Seniorforsker, kemiingeniør Gerhard Schmidt (GS) fra det tyske Öko-Institut, satte prisen på et mellemlager på dagsordenen. Han konstaterede, at det er dyrere at lave et mellemlager fremfor at lave et geologisk slutdepot. GS mener, Danmark skal lave et slutdepot allerede nu i en dybde af 300 meter fremfor 50 meter: "Der er reelt bare tale om, at hullet skal være 250 meter dybere, og hvor meget dyrere er det lige at lave," spørger GS retorisk.
Også i beslutningsgrundlaget for et mellemlager, som GEUS og Dansk Dekommissionering har udarbejdet, vurderes det, at etableringen og driften af et mellemlager vil være en 'betragtelig udgift for det danske samfund'.
I sundhedsministeriets pressemeddelelse af 11.3.15 står dog, at det ikke gør indtryk på sundhedsministeren:
"Det er fuldstændig uvedkommende, om den her løsning, vi nu i fællesskab er nået frem til at undersøge yderligere, fordyrer eller forlænger processen med at finde en løsning på, hvor og hvordan atomaffaldet skal opbevares. Det er slet ikke det afgørende. Jeg er optaget af, at vi finder en løsning, som danskerne kan være helt trygge ved", siger Nick Hækkerup. Citat slut.
Hvorfor er et mellemlager dyrere?
Det er klart, at et langtidsmellemlager for atomaffald (f.eks. af 100 års varighed) må koste mere end slutdeponering. Det koster, fordi en sådan installation kræver vedvarende overvågning over lang tid. Er det så virkelig dyrere?
Det er slet ikke sikkert, for på den ene side kræver slutdeponering brug af dyre teknikker (i dybden) og dyr indretning (celler, forstærkede containere), som et mellemlager ikke kræver, hvor containere, tønder, beholdere bare kan opstilles. Nogle skal dog ompakkes.
Det valg man skal træffe står mellem:
1. slutdeponering for at komme af med problemet, så kommende generationer skal leve med risiko for hændelser mht. sundhed, financiering osv,. der i dag hævdes at være umulige, og som dog er mulige (tilfælde som WIPP i USA, Asse II i Tyskland og Stocamine i Frankrig),
eller
2. mellemlagring i ca. et århundrede, fordi man er styret af etiske overvejelser, og fordi man har tillid til videnskabelige fremskridt. Man kan gøre regelmæssig status f.eks. hvert 10 år.
Beslutning om yderligere undersøgelse af mellemlager
Den 11.3.15 blev sundhedsministeren sammen med partiernes ordførere på området enige om at undersøge mellemlagersporet, inden der om cirka et år skal træffes endeligt valg mellem slutdepot og mellemlager.
Inden dette har der været gjort et stort forarbejde:
- borgergrupperne har henledt opmærksomheden på mellemlageret i Holland, COVRA.nl og informeret løbende om det
- danske myndigheder har besøgt mellemlagre, bl.a. Covra, og udarbejdet et beslutningsgrundlag
- en etik-gruppe har efter fransk forbillede udarbejdet en rapport om etik og atomaffaldsdeponering med en baggrundsrapport og skrevet en kronik.
Valget af mellemlagersporet har været det eneste rigtige og nødvendige at gøre på nuværende tidspunkt. I tillid til at der sker teknologiske fremskridt med hensyn til at uskadeliggøre den langlivede del af affaldet og af frygt for at gentage Høfde 42 og andre giftskandaler i Danmark.
Skrevet af Anne
Henvisninger
Baggrundspapir om COVRA oktober 2013 udarbejdet af Bendy Poulsen, Kirsten Jakobsen og Jens Bjørneboe
- Radioaktivt affald er også et etisk problem kronik Politiken 8.10.14 - (henvisninger)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar