Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

lørdag den 14. marts 2015

Bekymringer ved et Mellemlager for Atomaffald

Både et slutdepot og et mellemlager for atomaffald giver anledning til bekymringer. Nu har folketingets partier peget på et mellemlager, men slutdepotplanen kan genovervejes if. sundhedsministerens ord (i DR P4 11.3.15 - min fremhævning):

"Slutdepotet er på standby. Det er sat på hylden. Det er ikke den vej vi går nu. Det kan jo vise sig, der kommer noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, som betyder at vi må genoverveje det. Men ... der hvor alle partierne er enige nu, der sætter vi slutdepotet på hylden og undersøger mellemlagerløsningen."

Informations leder 13.3.15 rejser nogle bekymringer i forbindelse med et mellemlager, der også kommer til udtryk i Beslutningsgrundlaget for et mellemlager af 27.2.15. 

Atom Posten har tidligere kommenteret Beslutningsgrundlagets bekymring om tab af institutionel kontrol, der omtales i informations artikel 2.3.15: "Mellemlager til atomaffald kan trues af "tab af institutionel kontrol."

Mine kommentarer til 6 bekymringer om i Informations leder 13.3.15


Information skriver (min fremhævning): 


"Et mellemlager byder imidlertid på sine egne problemer. Da det skal være tilgængeligt, skal det bemandes, og der er risiko for udslip ved terror eller naturbegivenheder, f.eks. oversvømmelse ved stigende vandstande. Derudover kan den lokale modstand mod et mellemdepot blive mindst lige så voldsom som mod et slutdepot. I deres rapport til regering og folketing har embedsmændene ikke været begejstrede for mellemlagringen. Embedsmændene har søgt at skræmme politikerne ved at henvise til dens usikre forløb og udgifter.

1. Bemanding af behandlingstation til fremtidigt affald fra hospitaler mfl.

Hvad enten man har et slutdepot eller et langtidsmellemlager for atomaffald, skal der være en bemandet behandlingsstation til at modtage årlige 6-8 m3 radioaktivt affald fra hospitaler, forskning og industri. Ligeledes vil der årligt være ca. 15 m3 NORM-affald (affald med naturligt forekommende radioaktivt indhold fra olie- og gasboringer i Nordsøen) og yderligere et ukendt antal m3 fra eventuelle skifergasboringer i Nordjylland og Nordsjælland.

Bemanding af et slutdepot - 2 mand og en hund?

Det danske slutdepotkoncept er generisk, dvs. overordnet. Det er et tænkt slutdepot i en tænkt geologi, og der er derfor ikke oplyst noget om bemanding. Det eneste, vi har hørt, er via en henvendelse fra en konsulent i miljøministeriet til en borger på en konference i august 2013, at et overfladeslutdepot kunne bevogtes af "to mand og en hund." 

Slutdepotet skal være åbent i 30 år, hvorefter det lukkes og forsegles. Efter 300 år anses depotet for glemt. Hertil bør oplyses, at der er affald med aktivitet ud over de 300 år, noget i op til flere hundrede tusinder af år og andet til evig til (urantailings). 

Til det affald, der fortsat vil komme, foreslås der i Beslutningsgrundlaget fra 2008, at der enten laves en ny affaldscelle i det eksisterende slutdepot eller bygges et nyt selvstændigt slutdepot ved siden af. Arkivet vedr. affaldet skal vedligeholdes i 30 år efter lukning (side 19.)


Illustration: If. Beslutningsgrundlag for et slutdepot 2008 kan fase 3 forlænges (side 41).

Perioden efter lukning af et slutdepot omfatter en første moniteringsfase, der efterfølges af en passivfase, hvor depotet i princippet er overladt til sig selv og ikke længere er under kontrol af tilsynsmyndighederne (side 24). Herefter er der en indtrængnings-risiko. Indtrængning beskriver et hændelsesforløb, hvor mennesker engang i fremtiden trænger ind i eller borer ned i et måske glemt slutdepot (side 27). 

Udover bemanding til bevogtning af et slutdepot, kommer bemanding til et besøgscenter, hvis man vælger at etablere et sådant, som foreslået på de sidste sider i Forstudiet fra maj 2011.

Bemanding af et mellemlager - cirka 60 ansatte

På det hollandske mellemlager Covra er cirka 60 ansatte. Og det koster cirka 15 mio euros om året at drive det. Stort set alle kan vise rundt, når der cirka 100 dage om året kommer besøgende. Vice- og forskningsdirektøren Ewoud Verhoef fortalte os, da vi besøgte COVRA 1.10.13, at man ingen problemer har med at rekruttere personale, da det er et eftertragtet arbejdssted.

COVRA er oprettet til at eksistere i mindst 100 år, hvorefter affald med aktivitet skal slutdeponeres i et dybt geologisk slutdepot i Holland. Måske der til den tid vil være internationale løsninger eller nye teknikker, der er blevet udviklet, skriver COVRA på sin hjemmeside. Mht. ERDO samarbejdet om et fælleseuropæisk slutdepot til det højaktive og langlivede mellemaktive affald, som Ewoud Verhoef fra COVRA og Charles McCombie fra Arius forestår, og som Danmark er medlem af, har det lange udsigter, da man først skal finde et land, der er interesseret i at huse det.

Man kan læse mere om COVRA på deres engelske hjemmeside, i IAEA's peer reviewed rapport af håndteringsaktiviteterne af det radioaktive affald fra 2009 og i dette baggrundspapir på dansk (1).

2. Risiko for udslip ved terror?

COVRA kan modstå bl.a. nedstyrtning af fly af Boeing-typen. På side 2 i dette baggrundspapir på dansk (1) kan man læse, hvordan mellemlageret er bevogtet. Hallen med det højaktive affald er udstyret med to kameraer, så det internationale atomenergiagentur, IAEA, i Wien kan overvåge hallen.



COVRA's hal med højaktivt affald i gulvet. Over fotografiet for enden af hallen hænger det ene af to kameraer med forbindelse til IAEA i Wien. Foto: Anne Albinus 1.10.13

3. Risiko for udslip ved oversvømmelse?

COVRA er placeret 5,5 meter over havoverfladen. (1) Det er tilstrækkeligt til at sikre anlægget mod flodbølger og oversvømmelser. Her står Bendy Poulsen  på diget og fortæller om området for danske besøgende 1.10.13. COVRA ligger lidt længere til højre udenfor foto.





På diget ved COVRA Vliessingen-Ost, Holland. Foto: Anne Albinus 1.10.13

COVRA er bygget, så det kan modstå


  • oversvømmelser
  • ekstreme vejrsituationer
  • gaseksplosioner og
  • jordskælv
Bendy Poulsen er aktiv i borgergruppen i Struer Kommune mod nedgravning af atomaffald og allerede i 2012 tog han initiativ til sammen med sin hustru Kirsten Jakobsen at besøge COVRA. På Bendy Poulsen hjemmeside findes informationer om og fotos fra COVRA. I 2012 udsendte de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald en pressemeddelelse: Gør som i Holland. De er blevet bakket op af deres borgmestre.

Gulvene på COVRA er støbt i beton og er uden afløb, således at væsker, der spildes på gulvet, kan opsamles. Der er ingen vinduer i hallerne. Luftfugtighed holdes konstant på 60 % for at begrænse korrosion af beholderne. Affugterne er af standardtype, så de er lette at reparere og udskifte. Temperaturen i hallerne er nogenlunde konstant.

Det er karakteristisk for COVRA, at man så vidt muligt bruger almindeligt og let tilgængeligt udstyr i stedet for højteknologi. Det øger sikkerheden, når udstyret er let at anskaffe og betjene, og det bidrager til at afmystificere mellemlageret og affaldsdeponering i almindelighed.

Det er let at besøge COVRA. Man skriver til mailadressen på hjemmesiden eller ringer og får tilbudt nogle datoer. COVRA ligger cirka 10 km fra Middelburg. Vi boede på B&B i en smukt renoveret lægebolig fra det 16. årh. i det historiske centrum.

4. Lokal modstand mod et mellemlager?

Myndighederne kan gøre meget til, at en lokalbefolkning akcepterer et mellemlager. Da 
COVRA er et projekt, der strækker sig over mindst 100 år,  indså man derfor, at etableringen af mellemlageret kun kunne ske i forståelse med befolkningen i området. Et middel til at opnå dette var størst mulig åbenhed om mellemlagerets indretning og funktion, et andet var en bevidst indsats for at give troværdig information om radioaktivitet og radioaktivt affald for på den måde at afmystificere det. Mellemlageret skulle være en del af lokalsamfundet. COVRA har jævnligt kunstneriske aktiviteter som kunstudstillinger, koncerter og teater, der er et incitament til at få folk til at besøge mellemlageret.

5. Risø som fortsat mellemlager eller opførelse af nyt mellemlager?


Spørgsmålet er, om et nyt mellemlager i Danmark til atomaffald ikke bør ligge i nærheden af Risø både af hensyn til forskning på DTU Nutech og af hensyn til nuværende ansatte. På den måde undgår man også transportrisikoen. 

Det er en spændende faglig og teknisk udfordring at drive et mellemlager, ligesom det giver nogle pædagogiske muligheder at fortælle om radioaktivitet overfor befolkningen i alle aldre.

I Beslutningsgrundlaget for et mellemlager står side 29 om det nuværende mellemlager på Risø:

"At lagrene ikke er konstrueret til langtidsopbevaring betyder f.eks., at det ikke er muligt at opnå tilstrækkelig fugtkontrol til at hæmme tæring. Tromler, som har stået på lagrene i op til 50 år, viser spor af tæring (rust) i de yderste lag. De fleste af tromlerne består af flere lag (hhv. indertromle af stål, 5 cm beton og ydertromle af stål), så affaldet, som er på fast form, stadig befinder sig intakt i beholderne. Tæringen betyder imidlertid, at tromlerne skal kontrolleres og evt. ompakkes. Tromlernes tilstand er en væsentlig parameter i den samlede vurdering af lagerets tilstand."

I et referat fra en mini-høring i 2005 (min fremhævning) kan man dog læse følgende side 4: (min fremhævning)

"Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation". 

Men der kan også argumenteres for et nyt mellemlager - længere inde i landet.

Bør tærede tønder slutdeponeres eller mellemlagres?

De tærede tønder er blevet brugt som argument fra Dansk Dekommissionerings (DD) side for slutdeponering fremfor mellemlager. De tærede tønder rejser dog nogle spørgsmål:

1. Er det en god ide at slutdeponere (grave ned og glemme) tønder, der tærer?  If. svar fra DD til mig (2) skal nogle af tønderne på Risø måske  deponeres direkte i slutdepot, dvs. ikke i containere. 

2. Eller er det bedre med et nyt mellemlager, hvor DD indgår et samarbejde med Sverige om ompakning af tønder med historisk affald (dvs. tønder med ukendt indhold)? Sverige har et specielt skib m/s Sigryn til at transportere atomaffald.

I Sverige skal tusindvis af tønder tages op fra et slutdepot for kortlivet affald SFR, fordi disse tønder ved en fejl er placeret i et slutdepot til kortlivet affald. Danmark burde undersøge muligheden for et samarbejde med SVAFO i Sverige, hvor der er plan om at bygge et nyt anlæg til ompakning af atomaffald. (2)


De tønder, der er tærede på ydersiden, og hvis indhold man kan identificere og karakterisere, kan man blot stoppe ind i en større beholder.


Hvorfor er tønder med historisk affald et problem?

Når tønder med historisk affald/ukendt indhold udgør et problem eller en udfordring, som der siges i denne DD-præsentation fra november 2012, er det, fordi man for 50 år siden ikke var så nøjeregnende med, hvad man puttede i tønderne. Derfor kan det indebære en sundhedsrisiko at åbne dem, med mindre man har et særligt anlæg. For 50 år siden kalkulerede man på Risø med, at Danmark ville få atomkraft, og så ville man kunne deponere alt affaldet fra Risø sammen med det højaktive affald i et dybt geologisk slutdepot. Således er NOTATET af 2.2.2001 om det højaktive særlige affald (de 233 kg) "blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder" jf. brev fra Risø til IT- og Forskningsministeriet:


Notat om affald fra Hot Cell anlægget


Kære Martha

Hermed fremsendes notat om det højaktive affald fra Hot Cell. Det er blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder, men da meget af det, der er sket i Hot Cell ligger før nogen af de nuværende ansattes tid, må jeg nødvendigvis tage forbehold for, at noget kan være upræcist i detaljen.



Med venlig hilsen



(...)



Citat slut.

6. Usikre forløb og usikre udgifter

Både i forbindelse med slutdepot og mellemlager er der usikkerhed med hensyn til forløb og udgifter. Det er derfor vigtigt, at der afsættes beløb til en fremtidig drift af mellemlageret, så kommende generationer ikke belastes. 

Man bør have in mente, hvis man mener, at et mellemlager bliver for dyrt, at et slutdepot også kan vise sig at blive ligeså dyrt eller måske dyrere. I ASSE II i Tyskland er det nødvendig at tage tromler med radioaktivt affald op igen fra et slutdepot, hvor der er sivet vand ind. Det vil koste cirka 300.000 danske kroner per tønde. I betragtning af at der er mindst 5000 tønder på Risø plus andet radioaktivt affald og giftigt affald, kan det løbe op, hvis det ikke går, som man ønsker og håber, det skal gå i et slutdepot.


Til skræk og advarsel har vi flere giftgrunde, der truer naturen i Danmark, og som det vil koste næsten 700 mio at rense. Atom Posten har skrevet et indlæg Giftgrunde og Slutdepoter.













Kort. Kilde DR


Skrevet af Anne

Kilder

1. Baggrundspapir om COVRA oktober 2013 udarbejdet af Bendy Poulsen, Kirsten Jakobsen og Jens Bjørneboe

2. Min korrespondance med DD om direkte deponering af tromler i slutdepot


Fra: (...) @dekom.dk
Dato: 9. marts 2015 kl. 14.00

Emne: RE: Forespørgsel vedr. "direkte deponering af tromler og andre former for affaldsenheder må dog også påregnes"

Til: Anne Albinus 

Kære Anne Albinus,

Da der på nuværende tidspunkt ikke er taget stillig til deponering af det danske radioaktive affald, er der heller ikke taget stilling til, hvordan enkelte affaldsenheder i givet fald ville skulle deponeres.

Direkte deponering af affaldsenheder bruges i depoter flere steder rundt om i verden (f.eks. Frankrig, Spanien, Norge) og det er også en mulighed i et dansk slutdepot. Under alle omstændigheder skal affaldsenhederne omsluttes af et barrieremateriale i depotet før endelig lukning.

Med venlig hilsen

Dansk Dekommissionering Frederiksborgvej 399, Postboks 320,


DK-4000 Roskilde, Fax +45 4677 4302




From: Anne Albinus 
Sent: 9. marts 2015 08:34
To: 
Subject: Forespørgsel vedr. "direkte deponering af tromler og andre former for affaldsenheder må dog også påregnes"

Kære (...),

Kan du evt. svare på dette spørgsmål, jeg sendte til jeres postkasse den 28.2.15, som jeg ikke har fået svar på?

Venlig hilsen,

Anne Albinus

---------- Videresendte meddelelser ----------

Fra: Anne Albinus 

Dato: 28. februar 2015 kl. 20.40

Emne: Forespørgsel vedr. side 28 i teoretisk udredning af de tekniske krav til et slutdepot_DD_2002

Til: dd@dekom.dk

Til rette vedkommende

Side 28 i vedhæftede "Teoretisk udredning af de tekniske krav til et slutdepot for radioaktivt affald" står, at "direkte deponering af tromler og andre former for affaldsenheder må dog også påregnes".

Gælder dette stadig?

På forhånd tak for ulejligheden.

Venlig hilsen,

Anne Albinus
...........................................................................................................

2. I Sverige skal det historiske affald, når det er karakteriseret, formodentligt i et slutdepot for langlivet mellemradioaktivt affald, SFL, der er operationelt fra cirka 2050. Slutdepotet til kortlivet affald, SFR, har en sikkerhedshorisont på 500 år. Link til SVAFO's Röntgenprojekt.


3. Mellemlager til atomaffald kan trues af "tab af institutionel kontrol" Information 2.3.2015 - Min kommentar: t.o. har Holland ikke samme pessimistiske indstilling til et mellemlager,som GEUS, DD og SIS. COVRA.nl er i funktion til 2130, hvor affaldet skal slutdeponeres.

Atom Posten har skrevet en kommentar: Atomaffald og Tab af institutionel Kontrol 2.3.15


4. Hjemmeside med Informationer om COVRA

Baggrundspapir Hollands mellemlager for radioaktivt affald Covra

Besøg 1.10.13 på Hollands Mellemlager for radioaktivt Affald

Atomskrot har kurs mod dansk mellemlager Politiken 4.10.13

Kronik Atomaffaldsalderen JP 26.10.13 

Baggrundspapir Hollands mellemlager for radioaktivt affald Covra

Besøg 1.10.13 på Hollands Mellemlager for radioaktivt Affald

Atomskrot har kurs mod dansk lagerhal Politiken 4.10.13 Politikens fotoserie
 
Mellemlager for atomskrot giver Holland en lavteknologisk tænkepause 20.9.13 Ingeniøren 

Pressemeddelelse fra borgergrupperne: Gør som i Holland byg et mellemlager

IAEA sikkerhedsrapport om COVRA

Risikovurdering af depotkoncepter ved nedgravning af det danske affald DD og COWI Vintermøde 2012

27.2.15 Læs 'Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald' (PDF)

Præsentationer fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets og Miljøudvalgets studietur til det hollandske mellemlager for opbevaring af atomaffald COVRA den 8. december 2014

Hollands plan på længere sigt er et dybt geologisk slutdepot

COVRA's Presentation ved de danske myndigheders besøg 24.9.13 og fra 6 borgergruppe medlemmers besøg 1.10.13

Videoklip

Ny video om COVRA


Se video (2:56 min) om Covra og video fra Covra Habogs 10 års jubilæum (HABOG er hallen for højaktivt affald). COVRA's direktør tale i Ungarn 2008.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar