Atom Posten: Atomaffald: En Tragikomedie Sidste Akt

"Atomaffald med Lampe"

Tragikomedie i 5 Akter

Frit efter Ludvig Holbergs "Melampe"

Første-opførelse af 5. AKT i Hofteatret

Onsdagen 1. Februari 2017

Hendes kongelige majestæts ACTEURS

Ministeren

Fhv. Ministre

Embedsmænd i UFM

Fhv. embedsmænd i SUM

GEUS

SIS

2 Mand og En Hund
Ordførere

STATISTER

Borgergrupper

Borgmestre

Miljøorganisationer

Sufflør: Mr. X

Opførelsen er ikke det sædvanlige sted i Ministerierne, men på Hofteatret

Femte Akt af "Atomaffald med Lampe"

SCEN. 1.

1. BORGER

Åh, Åh! det gode varer ikke længe. Nu får vi Ufred igen.

2. BORGER

Men hvor af ved du, at vi får Ufred?

1. BORGER

Vi får ikke, men vi har den alt, thi Trommen går og heele Byen er i Alarm. Mellemlageret er droppet.

2. BORGER

Det er bedst, vi går til Side; thi Ministeren kommer.

SCEN. 2.

MINISTEREN

Kære Alle

Det er en stor glæde at byde jer velkommen her i Hofteatret. Først velkommen og tak til Folketingets partier, der har vist mig og mine embedsmænd i Uddannelses- og Forskningsministeriet stor tillid. I har nemlig peget på et slutdepot til Danmarks radioaktive affald, efter I har haft lejlighed til at læse det udvidede mellemlagerstudie.

Jeg byder også velkommen til Danmarks eksperter i nedgravning af atomaffald, DD, GEUS og SIS, der med hjælp fra COWI, Rambøll, DCEA mfl. har ledt os på rette vej. Som det første land i verden kan vi med deres ekspertise lave ét slutdepot til kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt affald samt højaktivt omdefineret affald og også evigt giftigt affald. Det banebrydende med dette slutdepot er, at det har en sikkerhedshorisont "fra 300 år", men det indeholder affald, der stråler i op til hundredtusinder år eller danner urandøtre til evig tid (urantailings). Vi i Danmark kan lave det uden årelang forskning på stedet som f.eks. Belgien, Frankrig, Sverige og Finland gør. Det er imponerende. Og uden den dybde som de andre lande anbefaler til deres langlivede mellemaktive og højaktive affald. Vi nøjes med cirka 30 meter. Det svarer til kælderen i et ti-etagers hus.

Jeg har lige været i Californien for at søsætte en vandalliance. Med den vil vi udvikle en eksportmodel, der i første omgang skal vise sit værd i Californien med fokus på dansk vandteknologi, men modellen kan også overvejes i andre sektorer og lande.

Jeg kender godt til kritikken fra den dansk/amerikanske forsker fysikeren Paul Gudiksen, der ikke mener, at man kan bygge et slutdepot i Danmark. Han ser forurening af drikkevand som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Gudiksen:

»Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«

Jeg citerer Gudiksen for at vise, at vi ikke har noget imod kritik i Danmark, at vi værner om ytringsfriheden. Men det er desværre ikke i vores kultur at lytte til indvendinger, så jeg afviser denne kritik i tillid til mine eksperter, der er "rigtigt" danske ved ikke at bo i udlandet.

Også velkommen til borgmestre fra Struer, Skive, Bornholm, Lolland og Kerteminde. Til borgere sammesteds fra og til repræsentanter fra miljøbevægelserne. Uden jeres medvirken i kontaktforum havde sagen ikke set godt ud, og Danmark havde risikeret en sag med EU-Kommissionen for ikke at overholde EU-direktivet af 19.7.2011 om ansvarlig håndtering af radioaktivt affald, herunder artikel 10 om borgerinddragelse. Nu kan vi sige til kommende generationer, at offentligheden i 2017 var med i slutdepotprocessen, som vi fra starten i Venstre har ønsket skulle være en åben og gennemsigtig proces. Min kollega Helge Sander appellerede allerede i 2002 til alle involverede parter om at skabe »maksimal åbenhed« omkring problematikken. Det er ikke sket, det indrømmer jeg. Ting tager tid. Der har været fortielser, fordrejninger og vrøvl. Vrøvl der har medvirket til, at journalister og borgere er blevet misinformeret. Det skal jeg beklage.

Hvad min forgænger i sundhedsministeriet ikke kunne, kan jeg. Det er en stor dag for det demokratiske Danmark og for tilliden til eksperternes viden, vurdering, forskning og faglighed, at folketingets medlemmer peger på en overordnet/generisk plan for et slutdepot for atomaffald med en sikkerhedshorisont "fra 300 år", som de tror/håber/beder til/regner med kan holde affald tilbage, der stråler i titusinder af år, ja, noget i hundredtusinder af år, så det ikke skader miljø og mennesker.

Ingen ved endnu, hvordan slutdepotet kommer til at se ud, ingen ved, hvor det skal ligge, i ler eller i granit, og ingen ved endnu med sikkerhed, hvilket affald der skal i. Og alligevel har I folketingsmedlemmer vist mig og mine embedsmænd så megen tillid, at I vælger et slutdepot. Det viser Danmark som foregangsland. Et samfund der bygger på tillid. Et samfund med sammenhængskraft.

Det eneste vi med sikkerhed if. forstudiet maj 2011 ved er, at det vil sive ind og ud i slutdepotet. Men vi ved også, at Statens Institut for Strålebeskyttelse kun godkender slutdepotet, hvis det er i orden. Så alle kan være trygge. Mht. udsivning har vi tænkt på det allerede fra starten: Alle de 6 udpegede steder indtil nu ligger nemlig, så det kan sive fra slutdepotet ud i vandet. F.eks. vil det ved Bølshavn og Rødbyhavn sive ud i Østersøen, der i forvejen er det mest radioaktive hav i verden. Hvad betyder lidt fra eller til i den sammenhæng?

GEUS: de 22 udvalgte områder til et slutdepot for radioaktivt affald

Det har været en vanskelig sag. Lampen eller mørkelygten, som nogen kalder den, har været fremme så mange gange, at den er nedslidt. Flere embedsmænd i SUM og hos DD har fået seneskedehindebetændelse af at holde på den samtidig med at de skulle skrive svar til borgerne.

Og det har været en vanskelig beslutning, fordi vi graver affaldet ned i en dybde, der ikke er tilstrækkelig. Men det er vigtigt - først og fremmest - at være ordentlig overfor Risø og omegn, for her skal ligge Europas største Cleantech Park fra Risø til Kastrup Airport. Det vil give mange arbejdspladser og sætte området på verdenskortet. Det skal vi alle bidrage til i Danmark. Det skal følelsesladede borgere i udkantsdanmark eller Anne Marie Helger med sine radioaktive kartofler i Politiken ikke ødelægge.

Ligesom vi flytter institutioner til udkantsdanmark, flytter vi affaldet dertil.

Det skaber arbejdspladser til bl.a. chauffører, der skal køre de 250 transporter med anhænger med affaldet til slutdepot. Det giver også arbejdspladser til dansk byggeri, til opbygning af infrastruktur og af slutdepot.

Desværre, og nu skal jeg være ærlig, for mørkelampen er som sagt slidt op, så vil det betyde - og nu løfter jeg sløret for, hvor affaldet skal hen - at nogle borgere i omegnen af Lysnet Bakker på sigt risikerer at måtte se sig nødsaget til at skulle flytte på grund af den forventede udsivning fra slutdepotet nævnt i forstudiet maj 2011.

Ja, for det er her i Lysnet Bakker, et af de af GEUS 22 udpegede områder (side 65), mellem Paderup og Hadsten, at slutdepotet skal ligge. Her er plastisk ler. Vi har valgt at droppe de oprindeligt 6 udpegede områder, da vi efter moden overvejelse er nået frem til, at borgerne der - efter at have levet i 5 år med truslen om et slutdepot - har for stor indsigt i emnet. Vi mener, det er bedre at begynde forfra med nogle nye uvidende borgere, vi lettere kan forme.

Beredskabstyrelsen vil sørge for teltlejre i nærområdet til de borgere, der må rejse fra Lysnet Bakker og omegn, så borgerne i resten af Danmark ikke skal konfronteres med ulykkelige borgere på flugt derfra. Det er vigtigt, at folk opholder sig i nærområderne i håbet om en dag at kunne vende hjem, ihvertfald deres efterkommere om nogle titusinder af år.

Desværre er Randers Kommunes borgmester ikke tilstede i dag, hvor jeg annoncerer denne nyhed for kommunen. Men de tidligere udpegede 5 kommuner fik også først at vide, at de var udpeget samme dag de 6 udpegede steder til slutdepoter i deres kommuner blev udpeget nemlig 4. maj 2011. Vi ønsker ikke at forskelsbehandle borgmestre.

Når vi, I, valgte mellemlageret fra, skyldes det hensynet til usikkerheden i verden, som vi gang på gang har fortalt jer om, bl.a. i Ukraine, og også at det vil kræve for mange engagerede ansatte at skulle holde øje med affaldet på et mellemlager. Så er det bedre med nedgravning, "ude af øje ude af sind". Mange af tønderne trænger også til ompakning, og det orker vi ikke, for vi har ikke anlæg til at ompakke det historiske affald, og vi har nedlagt Hot cell. Så er det lettere at grave tærede tønder ned end at skulle samarbejde med Sverige om ompakning. Vi i Danmark vil helst finde vores egen model. Vi bryder os ikke om, at svenskerne, eller andre, blander sig i vores måde at gøre tingene på.

Tæret tønde på Risø Planche 12 fra foredrag ATV Vinter 2012

I ved, at universiteterne må afskedige på grund af besparelser. Derfor vælger vi, I, et slutdepot, der kan bevogtes af bare to mand og en hund, som påpeget af Naturstyrelsens konsulent i Aalborg i august 2013. Men vi laver et spændende oplevelsescenter, omend lille. Det skal besættes med frivillig arbejdskraft, for vi må tage hensyn til det manglende skattegrundlag, når vi ikke magter at indkræve restskat og fortsat ønsker at tillade mulighed for lovligt at gå i skattely.

Om lidt vil min sekretær ringe med klokken. Op fra scenegulvet vil I se 3 modeller af slutdepotkoncepter dukke op. Jeg vil bede jer rejse jer og være stille, mens UFMs orkester spiller "Se nu stiger Solen". Tak for jeres tillid og opmærksomhed. Der er kaffe og kage i lokalet ved siden af bagefter.

SCEN. 3.

Alle rejser sig og bliver stående til tonerne fra orkestret er døet bort.