Undskyldning

I min kommentar 1. april (1) skrev jeg, at Politiken havde bragt hele to aprilsnarre. 

Det var en fejl. Jeg havde overset den tredje om, at Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, har til hensigt at bruge danefæ som madingredienser i museets nyåbnede restaurant. Det var endda avisens officielle aprilsnar. 

Den fejl undskylder jeg. 

Men de to uofficielle aprilsnarre var efter min vurdering bedre, set fra et kvalitetsmæssigt synspunkt. Den ideelle aprilsnar er jo en, som den ene halvdel af læserne tror på, og den anden halvdel gennemskuer.

Jeg tvivler på, at skatteministeren vil give de nævnte afgiftsfritagelser, når han får talt med de sagkyndige og tænkt sig om. Man hjælper ikke hjemløse eller andre dårligt stillede ved at tilbyde dem gratis slik, øl og smøger. Men velfærdsstatens grundlag smuldrer i disse år, så udelukket er det ikke, og nogen vil helt sikkert tro på det.

Jeg kan heller ikke forestille mig, at folketingets flertal bliver tilhængere af slutdeponering af atomaffald ved at læse Politikens artikler om dette emne 1 – 4. De er for overfladiske og for tendentiøse til at kunne overbevise nogen, der har bare en smule kendskab til denne sag. Men desværre er der mange, der ikke gider beskæftige sig med den, og derfor vil der nok også være mange, som vil tage artiklernes letkøbte konklusioner til sig.

Men at lave mad efter de forhåndenværende søms princip ligesom de indfødte i Sibirien er der desværre nogen i vores samfund, der er nødt til, og det ved alle. Så den er der ingen, der hopper på.

Men tilbage til aprilsnarrene.

Ved at henvende sig til Nationalmuseets direktør har man naturligvis sikret sig en gedigen, traditionel aprilsnar. Gennem TV har vi lært Rane Willerslev at kende som en fremragende formidler, en ægte gøgler, der virkelig formår at få folk ind i det videnskabelige telt. 

Men ved at outsource opgaven til opfinderen af kedsomhedsknappen har Politikens chefredaktion demonstreret, at den undervurderer potentialet hos sine egne medarbejdere. De har vist, at de kan tilpasse sig de udfordringer, der bestemmes både af aprilsnarren og af kravene fra de kræfter, der på tværs af alle argumenter vil have det radioaktive affald gravet ned så langt fra Roskilde og så hurtigt som muligt. 

Som Anne er i fuld gang med at påvise (2), er den virkelige udfordring for Politikens chefredaktion at give sine journalister mulighed for at lave kritisk journalistik resten af året. 

Skrevet af Jens

Henvisninger:

1. Kommentar i Atom Posten: ”Aprilsnar og Atomaffald” (01.04.18).
2. Kommentarer i Atom Posten: ”Politiken og Atomaffaldet (1) Helge Sander, fhv. Videnskabsminister (V)” (02.04.18). ”Politiken og Atomaffaldet (2) Astrid Krag, fhv. Sundhedsminister (S)” (02.04.18). ”Politiken og Atomaffaldet (3) Joy Mogensen (S), Borgmester i Roskilde” (03.04.18). Flere kommentarer til Politikens artikler 1.4.18 om atomaffaldet er på vej.

Politiken og Atomaffaldet (3) Joy Mogensen (S) Borgmester i Roskilde

Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) fortæller i Politiken 1.4.18 om høringen på Børsen 22.10.12 arrangeret af borgmestrene i de dengang 5 udpegede slutdepotkommuner (1):

"Jeg kan huske, at vi er til en høring i Børsens lokaler. Astrid Krag står på talerstolen og lover tilhørerne, at regeringen vil bygge containere, som er så sikre, at man kan sidde oven på dem i et år uden at tage det mindste skade. Men der var ingen, der gad lytte til, hvad hun sagde, og pludselig rejser tilhørerne sig op og buher af ministeren. Der begyndte jeg at blive bange. Der var et rimeligt håndfast løfte fra en minister, men den folkelige modstand var så stor, at man ikke lyttede til fagligheden. Det gjorde mig virkelig bange, for sagen er for alvorlig til, at man kan forkaste fakta".

Joy Mogensens 4 fejl vedr. høringen på Børsen

Desværre er optagelsen fra høringen ikke længere online på de regionale TV- stationer, men Astrid Krags tale kan læses her. 

