Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

onsdag den 14. januar 2015

Atomaffald: Betyder Hensyn til Økonomi mere end Hensyn til Mennesker og Miljø?

2003: Fra et valgt depotkoncept til identifikation af egnede lokaliteter



Beslutningsforslag B48 - enstemmigt vedtaget i marts 2003 - kunne man læse flg. om rækkefølgen i slutdepotprocessen for atomaffald (1) min fremhævning:

"Når bl.a. disse spørgsmål er afklaret, kan der med udgangspunkt i det valgte depotkoncept iværksættes de nødvendige undersøgelser med henblik på at identificere egnede lokaliteter til etableringen af slutdepotet. Den primære opgave vil her være at finde én eller flere lokaliteter, som på baggrund af det valgte depotkoncept opfylder fastsatte sikkerhedsmæssige krav m.v."

Først vælges altså et slutdepotkoncept, derefter én eller flere lokaliteter.

2009: Fra identifikation af egnet lokalitet til 3 depotkoncepter


I januar 2009 går man den modsatte vej. Her præsenteres folketinget for en redegørelse om beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald - R4 (2):

"Formålet med redegørelsen er at præsentere Folketinget for et Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, som forudsat i Beslutningsforslag B 48, som blev vedtaget af Folketinget den 13. marts 2003."


Der står "som forudsat i Beslutningsforslag B 48", men er det korrekt, når man ikke følger planlægningen fra 2003? Nu står der ikke noget konkret om et bestemt slutdepotkoncept, kun at "den langlivede fraktion kan blive dimensionerende for slutdepotet", og side 8 kan man læse, at der arbejdes med 3 koncepter:

"Regeringen er indstillet på, at der i den videre proces arbejdes med følgende 3 koncepter:

- Slutdepot, beliggende på overfladen og ned til ca.30 meter under terræn 

- Slutdepot, beliggende på overfladen og ned til ca. 30 meter under terræn, i kombination med et borehul 30-300 meter under terræn 
- Slutdepot, beliggende 30-100 meter under terræn. 

Det er i ovennævnte valg af relevante depottyper vurderet, at et dybtliggende slutdepot, dvs. dybere end 100 m, ikke er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager til det danske lav- og mellemaktive affald.

Samtidig skal der arbejdes videre på afklaring af forhold omkring kapacitet, reversibilitet og depotets visuelle tilstedeværelse i landskabet."





Indvendinger

1. Hvorfor har man ændret rækkefølgen fra at gå fra et valgt slutdepotkoncept til valg af lokalitet(er) til det modsatte: nemlig først valg af lokalitet derefter valg af slutdepotkoncept? 


2. I R4 står side 8: "Det er i ovennævnte valg af relevante depottyper vurderet, at et dybtliggende slutdepot, dvs. dybere end 100 m, ikke er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager til det danske lav- og mellemaktive affald."

Dybden ned til 100 meter og den påtænkte sikkerhedshorisont-elastik "fra 300 år" er ikke tilstrækkeligt if. et arbejdspapir fra en tysk kerneaffaldsekspert, civilingeniør Gerhard Schmidt fra Öko-Institut. Der er nemlig kun to typer affald, der er ufarlige efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere. Derfor bør affaldet if. Schmidt deponeres meget dybere end 100 meter, fra 300 meter og nedefter til 800 meter i geologiske formationer der er stabile i 1 mio år. Opdatering 15.1.14: SKARP TYSK KRITIK AF DEN DANSKE PLAN FOR ATOMSKROT DR Bornholm

Også direktøren fra de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning MKG civilingeniør Johan Swahn har kritiseret de danske slutdepotkoncepter, som han omtaler som discount-depoter.

Alligevel afviser de danske myndigheder de to eksperters kritik. Senest direktøren for Dansk Dekommissionering (DD) i Information, som jeg har kommenteret på Atom Posten.


Hvor er forskningen bag sikker slutdeponering i Danmark?

Den ansvarlige hos DD for slutdepotet udtaler til dk.nyt 13.1.15, at "Der er lavet forskning, som viser, at man kan lave et sikkert slutdepot i Danmark, men vi tror bestemt også på, at vi kan lave et sikkert mellemlager i Danmark."

Jeg har bedt DD give mig referencer til omtalte forskning. Jeg venter spændt, da jeg ikke har hørt den omtalt før. Kun at forskning på Risø DTU viser, at "Plutonium er mere mobilt i cement end i jord og aflejringer, hvilket betyder, der skal ofres særlig opmærksomhed på det ved deponering af radioaktivt affald fra dekommissioneringen". DD mfl. har aldrig talt om, hvordan de vil ofre plutoniums mobilitet i cement særlig opmærksomhed ved deponering.


Konklusion


Hele slutdepotprocessen virker som om man fra regeringens og myndighedernes side er ligeglade.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor Danmark ingen ambitioner har på kerneaffaldsområdet med hensyn til høj faglighed og med hensyn til borgerinddragelse?

Et muligt svar kunne være, at man ikke vil betale for, at affaldet først slipper ud, når det er uskadeligt.


Skrevet af Anne

Links




Når der er taget endelig stilling til behovet for ny lovgivning og denne i givet fald er gennemført, samt når de nødvendige sikkerheds- og miljømæssige principper for deponeringen af det radioaktive affald er fastsat, kan detailplanlægning af et slutdepot igangsættes.

Denne detailplanlægning vil bl.a. indebære, at der udarbejdes konkrete forslag til depotkoncepter og -lokaliseringer, som skal leve op til de fastlagte principper. I den forbindelse må der bl.a. tages stilling til, om alt affald og andet materiale kan placeres i samme slutdepot, eller om der vil være delmængder, som vil kræve særlige løsningsmodeller, f.eks. håndteringen af tailings (knust ekstraheret malm fra forsøg med uranudvinding). Dertil kommer, at der må foretages et valg af den foretrukne depottype: Skal der f.eks. være tale om et lukket eller et åbent (reversibelt) depot. Et lukket depot betyder, at der er tale om en utilgængelig konstruktion (f.eks. ved forsegling med beton). Hermed øges sikkerheden. Et åbent depot indebærer, at der efter en lukning og sikring af depotet fortsat relativt let vil kunne opnås adgang dertil. Man kan således her fortsat både placere radioaktivt materiale deri og fjerne det igen. Endvidere skal der også tages stilling til, om depotet skal konstrueres som et vandmættet eller vandumættet overfladenært depot. Endelig må der foretages en afvejning af, om man ønsker, at et depot skal være synligt i landskabet.

Når bl.a. disse spørgsmål er afklaret, kan der med udgangspunkt i det valgte depotkoncept iværksættes de nødvendige undersøgelser med henblik på at identificere egnede lokaliteter til etableringen af slutdepotet. Den primære opgave vil her være at finde én eller flere lokaliteter, som på baggrund af det valgte depotkoncept opfylder fastsatte sikkerhedsmæssige krav m.v.



2. R4 Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.
Af videnskabsministeren (Helge Sander).
Menupunkt
Fremsat skr 28/11 02 Till.A 2228
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar