Pt. findes der i Bure et forskningslaboratorium i flere hundrede meters dybde, CIGEO-projektet, hvor der bl.a. forskes i egnetheden og sikkerheden ved geologien, lersten. Her skal Frankrigs højaktive og langlivede mellemaktive affald slutdeponeres og glemmes for altid. Affaldet stammer fra atomkraftværker, industri, forskning, hospitaler og militæret.
Lepage ved meget om atomkraft og miljø. Det viser hun bl.a. i sin seneste bog "L'Etat nucléaire" (Den nukleare Stat) (11), hvor hun gør rede for, at i Frankrig er atomlobbyen lig med staten. Miljøminister Ségolène Royal har lige udpeget hende til en opgave indenfor grøn økonomi i forbindelse med Frankrigs plan for energiomstilling.
På debataftenen, som var organiseret af foreningen mod nedgravning af atomaffald CEDRA, redegjorde Corinne Lepage for sit syn på slutdepotprojektet og atomkraftindustrien. Hun fremhævede svaghederne ved projektet, de økonomiske såvel som de demokratiske. Myndighederne belyser de sider, de ønsker at belyse og tillader ikke rationelt valg mellem alternativer. Derfor er der en reel demokratisk bekymring.
Aftenens konklusioner var bl.a.:
- at alternative løsninger ikke er blevet undersøgt
- at det ikke haster med at grave affaldet ned
Frankrigs højaktive og langlivede mellemaktive affald
Dette affald er pt. oplagret ved Frankrigs atomkraftværker og på oparbejdningsanlægget i La Hague. Det drejer sig om 10.000 m3 højaktivt affald og ca. 70.000 m3 langlivet mellemaktivt affald. Da dette affald er radioaktivt i mere end 100.000 år, kan det ikke slutdeponeres på overfladen eller tæt på overfladen, fordi man ikke kan garantere, at et overfladedepot kan holde på de radioaktive stoffer i så langt et tidsrum.
I 2005 vedtog det franske parlament, at dyb geologisk slutdeponering skulle være den eneste langtidsløsning for denne type radioaktivt affald. Lersten af Callovo-Oxfordian (fra Juratiden) har a priori fysisk-kemiske egenskaber, der har tendens til at begrænse migration af radionuklider. Men det er sårbart overfor vandindtrængning, kan man se i dette forsøg. Efter der er hældt vand på lersten, bliver en klump lersten efter 16 minutter til grus. Hvis der trænger vand ind til lerstenen, vil lerstenen altså miste sin tæthed.
Et valg som en generation ikke kan træffe
Lepage fortalte de 250 tilhørere i Joinville om, hvordan man startede civil kernekraft i Frankrig uden at have løst affaldsproblemet: Den nukleare industri er den eneste, der har lanceret en aktivitet uden at kunne håndtere hele cyklus. Da "man" lancerede civil kernekraft, lovede "man", at spørgsmålet om affaldet ville blive klaret, og at "man" ville finde den tekniske løsning på affaldsproblemet. Men "man" har ikke fundet noget, fordi "man" ikke ved, hvad "man" skal gøre med affaldet, der har været der i 50 år. Og "man" er ikke nået så langt som en hårsbredde, sagde Lepage. Med tryk på de mange "man".
Debatkonference i Joinville 21.1.2015. Foto fra Cédra's hjemmeside
Corinne Lepage har hele tiden været imod CIGEO-projektet, for efter hendes mening kan en generation ikke træffe et valg, der ikke kan gøres om. "På det etiske plan er dette projekt gruopvækkende," siger Corinne Lepage. "Ligegyldig hvad man siger, kan man ikke gøre det om, hvis man begraver affald så dybt. At grave dette affald ned, er et ansvar som en generation ikke kan påtage sig."
Alternativ til nedgravning
Lepage nævner et af de tre forslag i Bataille-loven fra 1991, som er, at man deponerer affaldet lige under overfladen og holder øje med det i X antal år, indtil vores efterkommere finder en bedre løsning end dyb geologisk slutdeponering.
Lepage nævnte, at der aldrig tidligere har været en debat i det franske parlament om atomkraft. Bataille-loven om atomaffald er den første lov i Frankrig i forbindelse med kernekraft. Hele det franske atomkraft-program er lanceret uden lov, og atomkraftværkerne er opført efter administrative beslutninger i regeringen.
I 1973 - mens præsident Georges Pompidou var syg - besluttede premierminister Messmer, der var tæt forbundet med kerneindustrien, i al fortrolighed at indføre atomkraft på basis af rådgivning fra en arbejdsgruppe af funktionærer i industriministeriet og i atomlobbyen. Således besluttede man - uden parlamentarisk debat og uden nogensinde at spørge befolkningen - at bygge 58 reaktorer, hvilket formodentlig var 8 for meget i forhold til Frankrigs behov if. Lepage. Og man satsede på, at man senere ville finde en løsning på affaldet.
Lepage opfordrer alle til at læse rapporten fra en konsensuskonference med deltagelse af 17 repræsentanter for civilsamfundet, der i løbet af tre weekender blev trænet af eksperter på området med forskellige holdninger. Konferencen, der løb fra midt december til midt februar 2014 om CIGEO-projektet i Bure om nedgravning af atomaffald, var efter dansk forbillede en måde at tilføre en dosis "deltager"demokrati på, noget der havde manglet i en tidligere høringsfase, der blev boykottet - kan man læse i Le Monde. Rapporten siger, at det ikke haster med nedgravning af atomaffaldet.
"Fordelen" ved nedgravning: den sorte boks
Bataille-loven fra 1991 indeholdt 3 forslag til, hvad man skulle gøre med atomaffaldet. Kun et af dem er tilbage nu: nedgravning. "Bure eller Bure," som Lepage siger. "Fordelen" ved slutdeponering/nedgravning er tydelig: Man skaber en slags sort boks, hvor der aldrig kommer nogen for at kigge, en irreversibel situation, eftersom man aldrig kan tage affaldet op igen. På denne måde tør man foregive, at man har fundet en definitiv løsning, der i virkeligheden bare er en losseplads på ubestemt tid.
Mellemlager lige under overfladen
Lepage går ind for et af de andre forslag i Bataille-loven, nemlig forslaget om et mellemlager ca. 10 cm lige under overfladen, der kræver permanent overvågning. Denne overvågning gør, at man kan undgå store problemer, fordi man hurtigt kan gribe ind.
Hvis teknologiske fremskridt om 20, 30, 50 eller 100 år gør, at "man" finder en løsning på affaldsproblemet, så kan man gøre det, siger Lepage. Det er den billigste måde, bortset fra at den kræver, at operatøren skal sørge for penge til overvågning og skal investere i forskning for at finde en løsning.
Skrevet af Anne
Det var den nationale høringskommission, der i juli 2014 besluttede denne borgerkonference efter at fjendtlige modstandere af nedgravningsprojektet havde blokeret offentlige høringer.
Det fik organisatorerne til helt at annnulere møderne og erstatte dem med spørgsmål-svarseancer på internettet og indhente noget med denne borgerkonference.
Måden med borgerhøringer er meget på mode i de nordiske lande som f.eks. i Danmark, skriver Le Monde, men formlen med borgerkonferencer har kun været prøvet i Frankrig ved meget få lejligheder (f.eks. 1998 om GMO og i 2002 om klimaforandringer.)
Info:
Til sammenligning fylder det danske atomaffald ca. 7.000 - 10.000 m3. I affaldet er der også 234 kg højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt affald, samt andet langlivet mellemaktivt affald, og langlivet affald blandet med kortlivet. Dansk Dekommissionering hævder at det meste af affaldet er kortlivet (dvs. afgiver stråling i op til ca 300 år). Den tyske ingeniør og kerneaffaldsekspert Gerhard Schmidt fra Öko-Institut i Darmstadt, Tyskland, har imidlertid i sin analyse i et arbejdspapir regnet sig frem til, at der er så meget langlivet i affaldet på Risø, at det bør isoleres i 100.000 år eller mere: Kun to typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.
Til sammenligning fylder det danske atomaffald ca. 7.000 - 10.000 m3. I affaldet er der også 234 kg højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt affald, samt andet langlivet mellemaktivt affald, og langlivet affald blandet med kortlivet. Dansk Dekommissionering hævder at det meste af affaldet er kortlivet (dvs. afgiver stråling i op til ca 300 år). Den tyske ingeniør og kerneaffaldsekspert Gerhard Schmidt fra Öko-Institut i Darmstadt, Tyskland, har imidlertid i sin analyse i et arbejdspapir regnet sig frem til, at der er så meget langlivet i affaldet på Risø, at det bør isoleres i 100.000 år eller mere: Kun to typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.
Kilder
1. Hele debatkonferencen kan genses her
2. Corinne Lepage i TV-avisen FR3 Champagne Ardenne 20.1.20152. Artikel i Journal Haute Marne 20.1.2015
3. Nyttige links fra ANDRA der tager sig af langtidshåndtering af fransk kerneaffald
4. Høringsformand fortryder manglende forskning i mellemlagerløsning i Frankrig Atom Posten 8.6.2015
5. Her kan man på Atom Posten læse om Frankrigs slutdepot til kortlivet atomaffald
2. Corinne Lepage i TV-avisen FR3 Champagne Ardenne 20.1.20152. Artikel i Journal Haute Marne 20.1.2015
3. Nyttige links fra ANDRA der tager sig af langtidshåndtering af fransk kerneaffald
4. Høringsformand fortryder manglende forskning i mellemlagerløsning i Frankrig Atom Posten 8.6.2015
5. Her kan man på Atom Posten læse om Frankrigs slutdepot til kortlivet atomaffald
6. I anlægget i La Hague oparbejdes kun fransk affald. Dog har Holland lige lavet en aftale om at få deres højaktive brændsel oparbejdet
7. Artikel i Le Monde om forsøgsproces med borgerinddragelse efter nordisk/dansk! model (11.12.2013)Det var den nationale høringskommission, der i juli 2014 besluttede denne borgerkonference efter at fjendtlige modstandere af nedgravningsprojektet havde blokeret offentlige høringer.
Det fik organisatorerne til helt at annnulere møderne og erstatte dem med spørgsmål-svarseancer på internettet og indhente noget med denne borgerkonference.
Måden med borgerhøringer er meget på mode i de nordiske lande som f.eks. i Danmark, skriver Le Monde, men formlen med borgerkonferencer har kun været prøvet i Frankrig ved meget få lejligheder (f.eks. 1998 om GMO og i 2002 om klimaforandringer.)
19 borgere blev udvalgt til dette direkte demokrati med en overvægt af frivillige borgere fra de to amter, der er direkte berørt af slutdepotstedet, Meuse og Haute-Marne. Deltagerne skulle være "uvidende", dvs. uden fordomme om atomaffaldsemnet.
I 3 weekender fik disse borgere en uddannelse i form af udveksling med eksperter af modsatte holdninger, så de kunne udtrykke en klar holdning om et komplekst emne. Man sørgede for størst mulig upartiskhed, neutralitet og uafhængighed, forsikrede formanden for CNDP. En styregruppe af tilhængere og modstandere overvågede disse principper.
Midt i februar udgav borgerpanelet en udtalelse om slutdepotprojektet.
Andra, der står for Cigéo-projektet, behøver ikke tage hensyn til borgerkonferencens udtalelse."
8. Vivent les 17 citoyens "naïfs" qui ont rétoqué Cigeo, Corinne Lepage i Huffington Post 10.4.2014
9. Mail fra Michel Marie talsmand for CEDRA Foreningen mod nedgravning af atomaffald i Bure 10.2.14
10. Du kan læse om projektet i Bure her:
Fransk Initiativ om Refleksionsgruppe om Etik og Nedgravning af radioaktivt affald
11.
Corinne Lepage har netop udgivet en chokerende og veldokumenteret bog "L'Etat nucléaire" (Den nukleare Stat), hvori hun afmonterer fordomme om emnet og afslører forbindelser mellem de politiske og de industrielle beslutningstagere, der er parate til alt, og videnskabsmænd der er formateret af den dominerende ideologi i Minekorpset og i EDF (Det franske elektricitetsselskab).
"I Frankrig er atomlobbyen Staten," siger Corinne Lepage. I et interview i Journal de l'Energie (Energiavisen) fortæller Lepage, at ingen har kommenteret eller anmeldt hendes bog. Ikke engang for at fortælle, om det er en dårlig bog. (Atom Posten vil anmelde bogen senere.)
9. Mail fra Michel Marie talsmand for CEDRA Foreningen mod nedgravning af atomaffald i Bure 10.2.14
10. Du kan læse om projektet i Bure her:
Fransk Initiativ om Refleksionsgruppe om Etik og Nedgravning af radioaktivt affald
11.
Corinne Lepage har netop udgivet en chokerende og veldokumenteret bog "L'Etat nucléaire" (Den nukleare Stat), hvori hun afmonterer fordomme om emnet og afslører forbindelser mellem de politiske og de industrielle beslutningstagere, der er parate til alt, og videnskabsmænd der er formateret af den dominerende ideologi i Minekorpset og i EDF (Det franske elektricitetsselskab).
"I Frankrig er atomlobbyen Staten," siger Corinne Lepage. I et interview i Journal de l'Energie (Energiavisen) fortæller Lepage, at ingen har kommenteret eller anmeldt hendes bog. Ikke engang for at fortælle, om det er en dårlig bog. (Atom Posten vil anmelde bogen senere.)
- Minekorpset består af statsansatte ingeniører, der hører under Finansministeriet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar