Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

lørdag den 12. oktober 2013

Atomaffald: Danske Forskeres manglende Samfundsengagement

Information skrev 25.9., at samfundsengagement er blevet fremmed for forskningen.

Jeg vil i det følgende beskrive, hvor fraværende danske forskeres engagement har været i sagen om atomaffaldet på Risø, men også det alvorlige i det manglende vidensberedskab i Danmark.

Håndtering af kerneaffald, om det skal graves ned eller på mellemlager, er et emne, der ikke alene må interessere natur- og sundhedsvidenskabsfolk, men også folk inden for samfundsfag, videnskabsfilosofi, retsvidenskab og sociologi.


Ikke kun et matematisk eller rent naturvidenskabeligt problem, der skal løses


F.eks. har professor i idehistorie Mats Andrén ved Göteborgs Universitet skrevet Nuclear Waste Management and Legitimacy: Nihilism and Responsibiliy, og i Frankrig nedsatte biskoppen af Troyes en etikgruppe om nedgravning af kerneaffald. Gruppen mødtes igennem et par år og udgav en rapport. I dag tager gruppen rundt og afholder debatarrangementer.


I Danmark har der været 3 universitetsansatte, der har ytret sig, alle fra KU: en professor i miljøret og en geokemiker, der begge udtalte sig om eksport af alt affaldet, og en biolog, der skrev på sin blog. Desuden er Aalborg Universitet gået ind i sagen: Dansk Center for Miljøvurdering udsendte 13.2.13 en pressemeddelelse, hvor de bl.a. opfordrede til inddragelse af andre aktører i processen.


Uafhængig organisation mangler i Danmark


Det mest alvorlige problem i forb. med atomaffaldssagen er, at der i Danmark ikke er en uafhængig organisation, der kan granske i sagen, for uafhængige organisationer kendetegner demokratiske samfund. 


I Danmark er der ingen steder udover hos de ansvarlige myndigheder, hvor danske borgere eller journalister kan få svar på spørgsmål. Oftest består svarene af ikke-svar og copy-paste fra gamle dokumenter. I stedet for at besvare konkrete spørgsmål henvises borgeren til at læse IAEAs publikationer eller The elements of nuclear reactor theory.


Tavsheden om atomaffaldssagen er blevet forstærket af, at den nationale presse har været tilbageholdende med at gå ind i sagen, og når den har skrevet om emnet, har der ofte været faktuelle fejl. Under et foredrag hørte jeg en chefkonsulent fra GEUS brokke sig over, at journalister ringede til ham og spurgte om det, han allerede havde forklaret dem én gang. Men sagen er indviklet, og kun ved at spørge mange steder og flere gange kan man konstruere sin viden. Til orientering er udenlandske forskere hurtige og villige til at svare på spørgsmål om håndtering af radioaktivt affald.



Betryggende brevkassesvar?



Da jeg forsøgte at grave i sagen om omdefinering af Risøs 233 kg særligt affald fra højaktivt til langlivet mellemaktivt, spurgte jeg bl.a. på Niels Bohr Instituttet og fik det svar, at enten var de sagkyndige døde eller gået på pension.

Herefter henvendte jeg mig så til fysik brevkassen på NBI, der svarede flg. i august 2012 (min fremhævning):

Kære Anne Albinus

Dette område er ikke et forskningsområde for NBI. Vi ved naturligvis meget om radioaktivitet og risikoen ved ioniserende stråling mm., men har ingen aktuel viden om sammensætningen af det danske affald og de dermed forbundne problemer. Den aktuelle viden er på Risø og Dansk Dekommissionering. Jeg beklager derfor, at det ikke er et emne, vi kan give et videnskabeligt begrundet svar på, du har allerede fået et svar fra autoriteten på området, det kan vi ikke gøre bedre. Vi kan naturligvis give svar på konkrete isotopers halveringstider og konkrete strålingstypers skadelige virkning, men det er jo ikke det spørgsmålet går på. Jeg kan ikke tænke mig, at Dansk Dekommissionering ville gøre noget, som videnskabeligt ikke er holdbart, og som de mener udsætter befolkningen for nogen risiko, hvad skulle deres interesse være i det? Altså kan jeg som redaktør ikke skaffe dig et bedre svar, end du har fået, og der vil ikke komme noget yderligere svar i "Spørg om fysik".
citat slut

Dette er, hvad en borger kan få af svar i 2012 i Danmark. Et land, der gerne vil være blandt de bedste i verden mht. til højt vidensniveau og alligevel ikke har et vidensberedskab. Og hvis der er et, vil det ikke besvare spørgsmål. To gange har jeg forgæves skrevet til DTU Nutech.



Borgergrupperne har taget over


Det opmuntrende er imidlertid, at ganske almindelige mennesker i de 5 borgergrupper har kunnet tage over, hvor danske forskere, national presse og også miljø- og forbrugerorganisationer svigtede.

De 5 borgergrupper har ved at spørge udenlandske eksperter og besøge det hollandske mellemlager fundet alternativer til de danske myndigheders forældede og uforsvarlige plan om nedgravning af både kortlivet og langlivet radioaktivt affald i utilstrækkelig dybde i et depot med en sikkerhedshorisont på 300 år.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar