Genbrug af Atomaffald?

Traditionel a-kraft udnytter kun nogle få procent af uran-brændslets energi, mens resten bliver smidt væk som radioaktivt affald. Det er en ødselhed, der aldrig var blevet tolereret, hvis det havde drejet sig om andre energikilder, og som kun kan forstås historisk: som en følge af a-kraftens oprindelige forbundethed med de militære anvendelser af fissionsprocessen.

Nyttiggørelsen af denne rest-energi er en gammel drøm i a-kraft-miljøet. Den vil forbedre a-kraftens økonomi og på en og samme gang omdanne det, der før var affald, til brugbart brændsel. Langlivede transuraner vil blive spaltet til kortlivede fissionsprodukter og levere energi på samme tid.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er for godt til at være sandt. For selvom det i teorien er muligt at udvinde rest-energien, er der store problemer med at gøre det på en måde, som både er praktisk anvendelig og tilstrækkelig sikker.

Men der arbejdes med at løse disse problemer mange steder. Her i landet er det firmaet ”Copenhagen Atomics”, der præsenterer sig selv under et motto, der er lige i overkanten: ”atomic energy for the people by the people” (1).

Man fornemmer begejstring og optimisme, men der skal nok temmelig lang tid og en god portion held til, før det kommer så vidt.

Men muligheden for, at det sker om nogle årtier, er til stede.

Og hvad så, hvis de danske myndigheder havde fået gennemført deres uigennemtænkte plan om slutdeponering ved tvang?

Så ville man have haft truslen om udsivning af radioaktivt affald fra depotet samtidig med, at man ville have et fungerende anlæg, hvor andre landes plutonium-affald blev uskadeliggjort. En mere frustrerende situation er det svært at forestille sig.

Skrevet af Jens


Henvisninger: 

1. Forlægget er Abraham Lincoln’s Gettysburg Address (19.11.1863): ”… and that government of the people by the people for the people shall not perish from the earth”

2. Interview med Copenhagen Atomics 20.2.15 på DR P4 Bornholm