Brydning af Uran og Slutdeponering af radioaktivt Affald

Åbent Hus hos Dansk Dekommissionering Kom tæt på Danmarks atomaffald og hør om vores  unikke miljøopgave på Risø. Har vi selvlysende tromler? Ligger her affaldsbjerge? Kan man virkelig træde ind på et lager for radioaktivt affald uden at tage skade? Kom selv og se den 27. november 2013. Kilde: DD’s Hjemmeside 21.10.13

Uranmalm er ufarligt, som man kunne se, da professor Minik Rosing stod med et stykke af det i hånden. På Dansk Dekommissionering inviterer man til åbent hus i mellemlageret og lover, at deltagerne kommer levende hjem. Alle skal kunne se, at prof. Rosing slipper godt fra sit vovestykke med uranmalmen, og alle skal kunne se, at affaldstønderne på DD nok er rustne, men ikke selvlysende. 

DRs reporter besøger Geologisk Museum i København til en snak om uran. Se videoklip nederst

I Grønland vil regeringen tillade brydning af uranmalm, i Danmark vil regeringen slutdeponere radioaktivt affald, og begge steder er der folkelig modstand. Derfor skal uranmalm og radioaktivt affald afdramatiseres og gøres harmløse.

Sandt nok: Uranmalm og radioaktivt affald er ret ufarlige, så længe de bliver, hvor de er. Hvis malmen forbliver i bjergene og det radioaktive affald forbliver under opsyn i et ordentligt mellemlager, er risikoen for skader på mennesker og miljø ganske rigtigt minimal.

Det er bare ikke det, man vil. Man vil bryde malmen, knuse den og behandle den kemisk, vel vidende, at giftige og radioaktive stoffer vil slippe ud i miljøet. Man vil grave det radioaktive affald ned, selvom man godt ved, at noget vil slippe ud efter kortere eller længere tids forløb. Man vil tjene på udvindingen af uranet og spare på opbevaringen af affaldet.

Der findes naturligvis metoder til at afbøde de værste miljøproblemer i minerne og til at opbevare det radioaktive affald på en betryggende måde. Men det koster, og hvem kan garantere, at disse metoder vil blive brugt i al fremtid, når store økonomiske interesser står overfor en fåtallig lokalbefolkning, som er ladt i stikken af flertallet?

Hvis man virkelig ønskede at informere befolkningerne i Grønland og Danmark, kunne man lave en TV-udsendelse om den australske uranmine Ranger 3 og invitere til åbent hus i det tyske slutdepot ASSE II.

Åben uranmine Ranger 3 i Australien op til Kakadu Nationalparken

For 30 years about 100,000 litres of contaminated water a day has been leaking from the tailings dam into fissures beneath Kakadu but an 18-month review completed last year failed to establish where the water had gone or whether it would damage the environment in the future. kilde

I den første kan man se, hvordan en åben uranmine ser ud, med tailings-damme og det hele. Her kan man måle radioaktiviteten i omgivelserne og studere ødelæggelsen af naturen.

I det andet kan man se, hvordan myndighederne kæmper med den vanskelige og farlige opgave at hente affaldsbeholdere op fra et depot, som for ca. 40 år siden blev anset for at være helt sikkert, men som nu lækker radioaktivt materiale til omgivelserne.

Her kan man se, hvordan det kan gå, og ikke kun, hvordan myndighederne håber, det vil gå.

Skrevet af Jens

Link

Annes side om uranudvinding

Portræt af et fjeld Jørgen Steen Nielsen Information 26.10.13

Info

Risø afsluttede i 1990 en foreløbig miljøvurdering baseret på prøvebrydningen i fjeldet omkring 1980. Her konkluderes det, at "der er en betragtelig mangel på viden om både de tekniske aspekter af udvinding af uranressourcen og områdets miljømæssige karakteristika." Information 19.11.2008

Risø M-2875 Preliminary Environmental Impact Statement for the Kvanefjeld Uranium Mine 1990 Kim Pilegaard

 

Tailings/affaldsdepot

Tailings/affaldsdepot  Bellezane åben uranmine, 

Frankrig, 1992

Foto Wise Uranium med tilladelse fra Peter Diehl

Det store problem med en uranmine vil være tailings/affalds-depoterne, fordi de indeholder stort set de samme stoffer som klippen. Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datter-produkter/henfaldsprodukter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter/henfaldsprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne. Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid. 

Radiological hazards from Uranium Mining Bruno Chareyron Criirad:

At all the French uranium mines where it made radiological surveys,
the CRIIRAD laboratory discovered situations of environmental contamination
and a lack of proper protection of the inhabitants against health risks due to
ionizing radiation. Radiological problems are not only to be addressed during
mining or milling operations but also on the longer term after mine closure.


En del af affaldet på Risø stammer fra Risøs udvinding af uran af uranmalm fra 

Kvanefjeldet: I 1962 udtog Risø 180 t malm fra en 20 m skakt i kanten af Kvanefjeldplateauet, og 1979-81 4700 t malm fra en 970 m lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 m under overfladen. Tailings 1,130 t vil fylde 80 ISO containere, når de skal slutdeponeres i Danmark. 

Foto fra 1983 af 3 tailings/affaldsbassiner og bunker af ca. 2000 m3 uranmalm på Risø kan ses her.