Kære Sophie Løhde og Jesper Fisker
Men statistik kan kun vise, at der ikke sikkert er nogen sammenhæng. Den kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng. Sagen om de syge Thule-arbejdere rammer gråzonen mellem det, der med sikkerhed kan fastslås, og det, der med sikkerhed kan afvises.
Professor Otto Kofoed-Hansen, Risø, har i sin dagbog i 1987 reflekteret over statistikkens svagheder (kan læses via dette link). Han deltog på det første hold, der blev sendt til Thule af de danske myndigheder i anledning af B 52-styrtet:
“Jeg har været ude på isen, er blevet målt med geigertæller og har fået prøve af min næseslim undersøgt. Man fandt intet. I 1972 blev jeg opereret for urinvejskræft. Jeg blev igen behandlet for det samme i 1978."
Til sidst skriver Kofoed-Hansen: "Men for mig er det klart, at den fremtidige undersøgelses resultat vil være behæftet med tvivl." citat slut
links
- Min afskrift fra professor Otto Kofoed-Hansens dagbogsblade side 83-84. (Aalborg Stadsarkiv)
“Jeg har været ude på isen, er blevet målt med geigertæller og har fået prøve af min næseslim undersøgt. Man fandt intet.
I 1972 blev jeg opereret for urinvejskræft. Jeg blev igen behandlet for det samme i 1978. Siden 1984 finder man, at jeg er rask. Dette ville jeg dog aldrig kunne overbevise en eventuel ny arbejdsgiver om eller et forsikringsselskab. I de sidste år har jeg haft så godt som alle de symptomer, som, man hævder, at en del af dem, der deltog i oprydningsarbejdet lider af: Forhøjet blodtryk, vrøvl med øjnene, tendens til skinnebenssår, gangbesvær, stor træthed, mavevrøvl m. v. Symptomerne optræder i bølger af nogle få dages varighed og med ca. 14 dages mellemrum. Min læge betegner mine sygdomstegn som diffuse.
Selv tilskriver jeg mine gebrækkeligheder, at jeg ikke er så ung mer. Men selvfølgelig er der da mulighed for at tvivle om dette som den eneste årsag. Og det er denne tvivl jeg gerne vil benytte lejligheden til at belyse nærmere og benytte i min helt personlige konklusion.
Min tvivl forstærkes en lille smule af den kendsgerning, at delegationens leder, min kollega Jørgen Koch i 1971 døde af urinvejskræft (så vidt jeg har forstået). Men tvivl er og bliver tvivl, så derfor kunne jeg filosofere og konkludere på mange måder. Hermed et par stykker:
I) Hvem kommer tvivlen til gode?
Man har fortalt mig, at der vil blive foretaget en stort anlagt lægelig undersøgelse af de personer, som var i Thule i 1968, for at sammenligne dem med en kontrolgruppe og for at forsøge på at fastslå, om der er statistisk signifikant større sygelighed hos dem, 1) der blot var i Thule, eller hos dem, 2) der var i Thule og tillige deltog i arbejdet på isen, end der har været hos kontrolgruppen. Jeg har også ladet mig fortælle, at gruppe no 2 omfatter ca. 130 personer, Jeg har her lyst til at foretage et enkelt tankeeksperiment, der lyder som følger: Antag at f.eks. 30% af disse 130 personer har symptomer af den art, jeg har omtalt for mit eget vedkommende. Man skal da sammenligne med antallet af folk med kræft, arbejdsskader eller sygdom forårsaget af grov forurening i en kontrolgruppe af samme størrelse og aldersfordeling. Her vil jeg antage at man finder 25%, Man skal med andre ord sammenligne 39 tilfælde (middelusikkerhed=rms=6) med 32 som det normale, (vi antager, at man bruger en fire gange så stor kontrolgruppe, dvs. rms = 3. Statistisk set og groft regnet er forskellen på 7 tilfælde signifikant med 70% tillid ("confidence"), men der er ikke taler om vished! Der er tvivl til begge sider. Det er som nævnt før, tvivl, som måske vil blive udnyttet til fordel for forskellige synspunkter. Man vil stadig stå med tvivl. Tvivl fra begge parter både hos de tilsyneladende skadelidte og hos myndighederne. Dette var et regneeksempel, det var et tankeeksperiment og ikke kendsgerninger. Men for mig er det klart, at den fremtidige undersøgelses resultat vil være behæftet med tvivl.
For mig, og som min strengt personlige mening, er spørgsmålet alene, hvem denne tvivl skal komme tilgode? Selv er jeg ikke i tvivl om svaret! Tvivlen må komme dem, der arbejdede med oprydningen til gode, de af dem, som er tilsyneladende skadelidte.”
Spørgsmål nr S 794 fra Kaj Poulsen (S) til indenrigsministeren 6.3.1987 vedr. offentliggørelsen i JP af information om Ruben Eriksen
Svar på S 794 fra indenrigsminister Knud Engaard (V) til Kaj Poulsen (S) 27.3.1987
Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersens (CD) svar til folketingets finansudvalg 7.11.1995
Thulesagen - De svarer ikke! 24.4.2016
LIGE UDKOMMET
Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse Thulesagen
v/Henning Bender tidl. stadsarkivar Aalborg
Øjenvidneskildring Jens Zinglersen Vedrørende B-52 styrtet Den 21. januar 1968:
"Jeg blev tilknyttet denne gruppe fra Risø, som i nogen tid indsamlede prøver af sne og is uden for nedstyrtningsstedet for at analysere disse for radioaktivitet. De havde indrettet et meget primitivt laboratorium i køkkenet på den gamle Dining Hall 6, som var lukket. De indkøbte i BX`en alt hvad der var af teflon pander, og på disse smeltede de sneprøver og filtrede det fremkomne vand igennem melitta kaffe filtre – og målte så på resterne. Det er på baggrund af disse meget primitive analyser, at de senere i deres rapport konkluderede, at der ikke var nogen strålingsfare."
Debat i Politiken efter Idealisten af Christina Rosendahl anmeldelse i EKKO
Drop myten om Thulearbejdernes strålingsskader
debatindlæg Politiken 15.5.15
Professor Knud Juel debatterer med filminstruktør Christina Rosendahl i DR2 Deadline 19.5.15
Hvorfor kom tvivlen aldrig Thulearbejderne til gode? Mit debatindlæg Politiken 20.5.15:
De onde er de andre og medierne er uskyldige Rune Lykkeberg Politiken 23.5.15
Man kan ikke aflive fakta! Jo Thulearbejderne blev syge
af journalist Torste Raagaard Politiken 27.5.15
