26.8.2013 offentliggjorde Dansk Dekommissionering (DD) og GEUS en arbejdsplan for et beslutningsgrundlag for et mellemlager, og igår 27.2.2015 blev så deres beslutningsgrundlag for et mellemlager (BML) offentliggjort.
Meningen med BML og herunder omtalen af mellemlagre og slutdepoter i Europa må være at oplyse folketingsmedlemmerne på bedste vis. Snart skal de træffe det vanskelige valg mellem slutdepot og mellemlager.
Men oplysning af de folkevalgte finder ikke sted i BML i forbindelse med udenlandske slutdepoter, for embedsmændene bag BML hiver mørkelygten frem og slører informationer om disse slutdepoter. Havde beslutningsgrundlaget været et Bachelor-speciale havde omtalen og oversigten over udenlandske slutdepoter i BML side 100 trukket den samlede bedømmelse ned.
Myndighedernes sløring af slutdepoter i udlandet er foregået siden maj 2011, både overfor borgere og udpegede kommuner, tilsyneladende med den hensigt at planen om det danske slutdepot, hvor man blander kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt affald, skal virke troværdig: "Se andre lande gør som vi påtænker at gøre." Atom Posten har beskrevet denne sløring i flere indlæg. (1).
Side 1 i Beslutningsgrundlag 27.2.2015: "I Danmark er der ca. 50 års erfaring med sikker håndtering og opbevaring af radioaktivt affald". Foto: Tønder hos DD på Risø in ATV Vintermøde 2012
3 Eksempler i BML på mørkelygte i brug
Eksempel 1 side 60:
"Adskillige lande har etableret slutdepoter til lav- og mellemaktivt affald. I Europa gælder det bl.a. Finland, Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og Ungarn. Flere lande i Europa (bl.a. Sverige, Finland og Frankrig) har planlagt og udvikler depoter til langlivet affald (primært brugt brændsel)."
Min korrektion: Der burde stå "kortlivet" i 1. sætning: "Adskillige lande har etableret slutdepoter til kortlivet lav- og mellemaktivt affald".
Det danske atomaffald på Risø indeholder både kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt affald, og der deponeres ikke langlivet lavaktivt affald som f.eks. grafitaffald eller langlivet mellemaktivt affald i de udenlandske slutdepoter til kortlivet lav- og mellemaktivt affald.
Der står ganske vist "depoter til langlivet affald" i 3. sætning, men dette er byzantinsk. Regner forfatterne (DD og GEUS) af BML med, at læseren efter at have læst sætning 3 går tilbage sætning 1 og så selv konkluderer, at slutdepoterne i 1. sætning er til kortlivet?
"Final disposal facilities and plans in different countries
Short-lived low and intermediate level waste".
Short-lived low and intermediate level waste".
Slutdepotet i Ungarn, der ikke er med på STUK's liste, er også kun til kortlivet radioaktivt affald.
Der er ingen undskyldning for at udelade "kortlivet" i oversigten side 100: Da DD i 2013 ikke klart kunne oplyse kontaktpersoner i de 5 udpegede kommuner om hvilke lande, der har slutdepoter, sendte jeg STUK's liste til DD. (Omtalt i "Vildledning af Borgere og kommunale Embedsmænd" 15.6.2014).
PÅ side 60 står også følgende unøjagtighed:
"Kun et enkelt land, Holland, har langtidsmellemlagring som national strategi. Hollands langtidsmellemlager har eksisteret siden 2003."
Mellemlageret COVRA har if. sin egen hjemmeside eksisteret siden 1982.
"Holland følger et dobbelt spor (dual track) i forhold til deponering efter 100 år: Hvis et nationalt depot bliver løsningen, skal alt affaldet, lav-, mellem- og højaktivt affald, deponeres sammen i et dybt geologisk depot. Hvis der findes en international løsning, vil man gerne være en del af den, men de løsninger, der arbejdes med p.t., synes kun at fokusere på det højaktive affald. Dobbeltsporet har været den hollandske politik i ca. 30 år."
Skrevet af Anne
Henvisninger
LISTE OVER SLUTDEPOTER I VERDEN lavet af STUK den finske strålesikkerhedscentral
SRUK's side er desværre væk, men her er en liste fra WNA
http://www.world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/nuclear-wastes/appendices/radioactive-waste-management-appendix-2-storage-an.aspx
1.
Hvorfor sløres informationer om slutdepoter Atom Posten 9.12.2014
2.
Der er ingen undskyldning for at udelade "kortlivet" i oversigten side 100: Da DD i 2013 ikke klart kunne oplyse kontaktpersoner i de 5 udpegede kommuner om hvilke lande, der har slutdepoter, sendte jeg STUK's liste til DD. (Omtalt i "Vildledning af Borgere og kommunale Embedsmænd" 15.6.2014).
PÅ side 60 står også følgende unøjagtighed:
"Kun et enkelt land, Holland, har langtidsmellemlagring som national strategi. Hollands langtidsmellemlager har eksisteret siden 2003."
Mellemlageret COVRA har if. sin egen hjemmeside eksisteret siden 1982.
Eksempel 2 side 100:
"Kortlivet" er også censureret bort i omtalen af slutdepoter i højre spalte for flg. lande: Sverige, Norge, Finland, Frankrig, England og Spanien. Slutdepotet i Ungarn har man glemt at tilføje, selv om det nævnes side 60.
