Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

onsdag den 6. april 2016

Atomaffald: Kovendingen. For godt til at være sandt?

Der er sket en glædelig kovending i sagen om det danske atomaffald på Risø med hensyn til oprettelse af

  1. et kontaktforum med deltagelse af bl.a. borgere og miljøorganisationer
  2. et panel af uvildige eksperter der vil blive stillet til rådighed for interessenter i offentligheden, herunder borgergrupper, miljøorganisationer og andre interesserede og
  3. en inddragelse af internationale eksperter i forbindelse med rådgivning af danske myndigheder i tekniske og faglige spørgsmål.
Det er svært at omstille sig efter den dårlige behandling, som borgere og 5 kommuner har været udsat for igennem 5 år, til pludselig at blive ordentligt behandlet. Inderst inde lurer frygten: hvad er strategien med den varme imødekommenhed? Indtil videre må borgeren dog vise tillid og være positiv, når det nu ansvarlige ministerium Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) sender et signal om at genskabe den tabte tillid. 

  • Fører det kun til dialog? 
  • Eller vil UFM sikre, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­nationale forpligtelser jf. artikel 10 i EU-direktivet af 19.7.2011

Baggrund

4. maj 2011 blev 6 steder i 5 kommuner udpeget til at huse et slutdepot for atomaffald. Ingen var blevet informeret i forvejen. Meningen med et slutdepot er at grave affaldet ned og håbe på, at den omkringliggende geologi, ler eller granit, holder på de radioaktive stoffer, så de ikke skader mennesker og miljø.  Slutdepotplanen er dog ikke forsvarlig if. udenlandske eksperter og borgergrupper i de udpegede områder. Sikkerhedshorisonten (fra 300 år) er ikke tilstrækkelig, da meget af affaldet har aktivitet (er langlivet) i mere end 1000 år. Den foreslåede dybde på cirka 30 meter er også uforsvarlig.
Borgergrupperne undersøgte sagen grundigt og foreslog et mellemlager som i Holland, hvor man kan holde øje med affaldet i en periode på cirka 100 år. Det vil være uigennemtænkt at grave affaldet ned, hvis forskning i den mellemliggende periode finder frem til metoder til at udskadeliggøre de langlivede dele af affaldet. Langlivet radioaktivt affald er affald, der har aktivitet i mere end 300 år op til millioner af år.

Pt. undersøger DD og GEUS med hjælp fra bl.a. 
COWI, STUDSVIK Nuclear AB  og DCEA et mellemlager yderligere, inden folketingets partier i 2017 skal vælge mellem slutdepot eller mellemlager.

De nye tiltag fra UFM


1. Et kontaktforum oprettes 

Et sådant skulle have været oprettet for flere år siden jf. Beslutningsgrundlaget 2008. Fra at have været passive tilskuere skal 3-4 borgere fra borgergrupperne nu inddrages via et kontaktforum.

Kontaktforum skal mødes fire gange i 2016, og der bliver på de to sidste møder lejlighed til at drøfte mellemlager og slutdepot, når den mellemlagerrapport, der pt. er under udarbejdelse hos Dansk Dekommmissionering og GEUS, foreligger. Sammensætning af kontaktforum kan ses her.

2. Et panel af uvildige eksperter oprettes 

"der vil blive stillet til rådighed for interessenter i offentligheden, herunder borgergrupper, miljøorganisationer og andre interesserede i sagen. 

Panelet vil kunne besvare spørgsmål og afgive vurderinger af teknisk-faglig karakter i forbindelse med sagens videre forløb. 

For at sikre størst mulig uafhængighed af sagsinteresser i panelet er det blevet besluttet at anmode Det Frie Forskningsråd om at komme med forslag til medlemmer af panelet. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge Det Frie Forsknings- råds anbefalinger ved nedsættelsen af panelet. Panelet vil blive sekretariatsbetjent af Styrelsen for Videregående Uddannelser."
 


Min kommentar: Panelet er et længe savnet ønske. Jeg håber, der i Danmark er nogle uvildige eksperter, der vil og tør informere og oplyse borgere, der henvender sig med spørgsmål.

Siden 2011 har der ikke været nogen steder en dansk borger kan gå hen og få uvildige svar. Heldigvis svarer udenlandske eksperter på atomaffaldsområdet hurtigt og yder gratis bistand. I Danmark halter det voldsomt. Selv har jeg prøvet en brevkasse på Niels Bohr Instituttet, hvor jeg spurgte til omdefineringen af de 233 kg højaktivt affald til langlivet mellemaktivt affald og bla. fik dette svar:

"Jeg kan ikke tænke mig, at Dansk Dekommissionering ville gøre noget, som videnskabeligt ikke er holdbart, og som de mener udsætter befolkningen for nogen risiko, hvad skulle deres interesse være i det?"

En anden gang måtte jeg vente i 3 måneder på et svar fra DTU Nutech. Se nedenfor pkt.1.


3) Inddragelse af internationale eksperter 

jf. svar til mig fra UFM's departementchef af 17.3.16 modtaget 22.3.16:

"Internationale eksperter vil blive inddraget i forbindelse med rådgivning af danske myndigheder i tekniske og faglige spørgsmål. Der vil især blive lagt vægt på, at de internationale eksperter tilsammen dækker erfaringer fra eksisterende eller planlagte mellemlager- eller slutdepotfaciliteter. Det overvejes desuden at inkludere repræsentanter for internationale nukleare myndigheder."


Min kommentar:

Skal inddragelsen ske i form af email-udveksling, telefonsamtaler, face-to-face møder, eller skal de internationale eksperter lave en granskningsrapport?

3 PROBLEMER DER FORTSAT EKSISTERER:

1/ Den tværministerielle arbejdsgruppe, der har været tovholder i årevis på slutdepotsagen, er endnu ikke ny-sammensat. 22.3.16 fik jeg dog dette svar:

"Sammensætningen af den tværministerielle arbejdsgruppe er klar, men vi mangler at få udpeget medlemmer fra ministerierne. Dette tager vi fat på efter påske. Ud over de hidtidige ministerier/myndigheder i arbejdsgruppen vil Finansministeriet også blive inviteret med."


2/ Hvordan sikres at EU-direktivet af 19.7.2011 bl.a. artikel 10 overholdes med hensyn til
  1. at borgerne kan få nødvendige oplysninger om affaldet og slutdepotet?
  2. at borgerne for nødvendige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen?

Artikel 10 i EU direktivet af 19.7.2011 (min fremhævning)


Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 

3/ Hvordan får folketinget et oplyst grundlag at vælge udfra i 2017?

Når folketingets partier i 2017 skal vælge mellem mellemlager og slutdepot, er slutdepotplanen generisk/overordnet. Den er bl.a. blevet kritiseret af Sverige, Polen og Tyskland i forbindelse med den lovpligtige høring (Oversigt over høringssvar se denne side). Se også kritik fra det svenske kerneaffaldsråd: Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015

Om Danmark fra side 19 - 23

"The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7"


Skrevet af Anne

Henvisninger

Mit spørgsmål lød på den udsivning, der if. forstudiet fra maj 2011 vil finde sted på et tidspunkt fra et slutdepot for radioaktivt affald.

From: Anne Albinus [mailto:]
Sent: 09 September 2013 08:31
To: Sven Poul Nielsen
Subject: Forespørg
sel_Radioaktive stoffers påvirkning på miljø

Kære Svend Poul Nielsen,

Måske du kan hjælpe med at besvare et spørgsmål vedr. det kommende danske slutdepot for radioaktivt affald.

Af forstudierrne fremgår det side 15, at der er affald med aktivitet ud over 1000 år. Imidlertid er depotets levetid min. 300 år, og der er ikke institutionel kontrol efter 30 år. 

Da ind- og udsivning ikke kan undgås, vil jeg derfor gerne vide, hvordan det radioaktive affald opfører sig i det omkringliggende miljø.

Det hævdes, at depotets sikkerhedsanalyser vil gøre depotet sikkert, ligesom geologer har fundet steder, hvor affaldet vil sive meget langsomt. 

Men hvad sker der egentlig med påvirkning af afgrøder? Det bekymrer landmænd og frugtavlere i de berørte områder.


Venlig hilsen,

Anne

Anne Albinus


Fra: Sven Poul Nielsen @dtu.dk>
Dato: 18. dec. 2013 kl. 11.02
Emne: RE: Forespørgsel_Radioaktive stoffers påvirkning på miljø
Til: Anne Albinus 

Kære Anne Albinus,

Udsivning af radioaktive stoffer fra et affaldsdepot vil afhænge af mange forhold og især forudsætte, at indpakning af affaldet ikke er intakt.  Hvis depotet ligger på jordoverfladen, kan udsivning foregå med overfladevand fra nedbør til vandløb og videre til havet.  Eventuel forurening vil da føres til havet og ikke berøre afgrøder.  Hvis depotet ligger begravet i jorden, kan udsivning ske til grundvand, som kan sprede forurening i omgivelserne, hvor brøndboringer kan bringe forureningen til jordoverfladen og spredes til afgrøder, dyr og mennesker.  Transport af radioaktive stoffer i jorden med grundvand er generelt af begrænset rækkevidde, da de fleste stoffer fæstner sig på jordpartikler og ikke kommer længere.  Dette gælder dog ikke radioaktiv brint, såkaldt tritium T, som vil være i form af vand (HTO) og følge grundvandet.  Det danske slutdepot vil næppe rumme særlig meget tritium, så risikoen herfra vil efter min mening være forsvindende.

Jeg beklager, at jeg svarer så sent.

Venlig hilsen, Sven Nielsen

Sven Poul Nielsen
Afdelingsleder
Radioøkologi
DTU Nutech

Danmarks Tekniske Universitet
http://www.dtu.dk/images/DTU_email_logo_01.gif
Center for Nukleare Teknologier





Ingen kommentarer:

Send en kommentar