Det forlyder, at Sundhedsstyrelsen (1) har til hensigt at arrangere en debat
om radioaktivitet og radioaktiv stråling på dette års folkemøde i Allinge.
Det er et bemærkelsesværdigt og prisværdigt initiativ.
Radioaktivitet og radioaktiv stråling er et emne, der er svært at have med at gøre i den offentlige debat, og det er der flere grunde til:
For det første, fordi radioaktiv stråling kan forårsage alvorlige sygdomme og ændringer i arveanlæggene, som først viser sig i senere generationer. Samtidig kan strålingen ikke registreres med sanserne, kun med avanceret udstyr.
For det andet, fordi emnet anses for at være
svært tilgængeligt.
Det forbindes – ikke mindst her i landet – med dybe filosofiske overvejelser og matematiske formler af en indviklethed, der kan få de fleste til at løbe skrigende væk.
For det tredje, fordi der er en ”arv” af radioaktivt affald (3) fra dengang, hvor man regnede med, at vi skulle have a-kraft heri landet.
For det fjerde, fordi mange værdifulde teknikker er baseret på radioaktiv stråling. For eksempel: medicinske undersøgelser og behandlinger, undersøgelse af konstruktioners bære-evne, kontrol af fødevarer, lækageopsporing og meget andet.
De to første omstændigheder forklarer, hvorfor dette emne fremkalder angst hos mange mennesker. De to sidste viser, at det er for betydningsfuldt til, at vi bare kan lade, som om det ikke eksisterer.
Offentligheden må derfor forvente, at styrelsen vil påtage sig den vanskelige, men også påtrængende opgave at informere befolkningen om dette emne.
Denne oplysningsindsats bør sigte mod:
- at forklare befolkningen, at nok er radioaktiv stråling farlig, men at det er muligt at beskytte sig mod den
- at formidle emnet på en måde, som ikke bare er af høj faglig standard, men som også er forståelig for ikke-fagfolk
- at overbevise modtagerne om, at de får en upartisk redegørelse for emnet, selvom den gives af eksperter, som er ansat af Styrelsen eller andre statslige organer, eller anderledes udtrykt: formidlingen skal ske i armslængde, og armen skal være meget lang.
Sidst, men ikke mindst:
- at forklare befolkningen, at de teknikker, som er baseret på radioaktiv stråling, skal udvikles, så brugen af radioaktivt stof kan reduceres, men det må undgås, at de forbydes i ren og skær panik.
De 45 minutter på folkemødet kan være begyndelsen på denne oplysnings-indsats, hvor Styrelsen fremlægger sine visioner og diskuterer dem med de øvrige panel-deltagere.
Vi andre venter i spænding.
Skrevet af Jens
Henvisninger:
- Mere præcist er det Sundhedsstyrelsen, Strålebebeskyttelse (SIS), der varetager disse opgaver. Tidligere hed det Statens Institut for Strålesikkerhed (SIS). Men så vidt jeg kan se, er det omtrent de samme mennesker, der er involveret. Jeg har derfor valgt bare at referere til Styrelsen.
- Formlen stammer fra Diracs lærebog i kvantemekanik, side 245. (P. A. M. Dirac: ”Quantum Mechanics”, 4. Edition, Oxford University Press, 1958). Det er let at finde mere skræmmende eksempler.
- Se hjemmesiden for firmaet Dansk Dekommissionering, der tager sig af det danske radioaktive affald. Se også Annes hjemmeside.
Hvorfor er du bange for stråling?
13:30 - 14:15
Sundhedsstyrelsen
Debat - Sundhed, omsorg og forebyggelse - Klima og energi
Hvorfor bruger vi radioaktivitet og ioniserende stråling – og kan vi stole på sikkerheden?
Eventbeskrivelse
De fleste danskere er skeptiske eller bekymrede, når snakken falder på radioaktivitet og stråling. Og ja: Radioaktive stoffer KAN være farlige, og stråling KAN være farlig! Så hvorfor bruger vi begge dele – og kan vi stole på sikkerheden? Stråling fra radioaktive stoffer og røntgenapparater - såkaldt ioniserende stråling – kan være skadelig for mennesker, men bliver i dag brugt som nødvendige redskaber indenfor infrastruktur, fødevarekontrol, flysikkerhed og sundhedsvæsen. Broer, bygninger, skibe, køretøjer, rørledninger og veje bliver fx kvalitetstjekket ved hjælp af ioniserende stråling. Tonsvis af danske fødevarer bliver tjekket for fremmedlegemer. 17 millioner rejsendes bagage bliver kontrolleret. Danske patienter diagnosticeres og behandles mere end 8 millioner gange om året. Sundhedsstyrelsen skal sikre, at man får så lave stråledoser som muligt. Men kan man stole på Sundhedsstyrelsens afgørelser og udmeldinger? Er myndighederne blinde for, at der er reel trussel ved stråling?
Deltagere
Kresten Breddam, Projektsekretariatsleder, Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse
Stinus Lindgren, Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden (RV)
Mads Biering La Cour, Enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Peter Larsen, Skuespiller, B.O.M.A. Bornholm mod atomaffald
Stinus Lindgren, Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden (RV)
Mads Biering La Cour, Enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Peter Larsen, Skuespiller, B.O.M.A. Bornholm mod atomaffald
Kontaktpersoner
Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen, 72227537
Lotte Bælum, Presserådgiver, Sundhedsstyrelsen, 72227766, lb@sst.dk
Lotte Bælum, Presserådgiver, Sundhedsstyrelsen, 72227766, lb@sst.dk
Tags
#Radioaktivitet #Stråling
Eventdetaljer
Sprog
Dansk
Underholdsningsevent
Nej
Tegnesprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Sendes live på internettet
Nej