1/ Joy Mogensen: "Regeringen vil bygge containere"

Der bliver ikke bygget containere til et kommende slutdepot. DD indkøber containere. Måske Joy Mogensens fortalelse kommer af, at Folketinget i 2002-3 blev lokket til slutdeponering med "Super-Containere"? 

Af Krags tale fremgår det, at kravet til slutdepotet vil være, at man kan opholde sig oven på det færdige anlæg - ikke oven på containerne - døgnet rundt i et år, uden at få mere end den naturlige baggrundsstråling, vi alle får på en enkelt dag.

2/ Joy Mogensen: "Der var ingen der gad lytte" 

Jeg var også tilstede under høringen på Børsen og ved selvfølgelig ikke, som Joy Mogensen hævder, hvor aktivt den enkelte i rummet har lyttet, men der var da en tilhører fra Skive, der spurgte, om man så også kunne sidde nedenunder slutdepotet i et år.

Problemet er jo, hvornår det siver fra slutdepotet, for udsivning kan ikke forhindres jf. Forstudiet fra maj 2011.

3/ Joy Mogensen: "pludselig rejser tilhørerne sig op og buher af ministeren"

Som jeg husker det, var der ingen, der rejste sig op, men der blev da buhet. Om det var efter talen eller efter besvarelsen af et par spørgsmål,  inden ministeren måtte gå og lade en kontorchef tale på hendes vegne, husker jeg ikke.

4/ Joy Mogensen: "Der var et rimeligt håndfast løfte fra en minister, men den folkelige modstand var så stor, at man ikke lyttede til fagligheden. Det gjorde mig virkelig bange, for sagen er for alvorlig til, at man kan forkaste fakta"

Heldigvis må man sige, at der var nogen, der lyttede til fagligheden hos de danske eksperter og derefter kritiserede slutdepotplanen fra 2011. Nemlig

• de 5 borgergrupper
• udenlandske eksperter: bl.a. direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning civilingeniør Johan Swahn
• ingeniør Gerhard Schmidt (tidl. Öko-Institut) 
• høringssvar fra bl.a. Polen og Sverige i forb. med ESPOO høringen,
• EU-Kommissionens spørgsmål og anbefalinger til Danmarks kerneaffaldsprogram.

Hvis der er noget, der gør mig bange, så er det at have blind tillid - som Joy Mogensen har - til slutdepotplanen fra 2011 for :

• Slutdepotplanen fra 2011, der nu skrottes, var nemlig generisk/overordnet, dvs. det endelige slutdepotkonceptet var ukendt. Dybden ligeså
• affaldet på Risø er som på andre atomforskningsinstitutioner en cocktail af kortlivet og langlivet, lav- mellem- og højradioaktivt og derudover der andet giftigt affald som 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen.
• det højaktive affald er omdefineret til langlivet mellemaktivt
• man vidste ikke, om depotet skulle være i ler eller i granit
• affaldet er pakket i tønder godkendt til mellemlagring, men Dansk Dekommissionering håber, tønderne kan godkendes til slutdeponering
• der er ingen uvildig rådgivning i Danmark omkring håndtering af radioaktivt affald på kort og langt sigt
• der er ikke forsket i slutdepot til radioaktivt affald udover en professor på DTU Nutech, der har fundet ud af, at plutonium er mere mobilt i beton end i ler, hvorfor der skal tages højde for dette ved slutdepotkonceptet.

Oveni dette kommer alle de fortielser og fordrejninger, som Atom Posten siden 2012 har forsøgt at afdække bl.a. fra høringer (3)

Fra høringen om miljøvurderingen på Lolland 
Lollands borgmester byder velkommen

Mit indlæg om vildledning på borgermøde afholdt af Kerteminde Kommune 15. juni 2011

Hvorfor slugte Politikens journalist råt Joy Mogensens udtalelser?

Derfor skal atomskrottet væk fra Risø et af mine første indlæg 9.2.12


Åbent brev til Roskildes borgmester, rektor på DTU og Miljøminister Ida Auken 12.2.13 med deres svar

Skrevet af 

Anne Albinus

Henvisninger

1.  »Det skriger jo til himlen«: Sikring af atomaffald på Risø risikerer at blive udskudt Politiken 1.4.18 (online fra 31.3.18 kl. 22:12) - Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning Politiken 1.4.2018

2. Atomaffald og Historieforfalskning Joy Mogensen på Folkemødet 2016 Atom Posten 21.6.2016

3. Fra høringen om miljøvurderingen på Lolland, hvor en ansat i DD fortæller mig inden mødet, at det historiske affald er kortlivet. If det nye Beslutningsforslag er det historiske affald endnu ikke karakteriseret endeligt.

