En radikal løsning?

Den 27.09.13 stillede Atom Posten nogle spørgsmål til Radikale Venstre om den landsmøde-resolution, der blandt andet forpligter partiet til at arbejde for, at det radioaktive affald anbringes i et mellemlager. Vi sendte spørgsmålene til formanden, men har ikke fået svar.

Resolutionen, som er i strid med regeringens politik, blev vedtaget uden debat, så vi må gå ud fra, at ingen af de delegerede på landsmødet har været imod.

Vi er naturligvis glade for vedtagelsen, som svarer til, hvad borgergrupperne hele tiden har krævet, men synes, at den radikale ledelse skylder offentligheden et svar på, om partiet har ændret holdning i dette spørgsmål.

Uden svar risikerer RV at blive beskyldt for dobbeltspil: Radikale kandidater til kommunalvalget kan før den 19. november henvise til resolutionen og bedyre, at partiet er imod. Radikale ministre kan efter den 19. november berolige deres kolleger med, at resolutionen bare var til pynt. Det vil ikke styrke partiets troværdighed.

Vi ser dette forløb som tegn på, at Radikale Venstre er i vildrede om denne sag. Men der er også tydelige tegn på, at man i folketingets andre partier har følelsen af, at man har malet sig op i et hjørne, når det drejer sig om det radioaktive affald.

Den enstemmige beslutning fra 2003 (B48) om, at man alene ville satse på slutdeponering og på forhånd udelukke alle andre løsninger, har givet alvorlige problemer i partiernes baglande, hvor mange frygter, at beslutningen om slutdeponering er taget for længst, og at man trods beroligende udmeldinger kun afventer det rigtige øjeblik til at sætte den i værk.

Men hvis folketingets partier har været fælles om at skabe problemet, kunne de så ikke gå sammen om at finde en løsning? En radikal løsning, kunne man fristes til at sige.

Jens