Nej, siger formanden for den tværministerielle arbejdsgruppe og konsulent i SUM til DR. Der har ikke været en finger at sætte på åbenheden i processen: "Hele processen har været åben, og alle har haft mulighed for at komme frem med deres synspunkter."
5 Borgmestres kamp for at blive informeret og inddraget
Går man ind på Skive Kommunes hjemmeside ligger alle de pressemeddelelser, hvor 5 borgmestre udpeget til at huse et slutdepot, efterlyser information og inddragelse.
De 5 kommuner blev informeret samme dag, som de blev udpeget 4.5.2011, og først efter et år lykkedes det de 5 borgmestre at få et møde med sundhedsministeren. Mange gange har borgmestrene efterlyst information, møder og involvering - uden held. Til et foredrag i marts 2013 i Aarhus hørte jeg GEUS' repræsentant fortælle, at han på et møde med borgmestrene fik det, som han ville (mht. boringer), og "borgmestrene fik ingenting."
12.10.12 skrev Skives daværende borgmester, Flemming Eskildsen, V, i en pressemeddelelse (min fremhævning):
"De fem kommuner har arrangeret høringen som en reaktion på, at de indtil videre kun er blevet informeret, men hverken involveret eller hørt i spørgsmålet om en mulig placering af atomaffald i deres baghave. Ifølge den oprindelige plan skulle udpegning og placering ellers foregå i tæt dialog med kommunerne.
- Demokratiet er i denne sag sat fuldstændig ud af spil. At Astrid Krag nu presser de politiske ordfører viser, at hun endnu engang handler helt uden hensyn til at kommunerne og de mennesker, der bor i de berørte områder. Jeg kan ikke få øje på én eneste god grund til, at hun nu skal haste et svar igennem fra ordførerne, i stedet for at give dem ro til at deltage i vores høring, så de kan få et bedre grundlag for at vurdere sagen."
En hjemmeside kan ikke erstatte information, oplysning og borgerinddragelse
Det er korrekt, som SUM's konsulent siger, at alle har haft muligheder for at komme frem med deres synspunkter om slutdepotplanen, på borgermøder, i læserbreve, artikler, på hjemmesider og blogs, i breve til SUM og andre involverede myndigheder.
Samtidigt har SUM mfl. stædigt fastholdt den oprindelige discount-slutdeponeringsplan, der er blevet kraftigt kritiseret fra ind- og udland for så endeligt den 11.3.15 at bøje sig for partiernes ønske om, at et mellemlager bliver undersøgt, mens discount-slutdepotet ligger og venter på en hylde.
Myndighedernes svar
SUM og også DD svarer hurtigt og venligt på ens henvendelser. Efterhånden opdager man dog, at svarene oftest er taget fra gamle rapporter, så meget klogere bliver man ikke. Nogle gange er svarene rent Kafkaske, eller man henvises til IAEA's brochurer (1) eller til at læse en bog i reaktorfysik fra 50'erne. (2)
Men i 2015 er det ikke nok at svare borgerne venligt, kopiere fra gamle rapporter og svare uklart eller offentliggøre rapporter mm. på en hjemmeside, som konsulenten hævder, det er sket. Sundhedsministeriet mfl. har svigtet en pædagogisk formidlingsopgave. Vi er ikke længere ved Solkongens hof, hvor man ophøjet kunne læne sig tilbage og undlade at oplyse og forklare overfor offentligheden, hvad sagen drejer sig om.
Har SUM mfl. set en fordel i at optræde ophøjet og undlade oplysning og formidling i håb om at lamme kommuner og borgere i de 6 udpegede områder?
Løfter om åbenhed, enighed og involvering af borgere mfl.
Det startede ellers så godt. Helge Sander, V, minister for videnskab, teknologi og udvikling, anbefalede allerede i 2002 at skabe “maksimal åbenhed” omkring problematikken, og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, V, sagde i 2011: ”Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed.”
I Beslutningsgrundlaget fra 2008 står side 47, at processen omkring etablering af slutdepot skulle være gennemsigtig, og at der skulle arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen:
"8.5 Distribuering af information til- og involvering af offentligheden
Der er i B 48 lagt vægt på, at processen omkring etablering af slutdepotet bliver så gennemsigtig, at borgere og andre interessenter kan følge arbejdet. Der skal endvidere arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen. Udover høringer, der udgør en integreret del af arbejdet med planlægningen og miljøvurderingerne, vil der i processen frem til arealudpegningen tillige:
• Fortsat blive lagt arbejdspapirer og andet materiale ud på relevante hjemmesider
• Blive etableret et kontaktforum, bestående af relevante NGO’er, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner m.fl., der inddrages i arbejdet gennem høringer • Blive afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som beskrevet ovenfor.
Når arealreservationer er foretaget vil lokaliseringsarbejdet blive koncentreret om de 5 til 10 lokaliteter. På dette tidspunkt intensiveres arbejdet med at informere og involvere især de lokale borgere i processen efter samme model som planlovens VVM-regler. Dette gøres ved udarbejdelse af informationsmateriale og afholdelse af møder og høringer i lokalområderne." Citat slut.
- Der er ganske rigtigt løbende lagt rapporter mm. ud på SUM.dk. Ikke alt har dog været på dansk, hvilket er blevet kritiseret på et borgermøde i foråret 2014. Kritikkken blev afvist.
- Der er ikke etableret et kontaktforum som lovet bestående af NGO'er, KL, Danske Regioner mfl.
- GEUS har lavet et hæfte med fokus på geologi og slutdeponering, og SUM har lavet en overfladisk brochure i 2005. Begge vildleder omkring udenlandske slutdepoter.
- Der er ikke afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som lovet.
- I forb. med miljøvurdering af plan for placering af slutdepot er der i 2014 afholdt borgermøder, og der er blevet informeret mundtligt og skriftligt på disse møder.
Myndighederne er kommet til møder, hvis de er blevet inviteret f.eks. 15.6. 2011 Kerteminde, hvor SIS repræsenterede SUM og brugte anledningen til at snakke udenom omdefineringen af de 233 kg særligt affald fra højaktivt til langlivet mellemlaktivt affald.
SUM, DD, SIS, GEUS deltog desuden i de 5 borgmestres høring på Børsen 22.10.2012.
Et ordentligt demokrati?
Sagen om et slutdepot for radioaktivt affald viser en udvikling i det danske samfund, hvor man kan tillade sig at spørge, om man kan fortsætte med at definere systemet som ordentligt demokratisk:
- Borgere og kommuner er reduceret til en passiv rolle – uden inddragelse
- Forskere vælger/tør ikke at ytre sig, og medierne, bortset fra de lokale, har givet sig selv mundkurv på.
Udover dette kan man spørge, hvorfor man vælger en dansk løsning fremfor at samarbejde med svenske myndigheder, der har flere års erfaring i håndtering af kerneaffald og desuden har et ambitiøst slutdeponeringsprogram for det samme?
Salvadori betvivler, at sådanne systemer kan fortsætte med at være defineret som ordentligt demokratiske. “Er de eller er de ikke etablerede magtpositioner utilgængelige for kontrol og flertalsafgørelse?” (s. 10),“Hvad er under de nuværende omstændigheder betingelsen for den “demokratiske borger”»? (s. 63). Det er nogle af de spørgsmål, der dukker op i bogen, og ud af dem springer en foruroligende og idérig fresko, der kaster lys over de kritiske elementer i den nuværende situation: borgernes reduktion til passive forbrugere af markedspolitik.
Åbenhed og ærlighed
Danmark kunne have skævet til nabolande som f.eks. Norge og ladet sig inspirere af deres tilgang:
"Samfunnets forhold til kjernekraft og radioaktive materialer er et kontroversielt tema. Folk flest kjenner godt til at stråling fra radioaktive materialer kan være svært farlig, og temaet er ofte forbundet med følelser og frykt. De teknologiske sidene ved radioaktivitet er meget kompliserte, og det er en stor utfordring å formidle dette temaet på en forståelig måte. Erfaring tilsier at den mest fornuftige fremgangsmåten er å være mest mulig åpen og ærlig i sin tilnærming og formidling av dette temaet."
Skrevet af Anne
Henvisninger
1.
- DD 1.10.12: "Vi har indtryk af, at du har en omfattende interesse for nukleart affald, og vi vil derfor anbefale dig at læse om emnet i IAEA's omfattende dokumentsamling. Her findes bl.a. et omfattende udvalg af information om klassifikation (kategorisering) og om karakterisering af affald. Man finder IAEA's publikationer her."
2.
På mit spørgsmål om data for de 233 kg særligt affald:
- DD 4.6.13: "I forhold til mere generel viden om burn up og brændsel, findes der for eksempel god information i bogen : The elements of nuclear reactor theory af Samuel Glasstone og Milton C. Edlund."
3. Deponering og demokrati 31.10.12
4. En proces der skulle være åben
"8.5 Distribuering af information til- og involvering af offentligheden
Der er i B 48 lagt vægt på, at processen omkring etablering af slutdepotet bliver så gennemsigtig, at borgere og andre interessenter kan følge arbejdet. Der skal endvidere arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen. Udover høringer, der udgør en integreret del af arbejdet med planlægningen og miljøvurderingerne, vil der i processen frem til arealudpegningen tillige:
• Fortsat blive lagt arbejdspapirer og andet materiale ud på relevante hjemmesider
• Blive etableret et kontaktforum, bestående af relevante NGO’er, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner m.fl., der inddrages i arbejdet gennem høringer • Blive afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som beskrevet ovenfor.
Når arealreservationer er foretaget vil lokaliseringsarbejdet blive koncentreret om de 5 til 10 lokaliteter. På dette tidspunkt intensiveres arbejdet med at informere og involvere især de lokale borgere i processen efter samme model som planlovens VVM-regler. Dette gøres ved udarbejdelse af informationsmateriale og afholdelse af møder og høringer i lokalområderne." Citat slut.
- Der er ganske rigtigt løbende lagt rapporter mm. ud på SUM.dk. Ikke alt har dog været på dansk, hvilket er blevet kritiseret på et borgermøde i foråret 2014. Kritikkken blev afvist.
- Der er ikke etableret et kontaktforum som lovet bestående af NGO'er, KL, Danske Regioner mfl.
- GEUS har lavet et hæfte med fokus på geologi og slutdeponering, og SUM har lavet en overfladisk brochure i 2005. Begge vildleder omkring udenlandske slutdepoter.
- Der er ikke afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som lovet.
- I forb. med miljøvurdering af plan for placering af slutdepot er der i 2014 afholdt borgermøder, og der er blevet informeret mundtligt og skriftligt på disse møder.
Myndighederne er kommet til møder, hvis de er blevet inviteret f.eks. 15.6. 2011 Kerteminde, hvor SIS repræsenterede SUM og brugte anledningen til at snakke udenom omdefineringen af de 233 kg særligt affald fra højaktivt til langlivet mellemlaktivt affald.
SUM, DD, SIS, GEUS deltog desuden i de 5 borgmestres høring på Børsen 22.10.2012.
Et ordentligt demokrati?
Sagen om et slutdepot for radioaktivt affald viser en udvikling i det danske samfund, hvor man kan tillade sig at spørge, om man kan fortsætte med at definere systemet som ordentligt demokratisk:
- Borgere og kommuner er reduceret til en passiv rolle – uden inddragelse
- Forskere vælger/tør ikke at ytre sig, og medierne, bortset fra de lokale, har givet sig selv mundkurv på.
Udover dette kan man spørge, hvorfor man vælger en dansk løsning fremfor at samarbejde med svenske myndigheder, der har flere års erfaring i håndtering af kerneaffald og desuden har et ambitiøst slutdeponeringsprogram for det samme?
Borgernes passive rolle
Borgernes passive rolle er karakteristisk for det nuværende postdemokratiske samfund, skriver Massimo L. Salvadori, professor emer. i politisk historie ved Torinos Universitet. I bogen “Democrazie senza democrazia”, Demokratier uden demokrati, 2011, analyserer han betydningen og indholdet i det moderne politiske demokrati, hvor det liberal-demokratiske system kendetegnes af politiske oligarkier (fåmandsvælde) og plutokratiets dominans (de rige der styrer), der udelukkende overlader en passiv rolle til den folkelige legitimitet, der er nødvendig for regeringens overlevelse. Salvadori betvivler, at sådanne systemer kan fortsætte med at være defineret som ordentligt demokratiske. “Er de eller er de ikke etablerede magtpositioner utilgængelige for kontrol og flertalsafgørelse?” (s. 10),“Hvad er under de nuværende omstændigheder betingelsen for den “demokratiske borger”»? (s. 63). Det er nogle af de spørgsmål, der dukker op i bogen, og ud af dem springer en foruroligende og idérig fresko, der kaster lys over de kritiske elementer i den nuværende situation: borgernes reduktion til passive forbrugere af markedspolitik.
Åbenhed og ærlighed
Danmark kunne have skævet til nabolande som f.eks. Norge og ladet sig inspirere af deres tilgang:
"Samfunnets forhold til kjernekraft og radioaktive materialer er et kontroversielt tema. Folk flest kjenner godt til at stråling fra radioaktive materialer kan være svært farlig, og temaet er ofte forbundet med følelser og frykt. De teknologiske sidene ved radioaktivitet er meget kompliserte, og det er en stor utfordring å formidle dette temaet på en forståelig måte. Erfaring tilsier at den mest fornuftige fremgangsmåten er å være mest mulig åpen og ærlig i sin tilnærming og formidling av dette temaet."
Skrevet af Anne
Henvisninger
1.
- DD 1.10.12: "Vi har indtryk af, at du har en omfattende interesse for nukleart affald, og vi vil derfor anbefale dig at læse om emnet i IAEA's omfattende dokumentsamling. Her findes bl.a. et omfattende udvalg af information om klassifikation (kategorisering) og om karakterisering af affald. Man finder IAEA's publikationer her."
2.
På mit spørgsmål om data for de 233 kg særligt affald:
- DD 4.6.13: "I forhold til mere generel viden om burn up og brændsel, findes der for eksempel god information i bogen : The elements of nuclear reactor theory af Samuel Glasstone og Milton C. Edlund."
3. Deponering og demokrati 31.10.12
4. En proces der skulle være åben
Ingen kommentarer:
Send en kommentar