Hård kritik fra München vedr. Plan for Slutdepot for Atomaffald

I de kommende blogindlæg vil jeg hurtigst muligt referere og kommentere nogle af de indkomne høringssvar fra Tyskland til den offentlige høring om forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. (Materiale på engelsk.)

Professor i miljøret Ellen Margrethe Basse, AU, rejste i Information 22.10.14 tvivl om lovligheden af Rambølls miljøvurdering. Hun karakteriserede miljøvurderingen som »overfladisk, halvfærdig og ordrig.«

"Hun er på den baggrund ikke i tvivl om, at det kan blive svært for borgere, der ønsker at bidrage til høringsfasen, at orientere sig i miljøvurderingen. Sundhedsministeriet har tidligere oplyst, at så længe miljøvurderingen er i høring, har ministeriet ingen kommentarer til indholdet," skrev Information.

Samme skarpe kritik kan man læse i de tyske høringssvar bl.a. fra Umweltinstitut München e.V. et uafhængigt miljøinstitut, og fra Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung (Aktionsgruppen mod en fast Femernforbindelse.)

I dette blogindlæg refererer jeg kun Umweltinstitut Münchens høringssvar til miljørapporten. Det er side 9 i den pdf fil, jeg har lavet her. I næste indlæg refererer jeg Aktionsgruppens høringssvar (side 56-65 i pdf fil.)


Formelle mangler

Umweltinstitut München skriver, at der er formelle mangler, da det foreliggende grundlag sendt fra Danmark ikke er tilstrækkeligt. På tysk blev der kun fremsendt en 17-siders ikke-teknisk oversigt, men for at kunne bedømme slutdepotplanen er det vigtigt med den samlede miljørapport på tysk. Alle borgere skal i henhold til Espoo konventionen (1) have mulighed for at kunne sætte sig ind i det komplette grundlag på det forhåndenværende sprog.

Instituttet savner også oplysninger om affaldet og antal transporter fra Risø til slutdepot.

Mht. det højaktive affald savner Instituttet kriterier for deponeringen af det. Slutdepotkoncept B: et overfladedepot i kombination med borehul til en del af affaldet med lang halveringstid opfylder ikke slutdepotkriterier for højaktivt affald, hævder Instituttet. Det nævnes ikke, hvor dybt borehullet skal gå ned i påkomne tilfælde, hvordan det skal være foret, og hvor længe affaldet skal sikres opbevaret i borehullet.

Vedr. de udpegede 6 steder

De 6 udpegede steder til at huse et slutdepot ligger alle i kystzoner, mellem 4 til 80 meter over vandstanden. Der er noteret mangler ved alle de 6 steder, så ingen af stederne er til syvende og sidst egnet, skriver Instituttet.

En af manglerne er den øgede vandstand med 1,5 meter (i år 2100) og de dermed forbundne oversvømmelser, stigende grundvandsspejl med mulig virkning på vandforsyning, mulige revner i grundfjeldet eller forskydninger i lerlagene, som de geologiske barrierer kan danne.

Udtalelsen "Hvis anlægget placeres i tykt ler vurderes der at være en meget effektiv geologisk barriere mod udsivning til omgivelserne," er ikke tilstrækkelig.

Østersøen er allerede i dag et meget radioaktivt forgiftet hav. Sammenlignet med det nordøstlige Atlanterhav og Nordsøen er koncentrationen af Cæsium-137 i Østersøen 40 eller 10 gange højere. Atomkraftværker i lande, der grænser op til Østersøen er ansvarlige for dette. De gift- og radioaktive stoffer, der allerede er i Østersøen, forbliver der på grund af manglende vandudskiftning med Atlanterhavet. (Kun ca 1 % pr. år). Det har også effekt på fiskeriet og radioaktiv kontamination af Østersøfisk og andre havdyr. På grund af den høje belastning vil det være uansvarligt med en yderligere radioaktiv forurening af Østersøen gennem et dansk slutdepot for atomaffald.

Strålebeskyttelse

I stk 1.4.2. (s.7f) står, at kravene til strålebeskyttelse af mennesker (...) først kan bestemmes, når et konkret projekt er tilstede."

Det er uforståeligt, da beskyttelse af personale og befolkningen skal sikres uanset placering mod radioaktiv stråling, oplyser Instituttet.

Konklusion

Instituttet finder den Strategiske Miljøvurdering meget vag. Den giver ingen tilstrækkelig vurdering af de 6 udpegede steder. Under ingen omstændigheder må højradioaktivt affald deponeres i et slutdepot beregnet til lav- og mellemaktivt affald.

Af disse grunde afviser Miljøinstituttet München den foreliggende rapport "Ikke- teknisk oversigt" og kræver en ny rapport med alle bilag på tysk, så det er muligt at give en vurdering.

Skrevet af Anne

1. På dansk: ESPOO konventionen - Officiel website

Konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser

Beskrivelse og formål: Formålet er at forpligte parterne til at gennemføre miljøvurderinger af anlæg, der formodes at have grænseoverskridende miljøpåvirkninger, således at disse mindskes og bekæmpes gennem en forebyggende miljøindsats. Konventionen kræver, at planer for anlæg af potentiel skadelig art skal kommunikeres til mulige berørte parter, og at anlæggets miljøpåvirkninger skal undersøges. Af konventionen fremgår det, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering (VVM) ved anlæg nævnt i konventionen.

Tiltrædelse: Danmark ratificerede konvention i 1997 

2. Atomaffald: Høringsnotat - Scoping (2) Atom Posten 7.10.14
3. Atomaffald: Høringsnotat - Scoping (1) Atom Posten 5.10.14