Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 8. april 2016

Kontaktforum: Forum for Kontakt?



Med etableringen af et kontaktforum har Ministeriet for Forskning og Uddannelse (UFM) vist, at de ønsker at inddrage borgerne i overvejelserne om, hvad der skal ske med Danmarks radioaktive affald.

Hvor positivt dette end er, er der en række spørgsmål, det er nødvendigt at få besvaret, før arbejdet i et sådant kontaktforum kan blive meningsfyldt. 



  1. Hvordan forstår UFM borgerinddragelse? Og hvordan forstår borgergrupperne det? Hvis der er væsentlige forskelle i forventningerne til, hvad kontaktforummet skal beskæftige sig med, er det nødvendigt til at diskutere disse forskelle først. Manglen på et kommissorium (1) for arbejdet i kontaktforum er måske et udtryk for, at man i UFM ikke har orket at tage dette spørgsmål op, men der er ingen vej udenom. 
  2. Det er også nødvendigt med en fælles forståelse af, hvad der er gået forud. Oprettelsen af atomforsøgsstation Risø i 1950’erne (2) indebar, at Danmark ville få radioaktivt affald, og dette affald ville blive hele samfundets problem. Vi må erkende, at vi alle har været dårligt forberedt på de problemer, denne beslutning førte med sig, og at der er sket fejl undervejs. Især var det forkert og urimeligt, at myndighederne i maj 2011 udpegede seks lokaliteter i fem kommuner (3) til at huse et dårligt gennemtænkt slutdepot for det radioaktive affald. Truslen om at få slutdepotet tvang reelt borgerne i disse kommuner til selv at finde en forsvarlig løsning på problemet. At dette lykkedes for dem, gør ikke udpegningen mindre forkert eller mindre urimelig. 
  3. Forløbet har vist, at det er nødvendigt at se kritisk på, hvordan eksperter på dette område udvælges og aflønnes. Spørgsmålet er delikat, men hvis det kun er den ene part i sagen, der har mulighed for at bestille sagkyndige vurderinger, kan det ikke undgå at skabe frustrationer hos den anden part. På langt sigt kan det næppe heller undgå at påvirke tænkningen i de firmaer og institutioner, der er afhængige af indtægterne fra sådanne rapporter. Markedsmekanismen er helt uegnet til at styre processer af denne art, hvor Adam Smiths berømte ”usynlige hånd” (4) bare bliver en hjælpende hånd til dem, der har pengene. Som minimum må der være fuldstændig gennemsigtighed: ansættelses- og samarbejdskontrakter mm. skal offentliggøres i deres helhed, og alle de eksperter, der arbejder med disse ting, skal være forpligtet til at redegøre for deres nuværende og tidligere ansættelser, tilknytning til organisationer osv. Hvis der kan rejses tvivl om uafhængigheden hos disse personer, bliver deres vurderinger jo værdiløse. 
  4. Tidsperspektivet i denne type sager er så langt (årtier, århundreder og endnu længere tidsrum), at solide erfaringer med slutdeponering af især langlivet radioaktivt affald er begrænsede (5). Det betyder også, at det næsten aldrig vil være muligt at holde dem, der tager beslutningerne, ansvarlige for eventuelle fejl. Derfor må der stilles strenge krav til argumentationen for slutdeponering af radioaktivt affald, og hvis der er den mindste tvivl, må affaldet holdes under overvågning i et mellemlager (6), indtil det kan slutdeponeres uden risiko for de omkringboende. 
  5. Kernefysik står for mange mennesker som et emne, der er både uforståeligt og uhyggeligt, og det har uden tvivl skræmt mange fra at beskæftige sig med sagen om det radioaktive affald. Men i virkeligheden er det kun nødvendigt at forstå nogle få grundlæggende ting vedrørende dette emne, og de må kunne formidles bedre, end det er sket indtil nu. Til gengæld er det vigtigt at indse, at emnet omfatter elementer fra mange forskellige vidensområder, både inden for det teknisk-naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Endelig er der det helt grundlæggende spørgsmål (7), hvor ingen videnskab kan hjælpe os: Bør vi påtvinge andre en byrde, vi selv ønsker at slippe for? 

Det radioaktive affald er et problem, der er opstået som følge af beslutninger, truffet af vores bedste- og oldeforældres generation.

Men det berettiger os ikke til at skubbe det fra os. Vi bør tværtimod bruge al vores viden og al vores omtanke for at opnå, at det ikke giver generationerne efter os større problemer end dem, vi har.

Skrevet af Jens



Henvisninger: 

  1. Mail 1.04 fra specialkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen til deltagerne i ”hilse-på”-mødet 4.4.16: ”… Der er ikke et egentligt kommissorium for arbejdet i kontaktforum, men vi forventer at kunne præcisere rammerne for arbejdet inden første møde i kontaktforum …” (Skal mødes primo maj)
  2. Se bogen: ”Til Samfundets Tarv – Forskningscenter Risøs Historie” af Henry Nielsen (red.), Keld Nielsen, Flemming Petersen og Hans Siggaard Jensen. Forskningscenter Risø 1998 
  3. De fem kommuner er (med lokaliteterne i parentes): Struer Kommune (Thyholm), Skive Kommune (Skive Vest og Thise), Kerteminde Kommune (Kertinge Mark), Lolland Kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie)
  4. Adam Smith: ”An inquiry into the nature and causes of the wealth of nations” 1776 
  5. Se Annes hjemmeside.
  6. Se hjemmesiden fra det hollandske mellemlager COVRA, Annes hjemmeside om COVRA og kommentar i Atom Posten Besøg på COVRA Hollands Mellemlager for Atomaffald (01.10.13) 
  7. Se rapport om atomaffaldssagen i etisk perspektiv, Niels Hooge mfl. NOAHs forlag, 2014.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar