Tidl. Risø-Direktør: Opbevaring af Atomaffald er en teknisk simpel Opgave

I dagens Berlingske udtaler en tidligere direktør på Risø, at han som videnskabsmand og ingeniør ser på opbevaringen af atomaffald som en teknisk simpel opgave, som dog politisk og følelsesmæssigt er fuldstændig umulig at løfte. 

Vedkommende var ikke direktør, men medlem af Risøs ledelse i 1994, da chefen for affaldshåndteringen opfordrede ledelsen til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne.

Jyllands-Posten skrev den 21.10.2000:

"Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.

»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.

Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."

Hvis man på Risø havde gjort som Brodersen anbefalede, havde man bl.a. opdaget, hvad Holland var i færd med, nemlig at etablere et mellemlager for kerneaffald, der kan holde i mindst 100 år, og man kunne på Risø have forsket i muligheden af at bygge et mellemlager som i Holland. 

Mellemlager for atomaffald: en teknisk simpel opgave - mulig at løfte politisk og følelsesmæssigt

Som den tidligere direktør på Risø ganske rigtigt siger i dagens Berlingske, er det en teknisk simpel opgave at opbevare atomaffald, som man nu gør på Risø eller på Covra i Holland, og erfaringer fra Holland viser, det er en opgave, der kan løftes både politisk og følelsesmæssigt. Det har ikke været let i starten, fortalte forskningsdirektøren på Covra os, der var på besøg den 1.10.13, men det kan lade sig gøre.

Dumpning af atomaffald: en teknisk simpel opgave - umulig at løfte politisk og følelsesmæssig i 2013

Men den opbevaring, der er lig med slutdeponering/nedgravning som i den danske slutdepotplan, hvor man graver både kortlivet og langlivet affald samt bly, cadmium og beryllium ned i cirka 30 meter med en sikkerhedshorisont på 300 år, kan også anskues som en teknisk simpel opgave, nemlig som dumpning. Det var det, industrien gjorde - med myndighedernes tilladelse i 1950'erne og 1960'erne - bl.a. ved Høfde 42 på Harboøre Tange, hvor man smed 170 tons af det giftige sprøjtemiddel parathion og over 100 andre giftstoffer. 

Og ganske rigtigt dumpning af farligt radioaktivt og giftigt affald det er en opgave, der er umulig at løfte politisk og følelsesmæssig. Derfor bruger myndighederne fortielser, fordrejelser, vrøvl og tvang, selv om alle internationale erfaringer med placering af slutdepoter for atomaffald viser, at vejen går ad frivillighedens vej, og kun åbenhed og ærlighed kan skabe tillid.

Den danske slutdepotplan er ved at kollapse. Og det er godt, for den har fra starten været en fejl.

Skrevet af Anne