Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

lørdag den 30. april 2016

Folketinget og Atomaffaldet


For tiden bliver et langtidsmellemlager for det danske radioaktive affald undersøgt af repræsentanter for Dansk Dekommissionering (DD) og GEUS. Det er planen, at denne undersøgelse skal danne grundlaget, når folketinget i begyndelsen af 2017 skal vælge mellem denne opbevaringsmulighed (hvor affaldet holdes under opsyn i ca. 100 år) og et slutdepot, hvor affaldet graves ned og derefter overlades til sig selv.


På baggrund af at det er de samme mennesker, der tidligere har talt for slutdeponering, som nu har ansvaret for undersøgelsen af mellemlageret, kan man frygte, at dette vil blive stemplet som for dyrt for staten og for usikkert for de næste generationer. Især fremhæves faren for, at et mellemlager kan blive mål for terrorhandlinger, eller at kendskabet til håndtering, og opbevaring af radioaktive stoffer vil aftage i fremtiden.


Det er vigtigt at slå fast, at også slutdeponering er en usikker opbevaringsform.

På grund af affaldets indhold af langlivede radioaktive stoffer (plutonium mm.) og af ikke-radioaktive, men meget giftige stoffer (cadmium, bl.a.) skal et slutdepot være sikret mod udsivning i helt uoverskuelige tidsrum. Slutdepot-tilhængerne har ikke kunnet give overbevisende forklaringer på, at deres viden om den fremtidige udvikling af forholdene i jordlagene omkring depotet er tilstrækkelig til at sikre dette. I stedet har de begrænset sig til at foreslå 6 lokaliteter (Hvidbjerg på Thyholm, Skive Vest, Thise i Salling, Kertinge Mark, Rødbyhavn og Østermarie), som for de flestes vedkommende ligger i landets udkant, hvor de politiske omkostninger formentlig vil være små.

Samtidig hersker der stadig betydelig usikkerhed om væsentlige punkter i slutdepot-planen. 




Præsentation fra foredrag i Akademiet for Tekniske Videnskaber vinteren 2012: Deponering af radioaktivt affald i Danmark. Risikovurdering af depotkoncepter


    • For det første er der mange slags radioaktivt og giftigt affald, som nu opbevares på Risø. Planerne er uklare med hensyn til, om 1130 tons langlivet lavaktivt affald fra uran-udvinding (tailings) skal i depotet eller ej. Det samme gælder 450 tons lavaktivt NORM-affald, som stammer fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen. 
    • For det andet er der 233 kg "særligt affald", som er rester af brændselsstave, der har siddet længe i en reaktor. Denne del af affaldet er tidligere blevet klassificeret som højaktivt, men er senere omdefineret til langlivet mellemaktivt affald ved en rent administrativ beslutning. 
    • For det tredje er der det ”historiske affald”, hvis indhold af radioaktive stoffer er mangelfuldt kendt. 
    • For det fjerde er det uklart, hvordan slutdepotet skal indrettes. Myndighederne har selv nævnt tre muligheder (Se sammendrag side 7 af forstudiet fra maj 2011). Hertil kommer usikkerhed med hensyn til, om depotet skal være reversibelt eller ej, dvs. om det skal indrettes, så man skal kunne tage affaldet op igen senere. 
    • og for det femte er der uvished om hvorlænge slutdepotet skal overvåges/monitorere jf. min korrespondance med DD nedenfor (1)
    Da slutdepot planen var til høring i 2014, var der adskillige negative kommentarer, mens ingen af svarene var positive (Høringsportalen). Ved den såkaldte Espoo-høring, som også fandt sted i 2014, blev de danske slutdepot-planer kritiseret af vores nabo-lande for at være alt for upræcise.

    Den store fejl i processen har været, at mellemlager-løsningen først på et alt for sent tidspunkt er kommet ind i overvejelserne.


    Derved er slutdepot-”løsningen” kommet til at stå som det, man havde i reserve, hvis mellemlageret glippede. Og når man tænker på, at tilhængere af slutdepotet er blevet sat til at vurdere mellemlageret, er faren for, at dette vil ske, desværre overhængende.

    Men hvis man er usikker på, hvordan radioaktivt affald skal opbevares, må en langtidsmellemlagring, hvor man holder alle muligheder åbne (også muligheden for teknologiske fremskridt), da være det rigtige.

    Godkendes slutdepot-planerne, som de ser ud nu, er det en blanko-check, og vi vil komme til at se en hel række af kortsigtede hovsa-løsninger, efterhånden som arbejdet skrider frem.

    Det kan ingen være tjent med.

    Skrevet af Anne

    Info: 

    Foto øverst : det hollandske mellemlager Covra. En ansat viser rundt.

    Henvisninger


    1/ Min korrespondance med DD marts 2015 

    Fra: (...)@dekom.dk
    Dato: 10. marts 2016 kl. 15.57
    Emne: Forespørgsel vedr. rækkefølge for placering af atomaffald i slutdepot_grafitaffald og risiko for brand_monitorering_nødplan
    Til: "Anne Albinus
    Cc: (...)@dekom.dk

    Kære Anne Albinus,

    Tak for dine spørgsmål. DD’s svar på spørgsmålene kan du finde under de enkelte spørgsmål.

    Med venlig hilsen

    (...)
    Dansk Dekommissionering
    Frederiksborgvej 399, Postboks 320,
    DK-4000 Roskilde,
    (...)
    www.dekom.dk



    SVAR INDSAT FRA DD MED BLÅT:



    From: Anne Albinus
    Sent: 4. marts 2016 06:42
    To: (...)
    Cc:

    Subject: Forespørgsel vedr. rækkefølge for placering af atomaffald i slutdepot_grafitaffald og risiko for brand_monitorering_nødplan


    Kære (...)

    Jeg tillader mig at stille DD nogle spørgsmål, selvom slutdepotplanen pt. er lagt på hylde.

    Om ca. et år skal folketingets partier jo vælge mellem mellemlager og slutdeponering af det radioaktive affald.

    1. vedr. grafitaffaldet side 13 i resumeet af forstudiet står:

    "Der bør straks udlægges fyldmateriale omkring grafitaffaldet efter placeringen i depotet for at undgå, at en evt. brand opvarmer evt. ikke udglødet grafit. Der bør ikke placeres brændbart materiale (sådanne affaldstyper, paller m.v.) i nærheden af grafit affaldet." 


    Jeg ved, at Frankrig ikke placerer deres grafitaffald sammen med deres radioaktive affald (det langlivede mellemaktive og højaktive i CIGEO-projektet). Frankrig ved endnu ikke, hvordan de skal slutdeponere grafitaffaldet. 


      
    • Hvornår bliver det endeligt bestemt, hvordan grafitaffaldet skal placeres i slutdepotet? 
    • Hvad er planen, hvis der mod forventning opstår brand i affaldsdepotet? 

    Den del af forstudierne, som DD havde ansvar for, bestod blandt andet af generiske sikkerhedsstudier. Formålet med disse var at undersøge, om det vil være muligt at etablere et slutdepot i Danmark til det danske, radioaktive affald. Forstudierne er baseret på tænkte scenarier. Hvis det politisk besluttes at gå videre ad slutdepotsporet skal der i den videre proces laves meget mere detaljerede sikkerhedsstudier af et givent depotkoncept på en given lokalitet – disse studier er en vigtig del af en samlet sikkerhedsvurdering, som skal ligge til grund for en endelig beslutning vedrørende det konkrete depot. I en sådan sikkerhedsvurdering vil håndtering af de enkelte affaldsfraktioner være et vigtigt element, ligesom der også skal laves vurdering af og beredskabsplaner for forskellige uheldshændelser, herunder brand.

    Affaldsoperatøren vil være ansvarlig for udarbejdelse af sikkerhedsanalyser og sikkerhedsvurdering, som skal godkendes af de nukleare tilsynsmyndigheder inden et slutdepot kan etableres.



    2. vedr. dilemmaet i forhold til placering af affaldet side 13:


    "Der skal for de relevante typer af særligt affald, se kapitel 9, tages højde for kritikalitet ved affaldets placering i depotet.

    De affaldstyper, det er mindst relevant evt. at genudtage6 bør ud fra dette synspunkt placeres nederst i depoterne tillige med de mest støvende affaldstyper.

    De affaldstyper, det kan være mest relevant at genudtage, kan dog samtidigt være de affaldstyper, der er mest kritiske i forhold til potentiel påvirkning af omgivelserne, hvorfor det kan være mest hensigtsmæssigt at placere dem dybest af sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor bør reversibilitetsspørgsmålet overvejes nøje, inden organiseringen af affaldets placering i depotet." 

    • Hvornår påtænker DD at uddybe reversibilitetsspørgsmålet overfor offentligheden? Det blev nævnt som vigtigt af Steen Gade (SF) under behandlingen af R4 i 2009 og fremført af borgere under høringerne i 2014, men ellers bliver det sjældent omtalt. 
    • Er et reversibelt slutdepot opgivet? 

    Såfremt det politisk besluttes at gå videre ad slutdepotsporet skal der blandt andet tages stilling til depotkoncept, herunder hvorvidt et depot skal være reversibelt eller ikke-reversibelt. Valget af depotkoncept vil også være en meget væsentlig del af sikkerhedsvurderingen.



    3. Vedr. monitoreringsprogram og tidsperspektiv
     side 13:

    "Der skal opstilles et moniteringsprogram, der overvåger depotets potentielle påvirkning af omgivelserne (grundvand, overfladevand, gasudsivning, planteoptag m.m.). Grundvandsovervågningen vil typisk omfatte 1 opstrøms og 3 nedstrøms boringer. Denne endelige udformning af programmet vil afhænge af den konkrete lokalitet og den valgte depottype." 

    • Hvorlænge skal der være monitorering af slutdepotet? 

    Arten og omfanget af moniteringen vil indgå i den samlede sikkerhedsvurdering af et slutdepot.

    4. Vedr. en situation som i ASSE II, hvor alle tønder skal tages op igen?

    • Påtænker DD at foranstalte udarbejdelse af en nødplan i tilfælde af, at alt affaldet skal tages op igen?

    Jf. svaret ovenfor vil beredskaber ved forskellige uheldshændelser være ét af de spørgsmål, som vil indgå i affaldsoperatørenssamlede sikkerhedsvurdering.


    5. Vedr. godkendelse af beholdere og containere til slutdeponering 


    Beholdere og containere hos DD er godkendt til mellemlager, og jeg har læst, at DD håber, de også godkendes til slutdepot, så der ikke skal ske ompakning.

    • Hvornår finder en vurdering af beholdere og containere sted med henblik på slutdeponering? 


    Affaldsbeholderne er en meget vigtig barriere i et slutdepot, og vurderingen af disse vil indgå i en samlet sikkerhedsvurdering af et givent depot, hvis det politisk besluttes at gå videre med slutdepot. De nuværende affaldsbeholdere er godkendt til det nuværende mellemlager. Der findes endnu ingen godkendelse for beholdere hverken til slutdepot eller langtids-mellemlager.


    Jeg er tidligere af SUM og af DD informeret om, at det er SIS' sikkerhedsanalyser, der er endeligt afgørende for, om slutdepotet kan godkendes, men jeg vil alligevel venligst bede jer om at besvare mine spørgsmål.


    CC
    chefkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen UFM
    specialkonsulent David Ulfbeck SIS
    Christine Antorini formand for uddannelses- og forskningsudvalget
    Jakob Mark og Alex Ahrendtsen medlemmer af uddannelses- og forskningsudvalget
    specialkonsulent Poul Erik Nystrup beredskabsstyrelsen




    Venlig hilsen,

    Anne Albinus

    (....)

    ......................................

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar