Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

torsdag den 26. februar 2015

Atomaffald, Eksperter og Slutdeponering

Kritikere af slutdeponering har det svært her i landet. For hvilket slutdepot er det egentlig, de skal kritisere? Et terræn-nært eller et mellem-dybt? (1) Et reversibelt eller et irreversibelt? Et slutdepot med borehul eller et uden?

Myndighederne afviser al kritik med, at beslutningerne er udskudt til senere, og skam få den, der siger, at det er af bekvemmelighedsgrunde, de har valgt at gøre det sådan.

Men tilhængerne af slutdeponering har det værre. For de skal forudsige alt, hvad der kan gå galt, efter at depotet er lukket, og der er meget at bekymre sig om.

Slutdepotekspert Gerhard Schmidt fra Öko-Institut i Darmstadt peger i sit arbejdspapir (2) – helt relevant – på, at det er nødvendigt at forberede sig på en ny istid, og derfor skal vi vide, hvor tykt et lag af jordskorpen, der vil blive rodet rundt med, når gletsjerne maser sig frem til sin tid. Depotet skal jo ned under dette lag.

Svenskerne bryder sig – helt relevant – ikke om omdefineringen af det særlige affald, tyskerne er  – helt relevant – nervøse for havmiljøet i Østersøen (det er slemt nok allerede) (3). Polakkerne peger – helt relevant – på, at selvom den radioaktive forurening måske ikke kan trænge gennem den bornholmske granit, så kunne det jo tænkes, at den kan slippe ud via sprækkerne i den samme granit. Forskellige eksperter peger på forskellige problemer, og alle har de til en vis grad ret. Forvirringen er stor.

Det kan ikke undgås. For ingen kan overskue alle de processer, der kan forekomme i og omkring et slutdepot i løbet af flere hundrede tusinde år. Eksperterne kan argumentere overbevisende for løsninger på alle mulige del-problemer og mene (4), at andre eksperter har huller i deres viden, men helheden er der ingen, der har styr på. Den er simpelthen for kompleks.

Diskussionen mellem slutdeponerings-eksperterne udstiller umuligheden af selve ideen bag slutdepotet: at ville forudsige alt, hvad der kan tænkes at ske med det radioaktive affald i umådelig lange tidsrum, og forudsige det så nøjagtigt, at man kan være sikker på, at affaldet ikke skader mennesker eller andre levende væsener.

Denne bestræbelse er ikke bare umulig. Den er vanvittig. 


Skrevet af Jens

Henvisninger

1. Depotkoncepter:



t.o. Alle de danske depotkoncepter hører under kategorien terrænnære/overfladenære slutdepoter i modsætning til dyb geologisk deponering. Det sidste vil de danske myndigheder ikke.

Fra IAEA's ordliste om slutdepot/repository:


repository:
nuclear facility where waste is emplaced for disposal.
  • geological repository: A facility for radioactive waste disposal located underground (usually several hundred metres or more below the surface) in a stable geological formation to provide long term isolation of radionuclides from the biosphere.
  • near surface repository: A facility for radioactive waste disposal located at or within a few tens of metres of the Earth’s surface.
2. Gerhard Schmidt Öko-Institut Arbejdspapir 2014

3. Høringssvar fra Polen, Sverige og Tyskland kan findes her på høringsportalen eller på SUM's hjemmeside


Sundhedsministerens svar af 17.12.14 på arbejdspapir fra Gerhard Schmidt.

Sundhedsministerens svar af 20.2.15 til Erling Bonnesen (V): svar 448 og svar 449 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar