Alle må efterhånden kunne se, at sagen om Danmarks radioaktive affald har været håndteret på en ualmindelig kluntet måde, og mange må have spurgt sig selv, hvordan de ansvarlige myndigheder dog kunne vælge en fremgangsmåde, der var så let at afsløre som fup og fidus.
Der er utvivlsomt flere årsager, men en af dem er den typiske københavners holdning til provinsen og dens befolkning. Både i København og de andre store byer er det en udbredt holdning, at provinsen lige så godt kan bruges som atomlosseplads, når den nu ikke kan bruges til andet.
Det siges ikke højt, men meningen er klar: Det radioaktive affald må ikke være i vejen for udviklingen i de områder, hvor tingene sker, og hvad er så mere nærliggende end at anbringe det der, hvor tingene ikke sker?
Geografen Kaare Dybvad (KD) har skrevet en bog (1), der gør op med myten om det dynamiske centrum og den hensygnende udkant.
Han gør rede for, hvordan myten er opstået, og hvordan den fastholdes. Hvordan de statslige arbejdspladser er blevet stadig mere koncentreret i København. Hvordan fremstillingen af provinsboerne som passive og moralsk korrumperede er blevet fast inventar i vor tids danske litteratur. Hvordan sociale klienter eksporteres fra København til provinsen.
Han gør rede for, at virkeligheden på mange måder er anderledes end myten. At provinsen tegner sig for en stor del af Danmarks eksport. At uddannelserne fungerer bedre i provinsen end i de store byer (2). At den stærke centralisering, der har fundet sted i løbet af nullerne, ikke er udtryk for nogen naturlov, men er en utilsigtet følge af andre beslutninger.
Han gør rede for, hvad der kan gøres for at rette op på situationen: Udflytning af statslige arbejdspladser, en aktiv industri-politik, tilrettelagt af folk, der har forstand på industri, større statslig støtte til nedrivning af huse, der for længst skulle være revet ned, og så videre. Målet er et harmonisk samspil mellem provinsen og de store byer, baseret på erkendelsen af, at begge parter har noget at byde på.
Han gør det præcist og skarpt, veldokumenteret og veloplagt. Men sagen om det radioaktive affald nævnes overhovedet ikke til trods for, at denne sag bedre end mange andre kunne illustrere bogens tema.
KD er også folketingskandidat, opstillet for Socialdemokratiet i Holbæk-kredsen, og det er vel i al sin ynkelighed forklaringen på denne udeladelse.
Men ville der ikke – også i Holbæk – være respekt for en folketingskandidat, der tør stå ved sine holdninger, også når det ikke lige er det, de helst vil høre i nabo-byen? Og som tør tage diskussionen om emner, der virkelig deler vandene?
Bogen er tænkt som et opgør med fordomme om den danske provins, og det opgør er tiltrængt. Men det mister troværdigheden, når man som KD lukker øjnene for ubekvemme problemer.
Skrevet af Jens
Henvisninger mm:
Kaare Dybvad: ”Udkantsmyten” People’s Press, 2015
KD’s påstand stemmer med mine egne erfaringer: I min tid som censor ved studentereksamen lå karaktererne i skriftlig fysik og matematik betydelig højere på gymnasierne i provinsen end på gymnasierne i København.
Det siges ikke højt, men meningen er klar: Det radioaktive affald må ikke være i vejen for udviklingen i de områder, hvor tingene sker, og hvad er så mere nærliggende end at anbringe det der, hvor tingene ikke sker?
Geografen Kaare Dybvad (KD) har skrevet en bog (1), der gør op med myten om det dynamiske centrum og den hensygnende udkant.
Han gør rede for, hvordan myten er opstået, og hvordan den fastholdes. Hvordan de statslige arbejdspladser er blevet stadig mere koncentreret i København. Hvordan fremstillingen af provinsboerne som passive og moralsk korrumperede er blevet fast inventar i vor tids danske litteratur. Hvordan sociale klienter eksporteres fra København til provinsen.
Han gør rede for, at virkeligheden på mange måder er anderledes end myten. At provinsen tegner sig for en stor del af Danmarks eksport. At uddannelserne fungerer bedre i provinsen end i de store byer (2). At den stærke centralisering, der har fundet sted i løbet af nullerne, ikke er udtryk for nogen naturlov, men er en utilsigtet følge af andre beslutninger.
Han gør rede for, hvad der kan gøres for at rette op på situationen: Udflytning af statslige arbejdspladser, en aktiv industri-politik, tilrettelagt af folk, der har forstand på industri, større statslig støtte til nedrivning af huse, der for længst skulle være revet ned, og så videre. Målet er et harmonisk samspil mellem provinsen og de store byer, baseret på erkendelsen af, at begge parter har noget at byde på.
Han gør det præcist og skarpt, veldokumenteret og veloplagt. Men sagen om det radioaktive affald nævnes overhovedet ikke til trods for, at denne sag bedre end mange andre kunne illustrere bogens tema.
KD er også folketingskandidat, opstillet for Socialdemokratiet i Holbæk-kredsen, og det er vel i al sin ynkelighed forklaringen på denne udeladelse.
Men ville der ikke – også i Holbæk – være respekt for en folketingskandidat, der tør stå ved sine holdninger, også når det ikke lige er det, de helst vil høre i nabo-byen? Og som tør tage diskussionen om emner, der virkelig deler vandene?
Bogen er tænkt som et opgør med fordomme om den danske provins, og det opgør er tiltrængt. Men det mister troværdigheden, når man som KD lukker øjnene for ubekvemme problemer.
Skrevet af Jens
Henvisninger mm:
Kaare Dybvad: ”Udkantsmyten” People’s Press, 2015
KD’s påstand stemmer med mine egne erfaringer: I min tid som censor ved studentereksamen lå karaktererne i skriftlig fysik og matematik betydelig højere på gymnasierne i provinsen end på gymnasierne i København.
Hej Jens. Først og fremmest tak for den gode anmeldelse. Jeg er netop kommet tilbage fra Bornholm, hvor jeg har holdt foredrag om bogen, og også havde mulighed for at vende atomsagen. Som jeg ser det, er det en lektie i, hvordan man kan stå sammen på tværs af landsdele og ikke lade sig spille ud mod hinanden. Når jeg ikke nævner det i bogen er det dels fordi jeg ikke er inde i substansen, dels fordi der ikke var truffet afgørelse den 9. januar, da jeg afleverede manuskriptet. Men jeg har svært ved at se, hvad forbindelse er til min kreds i Holbæk. Vi har ikke i spil i atomsagen ;) mvh Kaare Dybvad
SvarSlet