fredag den 18. oktober 2013

Grønland: Kun Uranudvinding til gode Formål

Grønlands Landstyreformand Aleqa Hammond sagde 16.10.13 til KNR (min fremhævning):

"Så længe, vi er en del af det danske kongerige - og så længe andet ikke er bestemt - så har vi nogle internationale forpligtigelser, som begge lande skal overholde. Grønland kunne aldrig nogensinde drømme om, at udvinde uran hvis ikke det er til gode formål og hvis ikke det lever op til internationale standarder."

Ingen ved desværre, hvornår uran bruges til "gode formål". Det er netop problemet. Atomkraftbranchen har altid været omgærdet af hemmelighed.

1. Er det et "godt formål", at Sydkorea, der har vist interesse i at investere i Kvanefjeldprojektet, køber brændselsstave til deres atomkraftværker med uran fra Grønland? 


Den Sydkoreanske regering har netop tiltalt 100 personer i forb. med deres medvirken i at forfalske sikkerhedsrapporter vedr. deres atomkraftværker. Der er blevet brugt sikkerhedsdele under standard i 4 atomkraftværker, der derfor er blevet stoppet for et stykke tid, indtil delene bliver udskiftet, ifølge Moody's og Korea Times.



                                  Sandheden om jordens farligste energikilde 

2. Er det et "godt formål" at medvirke til at øge verdens uløste problem med atomaffald, der hober sig op? 

Sydkorea mangler plads til sit atomaffald. Selv Danmark har problemer med at finde en faglig og etisk forsvarlig løsning for sin egen lille mængde atomaffald på Risø. Hele processen har været præget af fortielser, fordrejelser, vrøvl og tvang trods løfter om åbenhed og borgerinddragelse, og uafhængig udenlandsk ekspertise er ikke blevet inddraget som lovet. Den danske plan om slutdeponering/nedgravning af atomaffald er ved at kollapse.

Verden har et stort problem med enorme mængder af atomaffald, der hober sig op. Man ved ikke, hvad man skal gøre ved det. Der findes pt. kun et dybt geologisk depot i verden, WIPP i New Mexico, til affald med transuraner fra det amerikanske militær. Nogle lande forsker i dybe geologiske depoter.

3. Er det et "godt formål", hvis Frankrig køber uran fra Kvanefjeldet og bruger det i sine atomkraftværker?

En fransk atomfysiker Jean-Louis Basdevant, professor emeritus ved Ecole Polytechnique, har analyseret Fukushima-ulykken og sagde i France Culture 28.9.12., at alle franske atomkraftværker udgør en fare, ligesom resten af verdens aldrende atomkraftværker. Det samme kan ske med dem som med Fukushima, nemlig en nedsmeltning af kernen. I komplekse systemer skal der undertiden kun en lille fejl til for at udløse en katastrofe.


Tjernobyl for 25 år siden...


med tilladelse af Pierre Kroll bragt i den belgiske avis Le Soir
Dialog: 1: Det vil aldrig mere ske igen og helt sikkert aldrig i et højteknologisk land
2: Sådan som her eller i Japan

Især Fessenheim-reaktoren udgør en risiko. Den skulle have været lukket i 2016, nu forlænges den måske. Den udgør en alvorlig risiko. Basdevant har i anden sammenhæng udtalt, at et alvorligt udslip fra Fessenheim-reaktoren kan ødelægge hele Centraleuropa i de næste 300 år. I marts 2013 sagde Basdevant, at Fessenheim bør lukkes straks.

4. Er det er "godt formål" hvis grønlandsk uran havner i østeuropæiske atomkraftværker? Mange er udslidte, og her er også risiko for uheld.

Listen kan fortsætte...

skrevet af Anne Albinus

Kilder og links

Brev til FN's generalsekretæ13.9.13
14.
The Uranium that was in the reactors at Fukushima Daiichi originated from Aboriginal Lands in Australia, where the traditional people opposed the uranium ever being removed from the ground. It is time for the decision structure of our United Nations to honor and include the wisdom of those who truly, if heard, could have prevented this disaster.


1. Aleqa: Selvfølgelig reagerer Danmark på uran KNR 16.10.13



"In Korea, Moody’s announced in May 2013 that the scandal relating to the stoppage of operation at four reactors as a result of the revelation that substandard parts had been used with forged test results was credit negative for KEPCO. The reactors are not expected to restart for another 4–6 months, until the parts had been replaced, increasing costly natural-gas imports. This is the latest announcement of inadequate parts’ being used in the reactor fleet."

3. Korea Times 22.9.13


5. Maîtriser le nucléaire Jean-Louis Basdevant Eyrolles 2012

6. Hvorfor skal uranudvinding idylliseres? Atom Posten 10.10.13

7. Link til mine sider om uranudvinding i Grønland. De er lavet, fordi noget af affaldet på Risø stammer fra uran-udvindingsforsøg af malm fra Kvanefjeldet.

8. Side om sagen om det danske atomaffald



Ingen kommentarer:

Send en kommentar