var i forvejen.
Da Overogundergeneralkommandersergeanten næste Morgen kom ind i Fryserummet var alle Sagerne tøet op, for Strømmen var gået om Natten. Affaldet var sivet fra Slutdepotet, så ingen kunne røre ved Irakkommissionens Sager, der måtte fjernes af Beredsskabsstyrelsen under alle Sikkerhedsforanstaltninger og puttes i Tønder og sættes i Tromlelageret hos DD på Risø.
Således kunne Irakkommissionen afslutte sit Arbejde i Sandhedsministeriet. Mellemlagerstudierne kunne fortsætte, og hvis og når der skal laves et Slutdepot for Atomaffald og evigt giftigt Affald i Danmark, må man starte helt forfra.
Ja, det er Historien om "Slutdepotet der blev lagt på Hylde og på Is."
Nu kan Du tænke over den!
Skrevet af Anne
Illustration
Planche fra DD brugt ved borgermøder i foråret 2014
Skrevet af Anne
Illustration
Planche fra DD brugt ved borgermøder i foråret 2014
