Udlandets kritik af slutdepotplanen går på,
1. at det slet ikke kan lade sig gøre at bygge et slutdepot i Danmark for atomaffald. Den amerikanske pensionerede forsker Paul Gudiksen sagde til Skive Folkeblad 3.5.14: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt."
Eller
2. at der er for meget langlivet affald til, at det kan forsvares at komme det i det påtænkte slutdepot, der ligner et slutdepot til kortlivet affald (radioaktivt i ca. 300 - 500 år).
Men Dansk Dekommissionering (DD) og Sundhedsministeriet (SUM) har afvist kritikken, fordi slutdepotplanen blot er en overordet plan: et tænkt slutdepot i en tænkt geologi. Kun hvis sikkerhedsanalyser "viser, at depotet kan konstrueres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så bliver det en realitet," sagde DD's direktør 7.5.14 på et borgermøde i forbindelse med en præsentation (min udskrift): "Kun hvis sikkerhedsanalyserne viser, at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. Der er lavet nogle sikkerhedsanalyser i forbindelse med forstudierne. De er jo baseret på nogle tænkte geologier og tænkte depotkoncepter. De sandsynliggør, at et depot med det danske affald kan etableres, så vi kan holde os under de grænseværdier, der er fastsat af myndighederne.
Men når at vi kender en lokalitet, når vi kender, der er taget beslutning om et koncept, så skal der laves meget mere detaljerede sikkerhedsanalyser på det tidspunkt, og kun hvis de viser, at depotet kan konstrueres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så bliver det en realitet."
Borgermøderne i forb. med høringerne, der var led i miljøvurderingen af ”Forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald”, er altså blevet lavet på noget tænkt, hvilket gav mulighed for at afvise kritik.
Man kan spørge, om det er rimeligt, at borgere på 6 steder i 5 kommuner, deres borgmestre, kommunalbestyrelser og forvaltninger skal have en uklar trussel hængende over hovedet i årevis?
Den bagvendte vej - fra lokalitet til slutdepot
Det var ikke den oprindelige plan at gå fra at vælge sted til at vælge slutdepotkoncept, hvor man heller ikke vidste helt præcist, hvilket affald, der skulle i.
If. B48 - vedtaget 13.3.2003 af et enigt folketing - skulle man efter forstudier først
1. vælge slutdepotkoncept
og så
Planchen er fra et SIS-foredrag (Den tekniske proces) på en minihøring i 2005.
Et slutdepot "sikkert til alle tider"
Sikkerhedshorisonten "fra 300 år og opefter" er blevet kritiseret af både Johan Swahn, direktør for MKG.se og Gerhard Schmidt fra Öko-Institut, da der er både kortlivet og langlivet affald med aktivitet over 1000 år.
Denne kritik tilbagevises af DD og SUM. Bl.a. på side 1 i SUM's svar på Gerhard Schmidts (Öko-Institut) spørgsmål, hvor SUM skriver, at da slutdepotet skal påvises at være sikkert "til alle tider", er det ikke relevant at opsætte en begrænset tidsramme for slutdepotet: "However, as the repository has to be demonstrated safe at all times it may not be relevant to set up a limited time frame for the repository."
DD mfl. klamrer sig til sikkerhedsanalyser
Som nævnt ovenfor trækkes borgerne rundt i manegen med løfter om et sikkert slutdepot, som jeg har skrevet om tidligere på Atom Posten. Manegen er imidlertid med SUM's svar til Gerhard Schmidt blevet større:
Side 2 i SUM's svar kan man nemlig læse, hvad man vil gøre, hvis sikkerhedsanalyserne ikke kan tilfredsstille alle relevante sikkerhedskriterier. I det tilfælde vil man undersøge en ny løsning, der f.eks. kan omfatte en anden lokalitet, en anden slutdepotdybde eller en anderledes slutdepotbygning:
1. Kritik fra amerikansk forsker Paul Gudiksen
Som sagt mener Paul Gudiksen ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark. Hele hans kommentar kan læses her. Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og var derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.
Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen:
»Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«
Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."
Konference om slutdeponering af radioaktivt affald
På en konference den 24.3. på Christiansborg fra kl. 14.00-17.30 er der mulighed for at høre Johan Swahns og Gerhard Schmidts kritik af de danske slutdepotplaner. Desværre ønsker SUM og DD ikke at deltage. Selvom der vedtages et mellemlager om et års tid, er det relevant at tale om affaldet og slutdeponering kontra langtids-mellemlagring.
Konference om det radioaktive affald i Danmark Christiansborg 24.3. kl. 14.00-17.30 - Program
og så
2. vælge sted til slutdepot:
Hans Chr. Schmidt (V), der i 2003 var med til at tage denne beslutning, vil if. DR P4 Bornholm 9.3.15 spørge sundhedsministeren, hvorfor man er gået den modsatte vej. En sådan bagvendt fremgangsmåde giver anledning til spekulation. Er det fordi, man allerede har udpeget et sted og har et konkret slutdepotkoncept liggende i skuffen, men vil lade som om, man ikke har?
Et slutdepot "sikkert til alle tider"
Sikkerhedshorisonten "fra 300 år og opefter" er blevet kritiseret af både Johan Swahn, direktør for MKG.se og Gerhard Schmidt fra Öko-Institut, da der er både kortlivet og langlivet affald med aktivitet over 1000 år.
Denne kritik tilbagevises af DD og SUM. Bl.a. på side 1 i SUM's svar på Gerhard Schmidts (Öko-Institut) spørgsmål, hvor SUM skriver, at da slutdepotet skal påvises at være sikkert "til alle tider", er det ikke relevant at opsætte en begrænset tidsramme for slutdepotet: "However, as the repository has to be demonstrated safe at all times it may not be relevant to set up a limited time frame for the repository."
DD mfl. klamrer sig til sikkerhedsanalyser
Som nævnt ovenfor trækkes borgerne rundt i manegen med løfter om et sikkert slutdepot, som jeg har skrevet om tidligere på Atom Posten. Manegen er imidlertid med SUM's svar til Gerhard Schmidt blevet større:
Side 2 i SUM's svar kan man nemlig læse, hvad man vil gøre, hvis sikkerhedsanalyserne ikke kan tilfredsstille alle relevante sikkerhedskriterier. I det tilfælde vil man undersøge en ny løsning, der f.eks. kan omfatte en anden lokalitet, en anden slutdepotdybde eller en anderledes slutdepotbygning:
"Before a specific repository concept on a specific locality can become reality it has to be shown by a safety case that the repository will satisfy all relevant safety criteria. If the specific safety case fails to show this, the repository cannot be accepted. In this case another solution has to be investigated. Another solution could include e.g. a different locality, a different depth of dis- posal or a different repository building concept."
1. Kritik fra amerikansk forsker Paul Gudiksen
Som sagt mener Paul Gudiksen ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark. Hele hans kommentar kan læses her. Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og var derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.
Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen:
»Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«
Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."
2. Kritik fra svensk kerneaffaldsekspert fra MKG.se
Civilingeniør Johan Swahn, direktør i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, skrev i april 2011 et læserbrev i JP sammen med Niels Henrik Hooge "Atomaffald på forkerte præmisser." Swahn og Hooge skrev bl.a.:
"Men problemet drejer sig ikke kun om det højradioaktive affald. Det er også vigtigt at sondre mellem kortlivet og langlivet mellemradioaktivt affald. Den planlagte danske slutforvaring skal være sikker i ca. 500 år. Men i så fald kan kun det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald placeres i slutdepotet. Imidlertid fremgår det klart, at betydelige dele af det radioaktive affald, som skal deponeres, er langlivet mellemradioaktivt affald."
Siden dette læserbrev har Johan Swahn flere gange kritiseret slutdepotplanen bl.a. i maj 2013 i DR P4 Bornholm. Og DD har afvist kritikken af klassificeringen af de 233 kg. Jeg har ikke kunnet få udleveret data fra DD om de 233 kg særligt affald og har derfor lavet et gæt om data.
3. Kritik fra tysk slutdepotekspert Öko-Institut
I august 14 udarbejdede ingeniør Gerhard Schmidt (Öko-Institut) et arbejdspapir "The Danish Inventory of radioactive waste and the required repository type." Side 28 siger Schmidt om affaldet på Risø, at to typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere. Det er her uenigheden står mellem Schmidt og de danske myndigheder.
Forklaring: 1,E+07 er 10 mio år.
Det danske atomaffald bliver ikke diskuteret ud fra ønsket om at finde den sikreste løsning. Fokus i Danmark er, hvordan I kan klare opgaven billigst, lød kritikken 15.1.15 fra Gerhard Schmidt fra Öko-Institut til DR P4 Bornholm. Interviewet kan genhøres her.
Civilingeniør Johan Swahn, direktør i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, skrev i april 2011 et læserbrev i JP sammen med Niels Henrik Hooge "Atomaffald på forkerte præmisser." Swahn og Hooge skrev bl.a.:
"Men problemet drejer sig ikke kun om det højradioaktive affald. Det er også vigtigt at sondre mellem kortlivet og langlivet mellemradioaktivt affald. Den planlagte danske slutforvaring skal være sikker i ca. 500 år. Men i så fald kan kun det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald placeres i slutdepotet. Imidlertid fremgår det klart, at betydelige dele af det radioaktive affald, som skal deponeres, er langlivet mellemradioaktivt affald."
Siden dette læserbrev har Johan Swahn flere gange kritiseret slutdepotplanen bl.a. i maj 2013 i DR P4 Bornholm. Og DD har afvist kritikken af klassificeringen af de 233 kg. Jeg har ikke kunnet få udleveret data fra DD om de 233 kg særligt affald og har derfor lavet et gæt om data.
I august 14 udarbejdede ingeniør Gerhard Schmidt (Öko-Institut) et arbejdspapir "The Danish Inventory of radioactive waste and the required repository type." Side 28 siger Schmidt om affaldet på Risø, at to typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere. Det er her uenigheden står mellem Schmidt og de danske myndigheder.
Det danske atomaffald bliver ikke diskuteret ud fra ønsket om at finde den sikreste løsning. Fokus i Danmark er, hvordan I kan klare opgaven billigst, lød kritikken 15.1.15 fra Gerhard Schmidt fra Öko-Institut til DR P4 Bornholm. Interviewet kan genhøres her.
Information omtalte i december 2014 Swahns og Schmidts kritik, og DD svarede igen.
I Information kunne man bl.a. læse:
4. Kritik fra Polen, Sverige, og Tyskland i forb. med offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
I Information kunne man bl.a. læse:
"Danske myndigheder har fejlagtigt karakteriseret det meste af det danske atomaffald fra Risø som relativt ufarligt. Planerne om at anbringe alt affaldet i et overfladenært dansk slutdepot er derfor helt utilstrækkeligt, og processen bør gå om, mener atomforskeren Gerhard Schmidt fra det anerkendte tyske Ökoinstitut i Darmstadt." Og "Egentlig skulle man, før man begynder at finde et sted til et slutdepot, temmelig præcis vide, hvilken type slutdepot der er brug for. Og eftersom man ikke har vidst det, har man lavet en søgning efter stedet til et slutdepot, som reelt er værdiløs".
4. Kritik fra Polen, Sverige, og Tyskland i forb. med offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
På denne side på SUM.dk kan man finde flere kritiske høringssvar fra udlandet, og t.o. har en dansk miljøretsprofessor rejst tvivl om lovligheden af miljøvurderingen i Information 22.10.15.
Mellemlagerløsning undersøges nu nærmere
Som nævnt bestemte ordførerne for partierne den 11.3.15 på et møde med sundhedsministeren, at mellemlagerløsningen skal undersøges nærmere. Og inden der er gået et år, skal der if. denne pressemeddelelse fra SUM vælges endeligt mellem mellemlager eller slutdepotløsning. Man kan i sundhedsministerens orienteringsbrev af 11.3.15 læse nærmere, hvad der skal undersøges.
Der kan dog komme noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, der betyder, at man vil genoverveje "det", sagde sundhedsministeren til DR P4 11.3.15:. Med "det" i linje 3 må vel menes slutdepot:
"Slutdepotet er på standby. Det er sat på hylden. Det er ikke den vej, vi går nu. Det kan jo vise sig, der kommer noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, som betyder, at vi må genoverveje det. Men ... der hvor alle partierne er enige nu, der sætter vi slutdepotet på hylden og undersøger mellemlagerløsningen."
Der kan dog komme noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, der betyder, at man vil genoverveje "det", sagde sundhedsministeren til DR P4 11.3.15:. Med "det" i linje 3 må vel menes slutdepot:
"Slutdepotet er på standby. Det er sat på hylden. Det er ikke den vej, vi går nu. Det kan jo vise sig, der kommer noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, som betyder, at vi må genoverveje det. Men ... der hvor alle partierne er enige nu, der sætter vi slutdepotet på hylden og undersøger mellemlagerløsningen."
Konference om slutdeponering af radioaktivt affald
På en konference den 24.3. på Christiansborg fra kl. 14.00-17.30 er der mulighed for at høre Johan Swahns og Gerhard Schmidts kritik af de danske slutdepotplaner. Desværre ønsker SUM og DD ikke at deltage. Selvom der vedtages et mellemlager om et års tid, er det relevant at tale om affaldet og slutdeponering kontra langtids-mellemlagring.
Skrevet af Anne
Link
1.
Vedr. afbud fra DD og SUM: Svar til Miljøbevægelsen NOAH m.fl. om deltagelse i slutdepotkonference. - Svar på spørgsmål fra Gerhard Schmidt Öko-Institut.
Min kommentar: I SUM's svar på spørgsmål mangler udover sidetal også forfatternes navne.
2.
Minister om kritik af dansk atomdepot: I har misforstået det Ingeniøren 24.2.15
Svar til Erling Bonnesen (V) på spørgsmål 448 og spørgsmål 449 fra sundhedsministeren af 20.2.15
Ingen kommentarer:
Send en kommentar