Atom Posten: Hvorfor skal Uranudvinding idylliseres?

Danmark har et problem med sine 10.000 m3 atomaffald. En lille mængde i forhold til resten af verdens atomaffald.

Samtidig med at det danske slutdepotprojekt for atomaffald er ved at kollapse, vælger man - sammen med Grønland - at medvirke til at øge verdens uløste atomaffaldsproblem ved at påbegynde uranudvinding.

Højaktivt brugt brændsel hober sig nemlig op ved atomkraftværker. Bl.a. har Sydkorea, der har vist interesse for uranmineprojektet i Grønland, et pladsproblem mht. sit brugte brændsel. t.o. har den Sydkoreanske regering tiltalt 100 personer for deres medvirken i en sag om forfalskning af sikkerhedsdokumenter i forb. med landets atomkraftreaktorer.

Affaldsproblemet fra uranminen nedtones

I diverse danske og grønlandske rapporter tages problemer op i forbindelse med uranmine-projektet på Kvanefjeldet/Kuannersuit. Men det alvorligste problem med tailings/affald får vi ikke meget at vide om.

Arbejdsgruppen bag rapporten om udvinding og eksport af uran vælger således at illustrere rapporten med "det nukleare brændselskredsløb", hvor tailings-problemet er helt udeladt.

Men man kan ikke holde virkeligheden ude. Man skal se på hele processen.

Problemer i forb. med "det nukleare brændselskredsløb"

1. Tailings/affald fra uranudvinding

Uranmine-projektet på Kvanefjeldet/Kuannersuit vil i sin levetid udover en betydelig mængde giftige kemikalier efterlade flere hundrede millioner tons tailings, der indeholder nogle af de giftigste kendte radioaktive emner såsom radium, thorium, radon og polonium.

Kilde: Courtesy of the IAEA; Photos from AREVA, Cameco, Fortum, Posiva, TVO, and WNA.

Tailings indeholder stort set de samme stoffer som klippen. Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datterprodukter/henfalds-produkter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne.

Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid.

2. Fra "Recycle" fra High Level Waste Storage/lager af højaktivt affald til Fuel Fabrication/brændselsproduktion

Her nævnes intet om det problematiske ved reprocessering/oparbejdning af brugt brændsel til nyt brændsel, MOX-brændsel. Norske myndigheder har således droppet at sende deres brugte brændsel til oparbejdning i anlægget i La Hague i Frankrig efter indvending fra Naturvernforbundet, der anser oparbejdning for "en skitten industri som bør stoppes".

3. Fra Spent Fuel Storage/lager af brugt brændsel til Final Disposal/slutdepot

Kun Finland, Sverige og Frankrig er nået et stykke med at planlægge dybe geologiske depoter i flere hundrede meters dybde til deres brugte reaktorbrændsel. I andre lande er der langt igen, så "Final Disposal" er endnu ikke en realitet.

Der findes kun 1 dybt geologisk slutdepot i verden, nemlig WIPP i New Mexico i 600 meters dybde. Det er til affald, der indeholder transuraner, fra det amerikanske forsvars forskning og produktion af kernevåben.

4. Depleted uranium/forarmet uran

Forarmet uran nævnes ikke i illustrationen. Det er et spildprodukt ved berigning, altså en del af processen. Dette kemiske giftige stof er blevet brugt af bl.a. USA's militær.

Manipulation

Udtrykket "brændselskredsløb" antyder, at der er tale om et lukket kredsløb med naturligt nedbrydeligt affald. Ved at tale om et "kredsløb" og bruge det billede i informations-øjemed kan man motivere og derved manipulere til accept af uranudvinding.

Ved at indsætte pile får kredsløbet dynamik som et hjul. Livshjulet er et urgammelt solsymbol, symbolet på den cykliske gentagelse. Det symboliserer skabelse af fremtiden, den konstante fornyelse.

Henry Heerup Livshjulet

Det korrekte udtryk ville være " den nukleare brændselskæde" og ikke "det nukleare brændselskredsløb", fordi de giftigste radioaktive elementer ikke nedbrydes indenfor en overskuelig tidsfølge.