Atomaffald: En Tur på Glidebanen

Inden Folketinget i 2017 skal vælge mellem mellemlager og slutdepot, skal de naturligvis kende til:

• hvad affaldet er sammensat af 
• hvordan det påtænkte mellemlager eller slutdepot teknisk detaljeret skal indrettes samt
• de miljømæssige konsekvenser ved mellemlager og slutdepot under normale forhold og ved lidet sandsynlige hændelser, men med store konsekvenser (worst case scenarios)

Det bliver svært at give Folketinget pålidelige svar på disse spørgsmål, når man ser den glidebane de 233 kg særligt affald på Risø har været ude på. Det skal vi se på i dette blogindlæg.

Det særlige affald er brugte brændselsstave, der har været brugt til forsøg med meget høj udbrænding.

Igen og igen hævder bl.a. Dansk Dekommissionering (DD), at der ikke er højradioaktivt affald i Danmark.

I Dagbladet Roskilde Tidende kunne man 3.6.2003 f.eks. læse, at 250 kilo højradioaktivt affald var strandet i Danmark (min fremhævning):

"250 kilo højradioaktivt materiale, der er bestrålet forsøgsbrændsel fra Forskningscenter Risøs atomanlæg, kan blive et problem for Danmark. Hidtil har man haft en aftale med USA om at kunne returnere højradioaktivt materiale, men fordi de tilbageværende 250 kilo affald primært er produceret i Danmark, vil USA ikke tage imod det. Direktør Knud Larsen fra Dansk Dekommissionering, der har til opgave at forestå oprydningen efter atomanlægget på Risø, advarer mod, at man vælger at opbevare det højradioaktive affald i Danmark. I forvejen skal der findes plads til et depot til opbevaring af 10.000 tons radioaktivt materiale, der er mindre skadeligt." 

I Urban kunne man 3.6.2003 læse:

"Det kan blive svært at komme af med 250 kilo højradioaktivt materiale fra Forskningscenter Risøs nedlagte atomreaktor. USA har hidtil været aftager af det højradioaktive materiale fra Risø, men kun fordi der var tale om brændselsmateriale, der blev sendt retur. Størsteparten af de tilbageblevne 250 kilo er imidlertid fabrikeret i Danmark, og USA ønsker derfor ikke at tage imod det.- Vi kan jo ikke sparke døren ind hos amerikanerne og aflevere skidtet. Andre lande har samme problem. Vi forsøger at genforhandle aftalen med USA, men intet er sikkert, udtaler Knud Larsen, der er direktør i Dansk Dekommissionering, som har til opgave at rydde op efter atomanlægget på Risø. Medlem af Folketinget Anne Grethe Holmsgaard (SF) mener, at Danmark bør forsøge at finde en løsning i samarbejde med andre europæiske lande, der har samme problem. Alternativt må affaldet deponeres i Danmark, mener hun. Den løsning er Knud Larsen dog ikke begejstret for. I forvejen skal der findes deponeringsmuligheder til 10 ton lav- og mellemradioaktivt materiale i Danmark, hvilket sikkert vil give anledning til diskussion."

Min rettelse: de "10 ton" skal være "10.000 ton".

I artiklen "A kraft flop efterlod højradioaktivt affald" af journalist David Rehling, Information 19.2.2001 omtaler Rehling et NOTAT 2.2.2001 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, hvori der bl.a. står:

“Der er dog f.eks. i elementerne, der blev bestrålet i Kahl-reaktoren anvendt naturlig uran købt i England. Nogen formel forpligtelse til, at leverandøren af uranet skulle tage det bestrålede og mere eller mindre udbrændte materiale tilbage foreligger ikke og blev ikke diskuteret på den tid eksperimenterne fandt sted, idet de stadig forventedes, at Danmark på et tidspunkt skulle have A-kraftværker, og derfor også ville skulle have eget slutdepot til højaktivt affald."

Daværende ansvarlig minister for atomaffaldet Helge Sander svarede følgende på Spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 stillet af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi den 23. januar 2003 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (B 48 - bilag 3)

"Udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget i forhold til depotprocessen, jf. besvarelsen af spm. 1, vil også omfatte en udredning af, hvilke affaldstyper der kan anbringes i hvilke depoter. Med forbehold for den nærmere klarlæggelse deraf kan jeg dog oplyse, at meget tyder på, at en mindre mængde affald, der traditionelt beskrives som højaktivt, men hvor problemet mere er et betydeligt indhold af langlivede isotoper, næppe vil kunne anbringes i et depot konstrueret med henblik på det øvrige affald."

I dag er 233 kg særligt affald, der i 2001 og 2003 var "højradioaktivt" og "et problem", omdefineret til "langlivet mellemradioaktivt" affald.

Det er uklart på hvilken dato omdefineringen har fundet sted.

Omdefineringen er blevet kritiseret af direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning Johan Swahn. En kritik der er blevet tilbagevist af DD med et NOTAT 12.11.2013 og af SIS med en kommentar  26.11.2013. Men Notatet og kommentaren er ikke oplysende nok om de 233 kg særligt affald.

DD og SIS må i stedet beskrive, hvordan det bestrålede brændsel fordeler sig i udbrænding. Nu angiver de bare intervaller. Man kan gætte på, at problemet er, at det meste affald ligger ved den øvre grænsen, for ellers havde de vel offentliggjort denne information?

Ligegyldigt hvad man kalder de 233 kg særligt affald, vil de i f.eks. Sverige aldrig kunne slutdeponeres i det svenske slutdepot SFR til kortlivet lav- og mellemaktivt affald, men skal i det kommende dybe geologiske slutdepot for brugt brændsel, der pt. ansøges om.

Det historiske affald på Risø, dvs. tønder med ukendt indhold, vil i Sverige heller ikke kunne komme i slutdepotet til kortlivet affald SFR. Historisk affald skal i et påtænkt slutdepot til langlivet affald SFL.

T.o. vil Frankrig ikke engang slutdeponere deres grafitaffald, som der også findes på Risø, i deres kommende dybe geologiske slutdepot.

Hvis omdefineringen er sket med det ene formål at slutdeponere de 233 kg særligt affald i samme slutdepot som resten af det radioaktive affald, vil det være et groft brud på håndtering af farligt affald.

I flere år har Danmark forsøgt at eksportere de 233 kg særligt affald.

24.6.2012 svarede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse mig på min henvendelse om de 233 kg. De skrev bl.a.

"Det er ikke regeringens hensigt og forventning, at 233 kg særligt langlivet affald skal deponeres i Danmark. Disse 233 kg udgør en særlig problemstilling i forhold til det øvrige lav- og mellemaktive affald, idet den relativt store mængde af langlivede isotoper i denne del af affaldet betyder, at der skal stilles særlige krav til slutdeponering heraf. Samtidig er der tale om en meget lille mængde affald set i forhold til lande, hvor man benytter kernekraft.

Regeringen har arbejdet og arbejder fortsat til forskellig side på at finde en international løsning vedrørende denne del af affaldet.

Jeg synes også, at der er grund til at pointere, at i forhold til lande med kernekraft, vil der blive tale om et overordentligt lille affaldsdepot, hvor der alene vil blive deponeret lav- og mellemaktivt affald, hvoraf hovedparten er lavaktivt." Citat slut.

Min kommentar:

Bemærk det til lejligheden hjemmelavede udtryk "særligt langlivet affald" i første linje.

Det "særlige affald" er "langlivet affald", der er højaktivt, eller som DD og myndighederne nu omtaler det langlivet mellemaktivt.

Da eksportforsøg af de 233 kg særligt affald til dato ikke er lykkedes (der findes endnu ingen slutdepoter i verden til brugt brændsel), må de politikere, der skal vælge mellem slutdepot og mellemlager i 2017, være ekstra på vagt. Inden de vælger, bør de kræve at kende til affaldets indhold og se en detaljeret teknisk plan for et slutdepot jf. udtalelse fra den svenske strålesikkerhedsmyndighed SSM refereret i en Rapport fra det svenske kerneaffaldsråd 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 pp. 19-23:

"The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website."

Skrevet af Anne

Atomaffald: Hvornår stopper Farcen om de 233 Kilo særligt Affald? Atom Posten 14.11.2014

Hvad gør Sverige? Hvad gør Danmark? Atom Posten 23.6.2014 

Eventyret om den lille Brændselsstav 8.5.14 

Mundkurve og Atomaffald

Afdækningen af forskernes og universitetsledelsens roller ved tilblivelsen af landbrugspakken (1) har kastet et grelt lys over samspillet mellem det politiske system og universitetsverdenen.

De forskere, der rådgav ministeriet, fik forbud mod at udtale sig offentligt om sagen og måtte se passivt til, mens deres resultater blev gengivet i forvrænget form. Som om det ikke var slemt nok, blev de også tvunget til at tie med, at de skulle tie.

Denne dobbelte mundkurv, som blev accepteret af ledelsen for Aarhus Universitet, var et krav fra politisk side.

Det er skandaløst og vidner om, at regeringen har været desperat for at få sin landbrugspakke vedtaget, og at ledelsen på AU har været desperat for at gøre regeringen tilpas.

Afsløringen tvinger nu borgerlige vælgere til at overveje, om det er den form for regeringsledelse, de ønsker. I rød blok kan man nøjes med at sende Mogens Lykketoft en venlig tanke.

Men man skal være forsigtig med at tro, at det er slut med den slags mundkurve fra nu af.

Det er afsløringen, ikke fremgangsmåden, der har været et problem for regeringen. I de fleste sager er det usandsynligt, at medierne vil bruge lige så mange resurser på kulegravning, som de brugte på landbrugspakken, så her er der stadig frit slag.

I tillid til, at det næppe bliver opdaget, kan et ministerium stadig finde et universitet, hvor forskerne bliver tvunget til at holde mund, og hvor ledelsen er parat til at se den anden vej, mens det, der engang var videnskabelige resultater, bliver tilpasset den politiske virkelighed.

Det bliver sikkert gjort mere elegant i fremtiden, men for de involverede og for offentligheden vil det næppe gøre den store forskel.

Sagen om det radioaktive affald hører til i den kategori af sager, der ikke har den store offentlige opmærksomhed, selvom der er vigtige principper på spil. Der er og har længe været gode grunde til at grave i den, og på Annes hjemmeside (2) kan enhver journalist finde et stort materiale, klar til brug.

Det er bare ikke sket. Og når et dagblad en enkelt gang lader en journalist deltage i en arrangeret tur til et slutdepot for radioaktivt affald i udlandet (3), bliver der ikke trukket tråde tilbage til situationen her i landet, selvom de danske slutdepot-planer er ren discount, som er blevet kritiseret sønder og sammen af udenlandske sagkyndige (4). Det er tydeligt, at der mangler vilje til at undersøge denne sag nærmere.

Så når det drejer sig om radioaktivt affald, er der al mulig grund til at være på vagt over det, der udgives for forskningsbaseret rådgivning. 

Det er nødvendigt at spørge:

• Hvilke betingelser – skriftlige såvel som mundtlige – har den rekvirerende myndighed stillet? 
• Hvordan er de forskere, der skal udføre opgaven, udvalgt? 
• Bliver det muligt for offentligheden at se, hvor de udvalgte forskere tidligere har arbejdet? 
• Må de udvalgte forskere diskutere deres rapporter offentligt, og vil de svare på kritik? 

Nogle vil se disse og lignende spørgsmål som mistænkeliggørelse af hæderlige mennesker, der bare passer deres job. Men forskerne er blevet brikker i et magtspil, og universitetsledelsen har tilsyneladende intet gjort for at beskytte dem.

Det grundlæggende problem er en regering, der ikke bare tillader forurening af vandmiljøet, men også af forskningsmiljøet.

Skrevet af Jens


Henvisninger:

1. Forskerforum (07.04.16) og leder i Information (11.04.16) 
2. Atomaffaldklarhed.dk 
3. Artikel i Politiken 14.2.16
4. Se kommentarer i Atom Posten (19.07.14), (30.01.15) og (06.03.15)
5. Opdatering 19.4.16: Leder i Information: Ufri forskning af David Rehling

Atomaffald: En Tragikomedie Sidste Akt

"Atomaffald med Lampe"

Tragikomedie i 5 Akter

Frit efter Ludvig Holbergs "Melampe"

Første-opførelse af 5. AKT i Hofteatret 

Onsdagen 1. Februari 2017

Hendes kongelige majestæts ACTEURS

Ministeren

Fhv. Ministre

Embedsmænd i UFM

Fhv. embedsmænd i SUM

DD

GEUS

SIS

2 Mand og En Hund
Ordførere

STATISTER

Borgergrupper

Borgmestre

Miljøorganisationer

Sufflør: Mr. X

Opførelsen er ikke det sædvanlige sted i Ministerierne, men på Hofteatret

Femte Akt af "Atomaffald med Lampe"

SCEN. 1.

1. BORGER

Åh, Åh! det gode varer ikke længe. Nu får vi Ufred igen.


2. BORGER

Men hvor af ved du, at vi får Ufred?

1. BORGER

Vi får ikke, men vi har den alt, thi Trommen går og heele Byen er i Alarm. Mellemlageret er droppet.


2. BORGER

Det er bedst, vi går til Side; thi Ministeren kommer.

SCEN.  2.

MINISTEREN

Kære Alle

Det er en stor glæde at byde jer velkommen her i Hofteatret. Først velkommen og tak til Folketingets partier, der har vist mig og mine embedsmænd i Uddannelses- og Forskningsministeriet stor tillid. I har nemlig peget på et slutdepot til Danmarks radioaktive affald, efter I har haft lejlighed til at læse det udvidede mellemlagerstudie.

Jeg byder også velkommen til Danmarks eksperter i nedgravning af atomaffald, DD, GEUS og SIS, der med hjælp fra COWI, Rambøll, DCEA mfl. har ledt os på rette vej. Som det første land i verden kan vi med deres ekspertise lave ét slutdepot til kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt affald samt højaktivt omdefineret affald og også evigt giftigt affald. Det banebrydende med dette slutdepot er, at det har en sikkerhedshorisont "fra 300 år", men det indeholder affald, der stråler i op til hundredtusinder år eller danner urandøtre til evig tid (urantailings). Vi i Danmark kan lave det uden årelang forskning på stedet som f.eks. Belgien, Frankrig, Sverige og Finland gør. Det er imponerende. Og uden den dybde som de andre lande anbefaler til deres langlivede mellemaktive og højaktive affald. Vi nøjes med cirka 30 meter. Det svarer til kælderen i et ti-etagers hus.

Jeg har lige været i Californien for at søsætte en vandalliance. Med den vil vi udvikle en eksportmodel, der i første omgang skal vise sit værd i Californien med fokus på dansk vandteknologi, men modellen kan også overvejes i andre sektorer og lande.

Jeg kender godt til kritikken fra den dansk/amerikanske forsker fysikeren Paul Gudiksen, der ikke mener, at man kan bygge et slutdepot i Danmark. Han ser forurening af drikkevand som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Gudiksen: 

»Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«

Jeg citerer Gudiksen for at vise, at vi ikke har noget imod kritik i Danmark, at vi værner om ytringsfriheden. Men det er desværre ikke i vores kultur at lytte til indvendinger, så jeg afviser denne kritik i tillid til mine eksperter, der er "rigtigt" danske ved ikke at bo i udlandet.

Også velkommen til borgmestre fra Struer, Skive, Bornholm, Lolland og Kerteminde. Til borgere sammesteds fra og til repræsentanter fra miljøbevægelserne. Uden jeres medvirken i kontaktforum havde sagen ikke set godt ud, og Danmark havde risikeret en sag med EU-Kommissionen for ikke at overholde EU-direktivet af 19.7.2011 om ansvarlig håndtering af radioaktivt affald, herunder artikel 10 om borgerinddragelse. Nu kan vi sige til kommende generationer, at offentligheden i 2017 var med i slutdepotprocessen, som vi fra starten i Venstre har ønsket skulle være en åben og gennemsigtig proces. Min kollega Helge Sander appellerede allerede i 2002 til alle involverede parter om at skabe »maksimal åbenhed« omkring problematikken. Det er ikke sket, det indrømmer jeg. Ting tager tid. Der har været fortielser, fordrejninger og vrøvl. Vrøvl der har medvirket til, at journalister og borgere er blevet misinformeret. Det skal jeg beklage.

Hvad min forgænger i sundhedsministeriet ikke kunne, kan jeg. Det er en stor dag for det demokratiske Danmark og for tilliden til eksperternes viden, vurdering, forskning og faglighed, at folketingets medlemmer peger på en overordnet/generisk plan for et slutdepot for atomaffald med en sikkerhedshorisont "fra 300 år", som de tror/håber/beder til/regner med kan holde affald tilbage, der stråler i titusinder af år, ja, noget i hundredtusinder af år, så det ikke skader miljø og mennesker.

Ingen ved endnu, hvordan slutdepotet kommer til at se ud, ingen ved, hvor det skal ligge, i ler eller i granit, og ingen ved endnu med sikkerhed, hvilket affald der skal i. Og alligevel har I folketingsmedlemmer vist mig og mine embedsmænd så megen tillid, at I vælger et slutdepot. Det viser Danmark som foregangsland. Et samfund der bygger på tillid. Et samfund med sammenhængskraft.

Det eneste vi med sikkerhed if. forstudiet maj 2011 ved er, at det vil sive ind og ud i slutdepotet. Men vi ved også, at Statens Institut for Strålebeskyttelse kun godkender slutdepotet, hvis det er i orden. Så alle kan være trygge. Mht. udsivning har vi tænkt på det allerede fra starten: Alle de 6 udpegede steder indtil nu ligger nemlig, så det kan sive fra slutdepotet ud i vandet. F.eks. vil det ved Bølshavn og Rødbyhavn sive ud i Østersøen, der i forvejen er det mest radioaktive hav i verden. Hvad betyder lidt fra eller til i den sammenhæng?

GEUS: de 22 udvalgte områder til et slutdepot for radioaktivt affald

Det har været en vanskelig sag. Lampen eller mørkelygten, som nogen kalder den, har været fremme så mange gange, at den er nedslidt. Flere embedsmænd i SUM og hos DD har fået seneskedehindebetændelse af at holde på den samtidig med at de skulle skrive svar til borgerne.

Og det har været en vanskelig beslutning, fordi vi graver affaldet ned i en dybde, der ikke er tilstrækkelig. Men det er vigtigt - først og fremmest - at være ordentlig overfor Risø og omegn, for her skal ligge Europas største Cleantech Park fra Risø til Kastrup Airport. Det vil give mange arbejdspladser og sætte området på verdenskortet. Det skal vi alle bidrage til i Danmark. Det skal følelsesladede borgere i udkantsdanmark eller Anne Marie Helger med sine radioaktive kartofler i Politiken ikke ødelægge.

Ligesom vi flytter institutioner til udkantsdanmark, flytter vi affaldet dertil. 

Det skaber arbejdspladser til bl.a. chauffører, der skal køre de 250 transporter med  anhænger med affaldet til slutdepot. Det giver også arbejdspladser til dansk byggeri, til opbygning af infrastruktur og af slutdepot.

Desværre, og nu skal jeg være ærlig, for mørkelampen er som sagt slidt op, så vil det betyde - og nu løfter jeg sløret for, hvor affaldet skal hen - at nogle borgere i omegnen af Lysnet Bakker på sigt risikerer at måtte se sig nødsaget til at skulle flytte på grund af den forventede udsivning fra slutdepotet nævnt i forstudiet maj 2011.

Ja, for det er her i Lysnet Bakker, et af de af GEUS 22 udpegede områder (side 65), mellem Paderup og Hadsten, at slutdepotet skal ligge. Her er plastisk ler. Vi har valgt at droppe de oprindeligt 6 udpegede områder, da vi efter moden overvejelse er nået frem til, at borgerne der - efter at have levet i 5 år med truslen om et slutdepot - har for stor indsigt i emnet. Vi mener, det er bedre at begynde forfra med nogle nye uvidende borgere, vi lettere kan forme.

Beredskabstyrelsen vil sørge for teltlejre i nærområdet til de borgere, der må rejse fra Lysnet Bakker og omegn, så borgerne i resten af Danmark ikke skal konfronteres med ulykkelige borgere på flugt derfra. Det er vigtigt, at folk opholder sig i nærområderne i håbet om en dag at kunne vende hjem, ihvertfald deres efterkommere om nogle titusinder af år.

Desværre er Randers Kommunes borgmester ikke tilstede i dag, hvor jeg annoncerer denne nyhed for kommunen. Men de tidligere udpegede 5 kommuner fik også først at vide, at de var udpeget samme dag de 6 udpegede steder til slutdepoter i deres kommuner blev udpeget nemlig 4. maj 2011. Vi ønsker ikke at forskelsbehandle borgmestre.

Når vi, I, valgte mellemlageret fra, skyldes det hensynet til usikkerheden i verden, som vi gang på gang har fortalt jer om, bl.a. i Ukraine, og også at det vil kræve for mange engagerede ansatte at skulle holde øje med affaldet på et mellemlager. Så er det bedre med nedgravning, "ude af øje ude af sind". Mange af tønderne trænger også til ompakning, og det orker vi ikke, for vi har ikke anlæg til at ompakke det historiske affald, og vi har nedlagt Hot cell. Så er det lettere at grave tærede tønder ned end at skulle samarbejde med Sverige om ompakning. Vi i Danmark vil helst finde vores egen model. Vi bryder os ikke om, at svenskerne, eller andre, blander sig i vores måde at gøre tingene på.

Tæret tønde på Risø Planche 12 fra foredrag ATV Vinter 2012

I ved, at universiteterne må afskedige på grund af besparelser. Derfor vælger vi, I, et slutdepot, der kan bevogtes af bare to mand og en hund, som påpeget af Naturstyrelsens konsulent i Aalborg i august 2013. Men vi laver et spændende oplevelsescenter, omend lille. Det skal besættes med frivillig arbejdskraft, for vi må tage hensyn til det manglende skattegrundlag, når vi ikke magter at indkræve restskat og fortsat ønsker at tillade mulighed for lovligt at gå i skattely.


Om lidt vil min sekretær ringe med klokken. Op fra scenegulvet vil I se 3 modeller af slutdepotkoncepter dukke op. Jeg vil bede jer rejse jer og være stille, mens UFMs orkester spiller "Se nu stiger Solen". Tak for jeres tillid og opmærksomhed. Der er kaffe og kage i lokalet ved siden af bagefter.

SCEN. 3.

Alle rejser sig og bliver stående til tonerne fra orkestret er døet bort.

Illustration side 7 i Foredrag ATV Vinter 2012

TÆPPE

Skrevet af Anne

Atomaffald: Hvad man kan hitte på. Et eventyr

Andre eventyr om affaldet på Risø

Atomaffald: Mens vi venter på Slutdepotet - en Monolog af Clara Cæsium

Atomaffald og Stiløvelser

Atomaffald: 13. Maj 2150 Radioaktivt Affald siver fra Slutdepot på Kertinge Mark - skrevet af Petra Albinus Atom Posten

...........................

Derfor skal atomskrottet væk fra Risø

Kontaktforum: Forum for Kontakt?

Med etableringen af et kontaktforum har Ministeriet for Forskning og Uddannelse (UFM) vist, at de ønsker at inddrage borgerne i overvejelserne om, hvad der skal ske med Danmarks radioaktive affald.

Hvor positivt dette end er, er der en række spørgsmål, det er nødvendigt at få besvaret, før arbejdet i et sådant kontaktforum kan blive meningsfyldt. 

1. Hvordan forstår UFM borgerinddragelse? Og hvordan forstår borgergrupperne det? Hvis der er væsentlige forskelle i forventningerne til, hvad kontaktforummet skal beskæftige sig med, er det nødvendigt til at diskutere disse forskelle først. Manglen på et kommissorium (1) for arbejdet i kontaktforum er måske et udtryk for, at man i UFM ikke har orket at tage dette spørgsmål op, men der er ingen vej udenom. 
2. Det er også nødvendigt med en fælles forståelse af, hvad der er gået forud. Oprettelsen af atomforsøgsstation Risø i 1950’erne (2) indebar, at Danmark ville få radioaktivt affald, og dette affald ville blive hele samfundets problem. Vi må erkende, at vi alle har været dårligt forberedt på de problemer, denne beslutning førte med sig, og at der er sket fejl undervejs. Især var det forkert og urimeligt, at myndighederne i maj 2011 udpegede seks lokaliteter i fem kommuner (3) til at huse et dårligt gennemtænkt slutdepot for det radioaktive affald. Truslen om at få slutdepotet tvang reelt borgerne i disse kommuner til selv at finde en forsvarlig løsning på problemet. At dette lykkedes for dem, gør ikke udpegningen mindre forkert eller mindre urimelig. 
3. Forløbet har vist, at det er nødvendigt at se kritisk på, hvordan eksperter på dette område udvælges og aflønnes. Spørgsmålet er delikat, men hvis det kun er den ene part i sagen, der har mulighed for at bestille sagkyndige vurderinger, kan det ikke undgå at skabe frustrationer hos den anden part. På langt sigt kan det næppe heller undgå at påvirke tænkningen i de firmaer og institutioner, der er afhængige af indtægterne fra sådanne rapporter. Markedsmekanismen er helt uegnet til at styre processer af denne art, hvor Adam Smiths berømte ”usynlige hånd” (4) bare bliver en hjælpende hånd til dem, der har pengene. Som minimum må der være fuldstændig gennemsigtighed: ansættelses- og samarbejdskontrakter mm. skal offentliggøres i deres helhed, og alle de eksperter, der arbejder med disse ting, skal være forpligtet til at redegøre for deres nuværende og tidligere ansættelser, tilknytning til organisationer osv. Hvis der kan rejses tvivl om uafhængigheden hos disse personer, bliver deres vurderinger jo værdiløse. 
4. Tidsperspektivet i denne type sager er så langt (årtier, århundreder og endnu længere tidsrum), at solide erfaringer med slutdeponering af især langlivet radioaktivt affald er begrænsede (5). Det betyder også, at det næsten aldrig vil være muligt at holde dem, der tager beslutningerne, ansvarlige for eventuelle fejl. Derfor må der stilles strenge krav til argumentationen for slutdeponering af radioaktivt affald, og hvis der er den mindste tvivl, må affaldet holdes under overvågning i et mellemlager (6), indtil det kan slutdeponeres uden risiko for de omkringboende. 
5. Kernefysik står for mange mennesker som et emne, der er både uforståeligt og uhyggeligt, og det har uden tvivl skræmt mange fra at beskæftige sig med sagen om det radioaktive affald. Men i virkeligheden er det kun nødvendigt at forstå nogle få grundlæggende ting vedrørende dette emne, og de må kunne formidles bedre, end det er sket indtil nu. Til gengæld er det vigtigt at indse, at emnet omfatter elementer fra mange forskellige vidensområder, både inden for det teknisk-naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Endelig er der det helt grundlæggende spørgsmål (7), hvor ingen videnskab kan hjælpe os: Bør vi påtvinge andre en byrde, vi selv ønsker at slippe for? 

Det radioaktive affald er et problem, der er opstået som følge af beslutninger, truffet af vores bedste- og oldeforældres generation.

Men det berettiger os ikke til at skubbe det fra os. Vi bør tværtimod bruge al vores viden og al vores omtanke for at opnå, at det ikke giver generationerne efter os større problemer end dem, vi har.

Skrevet af Jens


Henvisninger: 

Ministeriet for Forskning og Uddannelses hjemmeside.

1. Mail 1.04 fra specialkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen til deltagerne i ”hilse-på”-mødet 4.4.16: ”… Der er ikke et egentligt kommissorium for arbejdet i kontaktforum, men vi forventer at kunne præcisere rammerne for arbejdet inden første møde i kontaktforum …” (Skal mødes primo maj)
2. Se bogen: ”Til Samfundets Tarv – Forskningscenter Risøs Historie” af Henry Nielsen (red.), Keld Nielsen, Flemming Petersen og Hans Siggaard Jensen. Forskningscenter Risø 1998 
3. De fem kommuner er (med lokaliteterne i parentes): Struer Kommune (Thyholm), Skive Kommune (Skive Vest og Thise), Kerteminde Kommune (Kertinge Mark), Lolland Kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie)
4. Adam Smith: ”An inquiry into the nature and causes of the wealth of nations” 1776 
5. Se Annes hjemmeside.
6. Se hjemmesiden fra det hollandske mellemlager COVRA, Annes hjemmeside om COVRA og kommentar i Atom Posten Besøg på COVRA Hollands Mellemlager for Atomaffald (01.10.13) 
7. Se rapport om atomaffaldssagen i etisk perspektiv, Niels Hooge mfl. NOAHs forlag, 2014.

Atomaffald: Kovendingen. For godt til at være sandt?

Der er sket en glædelig kovending i sagen om det danske atomaffald på Risø med hensyn til oprettelse af

1. et kontaktforum med deltagelse af bl.a. borgere og miljøorganisationer
2. et panel af uvildige eksperter der vil blive stillet til rådighed for interessenter i offentligheden, herunder borgergrupper, miljøorganisationer og andre interesserede og
3. en inddragelse af internationale eksperter i forbindelse med rådgivning af danske myndigheder i tekniske og faglige spørgsmål.

Det er svært at omstille sig efter den dårlige behandling, som borgere og 5 kommuner har været udsat for igennem 5 år, til pludselig at blive ordentligt behandlet. Inderst inde lurer frygten: hvad er strategien med den varme imødekommenhed? Indtil videre må borgeren dog vise tillid og være positiv, når det nu ansvarlige ministerium Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) sender et signal om at genskabe den tabte tillid. 

• Fører det kun til dialog? 
• Eller vil UFM sikre, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­nationale forpligtelser jf. artikel 10 i EU-direktivet af 19.7.2011? 

Baggrund

4. maj 2011 blev 6 steder i 5 kommuner udpeget til at huse et slutdepot for atomaffald. Ingen var blevet informeret i forvejen. Meningen med et slutdepot er at grave affaldet ned og håbe på, at den omkringliggende geologi, ler eller granit, holder på de radioaktive stoffer, så de ikke skader mennesker og miljø.  Slutdepotplanen er dog ikke forsvarlig if. udenlandske eksperter og borgergrupper i de udpegede områder. Sikkerhedshorisonten (fra 300 år) er ikke tilstrækkelig, da meget af affaldet har aktivitet (er langlivet) i mere end 1000 år. Den foreslåede dybde på cirka 30 meter er også uforsvarlig.

Borgergrupperne undersøgte sagen grundigt og foreslog et mellemlager som i Holland, hvor man kan holde øje med affaldet i en periode på cirka 100 år. Det vil være uigennemtænkt at grave affaldet ned, hvis forskning i den mellemliggende periode finder frem til metoder til at udskadeliggøre de langlivede dele af affaldet. Langlivet radioaktivt affald er affald, der har aktivitet i mere end 300 år op til millioner af år.

Pt. undersøger DD og GEUS med hjælp fra bl.a. COWI, STUDSVIK Nuclear AB  og DCEA et mellemlager yderligere, inden folketingets partier i 2017 skal vælge mellem slutdepot eller mellemlager.

De nye tiltag fra UFM

1. Et kontaktforum oprettes 

Et sådant skulle have været oprettet for flere år siden jf. Beslutningsgrundlaget 2008. Fra at have været passive tilskuere skal 3-4 borgere fra borgergrupperne nu inddrages via et kontaktforum.

Kontaktforum skal mødes fire gange i 2016, og der bliver på de to sidste møder lejlighed til at drøfte mellemlager og slutdepot, når den mellemlagerrapport, der pt. er under udarbejdelse hos Dansk Dekommmissionering og GEUS, foreligger. Sammensætning af kontaktforum kan ses her.

2. Et panel af uvildige eksperter oprettes 

"der vil blive stillet til rådighed for interessenter i offentligheden, herunder borgergrupper, miljøorganisationer og andre interesserede i sagen. 

Panelet vil kunne besvare spørgsmål og afgive vurderinger af teknisk-faglig karakter i forbindelse med sagens videre forløb. 

For at sikre størst mulig uafhængighed af sagsinteresser i panelet er det blevet besluttet at anmode Det Frie Forskningsråd om at komme med forslag til medlemmer af panelet. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge Det Frie Forsknings- råds anbefalinger ved nedsættelsen af panelet. Panelet vil blive sekretariatsbetjent af Styrelsen for Videregående Uddannelser."  

Jf. svar til mig der kan downloades her.

Min kommentar: Panelet er et længe savnet ønske. Jeg håber, der i Danmark er nogle uvildige eksperter, der vil og tør informere og oplyse borgere, der henvender sig med spørgsmål.

Siden 2011 har der ikke været nogen steder en dansk borger kan gå hen og få uvildige svar. Heldigvis svarer udenlandske eksperter på atomaffaldsområdet hurtigt og yder gratis bistand. I Danmark halter det voldsomt. Selv har jeg prøvet en brevkasse på Niels Bohr Instituttet, hvor jeg spurgte til omdefineringen af de 233 kg højaktivt affald til langlivet mellemaktivt affald og bla. fik dette svar:

"Jeg kan ikke tænke mig, at Dansk Dekommissionering ville gøre noget, som videnskabeligt ikke er holdbart, og som de mener udsætter befolkningen for nogen risiko, hvad skulle deres interesse være i det?"

En anden gang måtte jeg vente i 3 måneder på et svar fra DTU Nutech. Se nedenfor pkt.1.

3) Inddragelse af internationale eksperter 

jf. svar til mig fra UFM's departementchef af 17.3.16 modtaget 22.3.16:

"Internationale eksperter vil blive inddraget i forbindelse med rådgivning af danske myndigheder i tekniske og faglige spørgsmål. Der vil især blive lagt vægt på, at de internationale eksperter tilsammen dækker erfaringer fra eksisterende eller planlagte mellemlager- eller slutdepotfaciliteter. Det overvejes desuden at inkludere repræsentanter for internationale nukleare myndigheder."

Min kommentar:

Skal inddragelsen ske i form af email-udveksling, telefonsamtaler, face-to-face møder, eller skal de internationale eksperter lave en granskningsrapport?

3 PROBLEMER DER FORTSAT EKSISTERER:

1/ Den tværministerielle arbejdsgruppe, der har været tovholder i årevis på slutdepotsagen, er endnu ikke ny-sammensat. 22.3.16 fik jeg dog dette svar:

"Sammensætningen af den tværministerielle arbejdsgruppe er klar, men vi mangler at få udpeget medlemmer fra ministerierne. Dette tager vi fat på efter påske. Ud over de hidtidige ministerier/myndigheder i arbejdsgruppen vil Finansministeriet også blive inviteret med."


2/ Hvordan sikres at EU-direktivet af 19.7.2011 bl.a. artikel 10 overholdes med hensyn til

1. at borgerne kan få nødvendige oplysninger om affaldet og slutdepotet?
2. at borgerne for nødvendige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen?

Artikel 10 i EU direktivet af 19.7.2011 (min fremhævning)

Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 

3/ Hvordan får folketinget et oplyst grundlag at vælge udfra i 2017?

Når folketingets partier i 2017 skal vælge mellem mellemlager og slutdepot, er slutdepotplanen generisk/overordnet. Den er bl.a. blevet kritiseret af Sverige, Polen og Tyskland i forbindelse med den lovpligtige høring (Oversigt over høringssvar se denne side). Se også kritik fra det svenske kerneaffaldsråd: Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015

Om Danmark fra side 19 - 23

"The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7"

Skrevet af Anne

Henvisninger

1 Mit spørgsmål lød på den udsivning, der if. forstudiet fra maj 2011 vil finde sted på et tidspunkt fra et slutdepot for radioaktivt affald.

From: Anne Albinus [mailto:]
Sent: 09 September 2013 08:31
To: Sven Poul Nielsen
Subject: Forespørgsel_Radioaktive stoffers påvirkning på miljø

Kære Svend Poul Nielsen,

Måske du kan hjælpe med at besvare et spørgsmål vedr. det kommende danske slutdepot for radioaktivt affald.

Af forstudierrne fremgår det side 15, at der er affald med aktivitet ud over 1000 år. Imidlertid er depotets levetid min. 300 år, og der er ikke institutionel kontrol efter 30 år. 

Da ind- og udsivning ikke kan undgås, vil jeg derfor gerne vide, hvordan det radioaktive affald opfører sig i det omkringliggende miljø.

Det hævdes, at depotets sikkerhedsanalyser vil gøre depotet sikkert, ligesom geologer har fundet steder, hvor affaldet vil sive meget langsomt. 

Men hvad sker der egentlig med påvirkning af afgrøder? Det bekymrer landmænd og frugtavlere i de berørte områder.

Venlig hilsen,

Anne

Anne Albinus

atomaffaldklarhed.dk

Atom Posten

Fra: Sven Poul Nielsen @dtu.dk>
Dato: 18. dec. 2013 kl. 11.02
Emne: RE: Forespørgsel_Radioaktive stoffers påvirkning på miljø
Til: Anne Albinus 

Kære Anne Albinus,

Udsivning af radioaktive stoffer fra et affaldsdepot vil afhænge af mange forhold og især forudsætte, at indpakning af affaldet ikke er intakt.  Hvis depotet ligger på jordoverfladen, kan udsivning foregå med overfladevand fra nedbør til vandløb og videre til havet.  Eventuel forurening vil da føres til havet og ikke berøre afgrøder.  Hvis depotet ligger begravet i jorden, kan udsivning ske til grundvand, som kan sprede forurening i omgivelserne, hvor brøndboringer kan bringe forureningen til jordoverfladen og spredes til afgrøder, dyr og mennesker.  Transport af radioaktive stoffer i jorden med grundvand er generelt af begrænset rækkevidde, da de fleste stoffer fæstner sig på jordpartikler og ikke kommer længere.  Dette gælder dog ikke radioaktiv brint, såkaldt tritium T, som vil være i form af vand (HTO) og følge grundvandet.  Det danske slutdepot vil næppe rumme særlig meget tritium, så risikoen herfra vil efter min mening være forsvindende.

Jeg beklager, at jeg svarer så sent.

Venlig hilsen, Sven Nielsen

Sven Poul Nielsen
Afdelingsleder
Radioøkologi
DTU Nutech
Danmarks Tekniske Universitet
Center for Nukleare Teknologier

Oplevelsescenter Risø

Ministeriet for Uddannelse og Forskning (UFM) meddeler her til morgen, at der skal etableres et oplevelsescenter på Risø, hvor atomforsøgsstationen tidligere lå.

Formålet med det nye ”Oplevelsescenter Risø” (OCR) er at informere offentligheden om den proces, der om få år vil føre til, at området opnår ”green field” – status, efter at store mængder af lav- og mellemaktivt affald, giftige metaller, tailings fra uran-udvinding og meget andet er blevet gravet ned i udkantsdanmark.

På OCR skal de besøgende kunne opleve processen, skridt for skridt:
Hvordan man ved at beslutte sig for slutdeponering allerede i 2003 forhindrede offentlig diskussion af andre måder at opbevare affaldet på, som var dyrere for staten. 

Hvordan man i 2011 ved at indskrænke de mulige slutdeponeringslokaliteter til 6, som var placeret i udkantskommuner af begrænset politisk betydning, fik overbevist det store flertal om, at slutdeponering i en udkantskommune var den løsning, der var bedst for det store flertal. 

Hvordan man ved at bruge sikkerhedsanalyser, fremmedord og eksperter kunne imponere befolkningen og vise, hvilken rolle naturvidenskabelig viden bør spille i dagens Danmark. 

Hvordan man håndterede den ledelsesmæssige udfordring, der opstod, da befolkningen i de udpegede kommuner mod forventning ikke lod sig imponere, men tværtimod gjorde grin med de bestræbelser, det skulle have sikret, at nedgravningen kunne ske uden lokal protest. 

Hvordan man ved at lade, som om man tog mellemlager-løsningen alvorligt, fik afledt opmærksomheden fra de træk ved slutdepotet, man skønnede var uegnet til offentlig diskussion.

Planerne for OCR er endnu kun på tegnebrættet, og meget af det, der er planlagt indtil nu, vil naturligvis handle om Sundhedsministeriets behandling af sagen, før dette sagsområde blev flyttet til UFM i juni 2015.

Men mon ikke UFM vil gøre sit yderste for at vise, at deres evne til at håndtere borgere og medier ikke står tilbage for sundhedsministeriets?

Oprettelsen af et kontaktforum vedrørende mellemlagring af det radioaktive affald vil give medarbejderne i UFM rig lejlighed til at demonstrere, at de er mindst lige så ferme som kollegerne i sundsministeriet, og meget tyder på, at denne udfordring bliver taget alvorligt.

Vi venter derfor spændt på, hvordan sagen udvikler sig i løbet af dagen.


Skrevet af Jens