Planen for nedgravning er kritisabel. Danmark bør sætte højere mål for deponering af sit atomaffald end at grave alt ned i samme depot cirka 30 meter under terræn.
Borgmestrene i de udpegede områder og andre bør derfor hurtigst muligt samle midler til at finansiere en eller flere uafhængige rapporter af udenlandske eksperter. Gerne Peer Reviewed. Det kan let blive dyrere at lade være. Den kommune, der får affaldet gravet ned, udsættes for en risiko for miljøet og for de omkringboende ved den udsivning, der ikke kan undgås helt i det lange løb. (Side 216 i rapport). Desuden udsættes området for imagepåvirkning.
t.o. er radioaktivt affald fra forskningsinstitutioner mere kompliceret end affald fra et atomkraftværk.
Problemfelter der bla. bør kigges kritisk på
1. Klassifikation af affaldet
Myndighederne præsenterer ofte affaldet som kortlivet lav- og mellemaktivt. Dvs. man foranlediges til at tro, at affaldet er strålet af efter 300 år.
Men noget af det stråler i længere tid, i mere end 1000 år: f.eks. det langlivede lavaktive og det langlivede mellemaktive affald, bl.a. det historiske affald, samt det brugte brændsel, 233 kg særligt affald, der har været lavet forsøg på med høj udbrænding.
Dansk Dekommissionering/DD har ved at fordele 1m3 særligt affald på 65m3 i deponeringsvolumen fået det til at udsende mindre varme, hvorved de hævder, at de 233 kg nu er langlivet mellemaktivt og ikke længere højaktivt. Dette er kritisabelt, for de radioaktive stoffer er de samme, hvad enten de befinder sig på 1m3 eller på 65m3. Sådant brugt brændsel skal slutdeponeres som brugt brændsel.
Desuden er der evigt giftigt affald, bly, cadmium og beryllium.
2. Valg af slutdepotmetode
Planen tager udgangspunkt i, at alt affald skal i samme depot. Men i f.eks. Sverige vil det kortlivede affald skulle i én slags depot, det langlivede mellemaktive i et andet depot (der endnu ikke findes), og det brugte brændsel i et tredje depot, et dybt geologisk depot, der pt. ansøges om.
Fra Pre-feasibility Report Maj 2011 side 74
3. Depotets levetid
Fyldningen af depotet er beregnet til at vare cirka et år.
Depotet er åbent i 30 år, hvorefter det lukkes. I den tid deponeres et par gange om året radioaktivt affald fra industri og forskning, i alt cirka 8m3 pr. år. Efter 300 år anses depotet for "glemt".
Depotet er åbent i 30 år, hvorefter det lukkes. I den tid deponeres et par gange om året radioaktivt affald fra industri og forskning, i alt cirka 8m3 pr. år. Efter 300 år anses depotet for "glemt".
Der nævnes ikke noget nogen steder om institutionel kontrol af slutdepotet i de 300 år, som tilfældet er i f.eks. Norge
I denne rapport nævnes den risiko, der er ved gravning, når depotet er "glemt." Hvad enten det er et terrænnært depot ned til 30 meter eller et mellemdybt depot fra 30-100 meter, vil der være en risiko ved gravningsarbejde på eller tæt ved slutdepotet, står der:
"Det kan ikke undgås at udgravning eller boreaktiviteter ved depotet, når det er glemt, vil skabe en dosis over grænsen på 1 mSv for naboen".
(info: med "naboen" menes beboere op til 1 km).
(info: med "naboen" menes beboere op til 1 km).
4. Risikovurdering
Foto fra Risikovurderinger af depotkoncepter ATV Vintermøde 2012
Vandindtrængning
Side 166 nævnes problemer med vandindtrængning under fyldning af depotet, der som nævnt strækker sig over et år. Efter fyldning placeres en topmembran øverst.
I løbet af det første år, hvor depotet fyldes med affald fra DD, kan der via ekstreme regnskyl i forbindelse med ødelæggelse af den midlertidige struktur over depotet, komme vand ind i depotet, især ved stort snefald. Det kan give problemer ved tømning af vand i depotet og øge korrosion af affaldsenhederne. Fjernelse af vandet inde i depotet kan udgøre en risiko for arbejderne og medføre øgede omkostninger, men det vil ikke have konsekvenser for de omkringboende.
Når depotet efter 30 år lukkes, men stadig er kendt, regner man ikke med ødelæggelser som følge af regn, men store mængder sne kan øge vægten på overdækningen og forårsage revner i den. Det vil øge vandstrømmen gennem depotet ned i grundvandet, og "konsekvenserne vil være variation af langsigtede konsekvenser", som det udtrykkes.
Også overfladevand vil trænge ind under store regnskyl gennem revner i betonen.
Efter 300 år, når depotet er glemt, anses membranen og betonen ikke længere for at være vandtætte. Gentagne betydelige regnskyl gennem mange år kan have forårsaget korrosion og på den måde afdækket depotet og - omend mindre sandsynligt - affaldet. Det er svært at måle på dette, står der, men risikoen vil være større jo højere depotet ligger.
Ved ekstreme regnskyl kan vand trænge ind igennem affaldscontainerne. Den topmembran, der lægges på efter fyldning, vurderes at være vandtæt i 100 år, så det er kun, hvis den er utæt, at der trænger vand ind.
Når depotet efter 300 år er glemt, vil træer vokse på toppen af depotet, og rødderne kan nå ned til vand med opløste radionuklider, hvilket resulterer i absorption og akkumulation af radionuklider i træerne. Gennemhulning af topmembranen, der beskytter det radioaktive affald, vil også medføre øget vandgennemstrømning. Dette vil sandsynligt ske for et terrænnært depot (side 165).
Mellemdybt depot fra 30 - 100 meter
Her gælder det samme som nævnt ovenfor for et terrænnært depot ned til 30 meter i det afsnit, der begynder: "I løbet af det første år, hvor depotet fyldes med affald fra DD, kan der via ekstreme regnskyl i forbindelse med ødelæggelse af den midlertidige struktur over depotet, komme vand ind i depotet,..." (afsnittet ud)
Efter depotet er lukket, dvs. efter 30 år, betragtes depotet som et vådt depot.
Risiko for brand
Side 158 i rapport fra maj 2011:
"Brand kan opstå inden for eller uden for et depot. De identificerede brandårsager er brand i lastbil, gaffeltruck eller kran i/uden for depotet og brand i installationer inde i depotet."
Desuden kan brand opstå i forbindelse med flystyrt og efter ukontrolleret udslip af Wigner energy fra ikke-afhærdet grafit (side 159).
Ilden kan, hvis der ikke er effektiv brandslukning, brede sig til brændbart affald eller f.eks. til grafit, bitumen, plastik og papir. Derefter kan affaldsenheden blive ødelagt af varmen og revne, og derved kan de radioaktive isotoper slippe løs som støv, der bliver spredt med den varme røg og udsætte en nabo for stråling fra jord, sky eller ved indånding (side 159).
Side 172 står, at der er mere alvorlige konsekvenser ved en brand i et mellemdybt depot (fra 30-100m). Arbejdere kan blive fanget inde i depotet, så der skal være flugtveje og brandbekæmpelse i overenstemmelse med gældende love og regler.
Der står også, at mængden af brændbart materiale er begrænset inde i et depot, og det mest sandsynlige er en gaffeltruck, der bryder i brand.
Alligevel står der side 161, at det ikke kan udelukkes, at tromler med bitumineret affald kan lække eller varmes op og begynde at brænde.
I rapporten gives der anbefalinger mht. pakning for at hindre brand. Vil disse anbefalinger blive fulgt?
Der er nok at granske i, så jeg vil atter anbefale, at kommunerne får lavet en eller flere uafhængige rapporter af udenlandske eksperter. Den eller de vil med stor sandsynlighed få slutdepotplanerne til at kollapse, hvis det ikke allerede sker inden.
Skrevet af Anne Albinus
Kilder
Danish decommissioning Pre-feasibility study for final disposal of radioactive waster. Disposal concepts. Main Report. May 2011
Min hjemmeside om affaldet på Risø
Atomaffald på forkerte præmisser af direktør i MKG.se Johan Swahn JP 15.4.2011
Massiv kritik af danske planer for atomaffaldsdepot Ingeniøren 28.11.13
Ingen kommentarer:
Send en kommentar