4. Baggrund om det radioaktive affald på Risø og Atom Postens oplæg på borgermøder

Politiken og Atomaffaldet (2) Astrid Krag (S), fhv. Sundhedsminister (SF)

Opdatering: Astrid Krag har efter sigende lovet sine vælgere i Roskilde, at hun vil sørge for at få atomaffaldet væk fra Risø.

....

Politiken skrev 1.4. i artiklen "Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning" bl.a.

"I 2011 havnede den dengang 29-årige Astrid Krag og 31-årige Joy Mogensen på forskeliig vis midt i et virvar af vredesudbrud, sikkerhedsanalyser og følsomme dilemmaer. En ekspertgruppe havde netop udpeget fem kommuner  - Bornholm, Lolland, Kerteminde, Struer og Skive - som mulige affadsdepoter, når Risø skulle renses. Meddelelsen medførte et ramaskrig i de fire forskellige landsdele. Som ny sundhedsminister for SF overtog Astrid Krag ansvaret for Risøs afvikling. Krag fortæller om løbende møder med borgmestrene."

Vedr. Krags 'løbende møder med borgmestrene'

Da slutdepotplanen blev offenliggjort 4.5.2011 af den daværende ansvarlige sundheds- og indenrigsminister Bertel Haarder (V), var de 5 borgmestre og deres kommuner ikke blevet orienteret inden. Men de var da velkomne til at komme over næste morgen og blive briefet hos Dansk Dekommissionering.

Først næsten et år senere den 30. april 2012 fik de 5 borgmestre et møde med den nye ansvarlige minister Astrid Krag, 1/2 år efter at hun var blevet minister. Ialt blev der i Krags tid som sundhedsminister (3.10.2011-3.2.2014) kun afholdt 3 møder om denne sag med borgmestrene. 

12.10.2012 skrev Skives daværende borgmester, Flemming Eskildsen (V) i en pressemeddelelse (min fremhævning):

"De fem kommuner har arrangeret høringen som en reaktion på, at de indtil videre kun er blevet informeret, men hverken involveret eller hørt i spørgsmålet om en mulig placering af atomaffald i deres baghave. Ifølge den oprindelige plan skulle udpegning og placering ellers foregå i tæt dialog med kommunerne."

- Flere pressemeddelelser i sagen kan ses på Skive Kommunes hjemmeside


- Se også Atomposten Kommentar: Referater fra Sundhedsministerens Møder med Borgmestre og Borgergrupper om Slutdepot for radioaktivt Affald 27.10.13

'Vredesudbrud' på borgmestrenes høring på Børsen 22.10.2012 

Da Astrid Krag havde holdt sin tale på høringen på Børsen, forlod hun salen efter at have besvaret et par spørgsmål, da hun skulle videre til et andet møde. Krag virkede presset, da hun besvarede spørgsmål og sagde vredt "Kom med den viden, I mener, I mangler."

JP fortalte, hvem der også blev vred :

Fynsk borgmester blev vred

"Derefter forlod Astrid Krag atom-høringen, mens blandt andre Kertemindes borgmester, løsgængeren Sonja Rasmussen, skød med skarpt.

Hun gik blandt andet i rette med Krags oplysning om, at kommunerne havde fået tilbudt at udpege hver en repræsentant i en tværgående gruppe med tæt kontakt til ministeriet. Men det har kun én kommune benyttet sig af, lød ministerens argument.

"Det provokerer mig, når ministeren siger noget, der er usandt - så er der noget galt et sted. Vi har fået lov til at udpege én repræsentant for alle fem kommuner - det står højt og tydeligt i det referat, der ligger på f.eks. Kerteminde Kommunes hjemmeside," lød det ifølge fyens.dk fra den vrede Kerteminde-borgmester."

Krag: Ministre og borgmestre skal ikke være med - Eksperterne skal bestemme

Politiken skriver:

Astrid Krag husker høringen og oplevelsen har fået den tidligere sundhedsminister til at indse, at sager som disse bør fjernes fra politikernes bord.

"I bund og grund er det helt forkert, at der skal sidde ministre og borgmestre og være rodet ind i det her. Det er følelsesladet og for symbolsk. Hvis du spørger mig, er det ikke et politisk spørgsmål. I virkeligheden er det landets førende eksperter, som bør tage stilling til, hvor Danmarks atomaffald bør ligge. Hvis nu alle vidste og anerkendte, at det burde være eksperternes beslutning, så ville det slet ikke tage så lang tid som det har gjort", siger hun.

Dette er en rystende og afslørende udtalelse, en minister der prøver at slippe for sit ansvar! Det forklarer også, hvorfor atomaffaldssagen under Astrid Krag trak i langdrag. Fra udlandet bl.a. Belgien ved man, at atomaffaldssager uden borgerinddragelse trækker i langdrag. I Sverige og i Frankrig har kommuner vetoret i forb. med slutdepoter med atomaffald.

Gennemsigtighed og information til offentligheden anbefales i atomaffaldssager bl.a. i  Rådets direktiv2011/70/EURATOM af 19. 7.2011
om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

Artikel 10

Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser.

Dansk Dekommissionering/DD deltog således i et møde om borgerinddragelse i Amsterdam efteråret 2014 uden at fortælle den danske offentlighed om det. Sammen med en repræsentant for Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse SIS deltog 2 repræsentanter fra DDs ledelse i en workshop i Bryssel, som jeg har omtalt her. Deres deltagelse medførte fortsat ingen borgerinddragelse i sagen...

Krag henviser til 'landets førende eksperter'?

Eksperter i hvad?

Ingen danske eksperter har mig bekendt forsket i atomaffaldsdeponering ud over en professor på DTU/Nutech, der lavede et forsøg, der viste, at plutonium bevæger sig hurtigere i beton end i jord, og det skulle der tages højde for ved valg af slutdepotkoncept.

Astrid Krags arrogance

27.12.12 skrev chefredaktør Ole Dall i en leder i Skive Folkeblad (min fremhævning):

"Her kort før 2013 kan det konstateres, at Astrid Krag har mødt atomaffalds-udfordringen med en beklagelig arrogance. Hun virker i lommen på embedsmænd uden selvstændig tænkning, og hun lever tilsyneladende end ikke op til Folketingets undersøgelseskrav om affaldet. 

Gennem hele processen om atomaffald har de kommuner - som er udvalgt som muligt placeringssted - oplevet en manglende orientering og dialog fra Sundhedsministeriets side, og sundhedsministeren synes også selv underligt fraværende i hele diskussionen, som hun ellers let kunne vende til en vindersag."

Jeg har omtalt den manglende orientering af kommunerne her: Da sundhedsministeriet satte demokratiet ud af spil og i Deponering og Demokrati. 

Borgerne er ikke blevet inddraget i processen, som lovet i Beslutningsgrundlaget 2008. 

Helge Sander (V) minister for videnskab, teknologi og udvikling, anbefalede allerede i 2002 at skabe “maksimal åbenhed” omkring problematikken, og Bertel Haarder (V) sagde i 2011:  ”Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed.”


Astrid Krags forsøg på eksport af atomaffaldet

Astrid Krag fortæller Politikens journalist, at hun også afsøgte internationale spor i et forsøg på at få det radioaktive affald afsat til de lande, som allerede har store lagerfaciliteter.

Forsøg på eksport af alt affaldet eller kun de højaktive 233 kg særligt affald har siden 2011 været omgærdet af tågesnak og uklarheder. Se f.eks. svar på borgerhenvendelse til mig fra Udenrigsministeriets Grøn Kontor. Astrid Krag sagde til mig på folkemødet i 2012, at regeringen ikke ville være med til det, de skulle være med til, hvis de eksporterede de 233 kg særligt affald, de højaktive brugte brændselsstave, der er lavet forsøg på med høj udbrænding.

Ekportforsøgene har aldrig virket som om de var helhjertede. På et tidspunkt bad man danske ambassader spørge hen over en juleferie, om der var interesse for at modtage det danske atomaffald. 

Jeg fortæller i et blogindlæg her om en forvirret udsendelse på P1 Orientering 7.8.13, der bygger på aktindsigt i Sundhedsministeriet. På min side her kan man læse om muligheder for eksport.

Eksport af affaldet er en kanin, der løbende er blevet taget op af hatten for at berolige gemytterne.

Danmark har i årevis forsøgt at eksportere de 233 kg særligt affald/højaktivt brugt brændsel uden held, fordi uranet blev købt uden tilbagetagningssaftale og blev brugt til forretningsforsøg: Risøs produktion sammen med Helsingør Værft af brændselsstave til Danmarks kommende atomkraftværker.

Med hensyn til resten af affaldet er det vanskeligt at eksportere det til udenlandske lagre, der mange steder er fyldt til randen i forvejen.

Heller ikke til Astrid Krag stillede Politikens journalist kritiske spørgsmål.

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

Peer Review - Not in my Sundhedsministerium Atom Posten 6.10.2013

Atom-Astrid uden overblik leder i Skive Folkeblad 27.9.2013

12.3.2015 kunne man i Ingeniøren læse:

"Særligt planen om at eksportere samtlige 5.000-10.000 kubikmeter atomaffald er død og begravet, lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen."

Politiken og Atomaffaldet (1) Helge Sander, fhv. Videnskabsminister (V)

Politiken er endelig vågnet op og skriver om atomaffaldssagen 1.4.18. (1) Vi er flere, der forgæves igennem flere år har opfordret redaktionen til at skrive om emnet.

Artiklerne bærer præg af utilstrækkelig indsigt. Der er faktuelle fejl, og det er Tordenskjolds soldater, der interviewes.

De 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald, der har brugt titusinder af timer på at sætte sig ind i emnet om håndtering af radioaktivt affald, er overhovedet ikke nævnt.

Borgerinddragelse var et punkt i Beslutningsgrundlaget fra 2008. Men fra slutdepotplanen blev offentliggjort 4.5.2011 til det nu ansvarlige ministerium Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettede et kontaktforum med dialog i 2016, var borgerinddragelse helt fraværende.

I dette og kommende indlæg vil jeg kommentere Politikens faktuelle fejl og de interviewedes skønmaleri af fortiden.

Helge Sander interviewes, fordi han som tidligere videnskabsminister "lagde kimen til en total oprydning på Risø inden 2023".  (2)

Sander siger til Politiken:

"Jeg har fulgt debatten tæt siden, for det var jo mig, der satte gang i processen. Men hver gang jeg læser om det, så ærgrer jeg mig over, at vi ikke lykkedes med at træffe en endelig beslutning den gang. Men det var der ikke politisk vilje til, desværre".

Journalisten: Hvorfor ærgrer du dig?

"Jamen, er man meget klogere idag? Vi kunne lige så godt have truffet en beslutning dengang. Når jeg ser debatten i dag, så kan jeg nikke genkendende til det hele. Det var de samme ting vi diskuterede for 15 år siden. Vi diskuterede eksportmuligheder, nedgravning og midlertidige løsninger. Det virker ikke til, at man er kommet meget videre" Citat slut

Sander: "Vi kunne lige så godt have truffet en beslutning dengang"

Det er nødvendigt at spørge:

• Hvilket slutdepotkoncept mener Sander, man skulle have besluttet jf. Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald 2002?

• Eller mener han, at man skulle have fulgt COWIS anbefalinger fra 2002, der er blevet skjult for offentligheden (se mit indlæg her)

Helge Sander har ikke ønsket at uddybe sine udtalelser i Politiken over for mig.

Hvis man i 2003 havde besluttet at bygge et slutdepot i utilstrækkelig dybde, kunne man risikere at komme til at stå med et alvorligt og uoverskueligt miljøproblem, når tønder med historisk affald (ukendt indhold) deponeres i et depot til kortlivet affald, som er det koncept, danske myndigheder indtil nu har opereret med.

Sverige har måttet sande problemet. 2844 tønder med historisk affald skal tages op igen fra deres slutdepot til kortlivet affald SFR. Også i det tyske slutdepot ASSE II skal 126.000 tønder med radioaktivt affald tages op igen til en pris af cirka 300.000 kroner per tønde.

t.o. er de tusinder af tønder med historisk affald på Risø i 2018 endnu ikke endelig karakteriseret jf. B90 side 7:

"Slutdepotet planlægges med henblik på ibrugtagning senest i 2073. Den lange tidshorisont er begrundet i usikkerhed omkring det konkrete forløb af lokaliserings- og projekteringsprocessen, ligesom der fortsat udestår endelig karakterisering af det historiske affald på Dansk Dekommissionering. Udarbejdelse af en sikkerhedsanalyse (safety case) for slutdepotet inden tilladelse til ibrugtagning er med baggrund i udenlandske erfaringer ligeledes tidkrævende. En mere detaljeret tidsplan vil kunne udarbejdes, når resultatet af de geologiske undersøgelser af geologi ned til 500 meters dybde foreligger". 

Sander: "Vi diskuterede eksportmuligheder, nedgravning og midlertidige løsninger"

Jeg ved ikke, hvad der blev diskuteret bag lukkede døre, men Risø anbefalede slutdeponering fra starten. David Rehling har i 7 artikler i 2001 skrevet om situationen.

I 1994 opfordrede chefen for affaldshåndteringen på Risø gennem 40 år, civilingeniør Knud Brodersen, Risøs ledelse til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne. Jyllands-Posten skrev den 21.10.2000:

"Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.

»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.

Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."

Hvis man på Risø havde gjort, som Brodersen anbefalede, havde man bl.a. opdaget, hvad Holland var i færd med, nemlig at etablere et langtidsmellemlager til kerneaffald, der kan holde i mindst 100 år, og man kunne på Risø have forsket i muligheden af at bygge et mellemlager som i Holland. 

Det er de 5 borgergruppers fortjeneste at have anbefalet et langtidsmellemlager som i Holland. Borgergrupperne har skaffet sig viden om håndtering af radioaktivt affald bl.a. ved at henvende sig til udenlandske eksperter. Og nogle borgergruppemedlemmer besøgte i to omgange det hollandske mellemlager COVRA. I 2012 udsendte de denne pressemeddelelse. 

Borgmestrene i de dengang 5 udpegede slutdepotkommuner bakkede op om ideen og flere folketingsmedlemmer ligeså. I øvrigt har flere på Risø udtalt sig om, at affaldet kunne blive på Risø i op til 100 år uden helsefysiske problemer. 

Fra en mini-høring i 2005 (min fremhævning):

"Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation".

Flere udtalelser kan ses her, ligesom en ansat på Risø i 2011 sagde til TV2, at affaldet godt kan blive der, men så skal de hen og se til det jævnligt. 

3. Sander "Jeg har fulgt debatten tæt siden, for det var jo mig, der satte gang i processen" 

Mit spørgsmål til Helge Sander:

Er du vidende om 

• den kritik af slutdepotplanen, der er kommet i forb. med ESPOO høringen? Bl. a. fra de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning og den svenske strålsikkerhedsmyndighed? (3) 

• EU-Kommissionens spørgsmål og anbefalinger til Danmarks kerneaffaldsprogram?

• ingeniør Gerhard Schmidts (tidl. Öko-Institut) kritik af det danske slutdepotkoncept?

Mit spørgsmål til Politiken er

• hvorfor har I ikke stillet disse spørgsmål til Helge Sander?

Skrevet af Anne

Henvisninger


1.  »Det skriger jo til himlen«: Sikring af atomaffald på Risø risikerer at blive udskudt Politiken 1.4.18 (online fra 31.3.18 kl. 22:12) - Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning Politiken 1.4.2018

2. Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. februar 2002

3. De svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgransknings (mkg.se) mening om den danske slutdepotplan

Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:

The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7

Aprilsnar og Atomaffald

På Atom Posten har vi ikke orket at finde på en aprilsnar i år. Af grunde, som ikke har noget med det radioaktive affald at gøre.

Til gengæld har dagens udgave af Politiken to af slagsen.

Der er den, der lover gratis sprut og chokoladefrøer til de hjemløse. Det kræver et par dispensationer fra afgiftsreglerne, men skatteminister Karsten Lauritzen (V) er positiv, forstår vi.

Og så er der forsidehistorien: ”Lang udsigt til sikring af atomaffald” (1), som lover gratis forargelse over folketingspolitikerne, der ikke kan tage sig sammen til at påtvinge en af de fem kommuner (2) et discount-slutdepot, selvom den samlede, danske sagkundskab og Roskildes borgmester i mange år har ivret for denne løsning. Også dette kræver et par dispensationer, denne gang fra den kritiske holdning, der engang var en del af Politikens journalistiske praksis, men det skal bestyrelsen i JP/Politikens Hus nok sørge for.

Det er godt, at Politiken gør så meget for at værne om den gode tradition, som aprilsnarren er.

Men det er nedslående, at resultatet af bladets store research-arbejde i sagen om atomaffaldet kun kan fremlægges i aprilsnarrens form. For borgerne i de fem kommuner har denne sag ikke været spor morsom, og for ministrene og folketingets medlemmer, der blevet elendigt rådgivet om den, har den været møgsagen over alle møgsager.

Jeg synes derfor, at Politiken en af de nærmeste dage (hvor de journalistiske grundregler er back to normal) skulle forklare, hvorfor de mener, at risikoen for oversvømmelse af affalds-lagrene på Risø-halvøen nu er blevet så alvorlig, at det er nødvendigt at grave affaldet ned i huj og hast langt fra Roskilde, mens den i de mange år, hvor forsøgsstationen var i funktion, tilsyneladende ikke var noget problem.

Risikoen for kraftigt højvande i de indre dele af Roskilde fjord må da have været den samme i hele perioden fra Risøs grundlæggelse i 1957 indtil nu. Det må derfor være på sin plads at spørge ind til, hvorfor synet på denne risiko har ændret sig så markant (3).

Aprilsnarren lærer os, der skriver, at vi ikke skal tage os selv for højtideligt. Politiken har i dag mindet os om vigtigheden af dette – endda to gange.

Tak for det.

Skrevet af Jens

Henvisninger:

1.  »Det skriger jo til himlen«: Sikring af atomaffald på Risø risikerer at blive udskudt Politiken 1.4.18 (online fra 31.3.18 kl. 22:12) - Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning Politiken 1.4.2018

2. De fem kommuner, der i 2011 blev udpeget som mulige placeringer af et slutdepot for radioaktivt affald, er: Struer, Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm.

3. Dette er uddybet i kommentaren: ”Oversvømmelse og Atomaffald”. Atom Posten (13.12.13).

Atomaffald i Folketinget!

Den 23. marts havde folketinget førstebehandling af beslutningsforslag nr. B 90 

”Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald”.

Debatten kan ses her fra kl. 10:40.

Kernen i forslaget er, at Dansk Dekommissionerings (DD’s) lagerfaciliteter på Risø-halvøen skal sikres mod oversvømmelse og ekstreme vejrsituationer, således at beslutningen om slutdeponering af det radioaktive affald kan udskydes til henimod 2073.

Altså endnu en udsættelse, denne gang i ca. 50 år.

Ventetiden skal ifølge beslutningsforslaget bruges til undersøgelse af undergrunden i ned til 500 meters dybde med henblik på at finde steder, der ifølge geologerne er egnede til at huse et slutdepot.

Beslutningsforslaget opererer altså stadig med slutdeponering, bare i større dybde. Det sker med henvisning til vores internationale forpligtelser, men uden refleksioner over, hvordan disse internationale forpligtelser kunne tænkes at blive ændret i den lange ventetid.

Desuden vil man sikre den viden og kompetence, som DD har oparbejdet på området.

Det er uden tvivl nødvendigt at sende et politisk signal om, at DD ikke skal nedlægges om få år som oprindelig planlagt. Det kan forhåbentlig forebygge rekrutteringsproblemer og personaleflugt (1).

Men når det er sagt, er der nogle ting, som må nævnes i forbindelse med DD’s rolle i denne sag.

• Ideen om at anbringe det radioaktive affald i et mellemlager stammer ikke fra DD, men fra uafhængige eksperter og de borgergrupper, der blev dannet i de kommuner, som var udpeget til tvangsdeponering af affaldet. DD forsøgte derimod at fortie mellemlager-løsningen, så længe det var muligt. 

• DD har ladet, som om kritikken af deres hidtidige plan for slutdeponering kun skyldtes misforståelser og ukendskab til sagen. 

• DD har skamløst udnyttet sin mulighed for at bestille dyre og videnskabeligt udseende rapporter, der kunne understøtte deres synspunkter, mens borgerne måtte forlade sig på, at udenlandske sagkyndige ville hjælpe dem gratis. Det gjorde de heldigvis, og stor tak til dem. 

• DD har undladt at give borgerne den forståelige og upartiske information, som statslige myndigheder må være forpligtet til at give i den slags sager.

Så når der tales om at ”sikre den viden og kompetence, som DD har oparbejdet på området”, er det desværre nødvendigt at spørge, hvilke dele af DD’s viden og kompetence, man ønsker at sikre.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget er der en beskrivelse af forløbet fra 2009 til dato (2), som helt undlader at nævne borgernes modstand mod de oprindelige slutdepot-planer. Det til trods for at denne modstand har haft afgørende betydning for, at disse planer blev taget af bordet.

Og som dette ikke var slemt nok, så hedder det på side 7 i beslutningsforslaget:

”Når relevante lokaliteter for geologiske undersøgelser ned til 500 meters dybde er blevet identificeret, vil der blive etableret en grundig dialog med de berørte kommuner. Dialogen vil give kommuner mulighed for at indmelde interesse og ønsker. Dialogen vil angå forudsætninger og vilkår for beslutning om lokalisering med henblik på at gennemføre en proces under størst mulig hensyntagen til lokale forhold og kommunernes interesser.”

Man foregøgler sig altså, at når en kommune henimod 2070 får besked om, at den skal lægge jord til et slutdepot for radioaktivt affald, så vil den være tilfreds med at få lov til at ”indmelde” interesse og ønsker til slutdepotets indretning mv.

Selvom der er længe til 2070, tror jeg godt, man på basis af tidligere oplevelser kan forudsige, hvordan kommunen og dens borgere vil reagere: De vil ikke have noget slutdepot på kommunens område, hverken i 50 eller 500 meters dybde. Selv hvis man lovede dem at bore helt ned til kineserne, så vil indmeldingen helt sikkert være, at et slutdepot for radioaktivt affald vil man overhovedet ikke høre tale om.

Det centrale spørgsmål: Skal en kommunerne have mulighed for at sige nej til et slutdepot på sit område, bliver ikke nævnt, endsige besvaret, i beslutningsgrundlaget.

Behandlingen af beslutningsforslaget i folketingssalen var en tam affære (link).

Udover formanden var kun 7 ordførere og ministeren til stede, og indlæggene bestod for fleres vedkommende i oplæsning af manuskripter, der åbenlyst var skrevet af andre.

Enhedslistens forsøg på at påkalde sig miljøorganisationernes ekspertise blev mødt med en tavshed, der rungede i den tyndt besatte folketingssal. De andre ordførere har åbenbart forstået, hvem der kan bidrage i denne sag, og hvem der ikke kan.

Mere substans var der i indlæggene fra SF og RV, men det var langt fra nok til at ændre det samlede indtryk af et folketing, der ønskede at få denne sag af vejen så hurtigt som muligt.

Alle partier støttede beslutningsforslaget, og nogen debat var der ikke tale om. Hvad der er foregået bag de lukkede døre, får vi næppe nogen sinde at vide, men jeg fornemmede dog, at nogle arme var blevet vredet om, før enstemmigheden var i hus.

I sit afsluttende indlæg tilkendegav ministeren stor tilfredshed med forløbet og den enstemmige tilslutning. Det er heller ikke hver dag, at en minister fra et borgerligt parti får fornøjelsen af at banke Enhedslisten på plads.

Men de sædvanlige smådrillerier kunne ikke skjule, at manglen på visioner hos ordførerne skreg til himlen.

Folketingsmedlemmerne har ikke set i øjnene, at forløbet af sagen om det radioaktive affald har forøget tillidskløften mellem den befolkning, de repræsenterer, og de statslige organisationer, de skulle styre. De har tilsyneladende stadig ikke forstået, hvor meget sagen om det radioaktive affald betyder for de mennesker, der risikerer at få et slutdepot i nærheden af det sted, hvor de bor og arbejder.

Problemerne med opbevaring og behandling af radioaktivt affald er vanskelige, ingen tvivl om det. Men de løses ikke ved, at man prøver at luske noget igennem, som man godt ved er utilstrækkeligt, bare fordi man ikke orker at finde på noget bedre. De løses heller ikke ved bare at sidde og vente på, at andre tager initiativ til at finde en løsning.

Danmark er et lille land, og mængden af vores radioaktive affald er beskeden, sammenlignet med mange andre landes. Men det forhindrer ikke, at vi kan gå i spidsen og tage initiativ til forskning og internationalt samarbejde på dette område, som vi tidligere har gjort det på andre.

Det kræver en holdningsændring og en vilje til at se denne sag i et større perspektiv end det, beslutningsforslag B 90 lægger op til.

Som nylig afdøde Stephen Hawking så klart udtrykte det:

”So remember, look at the stars and not down at your feet”

Skrevet af Jens 

Henvisninger:

1. Dette problem er en del af et større problem, nemlig rekruttering af mennesker til at arbejde med radioaktive stoffer generelt. Det er kommenteret i Atom Posten (19.09.13): ”Rekruttering af Eksperter i radioaktiv Stråling”.

2. Beslutningsforslaget, side 3.