Eksempel 3 side 112:
Her er en fejlagtig oplysning om Hollands fremtidige plan for slutdeponering i forhold til ERDO-samarbejdet. DD/GEUS skriver om Holland, at "de løsninger, der arbejdes med p.t., synes kun at fokusere på det højaktive affald" (min fremhævning):
"Holland følger et dobbelt spor (dual track) i forhold til deponering efter 100 år: Hvis et nationalt depot bliver løsningen, skal alt affaldet, lav-, mellem- og højaktivt affald, deponeres sammen i et dybt geologisk depot. Hvis der findes en international løsning, vil man gerne være en del af den, men de løsninger, der arbejdes med p.t., synes kun at fokusere på det højaktive affald. Dobbeltsporet har været den hollandske politik i ca. 30 år."
Dette er ikke korrekt. Det radioaktive affald i Holland er klassificeret som enten højaktivt eller langlivet lav- og mellemaktivt, og hensigten er, at hvis der kan findes frem til en fælleseuropæisk løsning via ERDO-samarbejdet med et dybt geologisk slutdepot, skal alt det hollandske affald i et sådant dybt geologisk slutdepot, ligesom hvis der laves et dybt geologisk slutdepot i Holland i 2130. Danmark er medlem af ERDO-samarbejdet, så det kan undre, at dette samarbejde ikke er nævnt i BML, men kun omtales som "en international løsning". Det kan undre endnu mere, at der ikke refereres korrekt til Hollands plan. Også selv om ERDO-samarbejdet kan have lange udsigter. Der skal først findes et land, der vil lægge jord til et fælleseuropæisk dybt geologisk slutdepot.
Skrevet af Anne
Henvisninger
LISTE OVER SLUTDEPOTER I VERDEN lavet af STUK den finske strålesikkerhedscentral
SRUK's side er desværre væk, men her er en liste fra WNA
http://www.world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/nuclear-wastes/appendices/radioactive-waste-management-appendix-2-storage-an.aspx
1.
Hvorfor sløres informationer om slutdepoter Atom Posten 9.12.2014
Atomaffald: Overfladeslutdepot som i Frankrig eller Mellemlager som i Holland?
Atom Posten 29.4.2014
Atom Posten 29.4.2014
ERDO samarbejdet:
Det er nærmere bestemt en arbejdsgruppe ERDO-WG, som er et projekt styret af det hollandske nationale kerneaffaldsagentur COVRA og Arius Association på vegne af dens medlemmer, der arbejder for et fælleseuropæisk løsning for et depot for højaktivt og langlivet affald. Danmark er medlem af arbejdsgruppen. ERDO er oprettet, fordi det kan være for stor en opgave for nogle lande selv at bygge et dybt geologisk depot:
"Every country in Europe has to manage its own radioactive wastes responsibly. Only a few countries have developed a final solution for the most hazardous and long-lived of these wastes. This involves building deep underground geological repositories, which is currently the only safe and secure way to dispose of these waste without burdening future generations.
For some countries, building a national repository is a major challenge. These countries could work together to address the common challenges of safely managing the long-lived radioactive waste. The goal of the ERDO-WG is investigating the feasibility of implementing shared solutions."
RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011
om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
Det er nærmere bestemt en arbejdsgruppe ERDO-WG, som er et projekt styret af det hollandske nationale kerneaffaldsagentur COVRA og Arius Association på vegne af dens medlemmer, der arbejder for et fælleseuropæisk løsning for et depot for højaktivt og langlivet affald. Danmark er medlem af arbejdsgruppen. ERDO er oprettet, fordi det kan være for stor en opgave for nogle lande selv at bygge et dybt geologisk depot:
"Every country in Europe has to manage its own radioactive wastes responsibly. Only a few countries have developed a final solution for the most hazardous and long-lived of these wastes. This involves building deep underground geological repositories, which is currently the only safe and secure way to dispose of these waste without burdening future generations.
For some countries, building a national repository is a major challenge. These countries could work together to address the common challenges of safely managing the long-lived radioactive waste. The goal of the ERDO-WG is investigating the feasibility of implementing shared solutions."
RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011
om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
Citat fra direktivet Artikel 4:
Radioaktivt affald skal deponeres i den medlemsstat,hvor det er frembragt, medmindre en aftale er trådt i kraft på overførselstidspunktet mellem den pågældende medlemsstat og en anden medlemsstat eller et tredjeland om at anvende et deponeringsanlæg i et af landene under hensyntagen til de kriterier, som Kommissionen har fastlagt i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i direktiv 2006/117/Euratom.
Der står også i direktivet at to lande kan dele et slutdepot:
Nogle medlemsstater mener, at deling af anlæg til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, herunder deponeringsanlæg, er en potentielt gavnlig, sikker og omkostningseffektiv løsning, når den er baseret på en aftale mellem de berørte medlemsstater.
Radioaktivt affald skal deponeres i den medlemsstat,hvor det er frembragt, medmindre en aftale er trådt i kraft på overførselstidspunktet mellem den pågældende medlemsstat og en anden medlemsstat eller et tredjeland om at anvende et deponeringsanlæg i et af landene under hensyntagen til de kriterier, som Kommissionen har fastlagt i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i direktiv 2006/117/Euratom.
Der står også i direktivet at to lande kan dele et slutdepot:
Nogle medlemsstater mener, at deling af anlæg til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, herunder deponeringsanlæg, er en potentielt gavnlig, sikker og omkostningseffektiv løsning, når den er baseret på en aftale mellem de berørte medlemsstater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar